INDLEDNING
Det blev til guldmedaljer i 1946, 1947, 1948 og 1949. Fire gange i streg formående Italiens dengang førende klub at sejre i Serie A. Selvom klubben også har vundet Serie A ved andre lejligheder gennem årene, så var 1940'erne absolut klubbens bedste periode. Æraen sluttede dog brat, da hele holdet omkom i et flystyrt året efter de seneste guldmedaljer. omdømmeNATIONALT
formand statusELSKER KLUBBEN
økonomiSIKKER
anslået værdi235 MIO
gældINGEN
kapacitet27994
træningsfaciliteterGODE
ungdomsfaciliteterFREMRAGENDE
fodboldskoleJA
medieprognose1 En absolut tragisk hændelse der satte sine markante spor i klubben. Kun en gang siden er det blevet til guld, og så sent som i 2009 måtte holdet så se sig selv rykke ned til Serie B.
Nedrykningen skulle vise sig at blive en stor nedgang for klubben. Ikke alene måtte holdet se sig ude af den præstigefyldte Serie A, men samtidig måtte holdet også tage sin afsked med klubbens absolut største stjerne, Alessandro Rosina. Flere af klubbens ledende spillere blev dog i klubben i håbet om en hurtig oprykning, en oprykning som dog i første forsøg mislykkedes. Nu står klubben så over for den skæbnesvangre 2. sæson i Serie B. Er det i denne sæson at Torino igen skal rykke op i Serie A?
GENNEMGANG AF TRUPPEN
På målmandsposten finder man 3 kandidater til posten i den nuværende trup. Kun én af disse er fast tilknyttet klubben, nemlig Davide Morello, men han er tilmed også truppens ringeste målmand. Den klart bedste målmand i truppen er Rubinho, der er lånt ud fra Palermo. Med i lejeaftalen er en købsoption på 48 mio.
I mange år havde Brasilien sit største fodboldproblem på målmandsposten. Siden er der dog kommet en ny generation til, og selvom Rubinho ikke er aktuel for landsholdet, så er han helt sikkert ikke nogen håbløs målmand at have i buret. Med sine forcer i kampe én mod én og sine reflekser er han en forholdsvis sikker skanse, når modstanderne kommer helt igennem. Alligevel må der være plads til forbedring i de kommende sæsoner, ikke mindst når man tænker på, at holdets to bedste målmænd begge kun er i truppen på lejeaftaler.
I forsvaret må man sande, at der er en grund til, at holdet ligger og roder i Serie B. Der er ingen naturlig kaptajn at finde, og selvom flere af spillerne rent teknisk nok kan klare sig, så mangler man virkelig den person, der qua sine mentale egenskaber kan skabe ro og tryghed foran målmanden.
Centralt er det den garvede Francesco Pratali der må tage teten. Ved siden af ham er der flere alternativer, men det mest lovende må være den unge og talentfulde Angelo Ogbonna. Ud over disse to, så er der Valerio Di Cesare, der aldrig bør blive mere end en backup-spiller, og det samme gælder den aldrende Claudio Rivalta. Rivalta har dog den fordel, at han kan spille alle pladser i forsvaret, både centralt og på begge backs.
På backerne finder man ligeså spillere med skiftende kvalitet. Rent offensivt er holdet klart bedst besat på venstrebacken, hvor man har lejet Agostino Garofalo hos Siena. Rent defensivt er han dog knap så god, men dog på et acceptabelt niveau. I modsatte side må Diana være holdets bedste offensive back, mens også han er begrænset i defensiven. Som backup til disse to er der flere spillere, men alle dog på et niveau der gør, at en investering her kan være en god idé.
På midtbanen finder man måske holdets stærkeste kæde. I hvert fald er der flere spillere tilbage fra holdets seneste Serie A-eventyr, og især centralt virker holdet godt besat.
Truppen rummer mange gode defensive midtbanespillere. De to bedste må være Paolo Zanetti og Jürgen Säumel, der begge bør være at finde i startopstillingen. Spiller man med 3 midtbanespillere, fx den ene defensiv og to centralt, så kan både Christian Obodo og Luca Belingheri tilføre holdet gode kvaliteter inde centralt.
På kanterne har holdet faktisk gode spillere. Taget i betragtning, at holdet kun har 2 angribere, og derfor formentlig vil drage fordel af kun at spille med én ad gangen, så vil kanterne være gode som offensive kantspillere. På venstrekanten har holdet især den unge Alen Stevanovic, der med den rette træning kan blive et rigtig godt aktiv for holdet. På højrekanten har man den lidt mere garvede Andrea Gasbarroni, der trods svingende stats, er en yderst farlig herre for modstandernes forsvar, idet han med sit høje flair og sin forrygende adræthed, kan sætte selv de bedste forsvarsspillere af.
