|
|
| Forfatter |
tturbo1 |
| Dato |
Onsdag d. 15 februar 2006 - 23:08 |
| Overskrift |
Skotske tilstande af Niels |
| Bedømmelse |
(15 Stemmer)
|
|
|
Skotske tilstande
Jeg er bange for, vi herhjemme er nået til det skræk-scenario, der populært kaldes for ”skotske tilstande” – en tilstand i fodboldens bedste række, hvor kun to klubber gør sig gældende. I det Herrens år 2006 ser det i hvert fald således ud: FC København og Brøndby har givet provinsens ellers så ædle klubber som Fyns fodboldstolthed OB, Limfjordens Aab og de plagede århusianeres AGF det økonomiske baghjul og er i dén grad rykket fra feltet. Og de faktisk endnu mindre klubber som fodsportsforeningen fra Viborg og de forenede boldklubber i Esbjerg er om muligt mere værgeløse målt med københavnerne i det lange løb. Og derfor tager denne artikel udgangspunkt i Skotland. Og så kan du, kære læser, fundere over, om denne udvikling i virkeligheden – om du er nok så meget til BIF eller FCK – er lykkelig for dansk fodbold.
Da mor var dreng
Sidst, der var flere hold at tage alvorligt i skotsk fodbold end Celtic, med de katolske rødder, og Glasgow Rangers, med den protestantiske baggrund, var tilbage i slutningen af 70’erne og begyndelse af 80’erne. Det var dengang, hvor adskillige af brugerne på denne sides fædre endnu ikke havde mødt do.’s mødre. Fædrene rendte endnu lallende lykkelige og frie rundt i en eller anden obskur provinsby eller i den forfaldne hovedstads baggårde, som de nu engang var havnet i – med Bundesligahår og pastelfarvede sweatshirts på. Hvordan mødrene overhovedet kunne falde for dem, må man undre sig over, men sådan er naturen – og kvinden – så mystisk indrettet…
Var man knægt og drømte om at blive fodboldspiller, hvilket de fleste selvsagt gjorde, var den italienske wing Bruno Conti og den tyske forward Karl-Heinz Rummenigge, den franske midtbaneregissør Michel Platini samt vor egen Allan Simonsen iblandt de mest funklende forbilleder.
Var man skotte, var det navne som Kenny Dalglish og Greame Souness, som trådte i deres sted.
Var man ikke blot skotte, men også fra Dundee, var det en spiller som David Narey, der sneg sig ind i ens drømme.
Dundee United
I 1983 blev Dundee United således mestre for første gang i klubbens dengang 73-årige historie. Skæbnen havde villet det således, at de i sidste runde skulle møde bysbørnene fra Dundee FC, der ganske vist ikke havde det store at spille for, men bestemt ikke havde tænkt sig at forære mesterskabet til deres værste rivaler.
Anført af holdkaptajn David Narey sled United sig dog til den vigtige sejr, og de sluttede derfor med 56 points – ny rekord i tiden med to points for sejr – blot et sølle point foran både Celtic og Aberdeen, der fik hhv. sølv og bronze. Året efter nåede Dundee semifinalen i mesterholdenes Europa Cup, og i 1987 lykkedes det dem som det første skotske hold nogensinde at nå frem til finalen i UEFA Cuppen, som de dog tabte til IFK Göteborg, der dermed gentog bedriften fra 1982, hvor svenskerne slog Hamburger SV, hvor nordtyskerne i øvrigt havde århusianske Lars Bastrup på spidsen.
Aberdeen
For ”the Dons”, som Aberdeen kaldes, ville man umiddelbart synes, det var fantastisk med bronze. Men det var det ikke. Slet ikke. Dels vandt de i 1980 deres første mesterskab, og dels var klubbens manager, hentet i St. Mirren i 1978, navnkundige Alex Ferguson, der er identisk med Manchester Uniteds nuværende do., og han var ikke mindre ambitiøs dengang end nu, bare fordi han var havnet i en skotsk udørk uden de store fodboldmæssige traditioner.
Faktisk lykkedes det ham på få år at forvandle Aberdeen fra at være et udmærket midterhold i den skotske liga til at være en trussel mod de absolut største, både indenlands og udenlands. I 1980 var det som nævnt lykkedes Aberdeen at blive mestre, hvilket de skotske medier umiddelbart morede sig en del over, faktisk på linie med de danske, da Herfølge lavede deres mirakel – men modsat Herfølges ”one hit wonder” gentog Aberdeen kunststykket både i 1984 og 1985.
