INDLEDNING
Fransk fodbold er mange ting, men stabilt er det bestemt ikke længere. Som det måske mest talentfulde land i Europa, er franske spillere hverdagskost på storholdene overalt i de bedste ligaer, og flere af dem huserer også i den bedste franske række. Efter igennem det seneste årti at have set det nærmest omdømmeNATIONALT
formand statusNYDER KLUBBEN
økonomiSIKKER
anslået værdi300 MIO
gældINGEN
kapacitet38500
træningsfaciliteterGODE
ungdomsfaciliteterGODE
fodboldskoleJA
medieprognose8 magiske Lyon-mandskab hjemføre utrolige 7 mesterskaber i streg, så kunne man måske tro at ligaen var uden spænding, uden dynamik og uden talent udenfor Lyon. Nuvel, tro om igen.
De seneste 3 sæsoner har ført til tre forskellige mestre, nemlig Bordeaux, Marseille og Lille. Et hold der hidtil aldrig har vundet, men som dog lever i ustabilitetens ånd efter bedste evne er Toulouse, holdet som dette portræt kommer til at handle om. Blot for at underbygge forrige udsagn, så er den sydfranske fodboldklub de seneste seks år endt som henholdsvis nr. 16, 3, 17, 4, 14 og 8.
GENNEMGANG AF TRUPPEN
Ser man overordnet på Toulouse-truppen kan man se at truppen er tynd, men dog med en udmærket start-11'er, især defensivt. Kun 21 mand er der i førsteholdstruppen, hvoraf de 3 er målmænd. Dermed er der 18 markspillere tilbage, hvilket som sådan er okay, men med det (ringe) niveau, som enkelte af spillerne besidder, så er det begrænset hvad der er at gøre med.
Starter vi bagerst mangler holdets måske største stjerne, Yohann Pele. Tidligere i sin karriere blev denne målmand sat i forbindelse med klubber som Arsenal og Tottenham, men nu er situationen en ganske anden. En skade i benet samt et lungeproblem har gjort, at han nu ikke har spillet i halvandet år, og tilsyneladende heller ikke kan spille i FM før november 2012, altså om halvandet år. Dermed er han ude. I stedet må målmanden hedde Remy Riou, en fin målmand, men dog uden samme klasse. Riou er dog ung, og han kan sagtens vise sig at være et super aktiv for klubben. Som reserver er to unge knægte, Anthony Loustalot og Marc Vidal. Ingen af disse har dog niveau til at true Riou.
Forsvarskæden er formentlig holdets stærkeste, især centralt. Den stærkeste konstellation i midten består af anføreren Daniel Congré og afrikaneren Mohamed Fofana. Er en af disse skadede må man enten hente en af venstrebackerne ind eller trække viceanfører Etienne Capoue ned fra den defensive midtbane. Begge løsninger kan gå. På backerne er man udmærket besat, især i venstresiden hvor Cheik M'Bengué må være det klare førstevalg. I højre side er Pavle Ninkov klart den bedste løsning. Begge backs har også evner fremad, især Ninkov, der er bedre offensivt end defensivt.
På midtbanen er man især stærk centralt. Her finder man tre af holdets største stjerner, nemlig Moussa Sissoko, Etienne Didot og Etienne Capoue. Alle tre kan spille både centralt og defensivt, hvorfor man er rigtig bredt stillet her. Skulle en af dem være skadet eller på anden måde utilgængelig, så har man både Paulo Machado og Pantxi Sirieix til at tage over, hvor især Machado er en god spiller, der sagtens kan tage over, såfremt en af de andre sælges.
På kanterne er man relativt dårligt besat. De to stærkeste er Franck Tabanou og Daniel Braaten i henholdsvis venstre og højreside. Som reserver for de to har man på førsteholdet både Antoine Devaux og Adrien Régattin, mens man kan overveje også at gøre brug af unge Wissam Ben Yedder, der fra start huserer på reserveholdet. Alle tre kan spille i begge sider.
I angrebet er man tyndt besat. Man har kun to reelle angribere, mens Daniel Braaten også kan vikariere der. Hverken Emmanuel Riviere eller Umut Bulut har dog klassen til noget stort, men i det mindste er de begge relativt hurtige. Dette er måske den position, hvor man i allerhøjeste grad mangler en bedre spiller. En mulig løsning er dog at vente med at forstærke sig yderligere her før efter første sæson. Kan man få Riviere i målhumør, så kan man muligvis sælge ham for en god sum penge, hvilket ville være godt, da han trækker meget i løn.
TAKTISKE DISPOSITIONER
Der er naturligvis mange måder an anskue holdets styrker og svagheder på, og derfor er det også dybt personligt, hvordan man mener truppen bedst udnyttes. Her er dog mit bud.
Jeg vurderer at truppen ikke er specielt stærk offensivt. Dog er samtlige spillere foran relativt hurtige, hvorfor jeg mener, at man bør spille på hurtige omstillinger. Holdets nøglespillere i første sæson vil være midterforsvaret (Congre & Fofana), M'Bengué på venstrebacken, Capoue som defensiv midtbanespiller og så Etienne Didot som den offensive playmaker. Jeg vil derfor foreslå, at man gør hvad man kan for at få det optimale ud af især Capoue, Didot og Fofona.
