home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 05:48:55 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
I går kl. 23:32:33 warmon Blogkonkur... [15] Journeyman - We a...
I går kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
17 Maj 2024, 18:03 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
17 Maj 2024, 18:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23301
  0 Brugere, 359 Gæster Online.

Indlæg: 1132743 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 - FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Et farvel til FM 2008
Sadick Adams - han er da ...
Challenges
"No-one can accuse you of...
FM: Spildtid?
Det store, hule cyberspace
Back on the Track v3
Managerevner eller trup?
Back on the Track v2
Back on the Track
Stabilitet over en sæson
Et udviklende gensyn med ...
Football Manager 2008 Anm...
Football Manager 2008 Pre...

 Sider: [1]
14 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2008 Preview
Forfatter   Sunbao
Dato   Lørdag d. 15 september 2007 - 14:35
Overskrift   Football Manager 2008 Preview
Bedømmelse   * * * * * * (11 Stemmer)


Så sidder jeg her igen, klar til at berette om den kommende version af vores højt elskede Football Manager spil, denne gang i version 2008.

Dette preview er skrevet ud fra en fuld version af spillet uden nogen begrænsninger, denne version af spillet er fra starten af september. Jeg har i mit preview haft 2 spil kørende, et med Brøndby og et med det Danske landshold, sidst nævnte for at kunne beskrive hvordan den nye landsholds del fungerer.

Informationerne om dette års version af spillet har været meget begrænsede i forhold til sidste år, men det er jo blot med til at pirre spændingen hos manager folket endnu mere.

Da dette ikke er en anmeldelse men et preview vil jeg forsøge at gå mere i fokus på nogle af de nye features i spillet, frem for at bedømme det som en helhed i alt for stor grad, da det er det anmeldelsen til sin tid skal komme ind på.


De første indtryk

Det allerførste man falder over er selvfølgelig det nye skin, som vi får hvert eneste år.
Da jeg for en måneds tid siden udsendte de første screenshot, var det alt overskyggende kritik punkt at skinnet var grimt, kedeligt og trist.

Jeg indrømmer blankt at jeg den gang var med i det kor, der mente det var alt for kedeligt og trist, men den holdning har jeg, efter at have haft et par forskellige udgaver af spillet, bestemt ikke mere. Det nye skin er det mest stilrene skin jeg endnu har set, og det er ganske simpelt en drøm at navigere rundt i.

Sidste år skrev jeg at skinnet ikke kunne gøres bedre, men at ter og hans team nok ville gøre det alligevel, og det gjorde de i mine øjne, dette års skin er ganske simpelt enkelt, elegant og overskueligt, hvad mere kan man dog forlange.
Der vil uden tvivl være mange, der ikke vil være enige med mig i ovenstående, men det kan da også sagtens være det blot er mig der er blevet en gammel mand og derfor tilfreds med noget stille og roligt. Men hvem ved det kan jo være I bliver enige med mig, når I om en måneds tid sidder med demoen i hånden og ved selvsyn kan prøve at spille med det.

Et hurtigt kig i preferences afslører at der her blot er kommet en ny ting, og det er muligheden for at få odds der hedder 2.10 etc. og ikke de for os danskere uforståelige 16-1 etc.


Confidence

Som mange andre har jeg set frem til denne feature, men at den skulle være så omfattende som den rent
faktisk er det kommer meget bag på mig, den tilfører bedømmelsen af ens arbejde som manager en helt ny dimension.

Den nye Confidence del indeholder en hel række af elementer, først og fremmest er denne del af spillet kommet til verden, for at give dig som manager en langt bedre indsigt i hvad forventningerne til dig som manager i klubben er, samt til at give dig et indblik i hvad folk omkring klubben mener om din gøren og laden, på en række områder.
Bedømmelserne i de forskellige områder er baseret på en grafisk indikator og en kort tekst, hvilket hurtigt og nemt giver en et overblik over hvad folk i og omkring klubben mener om en på de forskellige punkter.

