home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 449 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 - Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Pierre-Emile Højbjerg
Thierry Henry
Paolo Maldini
Ronaldinho
Spillerportræt: Viktor Go...
Ole Kristian Selnæs
Felipe Gutierrez
Albin Ekdal
Juanmi
Eden Hazard
Juan Iturbe
Ny fransk midtbaneterrier...
Javier Pastore - den næst...
Zezinho
Neymar
Thomas Delaney
Alberto Paloschi
Interview med Jens-Kristi...
12x3 Talenter
Interview med Michael Tørnes

 Sider: [1] 2 3
46 Artikler i denne gruppe  - Thierry Henry
Forfatter   Præsidenten
Dato   Søndag d. 29 december 2013 - 13:16
Overskrift   Thierry Henry
Bedømmelse   * * * * * * (2 Stemmer)






Legenden Henry:
På mange parametre er fodbold en subjektiv sportsgren. Hvilken klub har den største historie, hvilken spillestil er flottest, og hvilket hold er det bedste? Alt dette kan diskuteres, uden at folk kan blive enige om noget som helst. Alligevel kan langt de fleste fodboldentusiaster huske tilbage på Thierry Henry som en fabelagtig angriber og person, der kunne score de mest fantastiske mål.
Thierry Henry selv spiller nu i sin karrieres efterår i New York Red Bulls og lader amerikanerne opleve bare en brøkdel af den magi, han besad i sine velmagts dage.
I denne artikel vil vi bringe bare en smule af denne magi tilbage. For at gøre det skal vi tilbage i tiden, og tilbage til den klub, som skulle vise sig at blive den vigtigste i hans karriere. Tilbage til de tidlige år efter årtusindskiftet og klubben Arsenal F.C.


Thierry Daniel Henry:

Først skal vi dog se på, hvor det hele begyndte. Thierry Henry blev født i en forstad til Paris og viste allerede fra begyndelsen smagsprøver på hans store talent som angriber. I begyndelsen var Henry ikke meget for alt den fodboldtræning, men hans far pressede på og Henry fortsatte. Det skulle også hurtigt vise sig, at Henry havde en enorm fart og balance. Havde han ikke valgt en karriere inden for fodbold, ville atletikkens dør uden tvivl have stået åben for ham. Af samme grund blev han også sat ud på kanten, da han skrev under på sin første professionelle kontrakt med klubben AS Monaco FC, som på dette tidspunkt havde Arsene Wenger siddende som manager. Under hans vejledning vandt Henry årets franske ungdomsspiller i 1996, og bunden var lagt for et godt samarbejde. 

Tiden i Arsenal:

Da Thierry Henry kom til Arsenal, havde han allerede vundet Ligue 1-titlen med AS Monaco og VM med Frankrig.
I Arsenal blev Thierry Henry udset som aftageren til Nicolas Anelka, og Henry kom igen tilbage på sin barndomsposition som angriber.
Henrys start i Arsenal var ikke helt uden besvær, da det tog ham hele 8 kampe før han kom på måltavlen. Alligevel havde han da sæsonen var færdigspillet scoret imponerende 26 mål og havde slået sit navn fast som en topklasse fodboldspiller.
Henry var fast besluttet på at bringe titler og hæder til Arsenal, og de følgende år opfyldte han og Arsenal-holdet dette. I 01/02 sæsonen blev Henry ligaens topscorer og hjalp således holdet til både at vinde ligaen og FA-cuppen. Dette skulle dog vise sig kun at være begyndelsen, da de året efter igen vandt FA-cuppen, mens den mest bemærkelsesværdige bedrift først fandt sted den følgende sæson. Her gik Arsenal ubesejret igennem Premier League, og Henrys rolle i dette var stor, hvilket også kom til udtryk ved flere forskellige personlige titler. Han vandt bl.a. topscorer prisen ’Den Gyldne Støvle’ og slog således fast, at han var en af Europas absolutte mest målfarlige herrer.
Især Henrys evne en-mod-en sammenlagt med hans hurtighed gjorde, at han ofte kunne komme bag om forsvarspillerne og score. Desuden havde han også en tendens til at trække til venstre for derefter at ligge op til medspillere, hvilket betød at der også kom en stor del assist fra hans støvle. Denne alsidighed, både som angriber og kantspiller, har uden tvivl været medvirkende til hans topklasseniveau.
Da Henry i 2007 skiftede til FC Barcelona, havde han fået bolden i nettet intet mindre end 226 gange for Arsenal, hvilket var klubrekord.
I FC Barcelona kom han til at indgå i en frygtet angrebstrio med Eto’o og Messi, som sammenlagt scorede præcis 100 mål i sæson 08/09, før han i 2010 skiftede til hans nuværende klub New York Red Bulls.
Det var dog ikke den eneste gang, han kom til at repræsentere Arsenal. I 2012 blev han lejet ud til Arsenal da den amerikanske liga holdte vinterpause, og her kom han tilbage, og gjorde det han var bedst til. Han scorede.




