home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:11:31 Bubbles Blogkonkur... #8 - Danish Viking War...
I går kl. 19:37:26 Broen13 Blogkonkur... [24] Journeyman - Boys...
I går kl. 10:04:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
21 Maj 2024, 20:57 szukizek Blogkonkur... 6# Hjertet banker kun ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23307
  0 Brugere, 247 Gæster Online.

Indlæg: 1132774 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: bellaallen9090
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 - FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
S. League
De kritiske anmeldere
SNYYYYD!
Ansigter eller ej
FM med privatliv.. Nej, vel?
Den dårlige tabers lykkevej
FM's tempo eller mangel p...
Finalen
FourFourTwo's VM-artikel
I medgang og modgang
FM til konsollerne
FMani
Snak om FM Handheld
FM2006 på Xbox live
Jagten på FM og livets me...
TaktikPanik 3!
TaktikPanik 2!
TaktikPanik!
Talenter for ingen penge
Jagten på FM og livets me...

 Sider: [1] 2
26 Artikler i denne gruppe  - De kritiske anmeldere
Forfatter   United-styrer
Dato   Tirsdag d. 03 oktober 2006 - 17:52
Overskrift   De kritiske anmeldere
Bedømmelse   * * * * * * (9 Stemmer)


Jeg faldt over en gammel anmeldelse fra da FM 2006 blev udgivet her lige før, og af en eller anden grund – jeg ved ikke hvorfor – gik jeg i gang med at læse den. Egentlig er det jo håbløst ligegyldigt at læse anmeldelser af et spil, man allerede har, men det forekom mig meget spændende at høre en ”dødeligs” holdning, med ”dødelig” ment på den måde, at personen ikke er i besiddelse af en bruger på en FM-side. Men så tænkte jeg, ”man kan jo aldrig vide, om han rent faktisk har en bruger”. Og derfor måtte jeg selvfølgelig i gang med at læse flere anmeldelser for at sikre mig, at jeg havde fået en mening fra minimum én person uden bruger på en FM-side. Det sikrer mig sådan set heller ikke, men så har jeg da større chancer om ikke andet. Så jeg gik ellers i gang, og nu har jeg netop læst min femte anmeldelse af FM 2006 (ja, jeg keder mig, selvom jeg burde være ude i det gode vejr). Og min konklusion er: Holdningerne er praktisk talt identiske. Der er navnlig én bestemt ting, der går igen og igen, nemlig at det føles mere som en opdatering end et nyt spil…

Det er egentlig ret sjovt at tænke over, at fem anmeldere kan være så rørende enige på det punkt, mens det er noget, vi kun ser nævnt meget sjældent på FM-scenen. Til det er der tre logiske forklaringer: 1. Anmelderne har en langt større indsigt i spil generelt og ved derfor bedre end os andre, hvad de taler om. 2. Os FM-spillere har en langt større tolerance over for et FM-spils kvalitet eller mangel på samme. 3. De brugere, der mente det samme som anmelderne har lagt FM og dermed også FM-scenen på hylden, således at vi intet ser til dem længere. De er sikkert omtrent lige sandsynlige, og det kan sagtens være en kombination. For vist har anmelderne langt mere styr på, hvad de taler om, end vi har, det skulle man da være en jubelidiot for at sige nej til, men lige så sikkert er det også, at vi FM-spillere æder alt, hvad der står ”Football Manager” på, råt og elsker det med hele vores hjerte, uden på noget tidspunkt virkelig at se kritisk på det, hvilket jo derimod netop er anmelderens job. Og mon ikke også, der trods alt var lidt negative røster kort efter udgivelsen af FM 2006, jeg må desværre indrømme, at min hukommelse kommer til kort på det punkt.

