Det forjættede land
Die Meister, Die Besten, Les Grandes Equipes, The Champions!
Sådan afsluttes den berømte hymne, der indleder enhver Champions League kamp. Og netop det, er hvad denne artikel kommer til at handle om; klub-turneringen over dem alle, hvor de store hold kæmper om den prestigefyldte pokal med de store ører.
Turneringen så dagens lys for første gang i sæsonen 1955/56, som en turnering for vinderne af de enkelte nationale europæiske ligaer. Det blev hurtigt en meget populær turnering, og efterhånden begyndte klubberne at prioritere den meget højt. Nu havde de fået deres eget EM, bare for klubhold. Og i takt med at præmie- og tvpengene er steget gennem årene, er interessen bare steget endnu mere, fremtil i dag hvor hver Champions League kamp er en kæmpe begivenhed, med gigantisk medieovervågenhed osv. Det er en turnering der er svær at dominere gennem flere år, og vinderne af den skifter stort set hele tiden, år for år.
Kun fem klubber har vundet trofæet permanent:
Real Madrid, som vandt de første fem turneringer i træk fra 1956 til 1960.
AFC Ajax, som vandt tre turneringer i træk fra 1971 til 1973.
Bayern München, som vandt tre turneringer i træk fra 1974 til 1976.
AC Milan, som vandt deres femte turnering i 1994.
Liverpool FC, som vandt deres femte turnering i 2005.
Det vil altså sige, at en klub kan vinde trofæet med de store ører, til eje, hvis den vinder pokalen enten for femte gang, eller tre år i træk. I starten var det dog kun i sidstnævnte tilfælde at man fik den til eje. Der er dog en sjov regel der giver klubberne lov til at lovligt kopiere trofæet til deres trofæskab, uden at vinde det enten fem gange eller tre år i træk. En vindende klub må godt lave en næsten identisk pokal, så længe den er under 80% af den originale størrelse.
Også andre ting har ændret sig siden turneringen skiftede navn fra European Champion Clubs' Cup til Champions League i 1993. Nu arbejdes der med koefficientranglist er, som landene får tildelt europæiske, dvs. Champions League og UEFA Cup, pladser udfra. Og det er ikke mere kun etterne fra hvert land der dyster, men også de sekundært placerede. Men lige meget hvordan strukturen af turneringen er, så har den altid været populær og vedholdt. Både da man opererede med to gruppespil og nu hvor man har ét, har Champions League været en dramatisk og underholdene turnering. Kampene spilles om aftenen, nærmere betegnet 20.45 og når der er kickoff, knipser kameraerne på stadion, og folk sætter sig godt til rette i deres favorit stol derhjemme; det er showtime!
De bedste hold, med de største spillere dyster én mod én, men også taktisk snilde og overblik tæller, da første fase af turneringen er bygget op i ligaform. De to bedste hold fra hver pulje går videre til knock-out fasen, hvor den virkelige action begynder. Det foregår ligesom landsholdenes VM, eneste forskel er bare, at her afgøres det over to kampe, ude og hjemme. I tilfælde af uafgjort efter begge kampe, bliver det som bekendt afgjort på flest scorede mål på udebane. Er det herefter også lige, skal der ekstratid til.
Kan man ramme dagen på hjemmebane, med sine trofaste tilskuere i ryggen foran alverdens seere? Og kan man efterfølgende modstå presset langt væk hjemmefra, når adskillige tusinde fans pifter af en, og man har ryggen mod muren. Det er på så mange niveauer og måder, den største klubturnering af alle. Pengesummerne er enorme, og deltagelse i Champions League kan være forskellen på succes og fiasko for en klub, både de mindre der har brug for pengene, og de store der hungrer er prestige. Således vurderer UEFA (Union of European Football Associations) at de 32 hold der kvalificerede sig til gruppespillet i denne sæson, i alt fik omkring 430 millioner euro, bare for at komme så langt. UEFA modtager pengene fra tv-licenser o.lign. og distribuerer dem ud til de enkelte klubber. Derfor vil en klub få flere penge jo længere de når i turneringen, da de jo så spiller flere kampe, som alle bliver tv-transmiteret.
