home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:32:11 warmon Blogkonkur... [8] Journeyman - Den s...
I dag kl. 08:57:50 warmon Blogkonkur... Hjertet banker kun for...
I dag kl. 08:56:35 warmon Blogkonkur... The beautiful game
I går kl. 21:59:19 Broen13 Blogkonkur... #2 - Danish Viking War...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23299
  4 Brugere, 222 Gæster Online.

Indlæg: 1132719 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: myracook
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 - Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Benfica
Hercules CF
Toulouse FC
Sheffield Wednesday Footb...
Torino - with memory in mind
R.S.C. Anderlecht
Azzurri - Empoli
AS Saint-Etienne
AS. Roma
Real Betis
SSC Napoli (FM10)
FM10 Hibernian
FM10: Athletic Bilbao
Rochdale AFC
SSC Napoli
Klubportræt: FC St. Pauli
Klubportræt: Hamburger Sp...
Klubportræt: Hearts
Klubportræt: Wolverhampto...
Klubportræt: Ipswich Town...

 Sider: [1] 2
36 Artikler i denne gruppe  - R.S.C. Anderlecht
Forfatter   Swizz CataR
Dato   Fredag d. 06 august 2010 - 19:29
Overskrift   R.S.C. Anderlecht
Bedømmelse   * * * * * * (8 Stemmer)



Anderlecht er efter min opfattelse den mest spændende klub i Belgien. De har nogle rigtig habile spillere, der løber rundt på deres træningsanlæg. Statistikkerne taler også for deres sag, da de er den mest succesrige klub i Belgien: Deres pokalskab tæller 30 mesterskaber, samt 5 europæiske titler. Hvis man har lidt indblik i klubbens fortid, mere nøjagtigt tilbage til 1980'erne, så er der en masse spændende danske fodboldsspillere, der har spillet i klubben. Den nuværende landstræner, Morten Olsen, har bl.a. spillet der, og han har en høj status i klubben i dag. Desuden har Per Frimann, Frank Arnesen og flere danskere spillet i klubben. Jeg laver denne guide til Jer, så I kan få næsen op for det ellers uudforskede land, Belgien. Der løber utrolig mange unge, talentfulde spillere rundt dernede – måske spillets største talent befinder sig i Anderlecht, og alene denne oplysning burde få en masse til at starte et spil op allerede nu!
omdømmeNATIONALT
formand statusELSKER KLUBBEN
økonomiOKAY
anslået værdi250MILLIONER
gæld82,5MILLIONER
kapacitet26.361
træningsfacaliteterMELLEMGODE
ungdomsfacaliteterGODE
fodboldskoleJA
medieprognose2


Belgiens bedste liga hedder Jupiler Pro League, som er bygget en anelse anderledes op end ligaer som Premier League eller SAS Ligaen. Der er 15 hold i ligaen, mens der ifølge Wikipedia er 16 – dette er vist også op til den nye sæson, der starter her snart. Men ellers er det sådan, de 6 bedste hold efter de første 28 kampe kvalificerer sig til Mesterskabspuljen. De 8 næste hold deles op i to puljer, hvor de skal kæmpe om en europæisk plads – dette kommer I nok ikke ud for, hvis I spiller med Anderlecht. Holdet, der slutter sidst i ligaen, rykker ned i Belgian Second Division: Dette kommer slet ikke til at ske, men jeg vil bare lige opsummere opbygningen. Holdene i Mesterskabspuljen får x-antal af deres optjente point med over i puljen, hvor de så mødes to gange indbyrdes. Holdet, der så ender med at vinde denne pulje, er belgiske mestre. Dermed sikrer man sig også direkte adgang til Champions League. Dette var så lidt om systemet, der bliver brugt i Belgien. Det kan sagtens gå hen og blive afgørende, hvis man har haft en blandet sæson og ender på en tredjeplads efter de første 28 runder – dernæst har man nemlig masser af muligheder for at få taget revanche imod de andre storhold. 

