home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 05:48:55 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
I går kl. 23:32:33 warmon Blogkonkur... [15] Journeyman - We a...
I går kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
17 Maj 2024, 18:03 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
17 Maj 2024, 18:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23301
  0 Brugere, 384 Gæster Online.

Indlæg: 1132743 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 - FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Et farvel til FM 2008
Sadick Adams - han er da ...
Challenges
"No-one can accuse you of...
FM: Spildtid?
Det store, hule cyberspace
Back on the Track v3
Managerevner eller trup?
Back on the Track v2
Back on the Track
Stabilitet over en sæson
Et udviklende gensyn med ...
Football Manager 2008 Anm...
Football Manager 2008 Pre...

 Sider: [1]
14 Artikler i denne gruppe  - "No-one can accuse you of lacking commitment"
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Fredag d. 06 juni 2008 - 21:16
Overskrift   "No-one can accuse you of lacking commitment"
Bedømmelse   * * * * * * (15 Stemmer)


Efter min seneste artikel FM: Spildtid? kunne folk ikke forstå hvordan i alverden jeg kunne skrive en så negativ artikel om FM, og endda konkludere at vi skal droppe FM og komme ud i solen. Nu vil jeg ikke sidde og forsvare min artikel, eftersom den afspejler mine meninger ganske godt. Alligevel sidder jeg nu og skriver en artikel for FM-scenen og har FM kørende i baggrunden, mens solen skinner og der er 20 grader udenfor. Hvorfor? Jeg tror, at Andersen i sin kommentar til min seneste artikel har fat i noget. Formålet med FM er jo i den grad underholdning, og måske er det det, der holder os til skærmen?

Selvom det er over 10 år siden, kan jeg stadig huske, at der var kommentator i CM2. Jeg kan tydeligt høre Clive Tyldesley sige ”And it’s a freekick for… Arsenal” i to vidt forskellige tonelejer. Kommentarerne var heller ikke ret varierende, da de jo ikke gider at indspille næsten samme sætning 100 gange. Da kommentatoren samtidig kun kunne bruges ved at afspille kampen i real time-format, affødte dette så megen kritik af audiokommentatorsys temet, at Eidos besluttede sig for at droppe det. Men netop fordi det var så unikt, så husker vi det. Af samme grund husker jeg også Svend Gehrs kommentarer i CM 97/98 Denmark, fra de dage hvor CM blev udgivet i flere udgaver til de forskellige lande. At jeg så aldrig har hørt ham sige ”Og målmanden kan ikke gøre andet end at klappe af det mål” i virkeligheden, ej heller set en keeper være beæret af at være passeret, er en anden sag. Det var netop det, som gjorde CM så specielt, at man blev ved med at følge det.

Det er stadig de små finurlige ting vi glæder os over i dag. Sektionen ”Crazy Screenshots” var en af de eneste ting jeg gik på det gamle FMD for at kigge efter, og vores egen tråd Sjove/Interessante billeder fra fm08 er tæt ved at passere de 100 sider og 1.500 indlæg. Jeg selv er en af de flittige distributører til den tråd, og det er jo netop fordi, at vi gang på gang finder små finurlige ting i FM, som vi kan glæde os over. Men på trods af de sjove små ting, er det jo ikke derfor vi spiller FM. Der kan findes mange forskellige grunde til vores afhængighed, så lad os kigge lidt på dem.

