home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23292
  0 Brugere, 541 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: Japper
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 - Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Benfica
Hercules CF
Toulouse FC
Sheffield Wednesday Footb...
Torino - with memory in mind
R.S.C. Anderlecht
Azzurri - Empoli
AS Saint-Etienne
AS. Roma
Real Betis
SSC Napoli (FM10)
FM10 Hibernian
FM10: Athletic Bilbao
Rochdale AFC
SSC Napoli
Klubportræt: FC St. Pauli
Klubportræt: Hamburger Sp...
Klubportræt: Hearts
Klubportræt: Wolverhampto...
Klubportræt: Ipswich Town...

 Sider: [1] 2
36 Artikler i denne gruppe  - AS. Roma
Forfatter   Lavezzi
Dato   Tirsdag d. 18 maj 2010 - 20:31
Overskrift   AS. Roma
Bedømmelse   * * * * * * (7 Stemmer)



Nu har jeg længe set andre lave disse såkaldte klubguider, så jeg ville da også være med til det. Jeg har ikke haft så mange forskellige saves i gang i 2010-udgaven, jeg mindes kun at der har været 4 – hvor de fleste har løbet over mange sæsoner. Havde egentlig gang i et godt save med B. 93 lige inden blogkonkurrencen var i gang, men jeg var jo nødsaget til at stoppe med at spille, da jeg skulle i gang med at blogge. Mit valg var faldet på Roma, der virkelig overraskede mig positivt.
omdømmeKONTINENTALT
formand statusELSKER KLUBBEN
økonomiSIKKER
anslået værdi1,1MILLIARDER
gæld580MILLIONER
kapacitet81.193
træningsfacaliteterI TOP
ungdomsfacaliteterFREMRAGENDE
fodboldskoleJA
medieprognose5

Roma render rundt med en gæld, som Franco Sensi har været med til at opbygge igennem 90'erne og op igennem 2000-tallet. Han ville skabe et hold, der kunne konkurrere med de allerbedste hold i Italien som efter hans mening var Inter, Juventus og Milan. Der kom aldrig det helt store ud af det - kun en kæmpemæssig gæld, der skal betales af helt frem til 2025.

Med denne gæld i ryggen betyder det også, at du ikke har nogle penge at handle ind for i første transfervindue. Så hvis der skal handles, skal der også sælges. Jeg solgte selv Rodrigo Taddei og Louis Jerome Dieme, der indbragte 35 millioner kr. De penge brugte jeg på Simon Vukcevic, der blev en stor succes i anden sæson. Lønbudgettet er udmærket, der er penge nok til at holde de løntunge spillere som Totti og Luca Toni, der skal have over én million om ugen. Jeg fik sagt, at Franco Sensi ikke fik noget ud af gælden, hvilket er løgn; i 2000/01 sæsonen blev Roma italienske mestre. I dag er Franco død, og det er hans datter, Rosella Sensi, der er præsident i klubben.


|| Alle de understregede ord/navne er screenshots, så det er bare med at trykke på dem ||

GENNEMGANG AF TRUPPEN
Den bedste målmand i klubben er Doni, han er 194 centimeter høj og kommer fra Brasilien. Desværre er han ikke i stand til at vogte målet i starten af din periode i Rom. Han modtager behandling fra en skadet skulder, som holder ham ude i 2-3 måneder. Klubbens næstbedste målmand er lejesvenden Bogdan Lobont fra Dinamo Bucharest i Rumænien. Han er også en udmærket målmand, men han er ligesom Doni skadet i starten. Han lider af en korsbåndsskade, der holder ham ude i 4-5 måneder. Derfor er det klubbens normale tredjevalg, der er nødt til at vogte målet. Júlio Sérgio har sine mangler, men mine personlige erfaringer med ham er gode. Han lukkede målet godt af i sin periode i buret. Jeg var det hold i Italien, der lukkede mindst mål ind. Men med de mange skader og nogle målmænd, der er ved at være op i alderen er det måske på tide at kigge efter en yngre afløser på længere sigt.  

