home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 558 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 - FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Football Manager 2012 Review
Football Manager 2012 Pre...

 Sider: [1]
2 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2012 Review
Forfatter   Sunbao
Dato   Mandag d. 17 oktober 2011 - 01:08
Overskrift   Football Manager 2012 Review
Bedømmelse   * * * * * * (27 Stemmer)


Review af





Det bør jo være enhver fodboldinteresseret s drøm at få opgaven at skrive en spilanmeldelse om den nyeste udgave af Football Manager. Og jeg skal da heller ikke benægte at det er med en vis følelse af benovelse at jeg takkede ja til udfordringen! Jeg må så også være helt ærlig at indrømme, at jeg ikke har spillet så meget som én kamp i demo-udgaven, som mange af jer garanteret allerede har prøvet kræfter med, så det var totalt ukendt land jeg bevægede mig ud i, da jeg fik udleveret koden til spillet.

Jeg skyndte mig at få det installeret, aflyste mine aftaler for de næste par dage og indstillede en alarm til at ringe hver ottende time så jeg ikke rent glemte at spise - og sove. Dernæst fik jeg sparket op for spillet, og havde det nu været en af de tidligere versioner af spillet, så havde det været meget enkelt for mig at vælge lande og divisioner - for jeg havde valgt dem alle. Men nu var muligheden der jo pludselig for at teste en af de mest omtalte nye features i FM12. Muligheden for at tilføje/fjerne nye ligaer midt i et save. Så jeg valgte at begrænse mit valg betragteligt, så det passede til den klub jeg havde tænkt mig at starte ud med. Jeg havde forud for opgaven valgt at give AGF en chance, og derfor tænkte jeg at det næppe var sandsynligt at jeg ville hente spillere udenfor Skandinavien her til at starte med. Så jeg valgte alle de nordiske ligaer, samt den hollandske og et par andre (for at have en finger på pulsen). Så trykkede jeg 'start spil', og dirrede af forventning.

Det første der skete (efter jeg oprettede min karakter) var, at jeg blev præsenteret for den nye tutorial-feature. Den tilbød mig en liste over alle de tutorials der var, og highlightede 'Hvordan tilføjer eller fjerner jeg spilbare ligaer'. Jeg tænkte 'hvorfor ikke?', og lod mig dirigere frem til menuen. Jeg må sige, at det er en forrygende måde at lære folk spillet på, for udover at man nu får fortalt hvordan man skal gøre, så bliver man oveni købet bedt om at udføre handlingen for at kunne gå til næste skridt i tutorialen. Som erfaren FM-spiller tænkte jeg dog, at det næppe ville blive en hyppigt brugt feature for mig - men ikke desto mindre fantastisk nyt for grønne FM-spillere!

Men jeg lod mig altså guide til menuen, hvor man tilføjer og fjerner spilbare ligaer, og her er der spændende nyt for alle interesserede. Når man tilføjer eller fjerner en liga, så bliver den først spilbar/inaktiv fra næste sæsonopstart i den pågældende liga. Så hvis man fx vil tilføje Australien i juli 2011, så bliver den først spilbar fra slutningen af juni 2012. Tilføjer man den til gengæld i januar 2012, så vil den blive spilbar allerede få måneder efter.


Herefter gik jeg i gang med arbejdet for at forvandle AGF fra oprykker til tophold (bestyrelsen forventede fra start en top4-placering), og jeg så hurtigt at jeg manglede noget defensiv styrke. Så jeg kastede mig ind i spillersøgningen, og må sige at det nye design fungerer sindssygt godt. Nu kan man langt mere effektivt håndtere filtreringen af spillere mens man i real time ser hvilke spillere der nu passer på søgningen. Jeg fandt frem til et par interessante navne, og valgte efter den, fra tidligere spil, velkendte scouting at afgive bud på to spillere. Buddene blev accepteret, og jeg kunne forhandle kontrakter. Den første gik smertefrit og var i stalden efter to forhandlingsrunder med en ganske rimelig agent. Den anden gjorde mere vrøvl, hvilket gav mig mulighed for at studere endnu en ny feature - muligheden for at låse dele af kontraktforhandling erne. Featuren fungerer som en drøm. Intet mindre. Agenten krævede en løn der oversteg hvad jeg mente spilleren var værd, og jeg angav derfor min smertegrænse og låste den. Agenten accepterede uden et kny min handling, og angreb herefter andre dele af kontrakten. Her kunne vi langt bedre enes, men nu ramte han et nyt punkt hvor jeg ikke kunne blive enig med ham - lønbonus pr kamp. Jeg angav nok en gang min grænse, og igen accepterede han og forsøgte nu at hive pengene hjem på sit agenthonorar (og så siger man at han arbejder for spillerens bedste?!). Det var dog acceptabelt, og vi blev enige. En feature der er helt fantastisk, og som virkelig vil komme mange til glæde! Det er dog ikke sådan at man blindt kan låse fx lønninger, for hvis man ikke er nogenlunde realistisk, så trækker agenten sig uden tøven. Hvis han kræver 200.000 kr. til sin klient om måneden, så accepterer han ikke at du låser lønnen på 50.000 kr. Men man kan bruge den nye feature, hvis man ikke ligger alt for langt fra hinanden.

