home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:16:55 Lars Pedersen Skadestuen Spil uden Steam
I går kl. 20:30:07 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
I går kl. 14:11:07 Brodtgaard Omklædning... Sommer opdatering
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23433
  1 Bruger, 729 Gæster Online.

Indlæg: 1132905 over 31378 Emner
Nyeste Bruger: Lars Pedersen
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 - FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Top 10 hold du skal prøve...

 Sider: [1]
1 Artikel i denne gruppe  - Top 10 hold du skal prøve i FM18
Forfatter   Sunbao
Dato   Lørdag d. 11 november 2017 - 16:35
Overskrift   Top 10 hold du skal prøve i FM18
Bedømmelse   * * * * * * (12 Stemmer)


Skrevet af Nephilim
Frit oversat efter tilladelse til brug af guide fra fmscout



Først skal det lige siges at klubvalg er som alt andet, individuelt. Og der er helt sikkert mange af jer der ikke er enig i denne liste og har en helt anden top 10. Men denne liste er også lavet ud fra hvilke 10 hold jeg synes er de mest spændende i år, og den indeholder en blanding af udfordringer og ”nemme” spil. Så selvom i ikke er enige, håber jeg i vil læse listen igennem og at jeg eventuelt kan give folk nogle idéer og inspirationer til deres næste save i Football Manager 2018.


10.

RODA JC KERKRADE

For at finde det første hold skal vi en tur til Holland. Her finder vi Roda JC Kerkrade der sluttede deres 41 år lange ophold i Æresdivisionen i 2014, da de rykkede ned. De kom dog stærkt tilbage og rykkede op med det samme. I 2017 blev klubben købt af den Dubai-baserede Schweiziske/Russiske forretningsmand Aleksei Korotaev.


Det bliver interessant at se om han smider penge i klubben, der har haft problemer både med spillet på banen og med finanserne. Det vil være en god lille udfordring for enhver manager at gå ud og forsøge at lukke hullet til de tre store: Ajax, Feyenoord og PSV Eindhoven, og bringe Roda tilbage i top 4 af hollandsk fodbold.


Jeg tror ikke det bliver nemt på nogen måde, men når det så er sagt, tror jeg at med lidt tid og lidt indsats skal Roda JC nok blive et underholdende og belønnende save.


9.

MANCHESTER UNITED

Næst på listen finder vi nok et af de største og rigeste hold i fodbold i dag. De har hentet Victor Lindelöf og Nemanja Matic til at styrke defensiven, mens Romelu Lukaku er manden der skal smadre kasser ind på stribe for dig hele sæsonen.


Udfordringen her bliver nok at med det spillermateriale de har til rådighed, vil det nok blive svært at komme vanvittig langt i Europa hvis de render ind i et af de virkelig gode hold som Paris SG, Barcelona eller Juventus. Selvom det ikke er en vanskelig opgave at bygge holdet op og vinde pokaler, tænker jeg at det helt sikkert bliver et sjovt save med dem. Så vær sikker på at du får givet Manchester United et forsøg i Football Manager 2018.


8.

FC VIITURUL CONSTANTA

Her skal vi en tur til Rumænien og et hold der blev skabt i 2009 af legenden Gheorghe Hagi. Jeg havde selv et underholdende save i den rumænske liga i FM'17, og tænker bestemt også at de skal have et skud i år. Der er få klubber der kan udfordre Steaua Bucharest, men en af dem er FC Viiturul Constanta.


De er en klub der er ekstremt afhængig af deres akademi, der vil producere talenter på samlebånd. De vandt deres første liga-titel sidste år, og er det første hold fra Constanta til at vinde en national titel, så det er bestemt en stor ting og jeg tror også bestemt det er muligt at bygge videre på hvad de har skabt. De er ikke et fattigt hold, men heller ikke et rigt et af slagsen, og jeg tror det kommer til at blive en svær udfordring, men også en underholdende en og jeg vil bestemt anbefale det.



7.

ABERDEEN F.C.

