home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I dag kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
I dag kl. 15:13:42 szukizek Blogkonkur... #2 - Danish Viking War...
I dag kl. 12:08:56 warmon Blogkonkur... [10] Journeyman - Vi t...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23300
  1 Bruger, 649 Gæster Online.

Indlæg: 1132731 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: fmfreaks81
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Interview med blogmestere...
Optakt til blogkonkurrenc...
FmFreaks Års Awards 2013
FmFreaks' 10-års fødselsd...
Referat fra crew- og venn...
Optakt til blogkonkurrenc...
Oddssektionen - Tallene b...
Optakt til blogkonkurrenc...
Fra en bloggers vinkel
Optakt til blogkonkurrenc...
Interview med blogkonkurr...
Football Manager Live rel...
Optakt til Blogkonkurrenc...
Undgå At Betale For Dyre ...
Blogkonkurrence-optakt2 09
Ansøgning til Crewet
Interview - Sunbao
Interview - Saviola
Velkommen tilbage, FMGround
Football Manager Live kan...

 Sider: [1] 2
32 Artikler i denne gruppe  - Optakt til blogkonkurrencen 2014
Forfatter   Magn
Dato   Onsdag d. 26 marts 2014 - 17:39
Overskrift   Optakt til blogkonkurrencen 2014
Bedømmelse   * * * * * * (1 Stemme)




Optakt til blogkonkurrencen anno 2014


Dem milde vinter er blevet afløst af foråret, og kalenderen viser snart april. På FmFreaks er april lig med blogkonkurrencen, som er sidens største årlige tilbagevendende begivenhed. Indtil videre er der 25 tilmeldt, hvilket er en smule lavere end sidste år, men der var desværre også en del blogs, der ikke nåede sig langt som håbet. Mange af deltagerne til årets blogkonkurrence har allerede brugt flere timer på at forberede sig, så de allerede har flere updates klar, når blogkonkurrencen bliver skudt i gang d. 1 april.

Kort om de forskellige blogs   
Indtil videre er der 24, der har tilmeldt sig blogkonkurrencen.
Darkalf (FC Midtjylland), Belthazor (Brøndby), Præludium (AaB), Medina (FC Vestsjælland) og Bünyamin (OB) har alle valgt, at deres blog skal foregå i det danske kongerige. Der er tre brugere i TripleX9 (Everton), McG (Leicester) og Giannis Antetokounmpo (Liverpool) som har valgt at være manager i en engelsk klub. The red (Valencia) og SirToby (Ath. Bilbao) skal skrive om deres oplevelser i det spanske. JakobE (Annecy FC) er den eneste, der har valgt at blogge om en fransk klub. Gungner (RB Leipzig), Highbury (TSV 1860 München) og Grün (Werder Bremen) har alle valgt at blogge om deres tyske eventyr. Italien er igen i år et meget populært land at blogge i, da Cesc (Inter), Adzke (Sassuolo) og Asrea (AS Roma) alle starter i støvlelandet. Rottenburg (Landskrona) og cNorly (Malmø) har begge valgt at finde inspiration til deres blog hos vores svenske naboer. Sidste års vinder Gemma (FC Dnipro Dnipropetrovsk) og Roche (Røde Stjerne) blogger som de eneste om et østeuropæisk hold. Wester har som den eneste valgt at starte som arbejdsløs. Til sidst forsøger Boerre sig med sit helt eget hold, som han selv laver, mens Tavares skal føre canadiske Toronto FC til succes.

Rundspørge hos deltagerne
Traditionen tro har vi interviewet alle deltagerne i år. Som sædvanlig blev der sendt nogle spørgsmål ud til deltagerne, som der i år har været meget flinke til at svare tilbage.