Lad os ganske kort tage de mest interessante af punkterne, det første er Competitions (turneringer). Dette punkt er delt op i to parametre det første af disse indeholder klubbens forventninger til hvor de forventes at klubben befinder sig inden for en i dette tilfælde to års plan. I dette tilfælde vil det sige at klubben forventer jeg skal være med i kampen om guldet inden for de to år planen strækker sig over. Det andet parameter er klubbens forventninger til hvordan det skal gå i de turneringer klubben deltager i, i den kommende sæson.

Næste punkt er Matches(Kampe), dette punkt er fan relateret hvilket vil sige at en talsmand for ens fans kommer med supporternes mening om hver enkelt kamp som du som manager står i spidsen for.

Her kunne man måske tænke at det vel bare er gode ting man får at vide når man vinder og dårlige når man taber, men sådan er det langt fra. Et nederlag behøver ikke nødvendigvis at kaste en negativ mening af sig, det kommer an på en lang række ting, hvem var modstanderen, hvordan var spillet, var nederlaget ufortjent, var spillernes indsats god etc. Omvendt kan mange brændte chancer også kaste en forholdsvis dårlig mening om en sejr af sig, ligesom en smal sejr over et bundhold ej heller just kaster den store tilfredshed af sig.

Det tredje og sidste punkt jeg vil komme ind på er punktet Signings(Indkøb), her er det ligesom i det forrige punkt klubbens supportere der bedømmer ens indkøb, og lad det bare være sagt med det samme, er ens supportere utilfredse med ens køb så ligger boardet i den grad mærke til det og vil med stor sandsynlighed antyde det over for dig i den månedlige update på dit arbejde.


Der er 2 punkter jeg ikke har beskrevet nærmere, disse er finanserne og spillere, først nævnte giver sig selv, og sidst nævnte er blot hvor supporterne fremhæver dårlige og gode præstationer, hos ens spillere.
Til sidst men ikke mindst er der punktet summary hvor du får en overordnet karakter for hvert af de ovennævnte, samt en overall karakter for din indsats, da jeg glædeligvis endnu ikke har formået at blive fyret i min testning af spillet skal jeg ikke kunne sige, hvor dårlig overall bedømmelse man skal ned på for at få sparket, men det er givetvis også forskelligt fra klub til klub.

Alt i alt giver denne nye feature et helt nyt værktøj til at få et overblik over end indsats med.


Stor overhaling af den finansielle del

Denne del af spillet har fået noget af en overhaling, hvilket da også gennem flere år har været tiltrængt.  Overhalingen har medført flere nye tiltag, nogle kan man selv påvirke og andre kan man blot se til på. Der er efter hvad jeg indtil videre har observeret kun to nye økonomiske ting man selv har indflydelse på, den ene er at man nu kan flytte penge rundt mellem sit lønbudget og sit transferbudget, Hvilket må siges at være et rigtigt god tiltag for de spillere der ikke på nogen måde er i nærheden af at havde brugt deres lønbudget op.


Mens det omvendt også er en kærkommen ny feature for dem der bare ikke kan formå at overholde deres lønbudget, bevares de vil selvfølgelig ikke havde de samme midler til transfers når de overfører fra det ene budget til det andet, men til gengæld slipper de for at blive udstillet af boardet for dårlig økonomisk sans.

Det andet af de nye tiltag i den finansielle del som man selv har indflydelse på er, et turnerings bonus system, hvor man kan vælge mellem tre mulige summer som spillerne vil skulle havde udbetalt hvis de triumferer i en given turnering. Men pas på, det nytter ikke noget at love store bonusser hvis ens økonomi ikke er til det, måske hjælper det en til at klare sig bedre i en given turnering men hvad nytter det lige hvis man så ryger i økonomisk uføre med et utilfreds board, til følge.

Blandt de nye tiltag som man blot kan længe sig tilbage og se på er sæsonkort salg, hvilket vil sige at man nu flere gange op til sæsonstart får opdateringer på hvordan salget af sæsonkort går.
Derudover er sponsor aftalerne blevet delt op så man nu kan havde op til 3 forskellige slags, stadion, trøje og tøj sponsor.