Den defensive kæde er rigtig stærk, selvom den assisterende manager, Christian Damino, ikke er så imponeret af backsene i hans holdrapport. Men faktum er, at Marco Motta blev årets spiller i Roma efter første sæson hos mig. På backsene er som sagt Motta, og så er der norske John Arne Riise på venstreback, der også er yderst kompetent. Reserver på disse positioner er Max Tonetto og Marco Cassetti, der begge er ved at være godt gamle og brugte. I midterforsvaret står Roma rigtig stærkt. Philippe Mexès og Nicolás Burdisso danner par i starten, da Juan er ude med en skade. Han er klar igen om ca. 2 måneder. Den sidste reserve i forsvaret er 23-årige Marco Andreolli, der ikke har kvaliteterne til at slå igennem.

På midtbanen er nok Romas absolutte bedste spiller; Daniele De Rossi. Jeg spillede med en diamant på midten, hvor Daniele De Rossi passede perfekt ind som ankermand på den defensive midtbane. På den centrale midtbane blev David Pizarro og Matteo Brighi hyppigt brugt. De er begge to godt oppe i alderen, men der er bestemt stadig nogle gode år tilbage i deres ben. På den offensive midtbane brugte jeg ikonet Francesco Totti, der er den største helt i Roma. Han er heller ikke den yngeste på banen, men stadig en yderst vigtig brik på holdet. Der er massere af alternative muligheder på midten. Hvis man vil spille med nogle lidt yngre spillere kan man spille med to fløje i stedet for to centrale spillere. Der kunne man bruge Jérémy Ménez eller Júlio Baptista. Francesco Tottis reserve er Rodrigo Taddei, der ikke har evnerne til at slå Totti af pinden efter min mening. Simone Perotta kan tage over på den centrale midtbane, når han en gang bliver skadesfri.   

Dette bringer os frem til angrebet, som lige pt. er godt besat. Jeg brugte Mirko Vucinic som skarpretter, mens Luca Toni blev brugt som targetmand. Det gav en solid offensiv – med sådan to spillere, der ikke minder om hinanden, er altid godt at have. Der er to lejesvende i truppen, som begge spiller oppe i angrebet. Fabio Zamblera og Panushanth Kulenthiran, hvor førstnævnte er klart bedst. Ingen af spillerne kan egentlig byde ind med noget. Hvis Luca Toni eller Mirko Vucinic bliver skadet, kan både Francesco Totti, Júlio Baptista og Jérémy Ménez gå op i angrebet eller på den offensive midtbane.


MULIGHEDER I KLUBBEN
Roma spillede ikke deres bedste sæson i fjor, hvilket har medført at du må nøjes med Europa League i første sæson, hvis du altså formår at kvalificere dig. Du skal nemlig besejre to hold over to kampe (to runder med to kampe i hver runde). Der er gode muligheder for at nå langt i denne turnering, Roma har nemlig et godt hold og er blandt favoritterne til at vinde trofæet. I Serie A ser det umiddelbart lidt svære ud. Med en medieprognose som nummer 5 er der langt op til de bedste som Inter, Milan og Juventus. Men jeg erfarede, at der faktisk ikke var så langt derop. Med den rette taktik lykkedes det for mig at vinde Serie A i første sæson, og selvom det ikke var i über overlegen stil, var det en rigtig god sæson. Dette var ikke den eneste triumf; jeg vandt nemlig også Coppa Italia med klubben – det var igen ikke i overbevisende stil, da jeg kun havde to skud på mål i hele kampen, som endte 2-1 til mig. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med. Mit eget mål var blot at kvalificere mig til UEFA Champions League, hvilket også skete.

ØKONOMI OG FORVENTNINGER
Roma har jo som sagt ikke den allerbedste økonomi, så det bliver ikke til nogle penge i første sæson. Dit lønbudget afhænger af dine egne forventninger. Hvis du vælger ”kvalifikation til Europa League igennem Serie A”, så har du et lønbudget på 8,75 mio. kr./uge. Det er omkring 200.000 kr. over det, som klubben allerede bruger på løn. Det er lige akkurat nok til at holde på dine allerbedste profiler, så der er altså ikke plads til en ny spiller, der kræver alt for meget i løn. Bestyrelsen forventer som sagt ”kvalifikation til Europa League igennem Serie A”, derudover regner de som minimum også, at Roma kommer til 2. knockout runde i Europa League. I den italienske pokalturnering, Coppa Italia, regner de som minimum en semifinale, men der er gode muligheder for at vinde turneringen.