Jeg bevægede mig hurtigt videre i kalenderen, og fik nu set den feature jeg personligt har set allermest frem til. Sæsonopstarten er jo spækket med venskabskampe, og før dommeren fløjter kampen i gang er der den sædvanlige peptalk til spillerne. Kommunikation med spillere har altid været en lidt tam affære i FM efter min mening, men det har så sandelig ændret sig! Muligheden for nu at betone sit sprog plus et større antal mulige udtalelser har gjort, at det er blevet mere dynamisk og levende at tale med sit hold. Det samme gør sig gældende i private samtaler, og det er en virkelig kærkommen feature. Man ser også en langt bedre respons hos spillerne ift. team talks, hvor der står hvordan hver enkelt spiller har reageret på ens dundertale.


Selve kampene (som jeg kører i 3d) er også blevet forbedret betydeligt efter min mening. Den nye default-kameravinkel er dejlig for øjet, og rent grafisk er spillet blevet poleret. Ikke noget man tydeligt lægger mærke til, men der er tilføjet lidt flere animationer, og fansene sidder nu i klumper frem for spredt, og det kombineret med andre småting gør, at det er mere behageligt at se kampene. Derudover virker det ved første øjekast som om mange af de ting i kampmotoren der irriterede mig grænseløst i FM11 er blevet rettet. Der er nogle meget mærkelige og tilfældige mål, som får en til at rive sig i håret, men det er hvad det er.

Så nåede vi frem til sæsonens første betydende kamp, og den obligatoriske (hvis man ikke sender sin assistent) pressekonference. De er til min gru ikke blevet ændret det mindste. Det er stadig de samme kedelige spørgsmål og de samme kedelige svarmuligheder og de samme kedelige reaktioner. Men jeg tog det fattet, og besvarede spørgsmålene. Jeg ved godt at SI har udtalt at pressekonferencer i virkelighedens verden også er meget ensformige, men der er den væsentlige forskel, at spørgsmålene i den virkelige verden trods alt kan formuleres på mange måder. Pressekonferencerne i FM er stadig noget der bare skal overstås. Det er dog ikke noget der for mig gør spillet mindre underholdende, det er blot en skuffelse, at der ikke er sket noget på lige dén front.

Efter et par måneder i spillet slog det mig pludseligt, at jeg ikke havde set én eneste rapport på min næste modstander, som jo ellers var en af de features, der var blevet slået stort op! Småmopset som jeg var, tjekkede jeg straks min talentspejder og så, at han ikke var indstillet til at finde dem. *facepalm*

Så jeg hyrede naturligvis straks endnu en talentspejder, der specifikt kunne tage sig af dén opgave, og så kunne jeg omsider få set featuren efter i sømmene. Jeg har aldrig været særlig flittig til at bruge modstanderrapporter, og fokuserer altid på at spille mit eget spil uafhængigt af modstanderen, og jeg tror helt ærligt ikke, at det vil ændre sig i fremtiden. Når det er sagt, så må jeg sige at FM12 har flyttet sig lysår frem i forhold til forgængeren, og for folk, der synes det er sjovt at rode med, er der tonsvis af statistikker og informationer at give sig i kast med. Modstanderens spillere bliver vejet i forhold til hinanden og vurderet med det velkendte stjerne-system, og det virker forrygende! Man kan uden problemer spille og vinde kampe uden at bruge de her rapporter så meget som én gang, men jeg tror alligevel at der er masser af point at hente ved at studerer dem.  Det er meget veludført.


