home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23335
  0 Brugere, 544 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: juli000
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 - Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Optakt til Blogkonkurrenc...
Tilbage til skriveriet
Football Manager 2008 int...
Er Championship Manager f...
Sites og deres strategier
Jagten på FM og Livets Me...
Den grimme ælling...
CMwho.dk & CM-Revolution.dk
FmFreaks.dk – en tidsrøve...
SIGames opkøbt af SEGA
FM-scenen part 1
Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
32 Artikler i denne gruppe  - FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Forfatter   United-styrer
Dato   Onsdag d. 03 maj 2006 - 17:50
Overskrift   FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Bedømmelse   * * * * * * (8 Stemmer)


Ovenstående titel kan muligvis lyde bekendt for dig, og gør den det, er det intet under. Der var nemlig for ganske kort tid siden en tråd på forsiden med dette navn. Tråden omhandlede et herfra unavngivet crewmedlem, om end du sikkert er udmærket klar over, hvem der er snak om. Denne person havde, da tråden blev oprettet, brugt 62 dage, to timer og 54 minutter af sidens levetid herinde, hvilket svarede til, at han fra siden blev oprettet, og til tråden blev oprettet, havde brugt 28 % af sit liv i den rum tid på FmFreaks.dk. Det er lang tid, det er rigtig lang tid endda, men nu skal jeg jo ikke sidde her og spille hellig eller stemple andre, da jeg ikke ligefrem er meget bedre selv. 265 timer og 47 minutter står tælleren på, netop som jeg skriver dette. Uanset hvor simpelt det end måtte være, orker jeg ikke at udregne det præcise tal lige nu, men det er lige omkring 11 dage, hvilket også må siges at være lang tid. Disse konstateringer sætter tankerne i gang i hjernen: ”Kunne jeg have omsat denne tid til noget, der fra nogens synspunkt ville være mere hensigtsfuldt?”, ”hvad i alverden er det, jeg har gang i?”, og ”hvorfor bruger jeg dog så megen tid herinde?”. Til det første er svaret vel oplagt: JA! Nummer to er til gengæld ganske umulig at svare på, mens det er det tredje, jeg vil grave lidt dybere i. Der er efterhånden skrevet spalte op og spalte ned omkring, hvorfor vi alle holder så meget af Football Manager 2006, men ikke i samme omfang hvorfor vi holder så meget af FM-scenen. Ret mig, hvis jeg tager fejl, men det er ikke mit indtryk, at dette er noget, folk tænker særligt over, det hører sig ligesom bare til. Jeg kunne have brugt de famøse 11 dage på at spille Football Manager i stedet for at debattere det. Jeg kunne have brugt de 11 dage på at dyrke sport, hvilket mit krop nok ville have sat mere pris på. Jeg kunne også have brugt de 11 dage på at læse frem til eksaminerne, som jeg skal i gang med ganske snart, en løsning mine lærere sikkert ville elske, men der må jeg trods alt favorisere FmFreaks. Ja, jeg kunne have brugt tiden på alverdens forskellige ting. Jeg kunne have udviklet en revolutionerende medicinsk kur, jeg kunne have øvet mig i cirkusartisteri, og jeg kunne have lavet en frygtelig masse andre ting, men jeg valgte FmFreaks. Det kan der være forskellige grunde til, og det bunder naturligvis i interessen for både Football Manager og i høj grad også fodbold rent generelt, men for at dette ikke skal blive alt for kort, så lad os se på, hvad denne side helt præcist indeholder. Der er en fin forside, som præges af en afstemning, nyheder og et forum. Hvis man anstrenger sig ved at kigge rundt i menuerne, ser man ved den første, FMFreaks, præcist det samme, nyheder og forum. Går vi lidt videre, finder vi mit eget område, artikler og guides, mens vi stopper rundturen ved downloads. Det er altså primært i disse ting, grunden til at næsten 4.000 personer har besluttet sig for at oprette en bruger på denne side. Det ligger op til undren over, hvorfor netop disse ting er i stand til at tiltrække lidt under 0,1 % af Danmarks befolkning til siden. Denne undren kan føre til en mere omfangsrig analyse, som jeg her vil forsøge at stå for. Lad os komme i gang med det første punkt på min dagsorden, nyhederne…

De er til for at informere, for at fortælle hvad der sker, og hvad der ikke sker. De er til for at danne overblik på en nem måde. Nyheder er aktuelle, fordi det er nyt. Alle ønsker at vide, hvad der sker rundt omkring i verden eller i dette tilfælde på siden, hvilket desuden ligger grundlaget for, at TV2 og DR1 tiltrækker bare lidt mere end 0,1 % af Danmarks befolkning med deres nyhedsudsendelser. Desværre kan de ikke servere andet end dårligt nyt, hvorfor det også overrasker mig, at deres nyheder kan tiltrække flere end de, der vises på FmFreaks.dk. For her er der jo flere positive end negative nyheder, men muligvis kan det faktum, at DR1 og TV2 tiltrækker en større procentdel af befolkningen skyldes, at folk finder det nemmere bare at kaste sig i sofaen og tænde for flimmeren end at tage plads i kontorstolen og finde vej til denne side. En anden grund kan være, at DR1 og TV2 har en lidt mere vidtrækkende målgruppe, hvilket sandsynligvis er den mest troværdige grund. Men lad os straks gå videre til, alt dette omhandler, lad os kigge lidt på seneste nyt fra FmFreaks. I de seneste ti nyheder er der seks gange blevet præsenteret noget nyt litteratur, hvilket der skal meget mere om senere. Udover det er der jo som bekendt kommet en helt ny forside inden for den seneste periode, hvilket også fremgår i en af nyhederne. En nyhed handler om odds til Champions League-kampen mellem AC Milan og F.C. Barcelona, mens en anden er information omkring VM-netspillet den 16. april. Med det mangler vi kun en nyhed, og den informerer om nyt grafik. Altså ikke en negativ nyhed, men alt i alt er det vel næppe nyhederne, der tiltrækker folk. De er snarere til at informere om netop de ting, som tiltrækker, lokker og frister. Og så er det, så vidt jeg umiddelbart kan tænke mig til, vistnok et godt tidspunkt at springe til næste punkt.