Anderlecht har et førstehold, dog er der intet reservehold. Men der er et U-19- og et U-21-hold, så der er 5 målmand i førsteholdstruppen, selv om Michaël Cordier er udlejet i hele sæsonen. Alligevel er der ingen, der rigtigt skiller sig ud. Daniel Zitka kunne vel i realiteten sagtens vogte målet med sine stats, men han er desværre ude med en skade de første 3 måneder af dit ophold i Anderlecht, så han er ikke rigtig en mulighed. Den næste konkurrent er Mulopo Kudimbana fra Congo, der ikke har de store chancer for at stå – han er desuden også på transferlisten fra spillets start. Kampen står egentlig mellem de to belgiske herre: Davy Schollen og Sivio Proto, der ligger på et stabilt niveau til den belgiske liga. Det er smag og behag, men personligt valgte jeg Silvio Proto, der også gjorde det fortrinligt.

I forsvaret er der forholdsvis mange muligheder, da der er tre forsvarsspillere, der kan gå over i kategorien ”god”. Derfor er det muligt at stille med et tremandsforsvar, det var dog en tak for offensivt til mig. Derfor stillede jeg med en klassisk forsvarskæde med 4. Det kommer vi dog ind på senere. Der er tre, der kan spille højreback på holdet: Guillaume Gillet, Nemanja Rnic og Marcin Wasilewski – dog er sidstnævnte ude i over ét år, og han desværre også den bedste på den position. Så er valget mellem Gillet og Rnic, og jeg roterede meget mellem dem. Gillet er bedre offensivt, mens Rnic er bedre defensivt, så det kom an på situationen. De er begge udmærkede spillere. I venstre side er der også tre alternativer. Den mest uerfarne, der nok også er bedst på midtbanen, er Cristophe Diandy, der er bedre offensivt end defensivt. Dernæst er der de to belgiske spillere, som begge to har niveauet til den position. Jelle Van Damme og Oliver Deschacht konkurrerer også på landsholdet, hvor Jelle Van Damme har sejret, hvilket han også gjorde hos mig. Han kan dog også spille på venstre midtbane eller i centerforsvaret, hvis man vil benytte sig af Oliver Deschacht på backen. I midterforsvaret er der også et par kompetente spillere. Der er fire fuldblods midterforsvarsspill ere, mens der er fire andre, der sagtens kan gå ind på positionen uden de store problemer. Vi starter med dem, der er trænet til at spille derinde. Roland Juhász er nok klubbens bedste centerforsvar, god i luften, kan tackle, markere med videre, men han mangler bare lidt fart. Den næstbedste er nok Ondrej Mazuch, som jeg også benyttede mig af i midterforsvaret sammen med Juhász. Han er udlejet fra Fiorentina, men det er muligt at hente ham til efter sæsonen. Derudover er der også Renan Felipe og Víctor Bernández, der ikke er noget specielt – sammenlignet med de to andre. Desuden kan Bakary Sare, Nemanja Rnic, Oliver Deschacht og Jelle Van Damme og spille derinde.

På den centrale midtbane er der også mange muligheder, der er nemlig masser af spillere at vælge imellem. Landsholdsspilleren Jan Polak er udmærket og kan sagtens bruges på holdet, men fra spillets start er han ude med en skade i omkring 8 måneder. Hernán Losada er en god teknisk spiller, men han kan heller ikke benyttes i starten – han er nemlig udlejet til Heerenveen. 19-årige Cheikou Kouyaté er en god defensiv midtbane spiller, som kan sælges for over 10 millioner, hvis man vil ud og hente mere rutinerede kræfter til positionen. Lukas Marecek er en middelmådig spiller, der også sagtens kan sælges for en flot sum penge. Lucas Biglia er nok holdets bedste defensive- og centrale midtbanespiller, der bestemt også er et udmærket salgsobjekt. Han var fast mand hos mig! Så er der også Gillet, som jeg brugte i forsvaret, han kan sagtens spille der, men jeg fik mest ud af ham på backen. Bakary Sare og Cristophe Diandy kan også bruges her. På fløjene er der nok en gang et par muligheder. I venstre side har vi Kanu, der anses for at være et okay talent – jeg valgte at sælge ham for omkring 12 millioner kr., da hans konkurrent er en af holdets bedste spillere: Mbark Boussoufa. Han er et ”must” på den position. Cristophe Diandy kan også bruges her. I højre side er den 22-årige belgier Jonathan Legear, der sagtens kan bruges der. Hans direkte konkurrent er Thomas Chatelle, der minder meget om Legear – bare i en seks år ældre udgave. Kanu kan også bruges herovre, men Jonathan Legear er efter min overbevisning bedre.

