home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
I går kl. 19:41:44 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  1 Bruger, 681 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 - Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Pierre-Emile Højbjerg
Thierry Henry
Paolo Maldini
Ronaldinho
Spillerportræt: Viktor Go...
Ole Kristian Selnæs
Felipe Gutierrez
Albin Ekdal
Juanmi
Eden Hazard
Juan Iturbe
Ny fransk midtbaneterrier...
Javier Pastore - den næst...
Zezinho
Neymar
Thomas Delaney
Alberto Paloschi
Interview med Jens-Kristi...
12x3 Talenter
Interview med Michael Tørnes

 Sider: [1] 2 3
46 Artikler i denne gruppe  - 12x3 Talenter
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Onsdag d. 10 februar 2010 - 15:57
Overskrift   12x3 Talenter
Bedømmelse   * * * * * * (12 Stemmer)



I denne artikel, eller guide om man vil, vil jeg fokusere på 3 af de store talenter i de 12 SAS-Liga klubber. Jeg har hovedsageligt valgt dem som jeg selv gerne lige ville se hvordan udvikler sig, og hvor de måske ender henne. I venstre side kan du se de 3 udvalgte talenter, og ud fra dem er der en tekst om de 3 talenter før, en tekst om dem efter, SS af dem før og SS af dem efter, hvilket kan give et godt overblik, hvis du selv vil se deres udvikling. Eksperimentet er lavet ud fra den nyeste update, altså 10.2.0. Simuleringen er dog kun lavet med den bedste danske række, så min tidsplan ikke ville blive fuldstændig smadret af 100 års ferie som det så bliver. Før og efter billederne, samt min bedømmelse er lavet med et mellemrum på 8 år.




TALENTERNE:
Sanel Kapidzic, 19år
Michael Lumb, 21år
Davit Devdariani, 21år
Disse tre spillere er måske ikke "nye" og ukendte talenter, som de fleste andre på listen er. Men jeg synes at de alle er ekstremt gode spillere, både i FM og i den virkelige verden, hvor alle har spillet godt i de kampe de har fået. Den mest interessante i FM sammenhæng synes jeg umildbart er Kapidzic, da den tekniske angriber med en lille portion held og gå-på-mod kan nå skyerne. Michael Lumb (nuværende i russisk fodbold) kender de fleste nok, og han er nok mere en stjernespiller end et talent. Men manden er kun 21 år, og jeg vil gerne se lidt nærmere på hans udvikling fra en objektiv synsvinkel. Davit Devdariani er i virkeligheden pt. ved at gøre sig selv til fast mand på AGF's mandskab, hvilket giver mig god grund, til også at se ham nærmere i FM-sammenhæng.

FØR:


EFTER:



Alle 3 har skiftet deres tilværelse i AGF ud med en noget større fodboldkultur, hvor f.eks. Lumb er skiftet til Valencia. AGF solgte Lumb i sæsonen 09-10 for 11 millioner til Marseille, som senere har solgt ham for 105 millioner til satsende Valencia. Kapidzic spiller i Zaragoza, efter ophold i CSKA, Esbjerg og OB. AGF fik 11 millioner for ham, da de solgte ham i 2010. Devdariani spiller i HSV efter ophold i Brøndby og AZ. AGF fik hele 16 millioner for den udfordrende Devdariani. Så alt i alt pæn udvikling blandt AGF's talenter, som alle spiller i højtstående udlandske klubber.


TALENTERNE:
Paul Jatta, 18år
Beran Camili, 20år
Jens Stryger Larsen, 18år
Det purunge Gambianske talent Paul Jatta, kan om man vil sagtens blive en stamspiller på et senere tidspunkt for Brøndbys bedste mandskab, men i virkeligheden er tiden der ikke endnu, og jeg vil se om hans tid kommer via FM. Beran Camili synes jeg er en ekstremt spændende spiller i FM (jeg ved intet om ham IRL), og vil derfor gerne se hans udvikling igennem flere år. Jens Stryger Larsen er, som Camili, en spiller som jeg intet ved om, men den unge offensivspiller har et flot potentiale i FM, og han bliver derfor spændende at følge. I det hele taget er disse 3 spillere kæmpe talenter, men kan de leve op til de høje forventninger?

