home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 19:09:38 warmon Blogkonkur... [30] Journeyman - Og g...
I går kl. 15:45:17 szukizek Blogkonkur... 9# Hjertet banker kun ...
23 Maj 2024, 23:07 warmon Blogkonkur... The beautiful game
23 Maj 2024, 20:17 Bubbles Blogkonkur... #9 - Danish Viking War...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23310
  0 Brugere, 539 Gæster Online.

Indlæg: 1132792 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: aineirish
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 - FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
S. League
De kritiske anmeldere
SNYYYYD!
Ansigter eller ej
FM med privatliv.. Nej, vel?
Den dårlige tabers lykkevej
FM's tempo eller mangel p...
Finalen
FourFourTwo's VM-artikel
I medgang og modgang
FM til konsollerne
FMani
Snak om FM Handheld
FM2006 på Xbox live
Jagten på FM og livets me...
TaktikPanik 3!
TaktikPanik 2!
TaktikPanik!
Talenter for ingen penge
Jagten på FM og livets me...

 Sider: [1] 2
26 Artikler i denne gruppe  - Jagten på FM og livets mening del 2
Forfatter   mifez
Dato   Torsdag d. 17 november 2005 - 21:35
Overskrift   Jagten på FM og livets mening del 2
Bedømmelse   * * * * * * (8 Stemmer)


Jagten på FM og Livets mening del 2.

Ja, så har jeg igen åbnet en dåse cola, åbnet en pose Peanut Flips og sat mig til rette i stolen, for at give jer næste del i min lille jagt. Håbet er, at vi takket være endnu en del af det historiske, kan komme frem til enten meningen med FM eller Livets mening. For lige at opsummere del 1, så startede vi i religionens navn med de ti bud. Derefter fik jeg jo, på min ellers så yderst diskrete måde, sagt noget om, at vi i denne del vil tage turen til Rom, for at måske finde nogle svar eller måske blot vejen til næste historiske punkt.

Altså. Vi befinder os i Rom omkring Julius Cæsars regeringsperiode. Ikke at det har nogen voldsom betydning for jagten her, kan jeg lige tilføje at han levede fra 12. juli 100 f.kr – 15. marts 44.f.kr. Hans nevø, Augustus (Octavio) blev i øvrigt den første kejser i Rom, og alle kejsere efter ham fik også tilnavnet Cæsar. Lige lidt ligegyldig historisk oplysning, men lidt skal vi da også lære. Nu vi er i gang, kan man vel også lige tilføje, at mordet på Cæsar er stadig en stor gåde, og måske går vores vej hele vejen op til toppen, det vides ikke endnu. Som tingene er her på starten af del 2, står vi bare midt i Roms gader, på jagt efter svar.

Her skal siges, at denne del kræver lidt mere historisk viden end den første gjorde, for i del 1 kunne man jo bare kigge på de 10 bud. Her er det lidt sværere, og derfor vil jeg gøre det omvendt, nemlig forsøge at finde svar på forskellige ting i FM i denne periode af historien. Måske kan jeg ikke, så måske forsøger vi noget helt andet. Som altid har jeg ikke bestemt mig for, hvad der skal ske endnu, det kommer efterhånden som ordene ryger ind i dokumentet. Dem som kender meget til historier om romerriget og finder grove historiske fejl, må selvfølgelig brokke sig højlydt, dog uden at jeg på nogen måde, vil stå ansvarlig for det jeg skriver. Alt hvad jeg finder, står højst sandsynligt i en eller anden historiebog, som jeg har måttet granske igennem, for at finde frem til episoder, som kan hjælpe os med jagten.