Som jeg pointerede i min anden artikel, har vi ikke fået en reel bredere fodboldviden af at spille FM. Men fungerer det omvendt i stedet? Hvem har ikke hørt om et nyindkøb til deres hold, og så gået ind og checket spilleren i FM derefter? Jeg kan tydeligt huske at jeg gik ind og så efter Eduardos stats i FM, for at se hvad man kunne forvente af Arsenals nyindkøb. Altså bruger vi vores fodboldviden til at spille FM, og faktisk også omvendt.
Samme år som CM1 blev udgivet, blev også Premier Manager udgivet. I Premier Manager startede jeg med Telford AFC, og siden da har jeg faktisk spillet med Telford i hver eneste udgave af CM og FM, bortset fra FM07, da de rykkede ned i en division som ikke var spilbar. Jeg har prøvet at få fat på Telfords trøje via deres hjemmeside, men det har endnu ikke været muligt for mig. Men jeg må ærligt tilstå at jeg er blevet tilhænger af Telford efter at have spillet med dem i CM, PM og FM. Og efter at jeg nu har haft ni sæsoner med Hull City i FM 08, var jeg da også glad, da jeg hørte at de rykkede op i Premier League, og jeg glæder mig til at se ”mine” spillere i fjernsynet. Så i bund og grund begynder vi faktisk også at holde med både hold og spillere af at spille FM. Jeg tror, at mange af os kan huske, at man har set en spiller blive skiftet ind i en kamp og råbt: "Ham købte jeg til... i FM" og derefter være fascineret over at se ham i virkeligheden og næsten jublet hver gang han fik bolden.

Ud over FM’s indflydelse på vores fodboldviden, så har FM også en indflydelse på vores humør. Min kæreste har opdaget, at mit humør svinger efter Arsenals resultater på fodboldbanen, men hun har endnu ikke opdaget, at FM også har en vis indflydelse. Adskillige af mine venner har mistet diverse computertilbehør efter smertelige (og ufortjente) nederlag i FM, og jeg har også selv hamret musen i skrivebordet et par gange, i bar frustration over mine spillere. På den anden hånd har vi alle prøvet at udbryde et jubelskrig, når vi scorer et vigtigt mål i sidste minut af en kamp. Jeg har tit gået og tænkt på, hvilke spillere jeg burde købe, hvilke taktikker jeg burde prøve, og hvilke spilindstillinger der kunne være nyttige. Jeg drømte endda også om FM på et tidspunkt. Da man så fik prøvet dem af, og det virkede, fik man også et lille smil på læben af det. Så hvis vi klarer os bedre i FM, er vi også i bedre humør. Er dette ikke en rigtig god grund til at fortsætte med at spille FM?

Jeg gik tidligere efter FM-scenen, som blev beskyldt for at være et tidsspilde fyldt med falske venner og dårlig skriftsprog. Delvist har jeg også ret. Men ikke en negativ side uden en positiv. For på trods af, at vi ikke har ret mange ”rigtige” venner via FmF, er det så nødvendigvis negativt? For bruger vi ikke hinanden til utrolig mange ting? Jeg har selv fået råd og vejledning til mange ting, lige fra rengøring af målmandshandsker til køb af Xbox og videre til gaveråd. Andre har fået mere seriøse råd, såsom kæresteråd, råd om en døende far, og én er endda blevet talt fra selvmord! Så ja, selvfølgelig er FM-siden da vigtig! Jeg har selv købt en PS2 af en bruger, mens andre har mødtes i virkeligheden og blevet venner af det, og andre igen har opbygget et beundringsværdigt venskab og sammenhold. Og ikke bare rent praktisk har FmF hjulpet. Man har kunnet følge mange brugeres udvikling, og se hvordan de er modnet utroligt meget gennem årene. Fitzpatrick er blevet for moden til FM, United-styrer, som jeg engang var urolig for at tage ind i crewet, er nu en af de mest fremtrædende personer på scenen, og selv Absalonsen har ændret sig positivt fra hans start på siden til nu. Så jeg tror vist roligt at vi kan konkludere, at FmF og FM-scenen generelt har en positiv indflydelse på folk. Jeg har selv lært at tage ansvar for egne handlinger, jeg har lært om lederskab og ikke mindst har jeg også lært, at tie nogen gange er bedre end tale.

