Ipswich Town Football Club
Historien
Ipswich Town Football Club er den største fodboldklub i Suffolk i Østengland.
Klubben blev grundlagt i 1878, og er derfor en af de ældste klubber i England. De blev dog først professionelle i 1936. Klubben som blandt fans kaldes Tractor Boys, som hentyder til det store landbrug i området.
Den reelle historie for klubben starter først i 1959/60, hvor Ipswich med Sir Alf Ramsey i spidsen, vandt Division 3. Året efter vandt Ipswich Division 2 og det hele blev færdiggjort med sejren i den daværende bedste liga i England Division 1 året efter. Alt dette skete på bare tre år, og dette var det virkelige startskud for Ipswich som proffer.
I 1963 gik det dog galt igen, og de rykkede ned i Division 2. Inden da forlod Sir Alf Ramsey klubben for at overtage jobbet som manager for det engelske landshold.
Nedrykningen gav Ipswich en rekord, som ikke er noget at prale, nemlig rekord for flest mål lukket ind. Under manager Jackie Milburn lukkede Town nemlig 121 mål ind på sæsonens 42 kampe.
Derefter kom der nogle mørke år for klubben, inden de igen var at finde i Division 1 i 1968.
Der blev Ipswich i en meget lang periode med skiftende resultater, lige fra en 18. plads i de tidlige 70’ere, og til en masse top 4 placeringer og to andenpladser i 81 og 82. Disse noget svingende resultater varede til 1986, hvor Ipswich endnu en gang tog turen ned i Division 2. Dette var kulminationen på nogle urolige år i klubben, da den daværende manager Sir Bobby Robson, ligesom Sir Alf Ramsey, forlod klubben for at blive manager for landsholdet.
Inden da, i succes året 1981, havde Ipswich opnået den største europæiske succes i klubbens historie, nemlig sejren i UEFA cuppen. Dette førte til helgengørelse af Sir Bobby Robson, ligesom det var tilfældet med Sir Alf Ramsey i 60’erne.
I 1978 vandt klubben FA cuppen for hidtil eneste gang med førsteholdet. Den triumf er næsten blevet glemt ovenpå den førnævnte triumf.
Der gik igen blot 5 år inden oprykningen igen var en realitet. I 1992 rykkede Ipswich op i den helt nye FA Premier League. Dette var dog fuldstændig uden succes og i 1995 rykkede Ipswich igen ned i mørket.
Så er vi ved at være fremme ved nutiden, og der er nok flere der husker Ipswich Town fra 2000/01 sæsonen, som var Ipswichs comeback sæson i den bedste liga. Dette comeback var fantastisk vellykket, og Ipswich tordnede frem på en 5. plads med adgang til UEFA cuppen.
Sæsonen efter gik alt galt for Ipswich på hjemmefronten. Dårlige indkøb ødelagde økonomien, dårligt spil i ligaen betød nedrykning og en enorm gæld pga. de dyre stjernelønninger til udenlandske stjerner som Matteo Sereni (nu Lazio), Pablo Couñago (nu Malaga) og Finidi George (trukket sig tilbage).
Dog var sæsonen ikke fuldstændig en fiasko, da klubben fik kæmpet sig til en kvartfinaleplads mod Inter i UEFA cuppen. Inter var desværre for gode, da Ipswich røg ud med 1-0 og 1-4 i de to kampe. 1-4 lyder som meget, men det var en yderst tæt kamp, hvor Ipswich brændte nogle store chancer.
I dag er Ipswich et fast tophold i League Championship, og forhåbentlig vil det en af de nærmeste sæsoner føre til oprykning. Talenterne er der i hvert fald. Navne som Darren Bent, Darren Ambrose, Richard Wright, Kieron Dyer og Titus Bramble klinger godt i de fleste fodboldfans ører. Disse spillere har forladt Ipswich for at søge lykken i klubber som Newcastle og Charlton, men der er flere på vej. Flere af de nye har større potentiale end de førnævnte, og det ser meget lyst ud for klubbens fremtid. Især Lewis Price (Landsholdskeeper for Wales) og Jamie Peters (Fast landsholdsfløj for Canada) er nogen, der bør holdes øje med.
Ipswich Town U18
Nu skal der fokus på Ipswich talenthold. Her er der virkelig tale om et talenthold. For at komme med et eksempel, så er Ipswichs ungdomshold forsvarende mestre i FA Youth Cup, som er den største ungdomsturnering i England. Dog har klubben ikke mulighed for at genvinde turneringen, da næsten alle talenterne i år spiller førsteholdsfodbold. Det ses tydeligt, hvis man ser på Ipswichs førstehold som indeholder ikke mindre end 12 spillere under 20 år. I år tabte talenterne alligevel kun 2-1 til et meget stærkt Liverpool hold med store spanske talenter.
Jeg har allerede været inde på nogle af talenterne, men der er mange flere, som dog ikke er så kendte i den almene fodboldverden. Navne som Chris Casement, Danny Haynes og Darryl Knights får nok ikke mange klokker til at ringe, men det er to af de største talenter i engelsk fodbold i dag. Alle de førnævnte, altså Bramble og co. har alle været en del af talentholdet.