En klub der har gjort det rigtig godt siden Rangers blev tvangsnedrykket. De sluttede som nummer 2 sidste sæson, og vil meget gerne bygge videre på det, men det bliver en svær udfordring da Rangers er tilbage i den bedste række, og man har solgt Johnny Hayes der var den største årsag til Aberdeen's success. Aberdeen starter med et budget på omkring de 2 millioner kroner.


Med Rangers tilbage i den bedste række og med suværene Celtic, kan det blive meget svært at komme over alt der hedder bronzemedaljer. Det bliver en svær udfordring og jeg tror Aberdeen også kan blive frustrerende til tider. De har hentet Nicky Maynard ind på en fri transfer som manden der skal score målene for dem i år, og har også hentet Cyrus Christie ind på en låne-aftale. Så det er et hold der kan være et svært puslespil for en manager der leder efter en udfordring.


6.

VfB STUTTGART

Så tager vi et smut til Tyskland hvor jeg tror Stuttgart vil præsentere sig som en sjov udfordring i Bundesligaen. De vandt 2.Bundesliga sidste år og går efter at re-etablere sig i den bedste række i år og blive tophold inden for nogle år. Glem ikke at de vandt mesterskabet så sent som i 2007.


De spiller på et stadion med plads til 60,000 mennesker og det vil helt sikkert hjælpe med finanserne og det burde være okay nemt at tjene en del penge. De har også handlet fornuftigt ind, med Takuma Asano der er kommet til på lån fra Arsenal, samt Holger Badstuber og det amerikanske talent Julian Green, der dog ikke har levet op til forventninger endnu.


Leipzig var straks en success da de rykkede op sidste år, og selvom det bliver svært at nå den slags højder lige med det samme med Stuttgart, så har de et rigtig godt hold at bygge videre på, samt et af de bedste akademier i spillet. Så hent ungdommen op og byg fremtidens stjerner. Så Stuttgart er bestemt en udfordring med henblik på fremtiden, og det bliver din opgave at få dem tilbage i toppen af tysk fodbold.


5.

BENEVENTO CALCIO

Så går turen til Italien og Benevento Calcio der er at finde i Serie A for første gang i 88 år, efter de slog Capri i Play-off spillet. Det er en by med kun 60,000 indbyggere og sidste sæson var det gennemsnitlige tilskuertal til deres hjemmekampe på 8,000. Det gør det svært at tjene penge af den vej, og derfor må man nok kigge andetsteds hvis der skal penge i kassen. De har også tabt nogle nøglespillere, men har hentet andre ind på lån. Men de har også Amato Ciciretti som har været fantastisk for dem over de sidste par sæsoner. Han er en 23-årig offensiv midtbanespiller, og han vil helt sikkert være din nøglespiller denne sæson.


Udfordringen her bliver selvfølgelig at undgå nedrykning. Intet andet. I virkeligheden har de tabt 11 ud af 11 kampe denne sæson, og ligger sidst med 0 point. Det bliver en svær udfordring, og finanserne er ikke meget bedre, da man starter med tæt på 0 kroner, og der er ikke mange af spillerne der er meget værd. Dette er nok mere for hardcore manageren der nyder en ekstrem hård udfordring, og her må Benevento siges at passe perfekt ind.


4.

AC MILAN

Mens vi er i Italien kan vi lige så godt blive her og finde den næste klub på listen. Denne gang er vi den anden ende af tabellen hvor vi finder AC Milan der har brugt masser af penge på nye spillere efter de fik nye kinesiske ejere.


Ind er kommet stjernenavne som Bonucci, Calhanoglu, Andre Silva, Biglia og mange andre. De har også en del gode unge spillere, som Cutrone. De er et hold der bør og skal slutte i toppen af Serie A, og selvom de ikke har set den store succes de senere år, så har de holdet nu til at blande sig i den absolutte top og et hold der kan bygges videre på.


De har vundet Champions League syv gange, senest i 2007, og ligaen blev senest vundet i 2011. Med konkurrenter som Juventus, Napoli, Inter, Lazio og Roma, bliver ligaen helt sikkert ikke en walkover, men medaljer må være målet for enhver der sætter sig i manager sædet.