Man kan evt. lave to versioner af nedenstående taktik, hvor man ændrer på rollerne for den defensive midtbanespiller, højrebacken og den højre wing. I en offensiv taktik kan disse have henholdsvis rollerne "defensiv midtbanespiller", "wingback" og "indvendig angriber", mens de i en mere defensiv taktik kan have rollerne "ankermand", "back" og "kant". Wingen kan evt. vælges altid at være enten kant eller indvendig angriber. I begge tilfælde vil det vigtige være højt tempo og en relativt snæver spillestil. Man gør derfor klogt i, at vælge ens hjemmebane til at være meget smal, og også gerne lang, da man så også får noget plads at løbe på i dybden.
ØKONOMI OG MULIGHEDER
Fransk fodbold er en underlig ting. Trods de relativt fine resultater europæisk i flere år, så er den franske liga som helhed en fattig en af slagsen. Flere klubber er på det seneste blevet overtaget af rigmænd, heriblandt PSG og Monaco. Et bud på den næste kunne være sydfranske Toulouse. Klubbens værdi er som nævnt på 300 mio. DKK, men på bundlinjen er der fra start kun små 8 mio. DKK. Dette har ført til at man starter med et fastlåst transfer- og lønbudget på henholdsvis 0 og 2,3 mio. DKK pr. uge - lønomkostningerne er fra start på små 2,3 mio. DKK pr. uge.
Det kan roligt siges, at man står over for en stor udfordring, hvor spillertruppen bliver nøglen, både resultatmæssigt, men også økonomisk. På den ene side er den tynde trup næppe god nok til at levere de helt store resultater, hvorfor den som udgangspunkt må forventes at kunne præstere til en midterplacering. Sælger man et par spillere vil der med det samme være behov for nye, hvorfor man må overveje nøje, hvilke spillere der kan undværes, eller hvilke spillere der kan give mange penge ved et salg. Her falder især Moussa Sissoko ind under den sidste kategori. Han er suverænt den spiller med den største værdi i truppen, og man bør være i stand til at sælge ham for mere end 130 mio. DKK (dette var hvad jeg forsøgte med held, prøvede ikke højere).
De penge, man får ud af sådan et salg (75%), vil så være i omegnen af 100 mio. DKK, som man så kan bruge på at forbedre truppen.
Man kan også kigge nærmere på lønudgiften. I og med at truppen er så tynd, så er det svært at have dyre flops rendende rundt i truppen. Toulouse har da heller ingen dyre drenge, men de to absolut mest løntunge kan man ikke komme af med. Unge Emmanuel Riviere er skadet i 4 måneder og er lige kommet til klubben, mens stjernemålmanden Pele er ude indtil november 2012.
MULIGE TRANSFERS
Det er naturligvis svært, at finde de oplagte indkøb når der hverken er betydeligt plus på transferbudgettet, lønbudgettet eller bundlinjen. I mine øjne er man derfor nødsaget til at sælge en eller flere af profilerne på holdet, hvor jeg som nævnt ovenfor, mener at Moussa Sissoko er det bedste bud. Når det så er gjort, så vil man have et lille råderum, og man skal så vælge, om man vil satse på få eller mange spillere. Vælger man de mange, skal man være meget opmærksom på lønnen, og hvis muligt bør man måske endda overveje at smide penge fra transferbudgettet over i lønbudgettet, og så kigge efter frie spillere. De bedste af disse skal man dog være hurtig for at få fingre i.
Et bud på hvilke spillere man evt. kunne jagte kan man se i listen til højre. Af de spillere mener jeg at man kan hive i hvert fald Malbranque, Akale og Addo ud. Malbranque vil formentlig være den mest jagtede, og man bør derfor være hurtig til at sælge ud, således at man kan få plads til ham. Han er dog tung i lønnen, og vil optage stort set hele det lønbeløb, man har sparet ved salget af den anden profil (i omegnen af 120.000 DKK pr. uge).
Akale har mange års erfaring fra den franske liga, og han bør være en god spiller at få ind på holdet, uden at han dog vil være en ny stjerne. Han er tilmed relativt billig i løn (omkring 50.000 DKK pr. uge). Den sidste spiller er Eric Addo. Han kan bruges som backup i forsvaret, ikke andet, men han kan fås til en løn på 5-7000 DKK pr. uge, hvilket vil være smart, set i lyset af klubbens økonomiske situation.
Skal man nævne endnu en fra listen, så vil Benjelloun være det bedste køb, idet at mit bud vil være at man mangler en angriber. Her kan han spille nogenlunde ind, og så er han lønmæssigt også nede på omkring 50.000 DKK pr. uge.
Vælger man i stedet at satse på købte spillere, må det formodes at man kan få bedre kvalitet end det her er tilfældet. Husk dog, at klubbens manglende luft i lønbudgettet kan være en hindring, og derfor vil man formentlig ikke kunne købe mere end 2 spillere, såfremt man stadig vil mase dem ind i lønbudgettet.
HVORFOR TOULOUSE?
Toulouse fortjener en bedre fremtid, end bunden af 3. division. Som økonomisk trængt og uden fortidens profiler som Barthez, Carroso og Gignac, så ser det svært ud for klubben, og det kræver virkelig en dygtig manager, såfremt man vil få klubben tilbage på ret køl. Som altid med en god klub uden penge, så er der chancen for, at der dukker en rigmand frem bag busken. Dette kan man i hvert fald håbe på i Toulouse, da man ellers vil se frem mod mange års fattigdom.
Mangler du en seriøs udfordring i en liga, der i den grad lægger op til både spænding, højt niveau og en stor talentmasse, så er dette hvad du leder efter.
SWIZZ
|