Jeg ville egentlig afrunde artiklen med at fremhæve de små glæder ved at spille FM. At éns nyindkøb imponerer, efter at dine fans har sat spørgsmålstegn ved ham. At købe et 16-årigt talent for £100k og sælge ham fem år efter for £10mio. Eller endnu bedre, så beholde ham og lade ham imponere alt og alle på dit førstehold. At føre éns favorithold til storhed, og endnu bedre: at se andre storhold klare sig dårligt og fyre deres manager – som du i øvrigt hader. At en respekteret manager faktisk er ude og rose dig før en kamp. Ja, som du nok kan se, så kunne jeg blive ved med at nævne de små glæder i FM, men så ville artiklen blive alt for lang. Men er det ikke alle de små glæder, som sammenlagt bliver til den store glæde ved at spille FM? Det er i hvert fald derfor, at jeg nu har brugt en time mere af mit liv på at spille FM – og skrive en artikel om det på samme tid.



Torsdag d. 13 november 2008 ~ Et farvel til FM 2008
Onsdag d. 06 august 2008 ~ Sadick Adams - han er da ikke god!
Mandag d. 28 juli 2008 ~ Challenges
Fredag d. 06 juni 2008 ~ "No-one can accuse you of lacking commitment"
Tirsdag d. 03 juni 2008 ~ FM: Spildtid?
Tirsdag d. 03 juni 2008 ~ Det store, hule cyberspace
Torsdag d. 10 april 2008 ~ Back on the Track v3
Mandag d. 24 marts 2008 ~ Managerevner eller trup?
Mandag d. 14 januar 2008 ~ Back on the Track v2
Tirsdag d. 01 januar 2008 ~ Back on the Track
Mandag d. 24 december 2007 ~ Stabilitet over en sæson
Søndag d. 02 december 2007 ~ Et udviklende gensyn med blogs
Lørdag d. 13 oktober 2007 ~ Football Manager 2008 Anmeldelse
Lørdag d. 15 september 2007 ~ Football Manager 2008 Preview

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 2469 gange)

Kommentarer til denne artikel (9)

Log ind for at kommentere denne artikel

Nagero
10 jul 2008
13:12

  Og så kan vi jo trøste os med at solen er væk og FM er mere berettiget nu :)

 
Dollefin
04 jul 2008
16:58

  To gode artikler som beskriver ens tanker omkring FM

 
Munthe
17 jun 2008
23:26

  Genial artikel ! Alle må ha' prøvet at kaste en nærliggende kuglepen, der forinden er brugt til at notere nogle vigtige noter. Hvor efter den får turen gennem luften i raseri over en fejl i forsvaret der kostede en kasse. Genialt spil, der dog er farligt da det hurtigt stjæler ens tid og gør en skiftende glad og sur:D

 
Hawk1nZ
08 jun 2008
11:03

  Dejligt at høre Buschaka :)

 
Buschaka
07 jun 2008
22:39

  Efter at have læst begge dine artikler, kan jeg kun nikke genkendene til dem begge, den første fik mig til at indse at jeg nok må skære lidt ned med mit spilleri så at sige men så den anden artikel, den her, fik mig igen til at indse noget, jeg kan ikke undvære den kæmpe database af mennesker som altid er klar til at hjælpe, var det ikke for FmF så havde jeg stadig haft et job der ville få mig til "dø" at stress, der var nogle flinke folk der fik mig overtalt til at droppe det job, så jeg vil for altid være FmF taknemmelig for at være på altid, og så en tak til dig Hamk1nZ for at ha modet til at smide den første af artiklerne på siden.

 
United-styrer
07 jun 2008
19:53

  Hvordan?

 
Djævlen
07 jun 2008
18:21

  Skizo?!

 
Don Abramovich
06 jun 2008
23:30

  To gode artikler du har skrevet Hawk.

Enig i det meste. Kender godt den dér med at man liige kommer til at sidde inde, selvom man gerne vil ud :D

 
GudenEricsson
06 jun 2008
22:40

  Godt skrevet. Passende med en oppfølger fra den anden artikel. Er ret enig i det hele :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010