I angrebet finder man holdets nok største stjerne i øjeblikket, og uden tvivl en af Serie B's største profiler. Rolando Bianchi er navnet, og med sine efterhånden 27 år på bagen er han godt på vej ind i sine bedste år. Med erfaring fra både Reggina, Manchester City og Lazio, er han mere end kapabel for mål, og han bør være en stjerne i klubben. Som backup for ham har man lånt Alessandro Pellicori hos Q.P.R. Han er en udmærket backup, men dog langt fra Bianchis niveau. En bedre backup må været mål, senest til næste sæson.
ØKONOMI OG MULIGHEDER
Klubben har faktisk en god økonomi. Selvom klubben kun holder til i Serie B, så har den formået at bibeholde et solidt overskud på kontoen, endda uden lån af nogen art. Hele 275 mio. er der på bundlinjen, og heraf får man fra start 24 mio. stillet til rådighed til transfers, samt 1,45 mio. til lønninger. Beløbet er af en udmærket størrelse, taget Serie B i betragtning, men der er dog lang vej, såfremt man vil op, og stabilisere holdet i Serie A. Man må fra start indstille sig på, at selvom Torino bør være sikker oprykker fra Serie B, så er man endnu langt fra et niveau, der blot kan garantere holdet en midterplacering i landets bedste række. Truppen mangler mange og store forbedringer, og dertil har man ikke alverden af penge. Derfor kræver det en dygtig manager, især på transfer-fronten, såfremt man hurtigt og let vil avancere til toppen af italiensk fodbold.
En af de muligheder man har, da man jo spiller i Italien, er at man kan del-eje flere spillere. Man kan derfor evt. vælge at sælge dele af holdets førende spillere, dog således at man beholder spilleren i truppen i minimum 2 år frem. På den måde kan man sikre god kapital til klubben, men dog med den risiko, at spillerne er tabt efter de 2 år. Man må ligeledes tage stilling til, om man vil beholde holdets profiler, eller om man i stedet vil sælge de største navne, for derved at få flere penge til resten af truppens udvikling.
Såfremt man lykkes med at få holdet frem over stepperne, da vil man før eller siden stå med det problem, at holdets stadion kun kan rumme 27000 tilskuere. Stadionet deles med storklubben og ærkerivalen, Juventus, og det vil derfor formentlig blive kompliceret, at få stadionet opgraderet. Man vil derfor skulle bygge et nyt, og derfor må økonomien igen komme i betragtning.
TRANSFERS
Trods det faktum, at Torino faktisk er en god og velkørt forretning, så svømmer klubben bestemt ikke i penge. Fra starten kører truppen med et lille overforbrug på lønkontoen, hvilket betyder, at det er meget svært at købe spillere til klubben - medmindre altså at man først sælger nogle spillere fra.
Der er ingen spillere i truppen, der som sådan er oplagte spillere at sælge fra. Ingen spillere hæver det der nærmer sig en astronomisk løn, og man vil derfor formentlig blive nødt til at sælge et par spillere fra for for alvor at komme problemet til livs. Af de mest oplagte bud er den aldrende Aimo Stefano Diana, der hæver en alt for høj løn sammenlignet med hans niveau. Da truppen også har en stor overflod af centrale midtbanespillere, da kan det også anbefales at sælge et par stykker fra her. Dette kunne fx være Daniele De Vezze som den ene.
Der hvor holdet virkelig mangler kvalitet er i midterforsvaret. De andre steder kan forbedringerne bedre vente. Dog må det være ønskeligt, før eller senere at få hentet bedre reserver til Bianchi på toppen, og ligeledes også enten bedre reserver, eller nye startspillere til kanterne.
Som spillere til midterforsvaret har man flere muligheder. Først og fremmest kan man på en gratis handel få fingre i Luca Fusco - uden tvivl ikke verdens bedste spiller, men dog en til pengene yderst kapabel mand. Ønsker man en bedre spiller kan man forsøge sig med at leje eller købe enten Nelson Rivas fra Inter eller Oguchi Onyewu fra Milan der begge er et eller flere niveauer over Fusco.
DERFOR TORINO
I et save med Torino får du alle de aspekter af managerhvervet som du kan tænke dig. Du får lov at stå i spidsen for en klub, der på den ene side er ambitiøs, og som har en historie at være stolt af, samt på den anden side ligger og roder et godt stykke fra toppen. Du vil få ansvaret for at føre en spændende klub op gennem Serie A, hvor utallige konkurrenter kun venter på at slukke lyset i din drøm.
Med Torino får du ansvaret for en klub, der forstår ikke at sætte hele økonomien overstyr for en enkel transfer. Du får ikke hobetal af rudekuverter fra diverse lån, og såfremt du får økonomisk succes, så vil du med det samme få det af mærke via større midler. Fra start kan du ikke blot købe dig til stjernerne, men istedet må du være hurtigst til at købe de bedste og billigste spillere til rådighed, og du vil skulle avancere via din managerhjerne og dit managerhjerte - ikke gennem Sheik den. 17's pengepung.
Held og lykke
SKREVET AF: SWIZZ
|