Hvorefter de to store Glasgow-klubber igen satte sig på flæsket…
Mere Aberdeen
I 1983, Dundee Uniteds mesterskabssæson, vandt Aberdeen for andet år i træk den skotske pokalfinale over Glasgow Rangers (i 1982 blev det 4-1, i 1983 ”nøjedes” de med 1-0), hvilket blev fejret på behørig vis – men slet, slet ikke i samme grad, som ”Glory of Gothenburg” 10 dage tidligere var blevet det.
Dengang var der endnu tre europæiske turneringer. Størst var selvsagt Europa Cup for Mesterhold, der i 1983 blev vundet af HSV (stadig med Lars Bastrup på holdet) på Felix Magaths enlige drømmehug, der drønede op i krogen bag en sagesløs, italiensk 1982-verdensmester, Dino Zoff, i Juventus’ mål.
Dernæst rangeredes UEFA-cuppen formentlig, og den blev dette år vundet af belgiske Anderlecht med tre danskere på holdet (Morten Olsen, Kenneth Brylle og Per Frimann) over Benfica fra Lissabon i en finale, der dengang blev spillet over to kampe i en typisk ude-hjemme afgørelse.
Slutteligt rangeredes Europa Cup for Pokalvindere en lille smule under UEFA-cuppen, hvilket dog ALDRIG fik noget hold i de tider til at nedprioritere turneringen. Året før havde FC Barcelona satset alt, efter fiasko i den hjemlige turnering, på netop denne udgave af europæisk cupfodbold – og vundet med en herlig Allan Simonsen i emsig, euforisk hopla som dén finales absolut bedste spiller. Så Europa Cup for pokalvindere-turneringen var under alle omstændigheder stor. Nu er de europæiske landes pokalvinderne jo med i hatten, når der trækkes lod i UEFA Cuppen.
Lille Madrid, store Aberdeen
Real Madrid skulle møde Aberdeen i pokalvindernes finale i 1983, og alt pegede i retning af en spansk sejr, for Real Madrid synes på forhånd at være et taktisk bedre og teknisk dygtigere hold end de skotske fightere. Men de fine finter fra Den iberiske Halvø viste sig ikke kun at have de tunge tacklinger fra De britiske Øer mod sig. Himlen var heller ikke med dem. Regnen væltede ned over Sverige…
Finalen blev spillet på Ullevi Stadion i Göteborg (eller Gothenburg på engelsk, deraf ”Glory of Gothenburg”). Banens beskaffenhed mindede hurtigt om konsistensen af underlaget i en fræk omgang mudderbrydning, og skotterne følte sig ikke underligt bedst til rette på dette underlag. De var og er ikke ubekendt med timelangt regnvejr og dårlige baner med ligeså mange vandpytter som græsstrå. Alligevel spillede spanierne, da de endelig kom i gang, faktisk bedst i lange stræk af den ordinære spilletid, hvor madrilenerne havde mange fine tiltag, bl.a. takket være den tyske midtbanegeneral Uli Stielike og den kvikke angriber Santiliana – men det var Aberdeen, der scorede først efter blot syv minutters spil ved den unge striker Eric Black. Reals lille, vævre angriber Juan Gomez Gonzales, bedre kendt som Juanito, udlignede dog på straffespark allerede i det 15. minut.
Resten af kampen var der mange pæne opspil og en del chancer, hvoraf de fleste altså tilfaldt den kongelige, spanske hovedstadsklub. ”The Dons” havde en klassekeeper i landsholdsmålmanden Jim Leighton, og han tog sig fermt af det, som stopperne Alex McLeish og Willie Miller ikke fik raget væk, og på midtbanen stred lille Gordan Strachan for at holde styr på Uli Stielike, hvilket lykkedes ganske pænt, selv om den lille, rødhårede hidsigprop var oppe imod en bedre boldspiller.
Dette umiddelbare spilovertag til Real Madrid så indskifter Hewitt, som havde erstattet målscorer Black sidst i anden halvleg, dog stort på, da han i den forlængede spilletid scorede målet til 2-1, der samtidigt viste sig at være afgørende. Alex Ferguson og hans skotske ildsjæle fik slutteligt overtaget, da banen havde trukket de sidste kræfter ud af de fornemme, spanske ben, og de konditionsstærke fightere kom til deres ret. For en type som Gordon Strachan syntes det næsten umuligt overhovedet at holde op med at løbe igen…
Én gang Ferguson, altid Ferguson
Men en Ferguson-sejr kræver også en Ferguson-kommentar. Dengang som nu kunne han være en giftig herre. Så jeg lader et klassisk Ferguson-citat være den kommentar, der leder hen mod artiklens afslutning. Ifølge Politikens Fodbold hvem-hvad-hvor 1983/84 sagde han: ”Real havde de bedste spillere. Vi havde det bedste hold. Desuden måtte vi vinde, fordi vi var det sidste britiske hold. Havde vi tabt, havde vi bare været et uheldigt skotsk hold.”