Nu hvor anmeldelsen skal bringes til ende, så vil det være meget passende at opsummere. Jeg har nok givet udtryk for at spillet her er én stor succes, og jeg virker næppe svær at imponere, da der jo ikke har været nogen nye store banebrydende features i årets udgave (måske med undtagelse af de betonede samtaler). Men jeg har alle dage haft den holdning, at det er bedre at lave små subtile ændringer der til gengæld virker perfekt, frem for at lave store revolutionerende features, der virker ufærdige og rodede. FM12 har afgjort fokuseret på at polere spillet, gøre det mere brugervenligt (især for nybegyndere) og i særdeleshed på at øge realismen ud fra det man kender fra FM11. Min eneste reelle hage ved spillet er, at det virker tungt. Før i tiden kunne man, ved at bruge knappen til at hoppe tilbage til forrige skærm, hoppe fra en spillerprofil tilbage til holdkortet uanset hvor mange faner man havde klikket på inde i spillerens profil. Nu hopper man fra skærmbillede til skærmbillede ved at trykke på tilbage-knappen, og det føles sindssygt langsomt og tungt. Alt i alt er det et fantastisk spil, som jeg forventer vil få min FM-spillelyst tilbage på sporet efter et, efter min mening, tamt FM11.


Karakter - 8.5/10


skrevet af: plutonium - FmFreaks.dk



Så er der pres på landsholdet til sommer! ^^





Mandag d. 17 oktober 2011 ~ Football Manager 2012 Review
Mandag d. 26 september 2011 ~ Football Manager 2012 Preview

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 7371 gange)

Kommentarer til denne artikel (10)

Log ind for at kommentere denne artikel

U-4-E
21 okt 2011
21:01

  "Før i tiden kunne man, ved at bruge knappen til at hoppe tilbage til forrige skærm, hoppe fra en spillerprofil tilbage til holdkortet uanset hvor mange faner man havde klikket på inde i spillerens profil. Nu hopper man fra skærmbillede til skærmbillede ved at trykke på tilbage-knappen, og det føles sindssygt langsomt og tungt. "

Det kan ændres i indstillinger. ;)

 
nic-h
18 okt 2011
00:01

  Rigtig god anmeldelse :-) Nu glæder jeg mig bare endnu mere til på fredag hvor jeg forudbestilt spillet fra Coolshop! :-D Jeg håber dog de har fået gjort noget ved de kontraktforhandlinger.. Jeg syntes det har været et problem i 11'eren, hvor man har spillet med et hold i 15 år og har vundet stort set alle turneringer, men alligevel ikke kan skrive kontrakt med de bedste spillere :-/

 
plutonium
17 okt 2011
22:20

  Det ved jeg faktisk ikke med 100 % sikkerhed, Dolemite...

Hvis du køber det i England mener jeg kun at der er engelsk sprog, og køber man det i DK kan man købe en nordisk udgave med de nordiske sprog. Men hvis man køber det som download på nettet, så kan jeg godt forestille mig at der er alle sprog med. Men jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed.

 
Dolemite
17 okt 2011
20:36

  Kan man sætte FM 2012 til at være på spansk eller skal man købe en speciel udgave for at kunne det? :)

 
kerlon25
17 okt 2011
16:14

  plu>> ok

 
DeBuur
17 okt 2011
15:51

  Flot anmeldelse - man får jo næsten lyst til at købe spillet.....

 
Flindtstone
17 okt 2011
08:23

  Undskyld for det dobbelte indlæg, jeg skriver fra min telefon, den reagere ikke altid lige som jeg vil.

 
Flindtstone
17 okt 2011
08:08

  Med hensyn til det med at man skal trykke mange gange på tilbageknappen, så kan du ved at blive ved med at trykke ned.på knappen få en liste frem over tidligere vinduer, lige som i explorer

 
plutonium
17 okt 2011
02:17

  Nej, jeg spillede udelukkende med AGF! Og der var ikke engang en AGF'er med i landsholdstruppen! Men da jeg så at vi vandt semifinalen over Slovakiet, så kunne jeg ikke dy mig for at overvære finalen - og så vinder vi sateme 2-0!

 
kerlon25
17 okt 2011
01:59

  godt skrevet.... Men DK vinder em hehe, spillede du selv den

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010