Back on the Track
- Første halvsæson med familien Evans
Leeds United. En klub som i yngre fodboldtilhængeres øjne er ukendt, mens ældre - eller blot mennesker der har fulgt med i fodbold - har et helt andet syn på denne engelske klub. Det er dog ikke så underligt, at klubben kan være ukendt i nogles øjne. Leeds ligger nemlig i øjeblikket i League One, den tredje bedste række i engelsk fodbold. Og tænk sig at dette hold er at finde to divisioner under den bedste, når det blot er seks år siden, at klubben var i Champions League-semifinalen. Længere skal man dog tilbage for at finde det seneste mesterskab; i 1992 vandt Leeds Premier League. Økonomien har aldrig kørt på skinner for Leeds, hvilket var hovedårsagen til den pludselige nedtur. Man var tvunget til at sælge nøglespillere som Harry Kewell, Mark Viduka og Rio Ferdinand, og uden et pænt antal gode spillere kører maskinen ikke. Dermed røg man to divisioner ned på nogle år og umiddelbart står klubben i en svær position. De har fået fratrukket 15 point i League One og starter dermed på -15 point.
 David O'Leary tilbage på Elland Road
Nu ser det dog ud til, at der skal gøres noget ved det. Den næppe meget kendte englænder, Elwin Evans, har købt klubben, og den nu tidligere chairman, Ken Bates, har taget sin afsked. Evans har pumpet et hav af penge ind i klubben og samtidig har han taget sin tre trillinger ind, som ligeledes ikke er velkendte navne: Cris Evans, John Evans og Gary Evans. Til slut har Elwin Evans hevet en ny manager ind. David O'Leary, som tidligere har været manager i Leeds, er ny mand i sædet. I perioden 1998-2002 hentede O'Leary kun top 5-placering og altså også den tidligere nævnte Champions League-semifinale.
Dermed havde David O'Leary denne trup, da sæsonen skulle tage sin begyndelse.
Om det var pengetilskuddet fra Elwin Evans, der gjorde, at O'Leary efter 11 dage i jobbet havde modet til at hente forsvarsspilleren, Michael Duff, i Burnley for 6,5 mio. kr., skal være usagt, men faktum var, at den 29-årige englænder var O'Learys første indkøb.
Duff var den eneste investering, der nåede at spille i venskabskampene, hvor der var blandede oplevelser for Leeds United. Den nok sværeste modstander i de seks kampe, Marseille, blev slået, men man fik en sæk imod Q.P.R. og Wigan, hvor man imod specielt førstenævnte burde kunne klare sig en anelse bedre. John Evans og Cris Evans fik spillet i samtlige venskabskampe. John præsterede et enkelt assist, mens Cris bankede tre kasser ind plus et assist. Gary Evans spillede kun i halvdelen pga. en skade. Det blev til et assist for stopperen i de tre kampe.
Der blev hentet to spillere ganske få dage før sæsonstart. Gavid Mahon fra Watford og Kenny Pavey fra AIK. Heller ikke denne gang blev den helt store sum brugt. Henholdsvis 7,25 mio. kr. og 1,5 mio. kr. lød beløbene på.
En 20. plads var Leeds Uniteds første modstander i form af Hartlepool spået; tre point burde absolut være målet - ikke mindst fordi det var hjemme på Elland Road. Manager David O'Leary havde i sin startopstilling samtlige af bestyrelsesformande ns sønner samt de tre nye ansigter. Tilskuerne på Elland Road havde knapt købt deres pølser, da netmaskerne blafrede: På flot indlæg fra den nye Kenny Pavey scorede Cris Evans til 1-0. Mål nummer to lod ikke vente på sig længe. Tore André Flo snød Hartlepools offsidefælde efter 13 minutters spil og øgede til 2-0. Værterne var tydeligvis det bedste hold (i hvert fald på dagen), og det skulle da også blive til endnu en scoring før pausen. Cris Evans kunne følge op på sit eget skud og fordoble sin målscorer. 3-0 var pausestillingen.
