Back on the Track
- Sidste halvdel af første sæson
Den første halvsæson under Elwin Evans endte, som han højst sandsynligt havde håbet. Leeds United var det bedste hold med 14 sejre, et antal som intet andet hold præsterede. Nu blev de klar til følge sæsonen hjem med et håb om en endnu højere placering. Og hvem ved, måske skulle de opnå en playoff-placering.
Der skulle ikke gå længe, før årets første opgør fandt sted. Den 1. januar 2008 gæstede man nr. 3, Hartlepool. En hård modstander at ligge ud med, og de hvidtklædte måtte også efter 20 minutter se sig selv komme bagud. Kenny Pavey fik dog udlignet kort før pausen, og da uret rundede 69 minutter stod det minsandten 2-1 til Leeds. Kandol var denne gang målscoreren. Og englænderen skulle også vise sig at blive matchvinder. Leeds United lagde ud med en sejr.
De følgende kamp gav også tre point. Hjemme imod Gillingham havde man allerede lukket kampen efter 23 minutter, hvor Mahon, Cris Evans og Kandol havde scoret. Mere skete der ikke, og kampen endte 3-0. Nu lå O'Leary og co. på 8. pladsen med kun fire point til 6. pladsen og playoff.
Trods skader til Duff, Flo og Cris Evans skulle årets tredje kamp for femte gang i træk også give tre point. 3-0 var igen cifrene, denne gang imod nr. 5, Cheltenham - en vigtig modstander at slå.
Selvom man ikke fik maksimum point i samtlige af januars sidste tre kampe, strøg man alligevel forbi dem som ubesejrede. Doncaster og Yeovil blev der begge spillet 1-1 imod. Kandol udlignede begge gange modstanderens føring. Januars sidste kamp var hjemme på Elland Road imod nr. 1, Tranmere. Her sikrede sæsonmål nr. 21 fra Cris Evans Leeds en 1-0-sejr, hvilket fik holdet op på en 7. plads - dermed kun en enkel placering fra playoff.
I februar lagde Leeds ikke let ud. Den første modstander hed Bristol Rovers, som lå på 3. pladsen, på udebane. Opgøret blev da også tabt med 1-0, og man var slet ikke op i gear.
Da man tog et tilbageblik på de følgende fire kampe - og dermed de sidste i februarmåned - måtte man konstatere, at det bestemt ikke var nogen optimal måned. Brighton, Northampton og Crewe var alle hold, man tabte til. Imod førstnævnte havde man et stort overtag, mens man imod de andre simpelthen også bare skulle have point. Specielt imod sidstnævnte, der på daværende tidspunkt var bundprop. Leeds kunne kun glæde sig over en 2-1-sejr over Port Vale i februar. Cris Evans og et selvmål var bag de to scoringer, der tilfaldt Leeds. I stillingen så det heller ikke så godt ud for Leeds, som det havde gjort, da man gik ind i vinterens sidste måned.
Leeds så ud til at være opsatte på at reparere skaderne fra februarmåned, da de i marts' første to kampe hentede to komfortable og overbevisende sejre. Walsall blev først slået 3-0, inden Bournemouth fik en sæk på 4-1 - begge kampe foregik på Elland Road.
Elland Road blev netop nævnt, fordi det er her Leeds har været klart bedst. Det beviste marts også. Der blev spillet seks kampe i martsmåned. Tre kampe på eget græs, som alle blev vundet, og tre kampe på udebane, som alle blev tabt. Huddersfield var det tredje hold, man formåede at slå. Her var det også på overbevisende vis, da en 4-1-sejr blev hentet på to mål hver af Cris Evans og Mahon.
De tre udekampe var imod Leyton Orient (1-2), Oldham (2-3) og Millwall (0-2). Opgøret imod Oldham måtte næppe have tilfredsstillet David O'Leary. Leeds var foran 2-0 efter syv minutter på to mål af Cris Evans, men man smed det hele væk i løbet af kampen og tabte 3-2. Denne dårlige form på udebane har betydet, at den playoff-plads, der i starten af sæsonen synes så tæt på, pludselig alligevel lå forholdsvis langt væk i League One.
 Stedet hvor Leeds er klart bedst
Sæsonens seks sidste kampe; fire hjemmekampe og to udekampe. Det startede fantastisk. Kandol og Mahon stod for en 2-1-sejr hjemme imod Swansea, og samtidig tabte nr. 6, Luton. Og næste kamps modstander var minsandten Luton. Endnu et mål fra Mahon og et af Beckford sikrede en 2-0-sejr, og det begyndte langsomt at tegne godt. Luton havde tabt to kampe, Leeds havde vundet to, hvilket betød at mellemrummet til 6. pladsen på to kampe var hoppet fra ti til fire point.
Sæsonens fjerde sidste kamp var en svær opgave. Nr. 2, Nottingham Forest, var modstanderen på udebane. O'Learys tropper klarede det fornuftigt og skabte det største antal chancer, men det var alligevel værterne, der løb af sted med en overbevisende sejr på 3-0.
Det begyndte at stramme til: Tre kampe tilbage og fem point op til playoff-placeringen - ni point måtte være målet i de resterende tre kampe. Det startede, som det skulle. Carlisle blev slået med 2-0 på et mål hver af Gary Evans og Stewart. Samtidig tabte Luton, hvorfor der nu kun var to poimt i mellem Leeds og playoff-placeringen.
Desværre skulle alt håb forsvinde midt i al glæde. Leeds' svage udebaneform fortsatte, og Swindon slog The Whites 2-1 og en sejr til Luton samtidig, betød af playoff var ude for rækkevidde. Nu skulle sæsonen blot sluttes af med manér og det imod Southend. Det blev til en sjælden uafgjort kamp, hvor Cris og John Evans var Leeds-målscorerene i en 2-2-kamp.
Dermed skulle det ikke blive til nogen oprykning for O'Leary og co. i første omgang. 9. pladsen blev den endelige placering, fire point fra 6. pladsen og playoff. Leeds må utvivlsomt ærgre sig over, at hvis ikke de havde fået fratrukket 15 point, ville placeringen i stedet hedde 3. pladsen. Sådan skulle det dog ikke være, men hvis man fortsætter takterne i næste sæson, vil oprykningen - eller i det mindste playoff - med garanti være hjemme.
Man må sige, at Elwin Evans' unger og hans penge hjalp, om end ikke andet, en smule. Til sammen scorede Gary, John og Cris Evans 40 mål og lavede 22 assists. Og nå der siges, at pengene hjalp, er det da fordi at indkøbene også medvirkede i sæsonens løb. Gavin Mahon scorede ni gange og assisterede til mål 11 gange, Jordan Stewart scorede ti gange og lavede seks assists, Michael Duff to mål og tre assists og endelig Kenne Pavey et mål og otte assists.
Leeds United vender tilbage i næste sæson...
|
