|
Forfatter |
Præsidenten |
Dato |
Søndag d. 22 december 2013 - 10:40 |
Overskrift |
Paolo Maldini |
Bedømmelse |
(3 Stemmer)
|
|
|
Paolo Maldini
“Maldini is the symbol of Milan. He brings continuity and he has represented the antique and the modern.”- Gianni Rivera
Maldini er et navn som de fleste fodboldelskere kan nikke genkendende til. For hvem kan overse en fodboldspiller, der spillede på højeste niveau i hele 24 sæsoner. Alle for AC Milan. Det må siges at være en lang og gloværdig karrierer for en loyal klubmand. Maldini startede som venstre back, med mange farlige offensive løb over flankerne, samt hårde tacklinger. Med alderen forsvandt farten lidt efter lidt, og Maldini blev rykket ind i det centrale forsvar. Her var den manglende fart ikke længere et lige så stort problem, og han kunne i stedet bruge sin erfaringer, timing og positionering til at erobre boldene. Det er fra denne periode at sammenligningen med de nye spillere bliver foretaget.
Erfaren leder
Med 902 kampe i alle turneringer, så er Maldini den spiller der har opnået flest kampe, samlet set, i alle turneringer. Ligeledes har han rekorden for flest UEFA klub kampe, nemlig 168, hvoraf 8 af disse var i Champions League finaler, hvilket også er en rekord, som han dog deler med en enkelt spiller. Selvom Maldini i den senere del af sin karrierer manglede fart i fødderne, så er han stadig spilleren med rekorden for hurtigst scorede mål i en Champions League finale. For i 2005 sendte han bolden i nettet efter blot 50 sekunder.
I mange af sine utallige kampe har Maldini haft rollen som anfører, både for AC Milan og for Italien. En rolle han har udfyldt på så fornem vis at han af andre fodboldspillere blev betragtet som en leder blandt ledere, hvilket også har ført til hans tilnavn ”Il Capitano”.
Sagt om Maldini:
"He is the definition of how a Captain should be." – Har Steven Gerard sagt om Paolo Maldini. Del Piero har ligeledes omtalt Maldini i meget rosende vendinger: "You are the number one! There are great players and there are world-class players. Then there are those who manage to go beyond that term. Paolo is the perfect example.". Blot to af mange citater, der antyder hvor dygtig en anfører og fodboldspiller Paolo Maldini var på grønsværen.
Tre generationer
At Paolo Maldini endte med at blive fodboldspiller, i AC Milan, er ikke den helt store overraskelse. For det var her at Paolos far Cesare Maldini tilbragte mange år af sin aktive karrierer. Endda som forsvarsspiller ligesom hans søn. Begge har de haft stor succes med klubben, og faktisk er de et af blot tre far og søn par der som anfører har kunnet hæve ”Champions League” trofæet. Cesare kunne løfte det i 1963, og 40 år senere oplevede Paolo samme succes. Men fodbolden og navnet Maldini er stadig stærkt linket sammen, for begge Paolos sønner er blevet signet af AC Milan, hvor de i øjeblikket spiller på ungdomsholdene. Den af de to sønner, Christian og Daniel, der skulle slå igennem på førsteholdet først, vil få lov til at trække i deres fars rygnummer, der ellers blev pensioneret samtidig med at Paolo Maldini indstillede sin 24 år lange karrierer i klubben.
Et ekstra år
Efter 16 år på landsholdet valgte Maldini at sige stop, det skete i 2002 efter elimineringen af Italien ved VM. 16 år uden trofæer til Italien, men han opnåede at blive den spiller der har været anfører for Italien flest gange. Dette var dog ikke enden på karriereren, for han fortsatte i AC Milan helt frem til 07/08 hvor han annoncerede at han forventede at indstille karrieren når sæsonen sluttede, hvorom han også sagde at han ville trække sig tilbage ”With no regrets”. Disse planer blev dog ændret da Milan blev slået ud af Champions League. Herefter besluttede Maldini sig for at fortsætte et år mere, som dog også blev det sidste i hans aktive karrierer. Derved afsluttede han en 24 år lang karrierer i en alder af 40 år. Hvorved han kunne se tilbage på blandt andet 7 Serie A sejre og 5 Champions League triumfer. Der er noget at leve op til hvis man ønsker at gøre ham kunsten efter.
Maldini anno 2005
Vi ser her tilbage på 2005, som er et tidspunkt i karriereren hvor Maldini trods sin høje alder opretholder et ganske fortrinligt niveau. Det fremgår da også af de givne stats anno 2005, at alder da i højeste grad blot er et tal når man hedder Paolo Maldini og spiller i AC Milan. Det store spørgsmål er nu, hvem kan, hvis muligt, gøre ham kunsten efter?