FØR:


EFTER:



2 af mine udvalgte BIF-talenter har skiftet til 2 større klubber end Brøndby, imens en af dem har taget et skridt ned. Ham der har taget et skridt ned er Camili, som er at finde i Lyngby. Han var helt indtil 2014 at finde i Brøndby, og hele tiden var det på 2. holdet. I 2014 skiftede han på en fri transfer til FCN, som heller ikke fik brug for ham. Efter 2 år i Nordsjælland skiftede han for 450k til Lyngby. Paul Jatta spiller nu i CSKA og har spillet imponerende mange kampe for den russiske klub. Han skiftede væk fra Brøndby pga. manglende spilletid i 2010, hvorefter han er blomstret op. BIF fik 3,25 millioner for Jatta. Den sidste er også at finde i en større klub, Jens Stryger Larsen er nemlig for tiden i Dynamo Kiev efter at han er blevet handlet med for over 100 millioner. Han skiftede væk fra BIF på en fri transfer til Feyenoord, hvorefter han har repræsenteret OB, FCK og Bordeaux. Så alt i alt en kæmpe udvikling i nogle af BIF's talenter.


TALENTERNE:
Lukás Hrádecký, 19år
Martin Braithwaite, 18år
Kevin Bechmann Timm, 19år
Hrádecký kender i nok ikke meget til, hvilket jeg personligt heller ikke gør. Men i FM er han 2. valg på målmandsposten, og da 1. valget Winde snart må stoppe, er det spændende at se, om Hrádecký bliver ny 1. keeper, eller om EfB henter en erstatning for Winde. Braitwaite er en hurtig offensivspiller, som kan sparke med begge ben, hvilket allerede fortæller noget om hans talent. Men kan han overraske, og bliver den nye Vendelbo eller Rieks, det vil jeg finde ud af. Bechmann Timm er ligesom Braitwaite en offensivspiller som dribler godt, og har et ekstremt flair med bolden i fødderne, hvilket er vigtigt for den kant som han spiller.

FØR:


EFTER:



Grunden til at Kevin Bechmann Timm ikke er på efter-billederne er fordi han har stoppet sin karriere i en ung alder. Hrádecký har derimod skiftet livet i Esbjerg ud med et liv i Viborg, som måtte slippe små 40k for deres nuværende 1. keeper. Braitwaite er skiftet til FCM hvor han får jævnt med spilletid. FCM fik Braithwaite i bytte for Lasse Heinze.

Jeg kan derfor konkludere at ingen af de valgte talenter har vist noget helt overdrevet, og derfor lidt en skuffelse fra EfBs side.


TALENTERNE:
Mathias Jørgensen, 19år
Thomas Delaney, 17år
Jacob Albrechtsen, 19år
Mathias "Zanka" Jørgensen kender i nok, og det gør jeg da også. Men dette forhindrer mig ikke i at ville se hans udvikling endnu engang. Hans talent kan simpelthen føre ham til alt, og jeg vil se om han bruger det helt, eller om han lader det spilde. Thomas Delaney kender i nok også, og han er som 17-årig allerede begyndt at spille med SAS-Liga mandskabet, hvilket er helt vildt imponerende. Jacob Albrechtsen er central forsvar som Zanka, og har ligesom de 2 andre også et fantastisk talent, og kan i hvertfald sagtens med tiden komme op omkring 1. holdet, med lidt hjælp og tro fra træneren.