I år er der indtil videre ikke en eneste, som ikke har haft en blog kørende før, så vi må kunne forvente et højt niveau blandt alle deltagerne i år. The red der har holdt en lang pause med blogs i noget tid er nu tilbage på blogscenen.
”Jeg har tidligere blogget en hel del herinde på FmFreaks. Jeg har dog holdt en lang pause, da andre ting som uddannelse har taget meget af min tid. Jeg nyder dog at skrive blogs, og har derfor valgt nu at tage mig tiden til igen at fordybe mig og forsøge at producere noget læserne vil følge med i,” skriver the red.

Blogkonkurrencen er også kendt andre steder end på FmFreaks. Sidste års vinder Gemma havde hørt om konkurrencen inde på FMDanmark, og besluttede sig for at se, hvordan han ville klare det her på siden. Som de fleste nok ved, klarede han det ret godt, da han gik hen og vandt.

Det andet spørgsmål gik på, om bloggerne gjorde noget ekstra ud af deres blog, nu når det var blogkonkurrence. Et spørgsmål det har delt vandende, da halvdelen siger, at de gør mere ud af, og den anden halvdel gør som de plejer. En af dem der gør som han plejer, er Gungner.
”Jeg vil skrive bloggen som jeg plejer. Ikke noget ekstra mht grafik eller sprog. Jeg vil gøre det samme ud af denne blog som alle mine tidligere blogs, og håbe at det er nok,” skriver han.

TripleX9 er en af de bloggere, der gør lidt mere ud af det, nu når der er tale om blogscenens højdepunkt.
”Blogkonkurrencen er lidt ekstra cool, da der er så mange fede blogs på en gang, så det er klart, man nok anstrenger sig en smule ekstra. For nu når vi er ved det, så gør jeg sgu lidt ekstra ud af det. I en normal blog forbereder jeg absolut intet, men kører bare derudaf sammen med savet. Til blogkonkurrencen, der har jeg da helt sikkert tænkt mange tanker om hvordan og hvorledes, jeg skal gribe det hele an,” skriver han.

Gemma vil gerne gøre noget ekstra ud af det, men han er faktisk slet ikke begyndt endnu.
”Vi er 9-10 dage før og jeg har ikke skrevet ét ord endnu. Jeg har end ikke en idé. Jeg har bare valgt et hold for at være med. Jeg kan godt lide, at det er en konkurrence. Det gør, at der er lidt mere på spil. Jeg vil jo gerne blive ved med at have håneretten over Wester, så jeg bliver jo nødt til at steppe op til konkurrencen,” lyder det fra Gemma.

De fleste bloggere har lagt en strategi, for hvordan deres blog skal forløbe. Enkelte har dog ingen strategi overhovedet, og lader bare spillet bestemme, hvordan deres blog skal udforme sig. The red er en af dem, der har forberedt sig meget før blogkonkurrencen.
”Jeg starter med at forberede mig to uger før starten. Jeg forbereder mig ved at skrive updates og få styr på eventuel grafiske elementer der skal være i bloggen. Det er rart at have nogle updates liggende man kan tære på, hvis man render ind i en uge hvor man ikke har så meget tid til at skrive,” skriver han.

Der er mange, der gør en stor dyd at have forarbejdet til bloggen i orden. En af dem er Jakob E.
”Jeg laver meget research inden starten. Det giver mig et bedre udgangspunkt for at levere noget godt. Så jeg forbereder mig nok en del,” skriver han.

For mange deltagere er det ikke længden af deres save, de blogger om, der er det vigtigste. For nogle er det dog en nødvendighed, at det strækker sig over flere sæsoner. Belthazor regner umiddelbart med, at hans blog kommer til at vare mellem fire og fem sæsoner.

Nogle synes, at det skriftlige er det vigtigste ved en blog, mens grafikken spiller en stor rolle hos andre. Der er også nogle, der foretrækker, at spillet har et bestemt mål. Wester er en af dem, der er til lidt af hvert.
”Jeg kan lide mange forskellige blogs, men er ikke så glad for de blogs, hvor der er lange kampreferater og fokus på alle kampe. Synes det bliver en smule kedeligt. Men grundlæggende elsker jeg, når jeg kan se, at folk gør noget ud af det. Så gør det ikke så meget at deres grafik, historie eller skriftlige halter. Det er bare vigtigt de brænder for det,” skriver han.