De 19.183, der var mødt op til sæsonens første ligakamp, kunne fire minutter inde i anden halvleg se hjemmeholdets koncentration svigte, da Hartlepool fandt vej til en reducering. Det slog dem dog ikke ud af kurs. De fortsatte med et bombardere danske Jan Budtz i Hartlepool-målet, og med godt et kvarter igen gav det pote. Filipe Da Costa scorede et fremragende mål fra kanten af feltet og udbyggede føringen. Flere mål blev det ikke til, men man skulle også være et skarn, hvis man ikke var tilfreds med Leeds første præstation i ligaen. En fuldt fortjent 4-1-sejr.
Den 5. september havde Leeds været i kamp seks gange yderligere, og ligaformen havde bestemt ikke fortsat. I tre ligakampe hentede David O'Leary og co. kun et point. Cheltenham og Doncaster var begge en for stor mundfuld, mens man takket være et straffesparksmål af Cris Evans hentede et point ude imod Gillingham. I mellem opgørene imod Cheltenham og Doncaster blev der desuden præsenteret en ny spiller i den hvide Leeds-trøje. Jordan Stewart blev, som Mahon, hentet i Watford for det hidtil største beløb lydende på 9,25 mio kr. Den samlede saldo af millioner kroner, O'Leary dermed havde brugt, lød på 24.
De tre øvrige kampe foregik i cupturneringer. Accrington blev i Carling Cuppens 2. runde banket med 2-0, mens Premier League-holdet, Birmingham, fik et endnu større nederlag. Det lød på 4-0. Den sidste kamp i denne periode var imod Bradford i Johnstone's Paint Trophy, som blev slået med 3-0 på et mål hver af John Evans, Michael Duff og Tore André Flo.
Da september nærmede sig sin ende, var Leeds fem kampe længere inde i sæsonen, og denne gang kunne der ikke klages over pointhøsten i League One. Det startede ellers mindre godt, da blot et point blev hentet imod Tranmere på et sent mål af Jordan Stewart. Fire dage senere imod Yeovil blev det til fuldt udbytte. Leeds var både bagud 1-0 og 2-1, men det skulle ikke slå dem ud, og Cris Evans og Jonathan Douglas vendte det med henholdsvis to og et mål til en 3-2-sejr.
Den følgende kamp endte også med en sejr, endnu en spinkel en. 2-1 over Northampton og denne gang stod de to indkøb fra Watford (Mahon og Stewart) for sejren med et mål hver.
Der skulle følges op den flotte og overraskende 4-0-sejr over Birmingham i Carling Cuppens 2. runde, da Leeds i 3. runde mødte endnu et Premier League-hold, nemlig Middlesbrough. Det startede lovende med et føringsmål fra Flo, men da dommeren efter 90 minutters spil fløjtede af, stod der 3-1 på måltavlen. Carling Cup-eventyret var slut for denne gang.
September blev sluttet glædeligt af for Leeds. Man var ellers ved at smide en 2-0-føring væk, og det gjorde man da også, men to sene mål fra Flo - der i øvrigt sikrede ham et hattrick - cementerede alligevel en komfortabel sejr på 4-2. Cris Evans stod også for en scoring, og ligger godt til på holdets statistik (hvad angår scoringer), mens han også har en god andel i pointhøsten i ligaen.
 Loyalitet blandt Leeds-fans er velkendt
Leeds gik igennem september som ubesejret i ligaen, men det skulle hurtigt vise sig, at man ikke også skulle det i oktober. Til trods for 15 afslutninger imod modstander Bristol Rovers' ni tabte man 1-0.
Der blev dog hurtigt rettet op på tingene; Leeds United trak sig sejrrigt ud af de følgende fire kampe. Med et mål hver stod topscorerne, Cris Evans og Flo, for en 2-1-sejr over Port Vale, og tre dage senere i Johnstone's Paint Trophy kom man bagud med 2-0 imod Huddersfield, men takket være Cris og Gary Evans blev det vendt til 2-2, og i straffesparkskonkur rencen scorede Leeds på samtlige spark, mens Huddersfield kun scorede på fire. Det var i øvrigt forsvarsspiller Gary Evans' første mål for Leeds.