Men det er også lige meget! Det, jeg vil sætte spørgsmålstegn ved (burde det ikke hedde efter?) er, hvorvidt disse anmeldere har ret eller ej. Er de FM-/CM-spil, der sendes på gaden, blot gemene opdateringer af et i forvejen fremragende spil og i så fald, kan og/eller bør vi stille os tilfreds med det? Hvis vi nu leger, at vi alle er rungende enige med anmelderne: FM er ikke andet end opdateringer, burde vi så overhovedet købe det? Men nuvel, egentlig er det lige nu mig, der er i centrum, og det eneste, der virkelig tæller, er således min holdning. Og ærlig talt, så kan jeg sagtens følge anmelderne i lidt af det, de siger. For det er ikke meget nyt, vi oplever, når der kommer et nyt FM på gaden. Det byder på forbedringer, finpudsninger og – hvis vi er heldige – en ny feature her og der, men de helt store ændringer udebliver, år efter år. Og når man nu stiller det sådan op, så fristes man immervæk til at spørge sig selv: ”Er det nok?”. Jeg må oprigtigt krybe til korset og erkende, at jeg vitterligt er i tvivl, for man kan sagtens argumentere for begge ting, og det undrer mig ikke det fjerneste, at folk, der ser det udefra, vil kunne kritisere spillet voldsomt for det, for mange vil sikkert mene, at spillets udvikling er gået helt i stå som en anden Antonio Cassano. Det er dog langt fra den fulde sandhed, det ved vi jo mere end nogen andre. Næh, vi har såmænd set både 2D blive indført, medierne har fået en større rolle, og nu skal vi også til at opleve blandt andet farmerklubber. Spændende bliver det, når det nye spil kommer, ikke mindst set i lyset af dette emne. Bliver FM 2007 endnu et spil, der bliver skældt ud for blot at være en opdatering, eller bliver det tværtimod versionen, der gør anmeldernes kritik til skamme?

Lad os forsøge at sætte os i SI’s sko lidt, for det må virkelig også være et dilemma af de store for dem. Skal man ændre rigtig meget, lave et helt nyt spil og derved satse stort på at få mange flere spillere, men derved også risikere at fucke det groft op og miste mange spillere, eller skal man køre den sikre stil, lave de små ændringer, der nu kan laves og dermed gøre deres i forvejen mange fans (ja, det er os) tilfredse? Jeg er glad for, at det ikke er min beslutning i hvert fald!

Ak, jeg snakker og snakker og er stadig ikke blevet enig med mig selv om en holdning. Jeg synes måske, at der godt kunne ske bare liiidt mere fra udgivelse til udgivelse, for FM er indiskutabelt den spilserie, der står mest stille. Når det er sagt, kan man på den anden side også spørge sig selv: Hvad er der egentlig at ændre? Den er tricky..!

Den helt oplagte nye udvikling for uinkarnerede FM’ere er vel reel grafik, 3D, men det kan vi ikke lide, så den smider vi lynhurtigt i glemmebogen igen.

Jeg har så måttet sande, at heller ikke jeg er vanvittig kreativ mht. nye features, efter jeg har siddet at kigget den artikel, jeg skrev tidligere på året, angående forventninger til det kommende spil, igennem. Faktisk fremgår der kun to forslag til reelle nye features og ikke bare forbedringer. Den ene er farmerklubber, som utallige har foreslået i lang tid og som da også heldigvis implementeres i det kommende spil, mens den anden er en legendedatabase, et forslag den tidligere crewmand ElGuapo kom med. Det var rent faktisk, hvad det kunne blive til, og selvom jeg da også må indrømme, at en legendedatabase kunne være ret så lækker, så er det også kun én enkelt ting, mens alt andet blot er forbedringer. Så ganske vist sker der muligvis ikke de helt store revolutioner fra det ene FM til det næste, men helt ærligt så ved jeg heller ikke, hvilke ændringer det dog skulle være. Måske anmelderne, der har så travlt med at brokke sig, har nogen ideer?

Den ene anmelder skal dog undskyldes, i og med at han faktisk bragte et forslag, om end et lidt skræmmende et af slagsen: Han mente, at SI helt skulle holde op med at udgive FM og i stedet blot udgive nogle gratis opdateringer af og til. Bevares, ordet ”gratis” er da sød musik i ørerne, men bare tanken om aldrig at skulle sidde med et nyindkøbt og splinternyt eksemplar af Football Manager mellem hænderne, den skræmmer mig.