Jakob E er fuldstændigt ligeglad med grafikken. For ham kommer det skriftlige altid i første række. Derudover er han stor fan af det utraditionelle med spændende vinkler og historier.

Sammenlagt er der blevet nævnt mere end ti brugere, som man tror kan gå hen og vinde det hele. En af dem der har valgt at halvgardere sig med et bud på vinderen, er Roche.
”Sidste års vinder, Gemma, må være favorit i år. Hans blog sidste år var søreme også imponerende, og han tager sejren, hvis han kan levere på samme niveau. Derudover har jeg høje forventninger til Adzke, JakobE og Daniel Nordentoft, hvis de kan få leveret et flot antal updates. SirToby og Wester kommer sandsynligvis også til at få en god håndfuld stemmer,” skriver han.

Grün halvgarderer sig ligesom Roche. Han har dog også meget store forventninger til Cesc efter hans tidligere blog om Shaktar Donetsk og Danmark. Derudover tilføjer han Præludium til en af dem, som man skal holde øje med.

Interview med den forsvarende mester
Tror du, du kan gentage sidste års store succes og vinde igen?
Umiddelbart så tror jeg altid på, at jeg kan vinde. Det skal jeg tænke, ellers gider jeg ikke deltage. Men jeg mangler stadig lidt en idé. Den har jeg ikke helt endnu og jeg har end ikke skrevet ét ord. Så man mærker da lidt presset, synes jeg.
Det er heldigvis heldigt, at der er kommet mange flere 'store' navne med i årets konkurrence, så jeg har slet ikke oplevet, at der var nogen favoritværdighed til mig i år. Det har gjort, at jeg ikke skulle koncentrere mig om, hvad andre forventer af mig. Det tror jeg også gør, at jeg kan skrive lige den historie, som jeg har lyst til.
Nu var der mange sidste år, som ikke var helt tilfreds med, at der gik længe inden, at jeg fik Football Manager med i min blog. Det tror jeg godt, kunne ende på samme måde igen i år. Men nu kender folk min skrivestil og blogstil, så de ved nok også, hvad de kan forvente sig. Det er i hvert fald ikke resultater i min blog, der interesserer mig. Derimod er det den gode historie.

Hvad mener du kendetegner en god blog?
Jeg synes uden tvivl, at historien er det vigtigste. Er det bare resultater og flot grafik, så gider jeg slet ikke læse det. Det bliver kedeligt, hvis det bare ender som en opremsning. For mig handler det om, at man kan fornemme miljøet, personerne og en udvikling. Det er med til at skabe en fed historie.
Dét, som kan få mig helt op at ringe er, hvis jeg selv føler, at jeg er en del af historien. Hvis jeg kan forestille mig, at det er mig selv, der netop har skrevet under på min første kontrakt som manager for eksempel. Jeg vil gerne, at historierne får en til at tænke lidt. Der må gerne være nogle overraskelser eller noget, som gør, at man husker historien. Det behøver ikke at være bundseriøst skrevet - det kan også være sjovt og vildt. Det kan jeg skam også godt lide.
Jeg gider bare ikke læse en blog, hvor der står: Så vandt jeg 2-1, 3-2 og så tabte jeg 0-1. Allerede der ville jeg lukke ned for bloggen og aldrig læse den igen. Det siger mig ikke en skid.