Bliver et hold nr. tre ud af fire mulige i gruppespillet ryger de dog ikke ud, men fortsætter i den næststørste europæiske turnering, UEFA Cup’en. Og kan fortsætte der resten af sæsonen indtil de ryger ud.
Imens spiller resten af holdene videre i Champions League, indtil der til sidst kun er to klubber tilbage. De skal så spille finale på et, allerede tidligere udvalgt, europæisk stadion. En af de største enkeltdags begivenheder i verden. Selv folk i Asien følger med når spillerne går ind på banen til tilskuernes øredøvende larmen. Som til alle andre Champions League kampe ”liner” spillerne sig så op på én lang række, og hymnen bliver spillet. Et bevægende øjeblik for spillere såvel som fans, og hvem i blandt os kan sige at de ikke har fået en lille klump i halsen, når de op til en altafgørende knald-eller-fald kamp med deres yndlingshold, har hørt Champions League kendinsmelodien brage ud af højtalerne på stadion. Det bliver ikke meget større.
Man vil gøre alt for at få sin klub videre i turneringen, men samtidig er den hjemlige liga også vigtig, da tabellen bestemmer hvem der deltager næste sæson.
Det er en god mulighed for at rejse rundt til forskellige lande, opleve forskellige spillestile, forskellige stadions og forskellige fankulturer. Champions League er turneringen der med fantastike fodboldoplevelser, de største klubber og de bedste spillere, binder hele fodboldeuropa sammen. Det er barskt at kæmpe sig ind i det forjættede land, og endnu sværere at gå hele vejen til finalen, og løfte pokalen som har gået på rundtur i alle de store klubber.
Dagen(e) op til en Champions League kamp er der sat officielle Champions League reklamer op på tribunerne, tv-folk fra det meste af verden er mødt op, udeholdets spillere har været inde og træne på grønsværen og nu venter kun selve eventen, den kæmpe begivenhed som en Champions League kamp er. Forskellige spillestile, kulturer og lande mødes, og klassiske kampe skabes. Det er toppen af europæisk fodbold, hvor alt kan ske.
The road to Paris
Den kommende finale i Paris mellem Arsenal og FC Barcelona, er næste store kamp der skal skrives ind i Champions League historiebøgerne. Det er et klassisk møde mellem to forskellige fodboldfilosofier og -kulturer, hvilket lover godt for underholdningsnivea uet.
Den fysisk-betonede britiske stil står Arsenal for, med en solid defensiv, der som bekendt har slået en del rekorder i denne sæson, og det knivskarpe kontraspil hvor deres offensive folk har vist stor styrke. De står godt på banen, og alle kæder hænger godt sammen. Harmonien i Wengers trup lader til at være i top, og efter at det blev afgjort at de fik 4. pladsen i England, kan de forhåbentlig spille frit og ubekymret i finalen.
Arsenals unge folk har virkelig været årets overraskelse, og på trods af deres underdog status, har de kæmpet sig hele vejen frem til Paris, ved bl.a. at slå hold som Real Madrid, Juventus og Villareal ud på vejen.
Netop den sidste kamp skulle vise sig at blive den største prøvelse, hvilket meget godt viser, at The Gunners bedst har kunne lide at være de undertippede i deres kampe. Da de mod de gule ubåde fra Spanien, pludselig var en lille favorit, fik de det en del sværere end tidligere set, i hvert fald i den afgørende kamp i Spanien på El Madrigal.
Og med en forholdsvis skadesfri trup med hurtige Henry i spidsen, kan de nu se frem til endnu en spansk modstander, i finalen venter nemlig Barcelona.