HVORFOR DU SKAL SPILLE MED ROMA
Jeg blev straks fanget af holdet, jeg havde søgt og læst lidt om klubben og dens historie. Men når man kigger på Romas hold, så er det faktisk rigtig godt (!) De har rigtig gode spillere i hver kæde, og med lidt indkøb i anden sæson har du faktisk et af de bedste hold i Italien. For at gøre spillet mere sjovt, spændende og fangende kunne være at skabe et rent italiensk hold. Ikke engang halvdelen af første holdet er Italiensk, så der er en del udfordring i det – og i den startsopstilling, som jeg brugte, var der kun 3 med italiensk oprindelse. Hvis det ikke er en udfordring, som du er til, så er der endnu en; gennemsnitsalderen på første holdet er nået oppe på de 28 år. En udfordring kunne være at sænke den med ca. 4-5 år.

TRANSFERS
Med de to udfordringer i baghovedet, så er en 16-årig spiller som Marco Verratti altid spændende. Ikke nok med, at han er 16 år, så er han også italiener. Han er ikke dyr i drift og koster heller ikke det helt store, så med et salg af Rodrigo Taddei kunne du sagtens få råd til ham. Hvis du allerede har sendt Taddei af sted, så kunne du lige så vel også hente en ung målmand, der inden for få år overtager målet; Alphonse Aréola. Han er også forholdsvis billig. En anden spændende, ung italiener er Stephan El Shaarawy fra Genoa. Med den rette træning og spilletid bliver han en udmærket spiller. Hvis du ikke køber Luca Toni fri, kommer du til at mangle en central figur oppe i angrebet. Jeg valgte at købe Edin Dzeko, der gjorde det fantastisk. Han blev årets spiller i Europa, topscorer i Serie A og i Champions League i sæson nummer to. Det er ikke sikkert at pengene er der til Edin Dzeko, eller måske vil du købere noget yngre og mere italiensk; så er der Robert Acquafresca – han er også en rigtig kompetent angrebsspiller med en stor målnæse.

Jeg håber, at I bliver lige så forelsket i denne italienske klub som jeg. Det er en klub, som jeg har læst alt for lidt om herinde på FmFreaks, og det er bestemt et spændende hold at blogge om. Så det er bare at komme i gang med at spille! I skal i hvert fald have et held og lykke fra mig, der har haft stor glæde – og ikke mindst succes – i klubben AS Roma.



Torsdag d. 04 juli 2013 ~ Benfica
Lørdag d. 28 april 2012 ~ Hercules CF
Tirsdag d. 24 januar 2012 ~ Toulouse FC
Søndag d. 10 april 2011 ~ Sheffield Wednesday Football Club
Fredag d. 18 marts 2011 ~ Torino - with memory in mind
Fredag d. 06 august 2010 ~ R.S.C. Anderlecht
Lørdag d. 05 juni 2010 ~ Azzurri - Empoli
Tirsdag d. 25 maj 2010 ~ AS Saint-Etienne
Tirsdag d. 18 maj 2010 ~ AS. Roma
Mandag d. 10 maj 2010 ~ Real Betis
Tirsdag d. 23 februar 2010 ~ SSC Napoli (FM10)
Fredag d. 29 januar 2010 ~ FM10 Hibernian
Tirsdag d. 05 januar 2010 ~ FM10: Athletic Bilbao
Mandag d. 20 april 2009 ~ Rochdale AFC
Onsdag d. 08 november 2006 ~ SSC Napoli
Fredag d. 28 juli 2006 ~ Klubportræt: FC St. Pauli
Mandag d. 03 april 2006 ~ Klubportræt: Hamburger Sports-Verein
Fredag d. 31 marts 2006 ~ Klubportræt: Hearts
Mandag d. 27 marts 2006 ~ Klubportræt: Wolverhampton Wanderers
Onsdag d. 15 marts 2006 ~ Klubportræt: Ipswich Town Football Club

 Sider: [1] 2
(Denne artikel er vist 1936 gange)

Kommentarer til denne artikel (3)

Log ind for at kommentere denne artikel

Jago
23 maj 2010
13:06

  Jeg startede én gemmer med dem for en måneds tid siden, og jeg vandt UEAFA-cuppen i første sæson - sejr. Hentede Aguero i 3. sæson

 
Jago
23 maj 2010
13:05

  Alle elsker Roma.

 
Thebarber
20 maj 2010
17:10

  Du har givet mig lyst til at prøve med Roma :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010