Først vil jeg starte med noget, som er vigtigt for mange i FM. Nemlig træningsdelen og jagten på nye unge talenter, til at tage over, når ens gamle stjerner forsvinder. For at forklare dette sære fænomen, har jeg valgt at hente hjælp fra romerrigets gladiatorkampe. Hvem af os, har ikke set filmen ”Gladiator”? Dog vil jeg ikke her finde svarene i en dejlig kærlighedshistorie, forklædt i en masse blod. Det pjat holder ikke, i en så seriøs arbejdsform, som denne. I stedet vil jeg forsøge at finde hjælp hos gladiatorskolen i Pompeii. Uden at være ekspert på viden om filmen, aner jeg ikke om stedet er nævnt, så derfor skal alle senere evt. sammenfald med filmen ses bort fra. Godt nok. Men vi har altså denne her skole, som træner folk til, at skulle optræde foran en masse mennesker. Deres skæbne besluttes så i virkeligheden af én mand. Nemlig Cæsar. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at drage parallellerne, eller om de laver sig selv, men for brugervenlighedens skyld vil jeg da lige nedskrible dem. I FM laver vi en træning, hvor ens unge uprøvede spillere skal forbedre sig indtil de er klar til kamp. Når vi så mener, at de er klar, får de chancen. Hvis de ikke griber denne chance, sælger vi dem, eller på anden måde forsøger, at slippe af med dem. De skal altså tilfredsstille én mand. Nemlig os. Hvis denne parallel stadig ikke er forstået, kræver det jo snarere et lille kort med en abe, og A B E stående nedenunder, før folk kan forstå det. Så altså, nu går det stærkt og hvis folk ryger af undervejs, er der kun en løsning. Læs det igennem igen, og igen, indtil det er forstået, for det kan måske vise sig, at være essentielt, for vores senere forskning. En lille sidste detalje er, at når gladiatorer blev for gamle til at kæmpe, kastede man dem simpelthen for løverne. Hvis vi her sammenligner løverne med enten pressen, og/eller det ”frie” marked, som det vel bedst kan kaldes, så bør det også fortælle os en pointe eller to.

Hvorfor gjorde mennesker så dette mod hinanden? Dette spørgsmål kan vi jo så forsøge at besvare, for det er jo ikke kun meningen med FM, vi søger. Vi leder ligeledes efter livets mening, hvis det kan lade sig gøre. Personligt kan jeg kun komme med en eneste brugbar konklusion. Mennesket elsker magt. Eller som Schindler siger, i Schindlers Liste: ”Magt er, at kunne tage et andet menneskes liv – men ikke at gøre det”. Dette skal ikke blive en længere politisk debat, da interessen for dette, næppe er til stede hos mange af læserne, og det er jo alment kendt, at man skal tænke på sin målgruppe. Så derfor skal jeg nok undgå at ytre mine meninger, om den politiske situation verden er i.

For ligesom at videreføre dette til noget brugbart, set med FM-øjne, giver romernes (og menneskets) jagt på magt, os et utroligt interessant synspunkt. Ud fra dette postulat, har vi måske fundet grunden til, hvorfor vi elsker at spille FM? Er det fordi vi elsker magten? Det kunne snildt være et godt bud på det. Det vil dog være alt for tidligt på vores jagt, til at give et endeligt svar på dette, men det er da helt klart en mulighed, som vi skal huske på senere. Ligeledes kan dette måske være en af flere grunde. Det vil kun tiden vise.

For så at skifte boldgade, kan det også være interessant at se på Romerrigets udvikling. I Rom skete der massive udviklinger hele tiden, som forbedrede byen hele tiden. På godt og ondt kan man måske endda sige. Alle de nye fremskridt, betød også at der var fejl i ”fugerne” i mange af dem, og korruption blev en hverdag for Rom. Dette er måske en af grundene til Roms fald, det skal jeg lade dem, som ved noget om det, fortælle mig. Igen er der en dejlig nem og ligetil parallel med FM. I løbet af de mange år FM har været på gaden, (ja, jeg tæller selvfølgelig også CM med), er der sket massive udviklinger med spillet. Der er hele tiden blevet opfundet nogle nye features til at sætte ind. Prisen har så også været dyr efter min mening. FM er blevet til et spil som virkelig indeholder mange fejl. Andetsteds på siden, kan man finde min holdning til alt dette, så der er ingen grund til at hive fat i det igen, men vi kan jo bare alle håbe, at disse bugs ikke fører til FMs undergang, på samme måde, som det måske gjorde for Rom. I hvert fald har jeg mødt op til flere brugere, som har måttet opgive at spille, simpelthen i frustration over spillets fejl. Men som sagt, er der ingen grund til at koge mere vand på den suppe, eller hvordan det klassiske udtryk, som jeg tydeligvis ikke mestrer, lyder.

Så her er endnu en ting, jeg har en skræmmende mangelfuld viden på. Det er ikke kun biblen. Men altså, vi er her jo alle for at lære, jer såvel som undertegnede. Til dem, som ikke følger med, var det bare lige svar på tiltale, fra brugeren ”Niels”. Om denne Niels, er den selv samme Niels som bl.a. har været på FManager, og som må betegnes, som vel nok scenes bedste artikelskribent, ved jeg ikke, men nok om det.