Dette bringer os frem til angrebet, som er en af holdets helt store forcer. Russiske Dmitry Bulykin er udlejet, men han er ellers en spiller, der sagtens kunne bruges på holdet. Matías Suárez er en fin teknisk spiller med rimelig fart i fødderne. Mario Martínez er lejet i Real Espanã, og han er egentlig udmærket. Jeg valgte ikke at købe ham fri, da han intet havde præsteret under min styre. Nicolás Frutos er også en god angriber, der sagtens kan bruges som targetman – det største minus ved ham er nok, at han er rigtig langsom. Derudover er han skadet i omkring 4 måneder. Nu kommer vi til holdets bedste angrebspar: Tom De Sutter og Romelu Lukaku. Begge to er forholdsvis unge, men alligevel er der 7 år mellem dem! Ingen af dem er ultra hurtige, de er begge to nogle store fyrtårne, der er yderst gode i hovedspillet. Lukaku bomber helt vildt, og det er fact! Han scorede i alle turneringer for mig i første sæson, og han blev også topscorer i den hjemlige liga med 30 mål. Han blev brugt som komplet angriber, hvor man kan udnytte hans fine stats. Der er en stor fremtid i ham: Enten hold fast i ham eller sælg ham til et højt beløb. Han er fremtidens helt store spiller!

Økonomien er ikke den bedste, og med en gæld på 82,5 millioner bliver der ikke frigivet mange penge. Du har heller ikke mulighed for at vælge din egne forventninger, bestyrelsen forventer som minimum at man vinder ligaen. Til det har du 0 kr. at handle ind for, mens du har et lønbudget på 2,25 mio. kr./uge – klubben bruger fra spillets start 2.266.964 kr. om ugen på lønninger. Det skal så også ses i lyset af, det er en meget bred trup, som der kan skæres lidt ned i. Bestyrelsen forventer som sagt, at man vinder den belgiske liga, hvilket bestemt også er realistisk og kan opnås. Dertil forventer de, at holdet minimum kommer i pokalfinalen, hvilket jeg ikke selv kunne indfri. Konkurrenterne Standard Liège slog mig ud i kvartfinalen, men bestyrelsen tog det ikke så tungt alligevel. Så forventer de også, at man kommer til minimum gruppespillet i Champions League, hvilket også er en udmærket forventning. Det er bestemt muligt at opnå det. Man skal møde to hold, som man skal spille to kampe mod – når det er gjort, er gruppespillet en realitet. Jeg selv formåede at komme til gruppespillet, hvor jeg endte i gruppe med Partizan, Milan og CSKA Moskva – i sidste og afgørende spillerunde vandt jeg og gik overraskende videre med et point mere end både Partizan og Moskva. I første knockout runde skulle jeg dog møde Real Madrid, som jeg tabte sammenlagt 3-0 til. På hjemmebane blev kampen dog 0-0, hvilket var rigtig flot!

Så hvis man ikke sælger nogle i truppen, så er første sæson ikke noget specielt at skrive hjem om på transfermarkedet. Men den første november så den økonomiske situation meget bedre ud, og der modtager man 5,5 millioner – dem kan man så vælge at bruge på at købe en ny spiller, ellers kan man flytte pengene over i lønbudgettet og hente flere spillere på fritransfer. I anden sæson var der heller ingen muligheder for at vælge forventninger, men der fik jeg 55 millioner kr. til transfers og et lønbudget på omkring 3 millioner kr. Her kan ses nærmere på lånene, der skal betales af på.