Kategorierne der søges efter
Noget man ikke kan komme udenom ved Maldini er hans lederegenskaber. Det er de egenskaber han bliver rost for hos alle andre, og derfor er en af fokusgrupperne på Indflydelse og Samarbejde. Et andet aspekt af hans spil er hans evne til både at placere sig rigtigt og træffe de rette beslutninger for derved at time sin indgriben helt korrekt, hvilket placerer fokus på Placeringsevne, Beslutninger, Beslutsomhed, Forudsigelse, Koncentration og Rolighed som alle er gode eller ligefrem exceptionelle. Sidst men ikke mindst så kommer man ikke uden om hans tekniske egenskaber for Markering, Tackling og Hovedspil, alle tre ting der gør ham effektiv i forsvaret, og endda gør at han kan være farlig på dødbolde. Dette er hvad jeg søger efter i jagten på en ny Paolo Maldini. Det skal være en spiller der med de mentale stats kan opveje de andre stats.
Bud på den næste Paolo Maldini
M. Sakho
Den første spiller som blev fanget i kikkerten er Sakho, der nu huserer i engelske Liverpool. Med sinde 23 år så rammer han lige nøjagtigt aldersgrænsen for denne udvælgelse. Når man så ser på hans stats, i forhold til hvad der her søges, så har han det meste. Han er ferm til de tekniske discipliner, og han viser endda bedre evner i de mentale. Vigtigst af alt han har lederevnerne samt en god samarbejdsevne. Hvis der skal nævnes noget der kunne ønskes forbedret så må det blive evnen til at placere sig korrekt, samt vælge det rigtige tidspunkt at gribe ind på. Disse ting kan stadigvæk forfines, men ligger ham kun lidt til last da han har nogle fysiske egenskaber der kan opveje det ungdommelige sind.
V. Chiriches
Den næste spiller vi her kigger på er Vlad Chiriches, som er 23 årig rumænsk forsvarsspiller der til dagligt spiller i Tottenham. Han har fornuftige tekniske egenskaber, imens at hans fysik ikke er synderligt imponerende. Det var dog hellere ikke tilfældet hos den aldrende Maldini, og da Vlad stadig er ung kan dette forbedres med en del træning. De mentale egenskaber jævnt over hele linjen, da der ingen et cifrede værdier er at finde, og hans egenskaber topper også ved de værdier vi søger. Men det vil dog kræve en smule arbejde at bringe hans mentale styrker på niveau med Maldini.
R. Varane
Tredje spiller i rækken her er den unge Raphaël Varane, der til dagligt har til huse i den spanske hovedstad. Den 20 årige Real Madrid spiller udviser gode tekniske egenskaber, samt en fysik der må siges kun at være middel for en så ung og energisk spiller. Dog viser han stor mental styrke hvor han rammer næsten alle parametre rigtigt. Desværre kun næsten, for han halter i den egenskab som Maldini var kendt for, nemlig lederevnerne. Et spinkelt håb kunne være at denne mangel måske kunne blive udbedret med alderen og et øget ansvar, da Varane stadig er ung. Så med en fintuning af fysikken og forbedrede lederevner ville det være svært at se nogen slå ham i dette ræs.
P. Jones
Fjerde mand i dette fine selskab er den 21 årige englænder Phil Jones fra Manchester United. Han udviser de rigtige tekniske færdigheder og hans stærke fysik hjælper ham endnu et stykke videre. Han besidder desuden lederevnerne samt gode samarbejdsegenskabe r hvilket gør at han opfylder det vigtigste kriterium i forhold til at kunne blive den næste Maldini. Der hvor filmen knækker en lille smule er ved det andet kriterium, som nemlig er timingen for indgriben samt evner for at vælge den rette placering. Her er evnerne desværre ikke lige så gode de kunne ønskes, men der kan om mulig rettes op på dette med den rette træning.
I. Martínez
Spilleren der får lov at lukke og slukke i denne gennemgang er den spanske forsvarsspiller Iñigo Martínez, der til dagligt er at finde i Real Sociedad i Spanien. Den 22 årige spiller har en fysik meget lig den vi finder hos Maldini i 2005, og han har derudover også de tekniske færdigheder på plads. Når man så kaster et blik på de mentale færdigheder, ja så er det en sand fornøjelse, for her rammer Martínez plet på det hele. Der er de ønskede lederegenskaber og der er god forståelse for timing og placering, hvilket gør at han ligger meget op af Maldini. Værdierne kan stadig forbedres, da de ikke er sensationelle endnu. Det bør dog antages at forbedringer må komme med alderen, hvis han får tildelt et ansvar samt får den rette træning.