FØR:


EFTER:



FCK har tjent godt på disse spillere, Zanka røg for over 40 millioner til Sampdoria, som siden har solgt ham videre til Schalke 04 for over 125 millioner, hvilket fortæller meget om Mathias Jørgensens talent som er helt unikt. Zanka har også repræsenteret landsholdet hele 23 gange. Den anden er Delaney, som ligesom Zanka er skiftet til en større klub, nemlig Sporting som måtte give hele 60 millioner for ham fra CSKA. Før skiftet til CSKA var han i Dynamo Kiev som smed 9 millioner efter ham fra FCK. Delaney har ligesom Zanka også repræsenteret det danske landshold. Den sidste FCK'er er Jacob Albrechtsen som også er taget til en større klub, nemlig hollandske Feyenoord. Han skiftede tilbage i 2011 væk fra FCK, hvor turen gik til Randers for små 500.000. Randers fik dog ikke den ønskede glæde af forsvareren og solgte ham hurtigt videre til PSV. PSV fik slet ikke brug for ham, og solgte ham senere til Feyenoord hvor han er blomstret op, og er fast mand. Så en kanon udvikling blandt FCK-talenterne.


TALENTERNE:
Izunna Uzochukwu, 19år
Jude Nworuh, 20år
Jonas Lössl, 20år
Izunna Uzochukwu er i denne sæson i virkeligheden begyndt at spille mere og mere fast på FCM's defensive midtbane, hvilket siger noget om den unge nigerianers talent. Jude Nworuh kommer ligesom Uzochukwu fra Nigeria, og har ligesom ham også et stort talent, og kan sagtens blive en stjerne i den bedste danske fodboldliga, hvor hans hurtighed frygtes af alle. Jonas Lössl er dansk u-21 målmand, og hans talent er da heller ikke til at tage fejl af. Men kan de tre unge FCM-spillere folde sig selv ud, og bliver stjerner i FCM, eller vil de altid bare være marginalspillere?

FØR:


EFTER:



Izunna Uzochukwu har haft en lidt underlig karriere, fordi han skiftede til Monaco for 4,5 millioner pga. manglende spilletid i FCM. Blot 1 sæson efter skiftede han dog tilbage til FCM, for den store sum af 37 millioner. Efter et par sæsoner mere i det midtjyske tog han til Brøndby for hele 55 millioner hvor han blev brugt flittigt. Efter 4 sæsoner i BIF tog han videre i karrieren igen, og denne gangs destination var HSV som kastede 32 millioner for den nigerianske landsholdsspiller. Jude Nworuh har ikke haft en karriere som Izunnas, da han har taget et skridt ned. Han startede ellers fint ud, og havde de første mange sæsoner rigeligt med kampe i FCM. Det var dog ikke svært for manageren at gøre ham til reserve igen, hvilket fik Jude til at skifte til Vejle på fri transfer. Vejle brugte ham ikke så flittigt igen, hvilket fik ham til at skifte til SønderjyskE for 3 millioner efter 1 sæson i Vejle. Jonas Lössl har heller ikke helt indfriet mine forventninger til det ellers så store målmandstalent man må sige at han var. Hans service som u-21 keeper og reserve i FCM er skiftet ud med en tilværelse i Lyngby, hvor han spiller en del kampe.

Jeg må sige at jeg havde forventet med at Nworuh og Lössl, men at Izunna Uzochukwu har præsteret så godt, er gået ud over min vildeste fantasi, og han er en jeg vil overveje at købe i mine fremtidige spil.


TALENTERNE:
Andreas Bjelland, 20år
Andreas Laudrup, 18år
David Jensen, 16år
Andreas Bjelland er i virkeligheden fast mand på FCN's venstreback, og til tider midterforsvar, hvilket må være tegn på lidt talent. Andreas Laudrups navn fortæller allerede om et kæmpe talent, imens David Jensen i en alder af 16 år har et kæmpe talent, i hvert fald i FM (kender intet til ham IRL). Men snubler de 3 kæmpetalenter på vejen mod succes, eller rammer de målet, og ender med et ophold i den store verden udenfor de danske grænser? Dette vil jeg forsøge at finde ud af, i hvert fald i FM regi.