Rivalerne
Rivalerne er måske så meget sagt, for reelt er der kun en rival: Norwich. Disse to hold har siden 1936 kæmpet om magten i Østengland, The East Anglian Derby som det bliver kaldt, med resultaterne mest i Ipswichs retning. I denne sæson kunne man igen se de spændende opgør mellem de to. De endte med en udebanesejr til begge, som tydeligt viser hvor motiverede begge hold er for at vinde. Ipswich har alligevel igen i år overtaget, da de ligger foran Norwich pt.
Det gjorde meget ondt på Ipswichs fans, da klubben rykkede ned for nogle år tilbage, men det blev endnu værre, da lillebroderen Norwich rykkede op. Heldigvis rykkede Norwich ned igen, og så er alt jo som det plejer.
Logoet
Hesten, der står med en fodbold, har altid været logoet for Ipswich Town. Ideen med hesten stammer fra et ønske om at have et originalt logo. Hesten er ikke en hvilken som helst hest; det er nemlig Suffolk Punch hesten. Det siger nok ikke så meget i alles ører, men her følger en forklaring.
Under Kong Richard Løvehjertes tid, var Suffolk Punch hestene de største og stærkeste af alle heste, og var et symbol på riddernes styrke og mod.
Udover hestene består logoet også af nogle takker på toppen, som er tegn på de mange historiske bygninger i Ipswich. Sidst, men ikke mindst, er der nogle bølger i bunden af logoet, som er et tegn på havet nær Ipswich.
Desuden bør det nævnes at Ipswich’s logo ikke altid har været blåt, rødt og hvidt. Før 1995 var den røde farve byttet ud med gul, men ledelsen i Town mente at logoet burde fornyes, og derfor blev det ændret til det, som det er nu.
 
Stadion
Stadionet er Portman Road, som ligger på det tidligere Portman Walk. Når jeg skriver tidligere, så er det fordi, at vejen blev omdøbt til Sir Alf Ramsey Way i 1999 til ære for den store manager fra 60’erne.
Portman Road er et smukt og supermoderne stadion med plads til 30 300 tilskuere, som stadig har den gammeldags charme over sig. Den mærkes bedst på den legendariske tribune Greene King Stand (tidligere kendt som Churchman’s Stand, pga. Churchman fabrikken bag tribunen), som blev bygget for knap 70 år siden.
Legenderne
Der har været mange legender i klubbens lange historie. Nu vil jeg gennemgå nogle af de vigtigste efter min mening. Her er managerne:
Sir Alf Ramsey
I sæsonen 1961/62 vandt Ipswich Town som førnævnt Division 1, som svarer til det, som vi i dag kender som Barclay’s Premiership. Dette skete under ledelse af Tottenham legenden, nyligt afdøde Sir Alf Ramsey.
Han er nok den største manager i Ipswich Town’s historie, sammen med Sir Bobby Robson.
Han overtog klubben i slut 50’erne, og i løbet af 3 sæsoner havde han ført klubben fra Division 3 og til sejr i Division 1. Han er dog mest kendt som manden, der førte England til VM sejr i 1966, men det gør han bare endnu større for Ipswich, som føler at han er en af byens egne, og udenfor stadion er der opstillet en statue af ham på en gade, som er opkaldt efter ham.
Sir Bobby Robson
Da klubben I 1978 og 1981 vandt henholdsvis FA og UEFA cuppen, skete det med Sir Bobby Robson som manager. Den selv samme Robson er stadig aktiv som manager trods sin høje alder.
Efter de to store sejre fik Ipswich en andenplads i det engelske mesterskab i 1982 og 1983, men Sir Bobby Robson smuttede jo til det engelske landshold, og det blev enden på en fantastisk periode.
Som tegn på Bobbys status i Ipswich, blev der oprejst en statue af Sir Bobby Robson nær ved Portman Road, ligesom Sir Alf Ramsey.
Joe Royle
Den nuværende boss bør også lige nævnes. Han har indtil videre kun gjort sig bemærket med talenterne, men han har opbygget et ungt hold, som kan opnå store ting om nogle år. Han har et fantastisk øje for talenter, og har godt tag på dem under udviklingen. Der kan ventes store ting fra denne mand i fremtiden. Vent og se.
Så er det spillernes tur. Her findes der et par dominerende spillere.
Ray Crawford
Ray Crawford var spilleren bag Ipswich’s nyvundne storhed i 60’erne. Han scorede over 200 mål for Ipswich, og han er en af de største angribere i engelsk fodboldhistorie. Alene i sæsonerne fra 60-63 scorede han 110 mål, hvilket er noget ud over det sædvanlige. Han er ikke så kendt som andre store englændere, men han hører til dybt i enhver Ipswich fans hjerte.
Big Al
Det var dog ikke udelukkende Bobby’s fortjeneste, at Ipswich opnåede den store succes i 70’erne og 80’erne, for i starten af 70’erne var Ipswich talentspejderen Ron Gray en tur i Blackburn. Der fik han straks øje på en lidt kluntet forsvarspiller. Han så et potentiale i manden, og kontaktede straks Bobby. Weekenden efter var Bobby at finde på tilskuerrækkerne hos Rovers for at se på den store mand Allan Hunter, eller Big Al, som han blev kaldt.