Grundet de manglende transfer penge er der tre muligheder for at skaffe nye spillere: Du kan sælge ud i truppen, så den bliver en smule tyndet op, hvilket den sagtens kunne trænge til. Du kan gå rundt i nogle af de større klubber og kigge på deres reserve- eller ungdomshold, hvor du så kan forsøge at leje dem. Den sidste mulighed er at finde spillere på fritransfer, hvilket også er en superb idé. Da jeg spillede med Anderlecht, solgte jeg Bakary Sare, Cristophe Diandy og Kanu, som jeg fik 29 millioner for i alt. Jeg hentede nogle rutinerede kræfter: Edgar Davids og Christian Vieri som rotationsspillere, men den tidligere FCK-spiller, Tobias Linderoth, blev hentet direkte ind i startopstillingen. Der er dog mange andre gode spillere, der er villige til at komme til klubben. Jeg kunne også have fået fat i Edixon Perea, Jorge Andrade, Fábio Santos, Luciano Henrique, Mark Viduka, Derlei, Emerson, Stelios Giannakopoulos, Jürgen Macho, Serghei Kovalchuk, Shabani Nonda, Stoyan Kolev, Sérgio, Jorge Soto, Marcus Allbäck og Mirko Hrgovic, men det ville overskride mit lønbudget for meget, så det var der ikke mulighed for – desværre. I kan opså holde øje med MacBeth Sibaya, der bliver fri på markedet ved jul, medmindre han underskriver en ny kontrakt. Det samme gælder med Chidi Odiah, der også kan bruges!

At finde udmærkede spillere, der er tilgængelige på en fri transfer er én ting – men at finde gode spillere, der skal udlejes er en helt anden ting. Jeg lejede selv Nemanja Matic fra Chelsea i vinter-vinduet, hvor han ikke er skadet mere. Han er ude med en brækket fod i spillets start, men han er en rigtig god spiller. Og fordi han ikke havde spillet noget som helst, kunne jeg også bruge ham i Champions League. Men for at kunne leje nogle af de gode spillere, skal du have solgt nogle andre, før du har råd til dem. Der skal betales en sum samt løn, som kan blive et problem nogle gange. Men ellers bør man tage et kig på Bernando, Marquinhos, Oscar, Siem de Jong, Dudu, Kiki Femenia, Jose Baxter, Rodrigo Possebon, Gaël Kakuta, Dodô, Arnór Smárason, Christian Eriksen eller Gabriel Silva. Alle sammen er gode, unge spillere, der burde kunne gøre sig på holdet.

Hvis man sælger et par spillere, deraf en af angriberne som sagtens kunne være Matías Suárez, så kunne man eventuelt kigge hjemad mod Danmark, hvor en Ailton kunne være en mod modsætning til de mange høje, hovedstødsstærke angribere, hvor han ville kunne byde ind med noget fart og teknik. Men i FCK vil de ikke sælge ham billigt, så der skal være nogle monetter til rådighed, hvis der skal bydes på ham. Man har allerede en rigtig god venstrewing i Mbark Boussoufa, som man sagtens kan sælge til gode penge. Så med et salg af ham og nogle af de andre, kan man prøve at få fat i Diego Buonanotte, der er bedre end Boussoufa på næsten alle mulige ting – efter egne erfaringer er det muligt at hente ham for omkring de 30 millioner kr., det afhænger dog af, hvilken klub man er etc.

Der er masser af muligheder rent taktisk i klubben. Der er nemlig rigeligt med gode spillere til hver position, så det er egentlig op til en selv: Er du mere til det defensive eller til det offensive? Hvis man er til det offensive, så ville jeg nok foreslå en 3-4-3, hvor disse spillere nok ville være bedst til denne opstilling. To store drenge i angrebet samt en mindre argentiner med mere speed i fødderne. Det er måske lidt risikabelt med tre så langsomme forsvare, så denne opstilling ville generelt nok være bedst imod bundholdene, hvilket jeg selv har erfaret. Den næste opstilling, jeg vil foreslå, er denne 3-3-3-1, må den så gå hen og hedde. Det er en rigtig god defensiv taktik, som jeg kan anbefale til Champions League. Tre gode defensive forsvarssspillere, to backs – der også er bedre defensivt end offensivt – og en dygtig defensiv midtbanespiller. I angrebet er Lukaku alene, hvilket han godt kan klare. Han har den nødvendige fart, styrke og afslutningskraft. På den centrale midt er Gillet, Sare og Biglia, hvor Gillet tager sig af det offensive, mens de to andre er mere opmærksom på det defensive arbejde.