Sidste år kunne jeg uden de store vanskeligheder uden problemer skrive længere sektioner om tre til fire af de større nye ting i spillet, dette er ikke tilfældet i år da de nye features primært er forbedringer af nuværende og derfor ikke har det store behov for at få en længere redegørelse.

 Der er uden tvivl en der, blandt andet af den grund vil mene at det blot er en opdatering af den forrige version, men sådan har det jo ganske simpelt altid været. Hvorfor skulle man dog også gå ud og opfinde den dybe tallerken hvert år? det ville ganske simpelt give et langt mere fejl fyldt spil hvis man gjorde det år efter år.

En masse andet nyt

Det var så de to store ting jeg havde tænkt mig at fortælle om i dette preview, men i skal da ikke snydes for en kort gennemgang af en række af de mange andre nye features i Football Manager 2008.

Udnævnelse af kaptajn og vice kaptajn er nu noget man vælger før starten af hver sæson, ens assistent kommer med sine anbefalinger, som man nok bør følge, vælger man i stedet at tage andre end de anbefalede så skal man i den grad passe på, for får man valgt en spiller der ikke er respekt om i truppen så kan der meget vel opstå interne problemer og uro i truppen.


Transfer Center, er en helt ny og meget mere overskuelig måde at holde styr på sine bud, afvisninger etc. i forbindelse med køb og salg af spillere. I stedet for at skulle skifte mellem flere vinduer kan det hele nu ses i blot et, indgående til den ene side udgående til den anden. Med datoer for bud, datoer for afvisninger kan det ganske simpelt ikke blive nemmere at holde styr på hvor langt man er med de forskellige transfers, dog er det desværre ikke sådan at de forskellige bud og afslag forbliver der til tid og evighed, men det kan jo komme engang i fremtiden.


En lille men yderst nyttig ny feature er at man nu under en position hos en spiller, kan se hvor mange kampe han har spillet på de forskellige positioner, dermed har man rent faktisk en mulighed for at se hvad plads en spiller der kan spille lad os sige over alt i forsvaret, rent faktisk har opbygget sin rating henne.

Der er naturligvis langt flere nye features end jeg har nævnt i dette preview, men der skal jo også være noget nyt tilbage til anmeldelsen, og ligeledes skal i da også selv havde mulighed for at opdage nye tiltag i spillet.
Da dette som tidligere nævnt ikke er en anmeldelse, vil jeg heller ikke komme til nogen større konklusion i denne omgang, men en ganske kort konklusion her med omkring halvanden måned til forventet ankomst, er at dette års version af spillet er yderst spil bart, bevares der er da fejl men det jo kan jo aldrig undgås der er ligeledes ting der skal tweakes men med en måneds penge til at få gjort dette i så kan det bestemt ikke gå helt galt når Football Manager 2008 rammer computerne rundt omkring i de små hjem!



Torsdag d. 13 november 2008 ~ Et farvel til FM 2008
Onsdag d. 06 august 2008 ~ Sadick Adams - han er da ikke god!
Mandag d. 28 juli 2008 ~ Challenges
Fredag d. 06 juni 2008 ~ "No-one can accuse you of lacking commitment"
Tirsdag d. 03 juni 2008 ~ FM: Spildtid?
Tirsdag d. 03 juni 2008 ~ Det store, hule cyberspace
Torsdag d. 10 april 2008 ~ Back on the Track v3
Mandag d. 24 marts 2008 ~ Managerevner eller trup?
Mandag d. 14 januar 2008 ~ Back on the Track v2
Tirsdag d. 01 januar 2008 ~ Back on the Track
Mandag d. 24 december 2007 ~ Stabilitet over en sæson
Søndag d. 02 december 2007 ~ Et udviklende gensyn med blogs
Lørdag d. 13 oktober 2007 ~ Football Manager 2008 Anmeldelse
Lørdag d. 15 september 2007 ~ Football Manager 2008 Preview

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 1650 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010