Hvem ser du som dine største konkurrenter?
Jeg synes generelt, at feltet ser stærkt ud i år. Men der er selvfølgelig altid nogle navne, som der står frem som gode skribenter. Jeg synes, at JakobE var rigtig god sidste år og havde gang i en fantastisk historie, som havde alt det, jeg gerne så i en blog. Så mon ikke, at han er god igen i år? Det forventer jeg i hvert fald.
Der er jo også en som Adzke, der bare skriver fremragende og har et virkelig godt og veludviklet sprog. Hvis bloggen bliver gennemført, så er jeg ikke i tvivl om, at Adzke nok skal vinde det hele. Jeg kan se, at han har valgt Italien, og jeg ved, at han er på hjemmebane i det italienske. Så det skal nok blive godt!
Jeg kender ikke rigtig så mange af de andre deltagere, men jeg ved at Giannis Antetokounmpo har lavet en blog eller to, som jeg synes var god. Og Wester skal der nok være en hel masse, som er vild med. Det plejer i jo, selvom det ligger langt væk fra, hvordan jeg ville skrive. Og hvad jeg egentlig synes er interessant. Man kan dog mærke passionen for teksten, og det synes jeg er vigtigt.

Hvorfor har du igen valgt en klub, som ikke spiller i et af de store fodboldlande?
Jeg vælger altid en klub, som de færreste nok har et forhold til. Det skyldes, at jeg gerne vil lave en blog, hvor man ikke tænker på, hvilke spillere der er og hvordan resultaterne er. Jeg gider ikke gå op i mesterskaber, trofæer og Champions League-deltagelse. Det gør jeg selvfølgelig, hvis jeg spiller et normalt save, men i blogs vælger jeg ofte lande, hvor jeg synes, at man kan få en fed historie.
Sidste år var det Columbia i den næstbedste række. Det var nok de færreste, der vidste, hvad klubben overhovedet hed og det havde jeg det fantastisk med. Der blev FM bare et supplement til min historie og sådan vil jeg gerne have, at det bliver igen. Det kan godt være, at Dnipro er en væsentlig større klub og har et par gode spillere, men jeg tror ikke, at der er én, som kan sige, at vedkommende har fulgt nøje med i ukrainsk fodbold i en årrække.

Det hele skal bare være en oplevelse for både mig og læserne. Jeg ved intet om klubben, I ved nok heller ikke så meget om klubben. Det skal nok blive en sjov rejse i det ukrainske.

Har du en sidste ting, du gerne vil sige til de andre bloggere?
Lad os få en fed konkurrence og få en masse fede blogs! Hej.

Det var alt for denne gang. God blogkonkurrence til alle!

//Magn


Tirsdag d. 22 marts 2016 ~ Interview med blogmesteren 2015
Onsdag d. 26 marts 2014 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2014
Torsdag d. 09 januar 2014 ~ FmFreaks Års Awards 2013
Søndag d. 15 december 2013 ~ FmFreaks' 10-års fødselsdagsartikel
Torsdag d. 25 april 2013 ~ Referat fra crew- og vennetræf, 20. april 2013
Mandag d. 25 marts 2013 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2013
Lørdag d. 16 februar 2013 ~ Oddssektionen - Tallene bag tallene
Tirsdag d. 27 marts 2012 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2012
Søndag d. 27 marts 2011 ~ Fra en bloggers vinkel
Mandag d. 21 marts 2011 ~ Optakt til blogkonkurrencen 2011
Onsdag d. 21 april 2010 ~ Interview med blogkonkurrence deltagerne anno 2010
Søndag d. 28 marts 2010 ~ Football Manager Live relaunch
Mandag d. 15 marts 2010 ~ Optakt til Blogkonkurrencen 2010
Fredag d. 07 august 2009 ~ Undgå At Betale For Dyre Lønninger
Tirsdag d. 24 marts 2009 ~ Blogkonkurrence-optakt2 09
Søndag d. 01 marts 2009 ~ Ansøgning til Crewet
Mandag d. 15 december 2008 ~ Interview - Sunbao
Mandag d. 15 december 2008 ~ Interview - Saviola
Lørdag d. 13 september 2008 ~ Velkommen tilbage, FMGround
Torsdag d. 21 august 2008 ~ Football Manager Live kan nu forudbestilles

 Sider: [1] 2
(Denne artikel er vist 1268 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010