De næste to kampe gav som sagt også tre point. Et sensationelt hattrick af backen, Jordan Stewart, stod bag en 3-1-sejr over Crewe, og da man gæstede Walsall vandt man 2-0. Tore André Flo og John Evans kunne denne gang prale med at have scoret. Faktisk betød sejren, at hvis holdet havde startet uden -15 point, ville en 2. plads være status - i stedet var bundplaceringen faktum.
Trods et kæmpe overtag i oktobers sidste kamp ude imod Bournemouth tabte O'Learys tropper med 1-0. Leeds havde 61 % af boldbesiddelse og over dobbelt så mange chancer som værterne. Gary Evans gjorde det dog heller ikke nemmere for sit hold, da han kort før pausen modtog det røde kort. Dermed kunne Leeds heller ikke efter 13 runder forlade 24. pladsen i Coca-Cola League One.
Som oktober bestod november af seks opgør for Leeds. Men i modsætning til oktober startede denne måned godt for dem. Leyton Orient blev slået med 3-0 på to mål af Cris Evans og et af Michael Duff. Også den følgende kamp gav maksimum point. Oldham blev slået med 2-1, hvilket målscorerne i form af Flo og John Evans medvirkede kraftigt i. Med sejren kunne Leeds for første gang i sæsonen kravle væk fra 24. pladsen.
Så skulle det dog ende med to nederlag efterfølgende. Dog kunne de glæde sig over, at det ikke var i ligaen. Først tabte man 2-1 til Crawley i FA Cup trods 70 % af boldbesiddelsen, inden Crewe med en 3-2-sejr skulle slå Leeds ud af Johnstone's Paint Trophy. Dermed var det slut med cupturneringer for i år.
Det var med blandede følelser, at november sluttede. Cris Evans og Tresor Kandol, der vikarierede for den skadede Tore André Flo, scorede et mål hver imod Hudderfield og sikrede en 2-0-sejr. Efter denne 15. ligarunde kunne Leeds endelig hoppe op over stregen: 20. pladsen var på plads. Da man tabte i novembers sidste kamp med 2-1 imod Swansea var der dog risiko for, at man måtte ned under stregen igen. Heldigvis for Leeds flaskede de øvrige resultater sig, og de kunne beholde deres 20. plads i ligaen.
Årets sidste måned bestod som de to forrige ligeledes af seks kampe. Decembermåned startede svingende. Man vandt, man tabte, man vandt og man tabte. Og det var sjovt nok hjemme, man vandt og ude, man tabte. Sejrene faldt imod Millwall og Nottingham Forrest og lød begge på 2-1. Cris Evans scorede et mål i hver kamp, mens indkøbene fra Watford, Mahon og Stewart, scorede i hver sin kamp. Luton og Carlisle var holdene, der formåede at slå Leeds.
År 2007 blev dog sluttet flot af efter den lidt svingende tilgang. Tore André Flo var igen blevet skadet, og i årets andensidste kamp tog Beckford over for ham. Og som vi så det med Kandol, scorede Beckford også. Gary Evans scorede også en enkel gang, hvilket gav en 2-1-sejr over Swindon.
Årets allersidste modstander hed Southend. Dominans igennem hele kampen gav pote i minut 87, hvor Cris Evans scorede sit 19. sæsonmål og sikrede en fortjent 1-0-sejr.
Dermed endte det første halvår under den nye ledelse i form af Elwin Evans godt. Hvis man tager et kig på stillingen, ser man Leeds ligge på 15. pladsen. En placering der kunne have været meget bedre, hvis det ikke var for minuspointene i starten af sæsonen. Faktisk så meget bedre, at 1. pladsen ville have været i hus, hvis man tilføjer de fratrukne 15 point.
|