Big Al fik 15 minutter i den kamp, og var langt fra imponerende, men Bobby så alligevel noget i ham, og signede ham den samme uge. Det skulle vise sig at være et genialt træk. Big Al spillede for Tractor Boys i 11 sæsoner, og var med til at vinde de store titler som forsvarsstyrmand. Han er nok den største nordirske forsvarsspiller nogensinde, både bogstaveligt talt og i overført betydning.
Tommy Miller
Den stærke midtbanespiller Tommy Miller er ikke så kendt, som de andre spillere, men han er stadig en unik fodboldspiller på et bestemt punkt: Nemlig straffespark. Han har den endegyldige rekord som straffesparksskytte, med en succesrate på 100 % for de over 30 straffespark han har sparket i sin karriere. En fantastisk præstation, som hidtil ikke er set begået af andre.
I dag spiller han for bundproppen i Premier League, Sunderland.
Benty Boys
Det er navnet på den unikke duo, som i et par sæsoner har tegnet angrebet for Ipswich. Marcus og Darren er navnene på de to, der trods efternavnet Bent ikke er i familie. Marcus er en hurtig angriber med et farligt lavt skud, mens Darren er en mere driblestærk spiller, selvom han stadig er en særdeles effektiv målscorer. Dette ses tydeligt i hans rolle for Charlton Athletics i PL, hvor han er klubbens topscorer. For lige at dvæle lidt ved Charlton, så er det klubben, hvor en stor del af Ipswich’s x-spillere er samlet, heriblandt begge Benty Boys.
Danskerne
Danske Claus Thomsen var også et smut i Ipswich Town. Han er dog ingen legende, men han burde lige nævnes som dansker. Udover ham, har landsholdsemnet Thomas Gaardsøe også været i klubben. Han kom fra AAB.
Den nye fansang
Den tidligere fansang hed ”Singing The Blues,” men der var mange hos Blues, der mente den var forældet.
Derfor blev der, efter ansættelsen af Joe Royle, skrevet en ny fansang, et nyt “chant” af en af klubbens største fans. Det er som følger:
My name is Edward Ebeneezer Jeremiah Brown,
I'm a football supporter of Ipswich Town,
Wherever they play, you'll find me,
I haven't missed a game since I was three,
With my scarf and my rattle and my big rosette,
Singing where was the goalie when the ball was in the net?
So follow the town up or down,
I'm Edward Ebeneezer Jeremiah Brown,
But everybody calls me Ted,
2 4 6 8 Who do I appreciate,
It isn't hard to tell,
Come to Portman Road on a Saturday,
And you'll know darn well,
Who?
Ipswich! Ipswich! Come On The Town!
I've never felt more like singing the Blues,
When Ipswich win and Norwich lose,
Oh Ipswich, you've got me singing the Blues!
Hark! Now hear the Ipswich sing, the Norwich ran away,
And we will fight forever more,
Because of Boxing Day!
Hello! Hello! We are the Ipswich Boys,
Hello! Hello! We are the Ipswich Boys,
and if you are a Norwich fan surrender or you'll die!
We're all following Ipswich!
Up the football league we go,
Gonna win promotion, this is what we sing:
We are Ipswich, We are Ipswich,
Royle is our King!
Football Manager 2006
Ipswich er en klub, som er nem at gå til, men hvis man vil have indkøbsmuligheder, så er klubben ikke den bedste. Økonomien er elendig, og man står med en stor gæld frem til 2035. Dog kan man sælge nogle talenter, og købe nogle etablerede spillere, og derved sikre sig oprykning. Derefter er det noget nemmere at være manager i klubben, men man skal ikke forvente mesterskaber lige med samme.
Klubben har spillere som Ian Westlake, Lewis Price og Danny Haynes, som udvikler sig til særdeles habile spillere i løbet af et par sæsoner, så der er ikke brug for så mange spillerindkøb, medmindre man satser meget stort.
Matt ”Cap” Holland
Til sidst vil jeg hylde Matthew Holland, som jeg personligt mener, er den største spiller i klubbens historie. Han har styret midtbanen for klubben i 6 sæsoner fra 1997 til 2003, hvor han skiftede til Charlton. Han var anfører gennem hele perioden, og når jeg skriver hele perioden, så mener jeg hele perioden. Han har nemlig en helt usædvanlig rekord med 223 ligakampe i træk; i sine 6 år i klubben missede han blot 1 ligakamp, og det var pga. en landskamp. En helt igennem imponerende rekord, som vil stå tilbage i lang tid. Han nåede i alt 300 kampe for Ipswich og scorede 38 mål, hvilket i sig selv er flot for en defensiv midtbanestyrmand.
Han er i dag stadig i Charlton, hvor han nærmer sig de 100 kampe på 3 sæsoner; altså har han igen næsten spillet samtlige ligakampe.
|