FØR:


EFTER:



FCN's talenter har virkelig imponeret mig positivt, hvor især Laudrup har været en stor fornøjelse at følge. Han er den af de udvalgte der er mest værd, efter han i sommeren 2016 skiftede til PSV for 70 millioner fra Dynamo Kiev. Han var før Dynamo Kiev i 6 andre klubber, og er blevet handlet med for omkring 150 millioner danske kroner. Den anden FCN'er er Andreas Bjelland, og venstrebacken spiller fortiden fast i tyske HSV som han har gjort i snart 7 år. HSV slap 42 millioner for den unge back, som kom til fra Betis. Betis købte ham fra FCN for 8,5 millioner. David Jensen har ikke haft den ønskede karriere, og spiller fortiden i OB, som fik ham fra Silkeborg på en fri transfer. David Jensen har spillet et hav af u-21 kampe i hans karriere.

FCN's talenter har som sagt imponeret mig meget, og især Laudrup vil jeg klart overveje i mit kommende FM-game.


TALENTERNE:
Simon Christoffersen, 18år
Mikkel Rygaard Jensen, 18år
Douglas, 16år
HB Køge er måske ikke en klub man sammenligner med en milliard tons af talenter. Men der er dog nogle af de fine. Simon Christoffersen er angriber, og kan med lidt held, sagtens bliver til en stor spiller i SAS-Liga sammenhæng. Rygaard Jensen er ligesom Christoffersen et stort talent, og kan sagtens blive en stjernespiller for Køge, eller en større klub senere i hans fodboldkarriere. Douglas er en brasiliansk offensiv midtbanespiller, og er som 16-årig allerede i tale til 1. holdet, og jeg tror at han sagtens kan blive en stor spiller i SAS-Ligaen, eller udlandet.

FØR:


EFTER:



Den eneste fra HB Køge der er tilbage er Mikkel Rygaard Jensen, som til gengæld har udviklet sig helt vildt meget, og som spiller fast i Lazio i Serie A. HB Køge fik 2,5 millioner da de solgte ham til Ajax, som senere har solgt ham videre til f.eks. Betis, inden han så blev solgt videre til Lazio. Han er blevet handlet med for i alt 112 millioner, hvilket er helt vildt flot, og over min vildeste fantasi.

Jeg kan konkludere at Rygaard Jensen er et kæmpe talent, trods hans tilværelse i HB Køge. Jeg kan derfor sagtens finde på at købe ham i senere spil, hvilket jeg også synes du skal overveje.


TALENTERNE:
Rasmus Falk, 17år
Anders K. Jacobsen, 19år
Oliver Feldballe, 19år
OB har ligesom andre klubber nogle gode talenter, som man endnu ikke har hørt det store til. En af dem er Rasmus Falk, som er en mentalt suveræn ung angriber, og som sagtens kan blive til noget stort. Anders K. Jacobsen er som Falk en ung angriber, som dog er noget hurtigere, og noget bedre rent teknisk end Falk. Jacobsen halter dog noget efter i hans mentale færdigheder. Oliver Feldballe er offensiv midtbane, og kan med sit talent nå rigtig langt, hvis han bare kører 100% på.

FØR:


EFTER:



Ingen af de valgte OB-talenter har givet mig et godt indtryk på ungdomsarbejdet i OB, da ingen af dem har udviklet sig til andet end reserve, som de var til at starte med også. Rasmus Falk er at finde i SøndejyskE, og OB tjente 900.000 på ham, da de solgte ham til Silkeborg. Anders K. Jacobsen har heller ikke overrasket mig, og er at finde i AB for tiden hvor han ikke engang er fast mand. OB slap ham på fri transfer, da de slet ikke kunne bruge ham til noget som helst. Den sidste, Oliver Feldballe, tjente OB hele 4,75 millioner på, hvilket var helt fint for en spiller som kun var en breddespille på den fynske hede. For tiden er han i FCK, hvor han ved få lejligheder får spilletid.

