home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 938 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 - FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Goodbye FM10
Chile - The Golden Genera...
Copa America - Talentmass...
6:37 - Hvad skal man give...
Omvæltningen
Interview med Michael Rüsz
Preview af FM 2010

 Sider: [1]
7 Artikler i denne gruppe  - Goodbye FM10
Forfatter   NicklasJakobsen
Dato   Fredag d. 29 oktober 2010 - 15:31
Overskrift   Goodbye FM10
Bedømmelse   * * * * * * (8 Stemmer)



Demoen til FM11 er blevet tilgængelig, og inden vi får set os om, står selve spillet forrest på hylderne i enhver spilbutik med respekt for sig selv. Med andre ord er FM10 efterhånden på vej i graven, men inden vi synger den sidste salme, skal vi lige se tilbage på året, der gik – såvel i selve spillet som her på siden.

30. oktober 2009 var erklæret international pjækkedag, eftersom det var denne dato, spillet blev udgivet. Mange forventningsfulde fans af spillet kunne denne dag gå ud til deres postkasse og hente et eksemplar af FM10 for efterfølgende at storme ind til computeren for at blive den nye manager i yndlingsklubben. Første mindre udfordring på vej mod pokalerne var et helt nyt og mere brugervenligt skin. Når man havde vænnet sig til dette, kunne man glæde sig over nye features som f.eks. muligheden for at give instruktioner fra sidelinjen.

Undertegnede startede FM10-karrieren i England med nyrige Notts County, som blev ført fra Coca Cola League 2 til triumfer på såvel nationalt som internationalt plan. Coca Cola League 2 er som bekendt den fjerde bedste engelske række. En splinterny feature i FM10 åbnede dog op for at man kunne spille i meget lavere ligaer, hvis det var det, man havde lyst til. Sports Interactive var nemlig kommet på den idé, at det skulle være muligt at oprette hele ligasystemer via editoren. Denne nye feature vakte stor glæde, ikke mindst hos LLM-fanatikerne.

Her på FmFreaks.dk har især én bruger formået at udnytte denne nye feature til fulde. Brugeren Nickmik valgte ganske enkelt at starte et spil op med Level 10-klubben East Cowes Vics. Med en god portion tålmodighed og masser af managerevner har Nickmik på fornemste vis ført Vics helt til verdenstoppen, hvor klubben har hørt til de sidste par årtier nu, hvor datoen i spillet siger juli 2059. Denne dato markerer desuden en utrolig milepæl, idet Nickmik nu har siddet i managersædet i vanvittige 50 år, og dermed får han Sir Alex Ferguson til at ligne en skoledreng. Læs meget mere om dette spændende spil her. I foråret startede en ny trend op på siden. Der var tale om en helt ny måde at spille FM på. Et save gik simpelthen på skift mellem de deltagende brugere for hver sæson, der gik. Et såkaldt videregivende spil blev startet op med både Leeds United, Queens Park, Bury og Paris FC – førstnævnte med mest succes. Klublegenden Nigel Martyn førte således Leeds United tilbage til tidligere tiders storhed med hjælp fra stjerner som Akinfeev, Lyons og Lukaku. Læs meget mere her.

I, kære brugere, har altid været ivrige efter at få respons, når I har opbygget et spændende hold eller har hentet et ungt talent til klubben i håb, om at han i fremtiden bliver den nye, store stjerne. Tråde som ”Rate mit hold” og ”Rate mit talent” har derfor igen i år været rigtig populære. En ny tråd, som er meget lig de førnævnte, er tråden ”Hvordan skal jeg bruge ham”. Denne tråd er en direkte konsekvens af endnu en ny feature, som blev tilføjet i FM10. Nu skulle spillerne nemlig ikke alene tildeles en position, men således også en rolle alt efter, hvordan man ville have ham til at agere på banen. Og ikke nok med det. Han skulle også tildeles en pligt, alt efter om han skulle koncentrere sig defensivt eller offensivt. Alt dette har brugerne i løbet af det forgangne managerår hjulpet hinanden med at indstille i føromtalte nye tråd. En speciel bruger har sågar specialiseret sig i at lave udregninger over, hvordan man bedst udnytter sin spillers spidskompetencer, eller hvordan man bedst træner sin guldfugl. Det er selvfølgelig månedens bruger i september, Dexter.

Blogsektionen på siden har det forgangne år været hjemsted for mange lystskribenter. Mange skriveglade brugere har således forsøgt at forføre medfreaks gennem flot grafik og farverigt sprog. Alt dette kulminerede naturligvis i den årlige blogkonkurrence, hvor intet mindre end 34 brugere spenderede april måned foran tasterne i et forsøg på at opnå den hæder, det er at kunne kalde sig årets blogmester. NicklasJakobsen blev brugeren, som i sidste ende løb af med titlen samt den fine præmie for hans flotte blog ”La maggica”, som omhandlede Roms stolthed, AS Roma. Desværre forsvandt denne blog under vores crash. Sidenhen er Nicklas blevet optaget i crewet, hvilket jo er dejligt for os alle, for nu bruger han sin tid på at skrive spændende artikler som f.eks. denne om det brasilianske stortalent, Neymar.

Det var lidt om året, der gik. Det var et godt år. Nu hvor vi har taget endeligt afsked med vores kære ven, FM10, er der blot tilbage at vente på udgivelsen af FM11. Ventetiden kan du jo passende bruge til at smugkigge lidt på nogle af de spændende nye features, som er kommet med i det nye spil. Dette gør du selvfølgelig i FM11-demoen, som du kan finde et downloadlink til i denne nyhed. Hvis du ikke har anskaffet dig spillet, så kig i denne nyhed.

Skrevet af: muten.


Fredag d. 29 oktober 2010 ~ Goodbye FM10
Fredag d. 24 september 2010 ~ Chile - The Golden Generation
Fredag d. 12 marts 2010 ~ Copa America - Talentmassen i Sydamerika
Onsdag d. 27 januar 2010 ~ 6:37 - Hvad skal man give sig til?
Mandag d. 18 januar 2010 ~ Omvæltningen
Fredag d. 18 december 2009 ~ Interview med Michael Rüsz
Fredag d. 11 september 2009 ~ Preview af FM 2010

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 3796 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010