Forholdet til Arsene Wenger:

Det var ikke tilfældigt, at han efter denne scoring løb direkte ud på sidelinjen for at finde manager Arsene Wenger. Lige fra hans tid i AS Monaco var Wenger en vigtig brik i hans udvikling, og da han i sin første periode i Arsenal blev genforenet Wenger, fandt han igen denne enorme støtte. Det var Wenger, der i Arsenal ændrede Henry tilbage til hans naturlige position som front angriber, og han holdt hele vejen igennem på, at Henry var sin indkøbspris værd. Wenger har senere udtalt følgende om Henry:





Kampen mod racisme:
At Thierry Henry ikke kun var en fantastisk fodboldspiller, men også en stor person, kom til udtryk ved de beskæftigelser han tog sig til udenfor fodboldbanen. Her kan bl.a. nævnes, at Henry var blandt frontfigurerne til UNICEFs og FIFAs ’Unite for children – Unite for peace’-kampagne, hvor man forsøgte at bruge sporten til at promovere fred.
Kampen mod racisme skal dog især nævnes som en af de sager, hvor Henry forsøgte at gøre en forskel. I 2005 var han sammen med Nike med til at lancere antiracisme-kampagnen ’Stand Up – Speak Up’. Dette skete efter han selv i flere lejligheder var blevet udsat for racisme, og han besluttede derfor at tage sagen i egen hånd. Henry brugte sin position som en verdensklasse fodboldspiller til at nå ud til fodboldens tilskuere og få dem til selv aktivt at gå ind i kampen mod racisme. Han opfordrede den store, stille skare af respektable supportere til at tale op og gå imod racismen, så man sammen kunne komme af med racismen i fodbold.


Thierry Henry i Football Manager:
I FM14 slår Henry som bekendt sine folder i New York Red Bulls, og han har mistet en del af hans tidligere styrke. Derfor er det endnu engang tid til at tage et kig på det gamle Football Manager 2005, for at se 26-årige Thierry Henry løbe rundt hvor han høre hjemme: I Arsenal F.C.
Ved at studere Henry i FM5 kan vi forhåbentlig finde frem til, dem, der i Football Manager 14 kan følge i hans fodsspor.



De fire kategorier:
For at gøre det nemmere at analysere på datidens Thierry Henry ser jeg på hans 4 største forcer. De 4 kategorier bliver hurtighed, bevægelse, hans uforudsigelighed og generelle høje tekniske egenskaber. Det første som slår en, når man ser Henry fra FM5, er hans fænomenale hurtighed og bevægelse. Dette kommer til udtryk ved at hans fysiske egenskaber omkring løb og bevægelse alle ligger på 20, sammenlagt med at hans egenskaber i ’Uden bolden’ ligger på 19.
Samtidig er hans uforudsigelighed også i toppen, som kommer til udtryk ved hans 20-tal i flair. Alt dette må sammenlagt betyde at Henry kan tage nogle drabelige løb for modstanderens forsvarer.
Den sidste kategori, hans generelt høje tekniske niveau, kommer til udtryk ved at hans afslutninger, driblinger, førsteberøring og teknik alle ligger på henholdsvis 15 og 16. Disse færdigheder, sammenlagt med hans uforudsigelighed medvirker til, at Henry er i stand til at score nogle bemærkelsesværdige mål, og ikke blot er spilleren, der prikker bolden det sidste stykke over stregen.
En del af disse 4 kategorier skal fremtidens Thierry Henryer besidde, og derfor påtager jeg mig nu rollen som Arsenal manager med opgaven at finde den næste Henry.


Andre Schürrle:
Den første vi tager et kig på er Chelsea Andre Schürrle. Den 22-årige tysker besidder en del af Henrys hurtighed og målrettethed. De sidste 3 kategorier skal der dog arbejdes med. Den fysiske side af hans bevægelse ligger på et fint niveau, mens hans skal træne den mentale del mere – ligesom hans uforudsigelighed også skal kæmpes med. Hans generelle tekniske egenskaber viser også mangler og alt i alt er der en del at arbejde med.
Ifølge mine talentspejdere ønsker Chelsea ikke at sælge Andre Schürrle, og da Arsenal samtidig er en rival i Premier League, kan han godt blive svær at få fat i.


