FC St. Pauli
Indledning
Klubben fra Nordtyskland, FC St. Pauli, har hjemme i Hamburg, nærmere betegnet i de fattige havnekvarterer, hvor dagligdagen er hård og usødet. Men selvom det er en klub med trange kår og lokaliseret i et hårdt miljø, har klubbens fans formået at åbne deres hjerter og sagt farvel til nazismen der har skæmmet fodbolden, for i stedet at blive en boheme-klub, en klub der har vundet en masse hjerter
Europa over – nej, verden over!
Historie
Klubben der hører hjemme i landet hvor VM just er overstået, har en lang og spændende historie. Oprettelsen af klubben, der i dag kendes som FC St. Pauli, skete i det herrens år 1910, men allerede i 1899 mødtes entusiaster og trillede lidt bold med ligesindede. De spillede ligeledes kamp mod andre uofficielle hold, det skete dog først 8 år efter oprettelsen, altså i 1907. Men klubben blev som sagt officielt oprettet i 1910, den gang hed klubben dog St. Pauli TV indtil klubben fik sit nuværende navn i 1924. 1924 var også året hvor klubben skifte kredsligaen knyttet til Hamburg ud med en større nordtysk liga, hvor holdet dog ikke var en stormagt, men nærmere et bundhold. Efterhånden lagde lokalrivalerne fra Hamburger Sport-Verein større og større afstand til Totenkopfs og de sikrede sig dermed indlemmelse i den tyske bundesliga i 1963, hvorimod St. Pauli måtte stille sig tilfreds med at fortsætte i Oberliga Nord. Siden da har St. Pauli rutsjet rundt i rækkerne, snart oppe, snart nede. Lige pt. huserer Anarkisterne i regionalliga nord, altså den tredjebedste række i sauerkrautens hjemland.
Kultklubben St. Pauli
I 80’ersene fik klubben et andet image. Fra at være en ”normal” fodboldklub, viste St. Pauli nu sine mere festlige sider. Da klubben ligger tæt på Reeperbahn – et sted der kan beskrives som kvarteret omkring Moulin Rouge for dem der kender til filmen og miljøet omkring den famøse mølle –, et sted der fungerer som Hamburgs luderkvarter og samtidig huser det meste af byens natteliv, er en del af den festlige stemning flyttet over på stadion. Der er altid gang på lægterne og de festlige fans er heller ikke bange for at rejse med. Desuden er disse fans yderst trofaste, da det er festen der trækker lige så meget som fodbolden. Hvad angår sæsonkort sælger klubben lige så mange som en mindre Bundesligaklub, og kan ofte præsentere fyldt stadion. Denne glade, festlige stemning på stadionet resulterede også i at St. Pauli som den første tyske klub officielt helt afskrev højreorienterede tilskuere på Millerntor-Stadion. Denne kultfølelse der er omkring klubben er så enorm, det er ikke bare fodbold der dyrkes på det 20.000 pladsers stadion i Hamburg, det er frisindet, festen, kærligheden til både mænd, kvinder og fodbold. Her viftes ikke med fascistiske bannere eller råbes nedsættende ting til bøsser eller indvandrere, men der synges venstrepolitiske sange og festen bølger på lægterne. Klubbens fans har to øgenavne, anarkisterne og Totenkopfs (dødningehovederne).
Anarkisterne kommer jo selvsagt af den overvejende venstreorienterede tilhængerskare på Millerntor-Stadion, hvorimod Totenkopfs har en lidt længere forklaring.
Totenkopf var bl.a. en division under SS under 2. verdenskrig, og samtidig bar alle SS’ere dette uhyggelige symbol.
Som for at tage pis på de højreorienterede tog denne frisindede fanskare dette forhadte symbol op til revision og gav det en helt ny mening, da det nu skulle symbolisere festivitasen på stadion, frem for racebiologi osv. Men mere historisk er symbolet fra helt gammel tid, symbolet på Tysklands svar på Robin Hood Claus Stötebecker, en mand der varfrygtet og forhadt af de rige, men elsket af folket.
Så dette symbol er både historisk og samtidig fandenivoldsk, da man vender tilbage til dets gamle symbolik, nemlig ned med højre og længe leve venstre.
Hele denne venstredrejning skete i 80’erserne da dele af Hamburg SV’s fanskare nazificeredes kraftigt og det ledte til sammenstød mellem punkere og BZ’ere. Herefter søgte disse grupper automatisk i modsat retning, nemlig over til HSV lokalrival FC St. Pauli.
Kendte spillere gennem tiderne
Ivan Klasnić og Zlatan Bajramović er to af de mest kendte spillere, som har spillet i St. Pauli. Klasnić startede sin professionelle karriere i St. Pauli, og nåede at spille 87 kampe og score 26 mål for klubben inden han valgte at skiftede til Werder Bremen på en fri transfer i sæsonen 2001/2002. Bajramovic som oprindeligt fra Bosnien-Herzegovina, spillede samlet 68 kampe og valgte at skifte til SC Freiburg i sæsonen 2003/2004.
Klubben har haft fire tyske landsholdsspillere op gennem historien; Alfred Beck, som spillede en enkelt kamp mod England i 1954. Christian Rahn, som spillede to kampe i 2002. Ingo Porges, som spillede mod Irland i 1960 og sidst, men ikke mindst, Karl Miller som kom på 12 landskampe tilbage i 1942/1943.
Leo Manzi reddede bl.a. også et hovedstød i 72. minut mod Hannover i 1992/1993. Denne redning betød at St. Pauli blev i 2. Bundesliga, og Leo er nu en stor publikumsyndling.
Stadionet
Selv stadionet har sin egen historie. Det var nemlig det første stadion i Tyskland der officielt forbød højreorienterede grupper på lægterne og derfor tog endnu større afstand fra nazismen og fascismen, der ellers har været et grimt ansigt på mangt et stadion igennem tiderne. Derfor skiftede navnet på stadion også tilbage til Millerntorn-stadion i 1999, efter at havde heddet Wilhelm Koch siden 1970 for at hædre en tidligere præsident, men Wilhelm Koch havde været medlem af nazistpartiet, så man følte det forkert at stadionet skulle bære hans navn.
Den første sten til det nuværende stadion blev lagt i 1961, og husede da det var færdigt 32.000, men det antal blev væsentligt reduceret da sikkerheden skulle bestemme. Dags dato er der plads til 20.735 tilskuere på Millerntor-stadion.
FC St. Pauli i FM
Hvordan er denne klub så i FM? Lad os sige det kort, det er en udfordring, måske ikke på kort sigt, da klubbens mandskab sagtens kan klare sig i regionalliga nord, og også burde være i stand til at rykke op uden de store indkøb, hvis den rigtige manager melder sig. Der findes ældre, kompetente spillere som en Thomas Meggle, der helt sikkert nok skal sikre sig en startplads hos de fleste. Ligeså med Michel Mazingu der endda er landsholdsspiller for den demokratiske republik Congo. Så man har en trup der, selvom den er lidt gammel, nok skal hamle op med de andre klubber i ligaen. I mine øjne skal man som Anarkisternes manager, sigte efter at hente talenter, hvilket også er det eneste transferbudgettet rigtigt indbyder til.
Her er det slet ikke umuligt at hente gode talenter. Jeg formåede selv at hente Kisliy i første sæson, som dog også kostede mig det meste af budgettet.
Men før det her går hen og bliver en blog, må jeg hellere slutte af med at sige, at hvis du vil i 2. bundesliga, kan du. Vil du i Bundesligaen, så kan du, men det kommer til at tage tid og kræfter.
|
(9 Stemmer)
