”Mennesker er mærkelige. Tro mig på mit ord - jeg ved det.
Jeg tilhører selv en fjern variant af stammen.”
Dette blev sagt af Dan Turéll, og ret har han. I fire år havde vi udkæmpet en krig. En stor krig. Og det hele var på grund af ét års mord. Tænk hvis man startede en krig, hver eneste gang en mistede livet på grund af et mord. Vi er hoppet ud af krigen, og ind i en ny tid. En tid hvor blandt andet Ryder Cup blev spillet for første gang, medens Le Mans oplevede sine første 24 timer. Sporten var i udvikling. Vi er nået til 1920-1929.
Introduktion
Vi er nået til 1920, og i dette år blev mange store personer født. Blandt andet Juan Antonio Samaranch, som var præsident for IOC fra 1980 til 2001. Dette er egentligt ganske uinteressant, da det overhovedet intet har med artiklen at gøre, men lidt viden skader aldrig.
Fodboldens mørke skygge, verdenskrigen, har netop forladt boldbanen, og spillerne kunne igen passe deres job. Nogle hold, som f. eks. Hearts, havde mistet nogle spillere i krigen, medens andre stadig var fuldtallige.
Økonomien i Europa var enormt ringe, efter krigen. Dette satte sine spor lidt over det hele, og også i fodboldens verden. Det var dog først omkring 30’erne man for alvor lagde mærke til dette.
Europa efter krigen
1. Verdenskrig var slut, og dette kunne ses. Europas, og især Tysklands, økonomiske situation var helt i bund, og det var egentligt dette der udløste 2. Verdenskrig. Disse fattige folk lå overalt i gaderne, i diverse storbyer uden arme og ben. Dette var krigens værk.
Skal man tage de danske briller på, så betød krigen at vi fik Sønderjylland tilbage. Et amt som vi mistede i ”Slaget ved Dybbøl Mølle” i 1864. Dette skete ved en afstemning, hvor man delte forskellige dele af landet, ved grænsen, op i zoner. Herefter skulle man i diverse zoner stemme om man ville være dansk eller tysk. Grænsen er den som vi kender den dag i dag.
Grunden til at man delte den op i zoner, var fordi man var bange for at det nuværende Sønderjylland, skulle forblive tysk. Havde man ikke delt det op i zoner, havde vi højest sandsynligt siddet med Flensborg på den danske side af grænsen, men dette havde man ikke regnet med dengang, og det ville være et alt for stort sats. Derfor sidder vi med den grænse, som vi nu engang gør, denne dag i dag.
Som tidligere nævnt, var økonomien i Europa intet at prale af og specielt ikke i Tyskland. De havde tabt krigen, og stod nu uden penge, fordi de havde opbrugt alle de økonomiske midler. Fabrikkerne, som producerede diverse ting, var i en mindre dvale, da det tyske folk ikke havde råd til at købe noget. Dermed kunne soldaterne, der kom hjem fra krigen, se frem til en tid med arbejdsløshed og håbløshed. Der skulle ske noget, og det gjorde der også. En mand ved navn Hitler kom til magten i 30’erne, og dette hører I helt sikkert mere om, i de kommende afsnit.
Skal man tage de danske briller af igen, så skete der bestemt også andre ting i Europa efter krigen. Den tidligere stormagt, Østrig-Ungarn, gik hver til sidst, nemlig til Østrig og til Ungarn. Ligesom vi kender det i dag.
FIFA
I 1920 blev der holdt et møde i Antwerpen. På dette møde skulle der vælges et nyt administrerende bestyrelse. Jules Rimet blev ny direktør, medens danske Louis Oestrup blev vikarierende direktør og Carl Anton Wilhelm Hirschmann blev sekretær.
Den 1. Marts 1921, blev denne bestyrelse en kendsgerning. Senere skulle det vise sig, at Rimet blev der fra 1921-1954. Han blev FIFA’s 3. præsident, og FIFA var hans liv. Da han overtog, var forbundet i en mindre krise, grundet den første verdenskrig. Der var således kun 20 medlemmer på dette tidspunkt, og de britiske havde forladt forbundet.
Rimet fik rettet op på dette, og man talte om en ”Jules Rimet Æra”, fordi han formåede at få FIFA tilbage på sporet, og var den første der gjorde noget ud af idéerne til en international turnering. Men mere om dette i et senere afsnit.
1924
Under Rimet, valgte han og FIFA at overtage værtskabet ved OL, og kaldte det en form for VM. Dette blev gjort, midt i krisen, for ikke at miste alle planer om et kommende VM. Turneringen var en succes. 24 internationale hold stillede op. Dog var det uden England. Et hold, Uruguay, viste hvordan fodbold skulle spilles.
Deres resultater var fantastiske: 7-0 imod Jugoslavien, 3-0 imod USA, 5-1 imod Frankrig og 2-1 imod Holland. I finalen mødte Uruguay, Schweiz, og denne kamp var overværet af 60.000 tilskuere. Kampen endte 3-0 til Uruguay, og de blev hyldet som verdensmestre, selvom dette kun var OL.
4 år senere blev turneringen afholdt igen. Denne gang blev turneringen afholdt i Amsterdam, og de sydamerikanske hold, skulle vise sig at være utrolige stærke igen. Uruguay spillede sig igen i finalen, og denne gang ventede Argentina. Uruguay viste sin styrke, og vandt med 2-1.
FIFA ønskede nu sin eget VM. Altså individuelt fra OL. Breve blev sendt ud til de andre forbund, for at høre om de var med på idéen, og hvordan det skulle forløbes. Jules Rimet ville gøre alt, for at denne turnering skulle blive til virkelighed. Til at hjælpe ham med at realiser disse drømme, havde han Henri Delaunay som sin højre hånd. Henri Delaunay var desuden general sekretær ved ”The Frenc Football Association”.
Den 28. Maj 1928, Amsterdam
Drømmene blev realiseret. På et møde i Amsterdam, den 28. maj 1928, blev man enige om at en turnering, styret af FIFA, skulle op. Dernæst skulle der findes en værtsnation, som skulle arrangere denne turnering. Ungarn, Italien, Nederlandene, Spanien, Sverige og Uruguay sendte deres bud ind.
Lige fra begyndelsen var der ét land, som var storfavoritter: Uruguay. Dette skyldes to simple ting. Det første var at de havde vundet de to foregående VM, og den sidste grund var at det var i 1830 at de var blevet uafhængige. Da VM turneringen skulle afholdes i 1930, ville det dermed være deres 100 års jubilæum.
I 1929, ved et møde i Barcelona, blev Uruguay den første værtsnation. De andre havde trukket sig.
VM var således på vej, med Uruguay som værtsnation.
|
(9 Stemmer)