Jesé:
Den 20-årige spanier besidder flere talenter, som Henry også gjorde. Han er uforudsigelig og har generelt gode tekniske stats. Han bevægelighed ligger som sådan også på et fint niveau, men pga. Henrys ekseptionelle egenskaber på dette område, er det alligevel her, Jesé skal komme med de største forbedringer. Det samme kan siges om Jesés hurtighed, der ligeledes ligger på et acceptabelt niveau, men også skal forsøges forbedres i forhold til Henrys høje standarder.
Jesé skulle være til rådighed for omkring den overkommelige sum af 100 millioner, hvilket er med til at gøre ham uhyre interessant.


Cristian Tello:
Endnu en spanier er med i kampen om at følge i den franske legendes fodspor. Den 21-årige Barcelona-spiller er hurtig på fødderne og kan også tage de farlige løb uden bolden. De kunne dog begge godt være ønsket noget højere, for at han realistisk set skal kunne udvikle sig til at komme helt op på Henrys niveau. Hans tekniske egenskaber er acceptable, mens hans uforudsigelighed kunne være bedre.
Mine talentspejdere mener ikke at Barcelona vil sælge Tello i øjeblikket, så ligesom Andre Schürrle kan han godt blive svær at få fat i.


Stephan El Shaarawy:
Med sine kun 20 år er italieneren kommet godt i gang med sin karriere. Hans hurtighed og bevægelse ligger begge på et udmærket niveau, men ligesom de tidligere talenter har måttet sande, var Henry uovertruffen her. Derfor skal også han arbejde videre med dette, mens hans generelle tekniske egenskaber er acceptable. Han skal dog også arbejde med sin flair, selvom hans generelle mentale egenskaber taler i hans favør.
AC Milan er fra start ikke villige til at sælge deres stortalent, og man skal derfor forberede sig på at skulle af med en del penge.

 
Danny Welbeck:
Med sine 22 år er englænderen en af de ældste af talenterne. Han har dog flere egenskaber, der gør ham værdig til alligevel at komme med. Han er den hurtigste af talenterne, og han har en god bevægelse - især via sine fysiske egenskaber. Hans uforudsigelig er ligeledes med i toppen via hans flair, omend resten af de mentale egenskaber godt kunne bruge et nyk opad. Hans generelle tekniske egenskaber er nogenlunde stabile hele vejen rundt.
Manchester United er villige til at sælge ham for omkring 3-400 millioner, og man skal derfor være sikker i sin sag, før man afgiver et bud.


Afslutningsvis:
Enden er nær. I hvert fald for denne artikel. Vi har set på legendens vej gennem fodboldens historie, hvilke hændelser og personer, der har præget ham til at blive det boldgeni, vi kender. Tilbage er nu kun at kåre, hvem der værdig til at følge ham. Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at finde spillere, der kunne leve op til hans standarder, hvilket i sig selv vel ikke er så mærkeligt. Thierry Henry er trods alt en legende. Der var dog en, der kom tættest på og overaskede mig positivt. Den spiller jeg i mit fremtidige spil vil satse på er
                                        


Fredag d. 17 januar 2014 ~ Pierre-Emile Højbjerg
Søndag d. 29 december 2013 ~ Thierry Henry
Søndag d. 22 december 2013 ~ Paolo Maldini
Onsdag d. 18 december 2013 ~ Ronaldinho
Onsdag d. 23 januar 2013 ~ Spillerportræt: Viktor Gorridsen Fischer
Lørdag d. 12 januar 2013 ~ Ole Kristian Selnæs
Lørdag d. 23 juni 2012 ~ Felipe Gutierrez
Tirsdag d. 06 marts 2012 ~ Albin Ekdal
Lørdag d. 21 januar 2012 ~ Juanmi
Lørdag d. 14 januar 2012 ~ Eden Hazard
Lørdag d. 24 december 2011 ~ Juan Iturbe
Onsdag d. 18 maj 2011 ~ Ny fransk midtbaneterrier: Yann M'Vila
Fredag d. 25 februar 2011 ~ Javier Pastore - den næste argentinske diamant
Lørdag d. 18 september 2010 ~ Zezinho
Tirsdag d. 25 maj 2010 ~ Neymar
Onsdag d. 07 april 2010 ~ Thomas Delaney
Mandag d. 01 marts 2010 ~ Alberto Paloschi
Tirsdag d. 23 februar 2010 ~ Interview med Jens-Kristian Sørensen
Onsdag d. 10 februar 2010 ~ 12x3 Talenter
Mandag d. 18 januar 2010 ~ Interview med Michael Tørnes

 Sider: [1] 2 3
(Denne artikel er vist 1507 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010