Hvordan man undgår at betale for dyre lønninger
’For dyre lønninger?’ udbryder du. Bare tag det roligt, for jeg vil i denne artikel forklare hvad jeg mener og hvordan man kan undgår at betale for meget.
Problemet er opstået med fodboldspillernes grådige agenter. Uden du ved af det kan agenterne gøre at du lige pludselig bruger flere millioner kroner for meget om året på løn. Overraskende nok er fodboldspillerne i FM ikke lige så grådige. Når man tilbyder en spiller en kontrakt står der i toppen af billedet hvor meget agenten mener man skal give i løn. Glem agenten. Ignorer ham. Klubbens scouts/spejdere er vejen frem.
Måden man skal undgå at betale for meget i løn er simpel. Man skal scoute hver eneste spiller man gerne vil have. Selv ungdomsspillere. Spilleren vil måske kun have 20.000 kroner om ugen, men agenten vil have dig til at betale 100.000 kroner. 80.000 kroner til forskel betyder 4.160.000 spildte kroner om året. Se det kan få en til at føle sig dum. At undgå dette er så nemt som noget kan blive, afhængigt af hvor gode ens scouts er, og hvor gode og præcise rapporten er på den pågældende spiller.
Når du tilbyder en spiller en kontrakt, spørger du så nogensinde dig selv, hvorfor spilleren beder om 600.000 når han kun bliver betalt 100.000 på nuværende tidspunkt? Svaret grådighed fra agentens side. Her er måden at undgå det skridt for skridt:
(Her er Moutinho brugt som eksempel)
Som det ses tjener Moutinho blot 182.500 kroner om ugen. Du kan lide hans stats, du har pengene i banken, du vil have ham. Få en rapport fra dine scouts!
Nu vil spejderen overbringe dig informationer om hans pris og andre ting, vi ikke gider bruge energi på. Men kig alligevel på hans ’formentlige lønkrav’. Som det ses vil Moutinho, ikke hans agent, bede om en løn mellem 335.000 og 510.000 kroner om ugen. Dyrt, ja, men hvad du nu skal se er den del de fleste overser.
Buddet på ham bliver accepteret og du får nu lov til at tilbyde ham en kontrakt.
Nu skal han pludselig have 800.000 kroner om ugen! Alene det at der står ’vil kræve’ (require) er noget vrøvl. Det er hvad hans agent mener han fortjener i løn. Men hvad ved han om det?
Jeg tilbyder 375.000 om ugen. Derved sparer jeg hele 425.000 hvilket vil betyde at jeg sparer 20.000.000 kroner om året med denne fremgangsmåde.
Og som det ses skriver han under! 375.000 kroner og penge sparet, der så kan være med til at betale for Lionel Messi om et par år.
---------------------
Samme fremgangsmåde nedenfor:
Anyukov vælger så at afvise spejderens højeste vurdering af hans lønkrav. Derfor giver jeg ham nu halvdelen af agentens lønkrav. Så virker det.
Når det er sagt, så sker det at det ikke virker. Jeg forsøgte denne fremgangsmåde til at anskaffe mig Wheater. Spejderens rapport sagde 100-140.000 kroner. Agenten ville have 190.000. Jeg tilbød ham 140.000, men Wheater mente ikke tilbuddet var godt nok. Jeg hævede tilbuddet til 190.000, og han accepterede. Problemet var, at Wheater i forvejen tjente 140.000 kroner om ugen og det ville derfor ikke være nok, hvis jeg tilbød ham 100.000. Det er et spørgsmål om at prøve sig frem i starten. Men efterhånden lærer man hvor meget man skal give for bestemte spillere.
Jeg arbejder stadig på at udarbejde en metode til at gøre det samme med spillerne der allerede er i din trup, men man kan jo desværre ikke scoute sine egne spillere <_<
Agenterne er noget møg i Football Manager, og det koster dine surt tjente penge.
Tak fordi du gad læse artiklen, og jeg håber den vil hjælpe dig til at spare penge!