Alt i alt har OB's ungdomsarbejde slet ikke overrasket mig, snarere skuffet mig grusomt.


TALENTERNE:
David Addy, 19år
Mads Fenger, 18år
Ricki Olsen, 20år
Randers FC har også nogle rigtig fornuftige talenter, hvor den unge offensive back David Addy er den ene. Jeg kan ud fra hans udvikling, og hans kampe se om det virkelig er populært og godt for en SAS-Liga klub med en så offensiv back som ham. Den 2. er Mads Fenger, som er centralforsvar, og hans fysiske færdigheder er skræmmende med hans alder taget i forbehold. Den sidste er Ricki Olsen som også spiller med jævne mellemrum for hans hold i virkeligheden, og hans talent er da heller ikke til at tage fejl af, men kan han bruge det fornuftigt?

FØR:


EFTER:



Mads Fenger er ikke med pga. han har valgt at stoppe karrieren. David Addy er dog stadig med, og han spiller fortiden i den satsende klub Monaco, hvor han stort set er fast mand. Randers tjente 7,75 millioner på et salg, da de sendte den offensive back til AaB, som dog valgte allerede efter 1. sæson i det nordjyske at sælge ham videre. Ricki Olsen har i modsætning til Addy ikke formået at slå sit navn fast i fodboldverdenen og han spiller for tiden i Esbjerg som han skiftede til fra Randers for 900.000.

Randers' talentarbejde har ikke overrasket mig, men Addy har vist mig at offensive backs, bare er noget ekstraordinært.


TALENTERNE:
Martin Svensson, 19år
Emil Farver, 19år
Lars Huldgaard, 20år
Silkeborg har da også nogle talenter i form af Martin Svensson, som er en god dribler, som huserer på en af de 2 kanter. Han elsker at udfordre sin direkte modstander, og har et godt flair med bolden, og kan helt klart blive en vigtig spiller for SIF i fremtiden. Emil Farver er en rigtig dygtig og ung offensiv back, som elsker at gå med i det fremadrettede spil, og han dribler godt, og slår fremragende indlæg. Lard Huldgaard er en all-around angriber, som kan lidt af hvert. Men er det nok for den 20-årige angriber?

FØR:


EFTER:



Ingen af de valgte Silkeborg-talenter har på nogen måde formået at overraske mig positivt, hvor kun Svensson har vist en lille smule talent. Svensson som fortiden fungerer som breddespiller i FCM, tjente Silkeborg ikke noget på, da han ikke gad forlænge trods rigeligt med spilletid i Silkeborg. Emil Farver har heller ikke vist meget talent, selvom Silkeborg tjente 2,4 millioner på ham, da de solgte ham til FCK, som dog hurtigt fandt ud af at de slet ikke kunne bruge ham. Han spiller derfor nu i Vejle, hvor han spiller cirka halvdelen af kampene som venstreback. Lars Huldgaard er der ikke meget at skrive om, da angriberen spiller i Roskilde, som ikke engang kan bruge ham.

Jeg kan sige at Silkeborg har skuffet mig lidt, og at jeg ikke ville satse på nogle af de 3 talenter i senere games.


TALENTERNE:
Mads Jessen, 19år
Søren Frederiksen, 19år
Sedin Alic, 20år
SønderjyskE har nogle store talenter i truppen. Mads Jessen er en af dem, og huserer på den offensive midtbane eller oppe i angrebet. Han er rigtig god mentalt, og har også nogle pæne fysiske tal, så mon ikke at SønderjyskE kan bruge ham i det lange løb? Den 2. er Søren Frederiksen som er angriber, og har sine styrker i det fysiske. Også han kan blive en god spiller for SønderjyskE. Den sidste er den offensive midtbane Sedin Alic, som har nogle gode mentale tal, og samtidig en okay teknik, dog uden at kunne det helt store rent defensivt.