Og lad os nu se, inden længe slipper SIGames det nyeste spil, Football Manager 2007, og allerede nu ved vi med sikkerhed, at der kommer en del nye features. Demoen giver i hvert fald forhåbninger om noget stort, men det kan først fuldt ud vurderes, når den færdige version er her. Så hvem ved, måske skal det være denne udgivelse, der får de kritiske anmeldere til at trække sine ord i sig og bøje sig i støvet. Hvis ikke, så er vi jo alle sammen udmærket klar over, at vi vil elske det, uanset hvad anmelderne siger…


Onsdag d. 04 oktober 2006 ~ S. League
Tirsdag d. 03 oktober 2006 ~ De kritiske anmeldere
Søndag d. 27 august 2006 ~ SNYYYYD!
Onsdag d. 19 juli 2006 ~ Ansigter eller ej
Torsdag d. 29 juni 2006 ~ FM med privatliv.. Nej, vel?
Mandag d. 19 juni 2006 ~ Den dårlige tabers lykkevej
Lørdag d. 03 juni 2006 ~ FM's tempo eller mangel på samme
Fredag d. 05 maj 2006 ~ Finalen
Fredag d. 28 april 2006 ~ FourFourTwo's VM-artikel
Fredag d. 21 april 2006 ~ I medgang og modgang
Lørdag d. 15 april 2006 ~ FM til konsollerne
Søndag d. 26 marts 2006 ~ FMani
Torsdag d. 23 marts 2006 ~ Snak om FM Handheld
Tirsdag d. 21 marts 2006 ~ FM2006 på Xbox live
Lørdag d. 11 marts 2006 ~ Jagten på FM og livets mening del 3
Lørdag d. 25 februar 2006 ~ TaktikPanik 3!
Mandag d. 13 februar 2006 ~ TaktikPanik 2!
Søndag d. 05 februar 2006 ~ TaktikPanik!
Søndag d. 04 december 2005 ~ Talenter for ingen penge
Torsdag d. 17 november 2005 ~ Jagten på FM og livets mening del 2

 Sider: [1] 2
(Denne artikel er vist 1399 gange)

Kommentarer til denne artikel (5)

Log ind for at kommentere denne artikel

wirenfeldt
04 okt 2006
13:03

  @ ElGuapo , det ville dælme kræve en stor database ;)

 
ElGuapo
04 okt 2006
09:01

  Jeg vil sige det lidt firkantet: "Som kunde er jeg tilfreds".

De eneste ting, jeg kunne ønske mig i 07 var, at man kunne starte langt tidligere, f.eks. i 1966(WM i england), og så spille derfra og få spillere som Maradonna, Zico mfl. Denne feature er dog ikke væsentlig for spillet som sådan.
Den anden feature jeg ønskede mig var mere interaktivitet med spillerne. T.eks. kunne jeg godt ønske mig at kunne skrige ind i hovedet på Zlatan, at han er et fjols af rang, når han ikke følger taktikken;-) Interaktivitet med spillerne er udvidet en del, så ingen utilfredshed her.

Iøvrigt er det en god og meget relevant artikel:-)

 
Bademesteren
03 okt 2006
20:23

  Der lægges lidt op til debat må jeg sige.

I tråden "1. indtryk" har jeg faktisk skrevet et længere indlæg netop omkring dette emne.

 
Naturerunen
03 okt 2006
19:52

  glimrende artikel! kender det også fra Pro Cycling Managerverdenen, så det er ret enkelt at drage konklusioner. spændende læsning!

 
Bune
03 okt 2006
18:19

  Bemærkelsesværdig artikel.
Lettere rodet i såvel indhold som sprog, og jeg tror ikke helt jeg forstår hverken præmissen eller pointen med denne artikel.
Det er nok bare mig, som er lettere retarderet, men har artiklen ikke mere ekstistensberettigelse som debatindlæg på forummet end som selvstændig artikel?

-bune

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010