Jeg sagde jo i indledningen, noget om et mord på Julius Cæsar, som jeg måske ville komme ind på. Da jeg er en mand, som intet har imod at holde ord, vil jeg da forsøge at finde noget brugbart i denne mands død. Dog fik jeg sagt en fejl i indledningen, som min senere research gør, at jeg er nødt til at rette. Mens denne artikel er blevet skrevet, måske lidt tidligere, er mordet som jeg kaldte for en stor gåde blevet opklaret. Ja, så hurtigt kan det gå i denne verden. Mordet på Cæsar blev begået af en sur gut, ved navn Brutus. Mordet blev, efter sigende, begået fordi Cæsar havde trodset sine to medregenter, og krydset floden Rubicon med sin hær.
Så skal vi, som faste læsere af dette, (ja, jeg kan godt tillade mig, at kalde det for faste læsere, selvom vi kun er i gang med del 2), har for vane, kigge på dette med FM-briller. Kort fortalt, har vi en mægtig mand, som blev dræbt, fordi han snød to af sine kolleger. Her kan det måske føres over til, at en manager er blevet fyret, fordi han valgte at sælge to af stjernespillerne, hvilket gjorde hele truppen sur på ham, og som tak spillede de elendigt og det kostede manageren jobbet. Hvis man tager deres synspunkt, er det jo nemt at sige. Hvor mange af os, er ikke blevet piv bitre over at en eller anden gumpetung manager, hugger ens ny fundne supertalent, fra ens snude. Jeg har da i hvert fald gentagne gange overvejet, at hade klubberne for tid og evighed. Tit og ofte, er det også lykkedes mig ganske fint.

Det må ligesom være nok for del 2. Jeg vender tilbage i en del 3. Sidste gang  fik jeg jo røbet, at denne del, kom til at handle om Rom. Den fejl vil jeg ikke begå igen, så jeg røber ikke hvorhen vi skal i del 3. Et kvikt hoved kunne måske påstå, at dette er fordi at jeg ikke helt selv, har styr på det. Ja, det skal man måske også være et skarn, for ikke at give det kvikke hoved ret i. Jeg vil fatte mine bøger og researche efter et vigtigt historisk punkt, tættere på vores tid, for at finde flere svar i Jagten på FM og Livets Mening.


PS. Tak til Hawk1nZ for at rette så I andre slap for så mange fejl..



Onsdag d. 04 oktober 2006 ~ S. League
Tirsdag d. 03 oktober 2006 ~ De kritiske anmeldere
Søndag d. 27 august 2006 ~ SNYYYYD!
Onsdag d. 19 juli 2006 ~ Ansigter eller ej
Torsdag d. 29 juni 2006 ~ FM med privatliv.. Nej, vel?
Mandag d. 19 juni 2006 ~ Den dårlige tabers lykkevej
Lørdag d. 03 juni 2006 ~ FM's tempo eller mangel på samme
Fredag d. 05 maj 2006 ~ Finalen
Fredag d. 28 april 2006 ~ FourFourTwo's VM-artikel
Fredag d. 21 april 2006 ~ I medgang og modgang
Lørdag d. 15 april 2006 ~ FM til konsollerne
Søndag d. 26 marts 2006 ~ FMani
Torsdag d. 23 marts 2006 ~ Snak om FM Handheld
Tirsdag d. 21 marts 2006 ~ FM2006 på Xbox live
Lørdag d. 11 marts 2006 ~ Jagten på FM og livets mening del 3
Lørdag d. 25 februar 2006 ~ TaktikPanik 3!
Mandag d. 13 februar 2006 ~ TaktikPanik 2!
Søndag d. 05 februar 2006 ~ TaktikPanik!
Søndag d. 04 december 2005 ~ Talenter for ingen penge
Torsdag d. 17 november 2005 ~ Jagten på FM og livets mening del 2

 Sider: [1] 2
(Denne artikel er vist 1499 gange)

Kommentarer til denne artikel (5)

Log ind for at kommentere denne artikel

Niels
18 nov 2005
12:49

  Glimrende, glimrende - og meget vittigt. Spændende hvor vi havner i næste del.

 
Bademesteren
18 nov 2005
00:50

  Udemærket,du har ikke tabt os endnu Mifez ;o)

 
Hawk1nZ
17 nov 2005
22:24

  Igen, fremragende artikel Mifez! Det er også lækkert at se at du har fået styr på dine sprogfejl ;)

 
AH
17 nov 2005
22:15

  Dejligt at få så god læsning leveret. Det er bare skønt :) Keep up the good work ;)

 
JosepGuardiola
17 nov 2005
21:43

  Synes du skriver fantastisk.
Det fanger virkelig en, på den måde som det blev skrevet.
Jeg glæder mig til næste del, for hvis den kan holde den samme standard som del 1, og del 2, ja så bliver den fantastisk.

Mvh. JosepGuardiola

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010