Dette bringer os frem til den næste mulige opstilling, som er en 4-1-3-2 som jeg benyttede mig flittigt af. Det er den traditionelle forsvarskonstellati on, som helst skal holde sig nede i det bagerste geled. Så er der en defensiv midtbanespiller, hvor jeg vil anbefale at man har hentet Tobias Linderoth til. Den centrale midtbane ligner igen sig selv, men når man spiller uden fløje, går man virkelig glip af nogle dygtige fløjspillere. I angrebet har Lukaku igen sin faste plads, mens Matías Suárez også har fået sin plads som skarpretter. En opstilling som 4-2-4 kunne også sagtens blive et emne, da man der kan få lov til at bruge fløjene bedst muligt. Igen kunne en Linderoth gå ind i opstillingen og vogte banen nedadtil. Men forsvaret ligner igen sig selv – ligesom målmandsposten har gjort i de fire forskellige opstillinger. På midten er det igen Gillet og Biglia. På fløjen er Boussoufa og Chatelle, dog kunne Legear sagtens erstatte Chatelle. I angrebet er igen Lukaku og Suárez, men Tom De Sutter er også en rigtig god spiller, der bør bruges. Så det taktiske er svært at få til at blive perfekt, er det dig, der har hjernen til det? 

Jeg har selv spillet med Anderlecht, som I nok allerede har gættet, og her har jeg skrevet lidt om min første sæson, som jeg også synes I burde læse, hvis I har tænkt Jer at starte med dette hold! Der er masser af udfordring i holdet, i Belgien er Standard Liège og Club Brügge hele tiden lige efter og er klar til at snuppe pokalen fra dig. Samtidig skal Anderlecht tilbage på den store Europæiske fodbold-scene, hvor de skal slå sig ned i Champions League. Dette kræver tekniske kompetencer, tålmodighed og ikke mindst held – dette er en udfordring, der må og skal tages op. Er du klar?




Torsdag d. 04 juli 2013 ~ Benfica
Lørdag d. 28 april 2012 ~ Hercules CF
Tirsdag d. 24 januar 2012 ~ Toulouse FC
Søndag d. 10 april 2011 ~ Sheffield Wednesday Football Club
Fredag d. 18 marts 2011 ~ Torino - with memory in mind
Fredag d. 06 august 2010 ~ R.S.C. Anderlecht
Lørdag d. 05 juni 2010 ~ Azzurri - Empoli
Tirsdag d. 25 maj 2010 ~ AS Saint-Etienne
Tirsdag d. 18 maj 2010 ~ AS. Roma
Mandag d. 10 maj 2010 ~ Real Betis
Tirsdag d. 23 februar 2010 ~ SSC Napoli (FM10)
Fredag d. 29 januar 2010 ~ FM10 Hibernian
Tirsdag d. 05 januar 2010 ~ FM10: Athletic Bilbao
Mandag d. 20 april 2009 ~ Rochdale AFC
Onsdag d. 08 november 2006 ~ SSC Napoli
Fredag d. 28 juli 2006 ~ Klubportræt: FC St. Pauli
Mandag d. 03 april 2006 ~ Klubportræt: Hamburger Sports-Verein
Fredag d. 31 marts 2006 ~ Klubportræt: Hearts
Mandag d. 27 marts 2006 ~ Klubportræt: Wolverhampton Wanderers
Onsdag d. 15 marts 2006 ~ Klubportræt: Ipswich Town Football Club

 Sider: [1] 2
(Denne artikel er vist 2431 gange)

Kommentarer til denne artikel (1)

Log ind for at kommentere denne artikel

andersnomanni
20 feb 2011
12:51

  Super fedt, det må prøves :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010