FC Barcelona betegnes af stadig flere, som Europas pt. bedste hold, i hvert fald offensivt. De praktiserer en mere klassisk sydlandsk formation og spillestil, med kun en central angriber, og så en masse teknisk gode spillere lige bagved. De spiller meget boldbesiddende pasningspil, og scorer normalt mange mål, men de har ligesom Arsenal vist, at de kan være kyniske når de skal, og lukke af nede bagved. Rijkaards tropper der netop har vundet deres 2. spanske mesterskab i træk, kommer i stærkeste opstilling som det ser ud nu, og langtidsskadede Xavi er endda klar igen. Den catalanske storklub kan dårligt troppe op med mere selvtillid end tilfældet er nu, og de vil givetvis forsøge at sætte sig på kampen fra start af.
De skal have deres hurtige kombinationer til at flyde så folk som Ronaldinho kan blive sat rigtigt i scene. På deres vej til Paris har Los Cules bl.a. slået Benfica, Chelsea og Milan. Et lille minus er dog at La Primera stadig er igang i skrivende stund, og Barca spillerne får ikke helt så meget hvile som deres kollegaer i London.
Alt i alt er der lagt op til en fantastisk finale, med to hold der kan spille godt frem ad banen, men så sandelig også lukke af nede i eget målfelt. Der bliver mange store dueller, og mange profiler at holde øje med. Bliver Lehmann endelig passeret, lægger Ronaldinho igen den altafgørende pasning og hvem vinder anfører-duellen mellem Henry og Puyol. Der er lagt op til et brag af dimensioner når Engelsk møder Spansk den 17. maj på 3+ 
En hel fodboldverden, inklusiv de 77.500 der har billet til finalen, glæde sig nu bare til at bolden ruller for sidste gang i sæsonen, næste onsdag kl. 20.45.
“They are the best teams, they are all the best teams, the main event, the champions, the best, the great teams, the champions.
A great meeting, a great sporting event, the main event, they are the best, they are the best,
these are the champions, the champions, the best, the great teams, the champions.
"The champions, the best, the great teams, the champions."
Vindere gennem årene:
Champions League
2005: Liverpool FC, England
2004: FC Porto, Portugal
2003: AC Milan, Italien
2002: Real Madrid, Spanien
2001: FC Bayern München, Tyskland
2000: Real Madrid, Spanien
1999: Manchester United, England
1998: Real Madrid, Spanien
1997: Dortmund, Tyskland
1996: Juventus FC, Italien
1995: AFC Ajax, Holland
1994: AC Milan, Italien
1993: Olympique Marseille, Frankrig
European Champion Clubs' Cup
1992: FC Barcelona, Spanien
1991: FK Crvena Zvezda (Røde Stjerne), Serbien-Montenegro
1990: AC Milan, Italien
1989: AC Milan, Italien
1988: PSV Eindhoven, Holland
1987: FC Porto, Portugal
1986: CSA Steaua Bucuresti, Rumænien
1985: Juventus FC, Italien
1984: Liverpool FC, England
1983: Hamburger SV, Tyskland
1982: Aston Villa FC, England
1981: Liverpool FC, England
1980: Nottingham Forest FC, England
1979: Nottingham Forest FC, England
1978: Liverpool FC, England
1977: Liverpool FC, England
1976: FC Bayern München, Tyskland
1975: FC Bayern München, Tyskland
1974: FC Bayern München, Tyskland
1973: AFC Ajax, Holland
1972: AFC Ajax, Holland
1971: AFC Ajax, Holland
1970: SC Feyenoord, Holland
1969: AC Milan, Italien
1968: Manchester United, England
1967: Celtic FC, Skotland
1966: Real Madrid, Spanien
1965: Internazionale FC, Italien
1964: Internazionale FC, Italien
1963: AC Milan, Italien
1962: Benfica, Portugal
1961: Benfica, Portugal
1960: Real Madrid, Spanien
1959: Real Madrid, Spanien
1958: Real Madrid, Spanien
1957: Real Madrid, Spanien
1956: Real Madrid, Spanien
|
(5 Stemmer)