FØR:


EFTER:



Mads Jessen er ikke længere aktiv, og det er derfor der ikke er et "efter"-billede af ham. Søren Frederiksen har desværre ikke formået at slå sig fast i dansk fodbold, som hans navnebror. SønderjyskE måtte slippe ham på fri til PSG, som faktisk brugte ham flittigt. Han ville dog ikke forlænge med dem, og søgte tilbage til Danmark, hvor OB stod klar i kulisserne. I OB har han cirka spillet halvdelen af deres kampe, hvilket dog fortæller om et lille talent, som han simpelthen må ha'. Sedin Alic blev i SønderjyskE helt indtil 2016, hvor han tog til Silkeborg efter at han spillede meget i perioder for SE. I Silkeborg har han spillet mange af deres kampe, med enkelte undtagelser.

Jeg vil ikke sige at jeg er overrasket over deres udvikling, men heller ikke skuffet, da jeg ikke havde sindsygt høje forventninger til dem.


TALENTERNE:
Mathias Wichmann Andersen, 17år
Ronnie Schwartz, 19år
Michael Sten Jensen, 18år
AaB er umiddelbart en af de klubber med de største talenter, hvor Mathias Wichmann Andersen og Ronnie Schwartz er 2 af dem. De er begge to offensive spillere, som er rigtig gode tekniske og fysiske, imens det mentale halter en smule bagefter. De kan begge to sagtens ende i en stor klub i det endnu større udland. Michael Sten Jensen er back, og har ligesom de 2 andre et godt talent, dog ikke helt på højde med de 2 andres. Men han kan ligesom de andre blive en god spiller i fremtiden.

FØR:


EFTER:



Den der har skuffet mig mest i AaB er Michael Sten Jensen som jeg trods alt også havde færrest forventninger til. Men det at AaB kun kunne tjene 50.000 på ham synes jeg er skuffende. Han spiller for tiden i Viborg som bruger ham en del. Wichmann Andersen og Schwartz har dog imponeret mig, og de spiller i henholdsvis Celtic og Fiorentina. Schwartz fik i sidste sæson 11 kampe i Fiorentina, dog uden at score, hvilket ikke er helt godt for en angriber. AaB tjente i hans tid der 13 millioner på ham, da de solgte ham til Schalke, som senere solgte ham til Fiorentina for 50 millioner. Wichmann Andersen spiller som sagt i Celtic, hvor han i sidste sæson fik 32 kampe, og scorede imponerende 11 mål. AaB tjente 2,3 millioner for ham, da de i sæsonen 09/10 solgte ham til AZ.

Jeg kan stærkt anbefale både Schwartz og Wichmann Andersen, og vil mene at de er værd at overveje som eventuelle indkøb.


TALENTERNE:
Mathias Jørgensen, 19år
Izunna Uzochukwu, 19år
Andreas Laudrup, 18år
Mikkel Rygaard Jensen, 18år
Mathias Wichmann Andersen, 17år
Ronnie Schwartz, 19år
Her kan du se de 6 som jeg vil anbefale dig at overveje i dine fremtidige saves, da de virkelig kan udrette noget stort. De har alle et stort talent, og kan allesammen bliver stjernespiller for enhver klub stort set.

Tak for jeres opmærksomhed denne gang.

