|
Forfatter |
Hawkins |
Dato |
Lørdag d. 16 februar 2013 - 20:25 |
Overskrift |
Oddssektionen - Tallene bag tallene |
Bedømmelse |
(3 Stemmer)
|
|
|
Oddssektionen - Tallene bag tallene
Der skal lyde en stor tak til Acido for at finde oplysninger frem til denne artikel.
På Fmfreaks.dk har vi i efterhånden mange år haft en værdsat og meget benyttet funktion, som alle med sans for odds og betting har haft fingrene i. Der er selvfølgelig tale om den elskede oddssektion, hvor sejre bliver vundet og nederlag lidt, når virkelighedens sportskampe finder deres vindere og tabere. Igennem tiden har udvalget af kampe i sektionen været stærkt varieret, hvor alt fra amerikansk til europæisk fodbold, fra slutrundehåndbold til tennisfinaler og fra intens basketball til brutal ishockey har haft sine kampe i den populære afdeling af FmFreaks.dk.
Et nostalgisk tilbageblik på oddssektionens levevis afslører, at den første kamp blev lagt op i januar måned 2008, hvilket altså også blev oddssektionens første spæde skridt som tilføjelse til sidens rivende udvikling. Sjovt nok var den første kamp i sektionen ikke en fodboldkamp, som siden ellers lægger op til. I stedet var det håndboldkampen mellem Tyskland og Frankrig ved EM i 2008, som fik den store ære af at bidrage til oddssektionens begyndelse. Kampens resultat blev 26-36, og senere samme dag vandt Danmark som bekendt EM i herrehåndbold. Det tegnede lyst.
Idéen med oddssektionen var imidlertid meget simpel. De optjente Freak$ skulle kunne bruges, og samtidig skulle den samlede balance kunne forstørres hurtigere, end hvad den ugentlige løn kunne bidrage med.
Hvis man påtager sig de statistiske briller og i samme øjeblik overtager en lidt nørdet personlighed kan man ved at gå i dybden med oddssektionen finde forskellige, både interessante og sjove fakta. Eksempelvis er der pr. 5. januar 2013 brugt 1.678.501.452,49 freak$ fordelt over 2004 forskellige brugere og 11.454 kampe. Det giver i gennemsnit 837.575,58 pr. bruger og 146.542,82 pr. kamp.
I forbindelse med dette øgede fokus på oddssektionen er det også relevant at kigge på hvilke brugere, der har haft mest succes igennem tiden. En hitrate på 100 % er det kun få forundt, men alligevel har bundgaard123 formået at fuldføre denne bedrift med sine fem vundne og nul tabte væddemål. Eneste betingelse for at opnå denne komplette hitrate er at have fuldført minimum fem spil i oddssektionen. For brugere, der har oplevet mindst et tabt bet, har SwizzCataR rekorden for den højeste hitrate. Med 91.7 % vundne og kun 8.3 % tabte væddemål må det siges at være en imponerende præstation.
Den 21. november 2012 fandt en hidtil historisk begivenhed for FmFreaks´ oddssektion sted. Champions League-kampen mellem Schalke 04 og Olympiakos var og er den hidtil mest populære kamp blandt sidens brugere, som i alt brugte 11.137.354,84 freak$ på opgøret i Gelsenkirchen. Omkring tre år tidligere, i en kamp mellem Marseille og Lille, øsede brugeren -KNM- ligeledes store dele af sin FM-balance over i oddssektionen for at gætte på kampens endelige udfald. Kampen sluttede 2-2, og om det glædede eller bedrøvede -KNM- ved han formentlig kun selv, så lad det være usagt. I hvert fald havde han imponerende 3.350.000,00 freak$ i spil på denne ene kamp.
Slutteligt kan en egentlig uofficiel ”vinder” af oddssektionen findes. Den bruger, der hidtil har vundet flest væddemål, er Barfoed91 som med sine 1122 vundne bets er den ukronede konge af den fortsat voksende oddssektion. Barfoed91 besidder dog også en mere negativ rekord. Han er nemlig den bruger, som har flest tabte væddemål af alle med 1197. Samlet giver dette en hitrate på 48,4 %.
Tillykke til alle hidtidige vindere og god vind til alle fremtidige lykkeriddere.
Skrevet af: Sulo
|
|
Tirsdag d. 22 marts 2016 ~ Interview med blogmesteren 2015
|
Onsdag d. 26 marts 2014 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2014
|
Torsdag d. 09 januar 2014 ~ FmFreaks Års Awards 2013
|
Søndag d. 15 december 2013 ~ FmFreaks' 10-års fødselsdagsartikel
|
Torsdag d. 25 april 2013 ~ Referat fra crew- og vennetræf, 20. april 2013
|
Mandag d. 25 marts 2013 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2013
|
Lørdag d. 16 februar 2013 ~ Oddssektionen - Tallene bag tallene
|
Tirsdag d. 27 marts 2012 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2012
|
Søndag d. 27 marts 2011 ~ Fra en bloggers vinkel
|
Mandag d. 21 marts 2011 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2011
|
Onsdag d. 21 april 2010 ~ Interview med blogkonkurrence deltagerne anno 2010
|
Søndag d. 28 marts 2010 ~ Football Manager Live relaunch
|
Mandag d. 15 marts 2010 ~ Optakt til Blogkonkurrencen 2010
|
Fredag d. 07 august 2009 ~ Undgå At Betale For Dyre Lønninger
|
Tirsdag d. 24 marts 2009 ~ Blogkonkurrence-optakt2 09
|
Søndag d. 01 marts 2009 ~ Ansøgning til Crewet
|
Mandag d. 15 december 2008 ~ Interview - Sunbao
|
Mandag d. 15 december 2008 ~ Interview - Saviola
|
Lørdag d. 13 september 2008 ~ Velkommen tilbage, FMGround
|
Torsdag d. 21 august 2008 ~ Football Manager Live kan nu forudbestilles
|
|
Sider: [1] 2 |
(Denne artikel er vist 989 gange)
|
|
Kommentarer til denne artikel (2)
|
Log ind for at kommentere denne artikel
|
|
-KNM-
18 feb 2013
04:51
| |
Jeg havde nu ikke nær så meget på spil. De godt 3,3 mio var potentiel gevinst. Som jeg havde vundet, havde crewet ikke opdaget, at der nok var begået en fejl så oddsset var urealistisk højt og aflyst spil på uafgjort.
|
|
|
|
Fynbo
16 feb 2013
21:12
| |
Og det er mig der har rekorden for største beløb brugt på en kamp :D
15/01-12 (H) Danmark - (H) Slovakiet 1 (Odds: 1.10) 3.350.000 O0
|
|
|
|