Ferguson rejste jo derpå til Manchester, hvor han siden har fejret store succeser, alt imens skotsk fodbold stort set har stået i stampe. Et enkelt svalefløjt i en UEFA Cup finale gør ingen fodboldsommer…
Skotske tilstande
Lige siden midten af 80’erne har den skotske turnering været gabende forudsigelig og hamrende kedelig – således som den danske turnering i vid udstrækning har været det de sidste mange sæsoner. I en periode på 5-7 sæsoner lykkedes det både Dundee United og Aberdeen at franarre de to store Glasgow-klubber opmærksomheden, men siden hen er der intet sket på den front – således som OB, Aab, Silkeborg og Herfølge har taget deres lille andel af mesterskaber siden slut-firserne herhjemme.
I år leger Hearts med i toppen i Skotland, men man tror ikke rigtig på det. Hearts skal såmænd nok tabe pusten. Ligesom de sporadiske indslag af provinsklubber i Danmark gør det, når Brøndby og FCK rykker.
Artiklen er skrevet af Niels
|
|
|
Torsdag d. 10 august 2006 ~ Savn, sagn og slutrunde
|
|
Tirsdag d. 13 juni 2006 ~ Madridismo
|
|
Søndag d. 11 juni 2006 ~ Lokalderby
|
|
Mandag d. 05 juni 2006 ~ England - We Hate 'Em, Don't We?
|
|
Søndag d. 04 juni 2006 ~ Hjemmegroede spillere...
|
|
Tirsdag d. 09 maj 2006 ~ Det forjættede land
|
|
Tirsdag d. 25 april 2006 ~ Watching a Living Legend!
|
|
Torsdag d. 20 april 2006 ~ Chelsea - Passion eller Plastik
|
|
Fredag d. 14 april 2006 ~ Fodboldens Historie - Del 5
|
|
Tirsdag d. 28 marts 2006 ~ Fodboldens Historie - Del 4
|
|
Lørdag d. 18 marts 2006 ~ The Final Salute
|
|
Tirsdag d. 14 marts 2006 ~ Fodboldens Historie - Del 3
|
|
Onsdag d. 08 marts 2006 ~ SCOUTING
|
|
Fredag d. 03 marts 2006 ~ Fodboldens historie - Del 2
|
|
Mandag d. 27 februar 2006 ~ Fodboldens historie - Del 1
|
|
Onsdag d. 15 februar 2006 ~ Skotske tilstande af Niels
|
|
Søndag d. 29 januar 2006 ~ STRAFFE!!!
|
|
Lørdag d. 24 december 2005 ~ Franco & Real Madrid
|
|
Torsdag d. 06 oktober 2005 ~ Hvordan Fan...(del 2 )
|
|
Lørdag d. 01 oktober 2005 ~ Hvordan Fan...
|
|
| Sider: [1] 2 |
|
(Denne artikel er vist 1312 gange)
|
|
Kommentarer til denne artikel (6)
|
|
Log ind for at kommentere denne artikel
|
|
Thore
16 feb 2006
18:12
| |
Syntes det er fessent at den danske presse bygger FCK - Brøndby kampene op, som var det et Old Firm.
For come on, godt nok er det nogle meget vigtige kampe, men så gode er de altså heller ikke...
Men ja FCK og Brøndby alene i front er meget trist...
|
|
|
|
|
Bademesteren
16 feb 2006
14:36
| |
Heavil: Det er én ting, at vi er træt af de indbyrdes opgør, men også det, at de andre hold ikke kan stå distancen over en hel sæson er ved at være trist. Synes vi er på vej mod såkaldte "skotske tilstande" nu hvor FCK har ligget med i toppen i 5 sæsoner.
|
|
|
|
|
Heavil
16 feb 2006
13:20
| |
Jeg er da fuldkommen enig.. Dansk fodbold er blevet ultra kedeligt, når man nu ikke er fck eller bif fan..
Jeg er supertræt af deres indbyrdes opgør..
|
|
|
|
|
Saviola
16 feb 2006
02:14
| |
Ja, det er en fornøjelse at læse!
|
|
|
|
|
JosepGuardiola
16 feb 2006
00:03
| |
Endnu engang er den en fantastisk artikel, fra din side Niels!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
