”We shall fight on the beaches. We shall fight on the landing grounds. We shall fight in the fields, and in the streets, we shall fight in the hills. We shall never surrender.”
Vi bevæger os mere ud af fodboldens verden, end vi er vant til i denne del. Som de fleste nok har kunnet læse ud fra Winston Churchils citat, så kommer denne del til at handle meget om én krig. Om 1. verdenskrig. En krig som også blev kaldet ”Skyttegravskrigen”, grundet de mange skyde opgør fra skyttegravene. Dette er vel meget logisk.
Indledning
1910-1919 er en spændene tid, hvis man kigger med de historiske øjne på tidsperioden. Den 28. juni 1914 blev den østrigske tronfølger, Franz Ferdinand, dræbt af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette udløste 1. verdenskrig. I min sidste artikel startede jeg med en indledning, der slet ikke handlede om artiklen. Dette er ikke tilfældet ved denne indledning. For denne krig er alt for stor og vigtig, til bare sådan at man kan springe den over.
De fleste kan vel ikke benægte, at de som barn har løbet rundt i haven og leget diverse krigslege, udstyret med en gren i højre hånd, og sagt ”BANG, BANG, DU ER DØD”. Hvorefter svaret prompte kom; ”NEJ – JEG SKØD FØRST”. Herefter kommer der en længere diskussion om hvem, der faktisk skød først. Men hvorfor er det at man som barn drømmer om krige? Der er jo intet godt ved disse krige, men det er formentligt ikke det, der fascinerer en.
Som barn ser man næppe alle problemerne, som findes i denne verden. Man ser kun det, man vil se. Alt det positive. Det samme gælder ens syn på fodbolden. Man er egentligt ret ligeglad, med alt det negative, der finder sted ved diverse kampe. Man vil kun se alt det positive. Derfor finder man som barn noget positivt i en krig. Spændingen.
Krigen tog sin begyndelse
Bang. Gavrilo Princip havde d. 28. Juni 1914 skudt den Østrig-Ungarske Franz Ferdinand og dennes hustru. Serbien og Monte Negro blev syndebukkene, og Østrig-Ungarn sendte et ultimatum til Serbien. Men de afslog, og herefter begyndte flere lande at komme med i krigen. Rusland støttede Serbien. Herefter erklærede Tyskland, Rusland krig. Monte Negro erklærede også krig, men det var i mod Østrig-Ungarn, som dengang var en stormagt. Tyskland erklærede Frankrig krig, medens Storbritannien gik i krig i mod Tyskland. Ja, det er slet ikke til at holde styr på. Men det vigtigste er at krigen opstod, på grund af ét lille drab.
Som man kan se, så er Danmark ikke på listen. Dette betød dog ikke at der ikke var danskere med i krigen, for det var der. Sønderjylland var, takket være slaget ved Dybbøl Mølle, i tyske hænder, og de danske indbyggere, som var bosat i Sønderjylland blev boende. De skulle dermed i krig, i tysk tjeneste.
Krigen var i gang.
Krigens indvirkning på fodbolden
Krigen havde en indvirkning på fodbolden. Andet ville være mærkeligt. Fodbolden var jo en af de ting, som skulle skabe sammenhold med diverse lande, men dette ville være meget svært i en krig, i denne størrelse. Og alligevel blev der stadig spillet kampe. Godt nok ikke i samme stil som før, men landskampe blev stadig arrangeret, dog på neutral grund.
Samtidigt med at denne krig var på sit højeste, fordampede drømmende om en stor, international turnering.
Det var dog ikke kun i fodboldens verden, at krigen havde en indflydelse. Rugby’s darling nummer 1, Ronnie Poulton-Palmer, var at finde i den engelske hær. Desværre døde denne d. 5. Maj, 1915 i Ploegsteert Wood.
Også tennisspilleren, Tony Wilding, var med i krigen. Tony vandt Wimbledon Single, fra 1910-1913. Han døde d. 9. Maj, 1915.
Men der var flest fodboldspillere i krigen. Det succesrige hold, Hearts, gik i November, 1914 ind i krigen. De var et forbillede for andre fodboldspillere, som valgte at gøre det samme som Hearts. Det var dog ikke kun fodboldspillere, men også fodboldfans, som valgte at hjælpe den Britiske hær. Desuden forsvandt 11 medlemmer af Tottenham Spurs også, under denne krig.
7 medlemmer fra Hearts, kom aldrig tilbage på banen. 3 døde, mens en 4. var kommet så slemt til skade med sit ben, at det skulle amputeres. Dette skete dog ikke, da spilleren bad om at beholde sit ben, medens en 5. ganske vidst overlevede krigen, men et stykke tid efter døde han, på grund af for meget gas i lungerne. De sidste 2 kan der ikke findes info om, men tilbage på banen, det kom de aldrig.
Krigen berørte mange, og deriblandt en god håndfuld sportsudøvere. Listen over folk, som deltog i krigen, er meget lang, og disse sportsfolk, som er nævnt for oven, er blot en lille håndfuld.
Krigens afslutning
Nu hvor jeg er begyndt på krigen, kan jeg lige så godt afslutte den.
Den helt store taber af denne krig, var Tyskland og dens allierede. Der er ingen egentligt grund til hvorfor, det lige var dem, som blev taberne, men dette kunne muligvis skyldes deres våben, som ikke var i samme klasse som de andres.
Klokken 11:00 d. 11/11 1918 blev fredsforhandlingern e afsluttet. Fredsforhandlingern e blev skudt igang, da Woodrow Wilson, daværende præsident for USA, havde nedskrevet 14 punkter. 14 meget logiske punkter. Godt nok blev de fleste af disse punkter afvist, men denne liste var grundlaget for freden. Men punkterne sikrede freden, Danmark fik en landsdel tilbage. Dette var nemlig Sønderjylland, som hidtil havde været i tysk eje.
Krigen var slut, men det skulle ikke vare længe før at Tyskland ville have hævn.
|
(10 Stemmer)