Skrevet af: YoggiDK


Fredag d. 17 januar 2014 ~ Pierre-Emile Højbjerg
Søndag d. 29 december 2013 ~ Thierry Henry
Søndag d. 22 december 2013 ~ Paolo Maldini
Onsdag d. 18 december 2013 ~ Ronaldinho
Onsdag d. 23 januar 2013 ~ Spillerportræt: Viktor Gorridsen Fischer
Lørdag d. 12 januar 2013 ~ Ole Kristian Selnæs
Lørdag d. 23 juni 2012 ~ Felipe Gutierrez
Tirsdag d. 06 marts 2012 ~ Albin Ekdal
Lørdag d. 21 januar 2012 ~ Juanmi
Lørdag d. 14 januar 2012 ~ Eden Hazard
Lørdag d. 24 december 2011 ~ Juan Iturbe
Onsdag d. 18 maj 2011 ~ Ny fransk midtbaneterrier: Yann M'Vila
Fredag d. 25 februar 2011 ~ Javier Pastore - den næste argentinske diamant
Lørdag d. 18 september 2010 ~ Zezinho
Tirsdag d. 25 maj 2010 ~ Neymar
Onsdag d. 07 april 2010 ~ Thomas Delaney
Mandag d. 01 marts 2010 ~ Alberto Paloschi
Tirsdag d. 23 februar 2010 ~ Interview med Jens-Kristian Sørensen
Onsdag d. 10 februar 2010 ~ 12x3 Talenter
Mandag d. 18 januar 2010 ~ Interview med Michael Tørnes

 Sider: [1] 2 3
(Denne artikel er vist 2801 gange)

Kommentarer til denne artikel (10)

Log ind for at kommentere denne artikel

txo
09 apr 2010
21:02

  Ja, som de andre siger fed artikel, men forstår bare ikke hvorfor du ikke nævner Jatta, som en af de 6 bedste han ser ret vild ud på det ss. :)

Ps. Er kæmpe Jatta fan, så er glad for han bliver god.:)

 
Niels
16 feb 2010
14:44

  God og spændende læsning. Tak for det :)

 
guldfck
11 feb 2010
19:27

  Meget flot artikel og dejligt man kan få et overblik over spillerne i frentiden.
Med hensyn til D.Jensen kender jeg ham IRL og han er et pænt stort målmandstalent, der nok skal blive fast SAS liga spiller en dag :D

 
Yoggidk
11 feb 2010
19:08

  Tak for de søde ord ;)

Guldbrand: Du må ikke spørge mig hvorfor han ikke er med :D

 
AaBFreak
11 feb 2010
19:05

  Rigtig god artikel :). Specielt den med AaB, da jeg kender en af spillerene privat, det er Michael Sten :).

 
petur
11 feb 2010
09:27

  Meget fedt lavet O0
Nu ved jeg hvem jeg skal købe i mine saves :D

 
Guldbrand
11 feb 2010
07:55

  Meget sjovt at se hvordan talenterne udvikler sig, dog undre jeg mig over at du ikke har Mads Hvilsom med fra FC Midtjylland..? Han er vel blandt de absolut største danske talenter i SAS-Ligaen...

 
Enged
11 feb 2010
00:35

  Det undrer mig at Delaney ikke er bedre. I mit FCK save efter bare 2 sæsoner er han bedre, det samme gør sig gældende for Zanka.
Jeg synes altid at det er tilfældigheder, der gør hvor gode spillerne bliver.

Ellers en udmærket guide og jeg kan godt lide din opsummering.

 
Wild Dog(PCMGeeks)
10 feb 2010
17:28

  Rigtig god artikel/guide, kommer til at kigge i den hvis jeg skal bruge et talent, eller hvis man skal ha et lidt mindre talent i en lille klub.

Selvfølgelig 2 AaB'ere i blandt de 6 bedste :) Hehe

 
StormQ
10 feb 2010
17:12

  Interessant læsning.

I mit FCK-spil, 1½ år henne, så er det dog kun Zanka, Delaney og Lumb der ville være brugbare for mit hold. Resten er enten lige under niveau, eller bliver aldrig noget ordentligt ifølge mine scouts.

Lumb røg desværre til Dortmund, da de kunne betale ham mere i løn, så jeg må kigge uden for de nationale grænser

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010