Mit personlige bud
Afgørelsen for hvad der bliver mit personlige bud på den næste Maldini er blevet afgjort af de helt små marginaler. Varane passer på rigtig mange parametre, men mangler den vigtigste nemlig lederevnerne. Denne er Sakho dog i besiddelse af, samt både fysik og gode mentale egenskaber. Men Martínez slår dog Sakho med et mulehår. For han er i besiddelse af bedre mentale egenskaber overall, samt han er et år yngre og også er lettere tilgængelig end Sakho. Så hvis man er en klub der jagter den næste Maldini, og hvem er ikke det, så vil mit bud være:
Iñigo Martínez
Skrevet af Highbury
|
|
Fredag d. 17 januar 2014 ~ Pierre-Emile Højbjerg
|
Søndag d. 29 december 2013 ~ Thierry Henry
|
Søndag d. 22 december 2013 ~ Paolo Maldini
|
Onsdag d. 18 december 2013 ~ Ronaldinho
|
Onsdag d. 23 januar 2013 ~ Spillerportræt: Viktor Gorridsen Fischer
|
Lørdag d. 12 januar 2013 ~ Ole Kristian Selnæs
|
Lørdag d. 23 juni 2012 ~ Felipe Gutierrez
|
Tirsdag d. 06 marts 2012 ~ Albin Ekdal
|
Lørdag d. 21 januar 2012 ~ Juanmi
|
Lørdag d. 14 januar 2012 ~ Eden Hazard
|
Lørdag d. 24 december 2011 ~ Juan Iturbe
|
Onsdag d. 18 maj 2011 ~ Ny fransk midtbaneterrier: Yann M'Vila
|
Fredag d. 25 februar 2011 ~ Javier Pastore - den næste argentinske diamant
|
Lørdag d. 18 september 2010 ~ Zezinho
|
Tirsdag d. 25 maj 2010 ~ Neymar
|
Onsdag d. 07 april 2010 ~ Thomas Delaney
|
Mandag d. 01 marts 2010 ~ Alberto Paloschi
|
Tirsdag d. 23 februar 2010 ~ Interview med Jens-Kristian Sørensen
|
Onsdag d. 10 februar 2010 ~ 12x3 Talenter
|
Mandag d. 18 januar 2010 ~ Interview med Michael Tørnes
|
|
Sider: [1] 2 3 |
(Denne artikel er vist 2701 gange)
|
|
Kommentarer til denne artikel (3)
|
Log ind for at kommentere denne artikel
|
|
Il Grande Olly
30 dec 2013
09:44
| |
Lækker serie du laver her. Har selv forsøgt at finde en afløser til Il Capitano en million gange, men den afløser findes altså bare ikke pt. Varane er nok den spiller på listen der bliver bedst, men han minder bare slet ikke om Paolo. Varana er en udpræget midterofrsvarer, hvor Maldini var langt mere alsidig. Iøvrigt glemmer du hvor vild en fysik Maldini egentlig havde. De stats du hiver frem er fra han var 36 år gammel!! Man må forvente at han havde mistet en hel del fysik der. Da han var ung var han særdeles kendt for hans utrættelige løbearbejde, hvor han tonsede op og ned af venstresiden. Han var en langt mere aggressiv og hård fodboldspiller dengang, men med tiden blev han mere og mere intelligent. Han har dog altid haft en vis sans for at positionerer sig og et af hans største trademarks var hans evne til at vinde bolde i opløbet. Han kunne nemlig spille fantastiske kampe, uden virkelig at lave en enkelt takling, fordi han kom først på de dybe- og lange bolde. Indenfor den aldersgruppe du vil ramme, findes der ikke en værdig afløser, men du kan godt finde et par stykker der passer nogenlunde i beskrivelsen. F.eks. Pique. Alsidig, fysisk stærk, udemærket teknik og vigtigst af alt, fantastisk defensiv, særligt markering og positionering. Den spiller jeg dog syntes minder mest om Maldini på sine ældre år, er Andrea Barzagli. HAns defensive evner og måde at placerer sig på er meget lig Paolos. Han er den eneste jeg siden Maldini, har set kunne være så effektiv en forsvarsspiller, samtidig med at de har mistet stort set al deres hurtighed. I den yngre aldersgruppe kunne en Holger Badstuber også være nævneværdig. Han er stærk fysisk. Kan spille både til venstre og i midten. Er god på samtlige defensive parametre. Har en fin teknik. Han fejler dog når det kommer til aggressivitet og arbejdsstyrke.
|
|
|
|
Highbury
24 dec 2013
01:19
| |
Er helt enig i at Maldini er noget særligt og var fantastisk, og derfor har jeg også selv haft svært ved at skulle finde frem til nogen jeg "tror" kan nå samme højder. Men konceptet med dette portræt, samt de to andre i samme stil, er at finde frem til dem der kommer nærmest, på de nævnte parametre. Det er dog ikke nemt når det er en legende som Maldini, der her er tale om. Jeg håber dog at du synes om, at vi har valgt at portrættere Maldini, som den defensive force i denne serie af portrætter.
|
|
|
|
bianconeri
23 dec 2013
20:33
| |
Selv som stor Juventus fans kommer ingen af de nævnte spillere i nærheden af Maldini. Han var ikke mindre end fantastisk. Det er gode spillere du har listet, men ingen af dem kommer nogensinde i nærheden af Maldinis status.
|
|
|
|
|
|