Men selv med en stærkt forbedret trup, kan klubben så gøre det i år? De er et af de mest udfordrende hold i Football Manager 2018 for mig, og det er bestemt et hold jeg skal have et langt save kørende med på et tidspunkt, og jeg anbefaler stærkt dette hold. Kan du få dem tilbage som en dominerende styrke i europæisk fodbold?


3.

CD LEGANES

Vi forlader Italien og tager et smut til Spanien, hvor vi skal kigge på Club Deportivo Leganes, der overraskede en masse mennesker ved at blive i den bedste spanske række. De var rykket op for første gang nogensinde året før det. Den lille klub fra Madrid er dermed i gang med deres anden sæson nogensinde i den bedste spanske række.


Bliver klubben offer for det berømte ”Second season syndrome”, og rykker ned igen, eller kan de blive oppe endnu engang og med tiden stabilisere sig selv i La Liga? Kan du oven i købet styre dem mod europæisk succes og gøre dem større end Real Madrid og Atletico Madrid?


Du får stukket omkring 20 millioner kroner til rådighed, hvilket ikke er en hulens masse. De har spillere de er nødt til at få sendt afsted, samt spillere de er nødt til at hente ind. Men med lidt tid og indsats kan dette hold blive et af dine sjoveste saves i Football Manager 2018, så jeg anbefaler naturligvis at du giver Leganes et skud.


2.

BLACKBURN ROVERS

For at finde det næstsidste hold på listen, tager vi tilbage til England. Her finder vi Blackburn Rovers, der virkelig har lidt under deres ejere, Venky's. Det indiske firma overtog klubben tilbage i 2010, og smed cirka 200 millioner kroner i klubben til at dække deres underskud. De nye ejere fik klubben rykket ned i The Championship i 2012, og sidste år gik turen så ned i League One, hvor man sidst var at finde i 1980. Blackburn er også den eneste vinder af Premier League der er rykket ned i League One.


De har sikret sig et par nye signings til denne sæson, men det bliver bestemt ikke nemt at rykke fremad. Finanserne er ikke noget at råbe hurra for, og det kan vise sig at blive meget svært at få klubben tilbage til storhed. Husk, de vandt Premier League i 1995, og det er altså langt væk fra hvor de er at finde nu. Med nedrykningen mistede de naturligvis også et par gode spillere.


At få Blackburn hele vejen tilbage, vil være en belønnende udfordring for enhver manager derude. Hvis du har lyst til en udfordring i de lavere engelske rækker, er Blackburn måske holdet for dig?


1.

AS SAINT-ETIENNE

Vi smutter til Frankrig til vores tiende og sidste hold på listen, hvor vi finder Saint-Etienne der er det mest succesfulde hold i Frankrigs Ligue 1, målt på titler. Her har de vundet 10 mesterskaber og var også bredt vurderet til at være et af de største hold i Europa i 1970'erne.


Men... deres sidste store trofæ kom i 1981. De spiller et intenst lokal-opgør mod Lyon, som ingen af klubberne vil tabe. Saint-Etienne er en lignende udfordring som Marseille, men jeg har Saint-Etienne med på listen da jeg tror de byder på en større udfordring. Selvom de har en solid spillertrup, er det ikke en klub med masser af talenter. De har et middelmådigt transfer budget, og det vil være svært at bryde PSG's og Monaco's jerngreb, da disse klubber stort set kan købe hvem som helst disse dage. At investere i ungdommen, faciliteterne og scouting vil være det første du bør gøre med Saint-Etienne.


Det er en historisk klub, de har rødder i tradition og det ville være fantastisk at se dem tilbage i toppen af fransk fodbold. Det er en klub jeg helt sikkert skal have et save med, og jeg anbefaler på det kraftigste at du også hopper ombord og giver det et forsøg.


Lørdag d. 11 november 2017 ~ Top 10 hold du skal prøve i FM18

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 19261 gange)

Kommentarer til denne artikel (2)

Log ind for at kommentere denne artikel

fodboldfjols
11 nov 2017
23:44

  Ouch. En kildehenvisning havde vist været på sin plads...

 
csukt85
11 nov 2017
21:12

  Ladet til, de er meget enige på fmscout: https://www.fmscout.com/a-top-teams-to-manage-on-football-manager-2018.html

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010