Hvis vi bare skulle følge rækkefølgen i menuerne øverst, så skulle jeg nu gå videre til forummet, men siden dette for mig at se er det største af alle punkter, så gemmer vi det bedste eller i hvert fald længste til sidst. Og så kan man overveje, hvad vi nu skal gå over til. Lad os først kigge på downloads, da dette er en tiltrækker af rang. Football Manager 2006 er allerede fra begyndelsen et godt spil, men der er så meget i det, så snart man henter nogle af de mange ting, der er at hente. Den absolut essentielle fil som alle må og skal have, er naturligvis patchen, hvoraf den nyeste går under kodenavnet 6.0.3. De talrige fejl dette vidunder råder bod på, er ikke så lidt behagelige at få styr over. Andet lir der kan hentes er blandt andet opdateringer, så alle spillere bliver flyttet til de klubber, de hører til i. Derudover er der en sørens masse grafik til spillet for eksempel skins, billeder til spillerne, logoer og andet godt. Det udskældte FMScout, andre editors og så videre. Jeg kunne blive ved, men det synes jeg ikke, der er den helt store årsag til at gøre, men hvad betyder downloads for den enorme mængde tid, jeg og flere andre bruger herinde? Det betyder formentlig en del, og mange opretter sin konto blot for at få hentet noget af alt dette lir. Personligt må jeg indrømme, at jeg ikke er storforbruger af alt dette. Bevares, jeg henter et skin, hvis jeg virkelig synes, det er fedt, og desuden henter jeg ofte grafikpakkerne, men ellers er det fra min side begrænset, hvad det bliver til. Dog kan det konstateres ved at skue de forskellige downloads en anelse, at der er rigtig, rigtig mange, der har benyttet sig af den sektion, så konklusionen kan kun være, at denne frister voldsomt, hvilket i og for sig intet under er, da alle naturligvis ønsker at gøre sit spil så godt og attraktivt, som det overhovedet er muligt.

Vi går videre i systemet, og eftersom jeg har lovet mig selv, at jeg ville gemme forummet til sidst, må det nødvendigvis være litteraturen, der skal trædes på. Og dermed nåede vi til mit område, artikler og guides, hurra! Nå, hvad kan vi så lære af dem? Tja, det er vel begrænset, hvad vi kan lære af artikler. Guides derimod kan naturligvis bruges til alle mulige forskellige ting, så vi alle kan blive bedre managers, men når alt kommer til alt, er artikler vel mest til for at sætte gang i tankerne og for at underholde. Jeg ville gerne fortsætte i en uendelighed, men hvad mere er der i grunden at sige? Ikke det store så vidt jeg kan tænke mig til. Og dermed skal vi nok engang til den store menneskelige analyse, som I alle har ventet med iver på, der skal fortælle os, hvor stor en del af æren for folks forbrug af denne side litteraturen kan tilskrives. Jeg ved det ikke, som Poul Nyrup havde sagt det. For jeg kan af naturlige grunde ikke give jer facit på livet, og derved fortælle jer præcist, hvorfor I og jeg bruger tid herinde, men artiklerne er ikke det, der trækker folk til. Nej, for artikler kan jo i realiteten læses uden at være logget ind, men artiklerne er derimod gedigne tidsrøvere, da de to, tre, fire, fem eller hvor mange sider de end fylder i Word, tager tid at læse, det gør de unægtelig, hvilket jeg selv flere gange har erfaret. Såfremt man er logget ind, når man læser guides og artikler, så er de ganske effektive midler til at få sin ”Tid online” til at stige. Med det nåede vi vist til vejs ende med endnu et punkt, hvilket nu efterlader os med den sidste, store del, forummet…

Vi mennesker elsker at snakke sammen. Vi elsker at diskutere alt, hvad der sker og give vore egne meninger og holdninger. Det kan være om politik, det kan være om fugleinfluenza, det kan være om planter, om fjernsynet, om sport eller om Football Manager. Vi kan diskutere med næsten alle. Om maden med familien, om weekendens druktur med vennerne, om strikning med mormor, men derimod er det ikke hamrende spændende at diskutere sin hobby med en, som intet aner om den hobby. Der er ikke svært at finde en at diskutere med, når emnet hedder fodbold, for det er vel omtrent 80 % af alle mænd, der til en vis grad interesserer sig for fodbold. Vi bliver næsten født og opfordret med denne sport, da det er Danmarks nationalsport. Tænk at noget sådant overhovedet behøver at blive fastslået, det burde være op til den enkelte at bestemme, hvilken sport de vil dyrke. Så længe Danmarks nationalsport ikke er curling, cricket, vandpolo eller ting i den dur, kan jeg dog leve med det, da jeg deler nationens interesse i fodbold. Om dette er fordi, jeg er vokset op med det, eller om det skyldes, at det lige fra min fødsel har været min skæbne, at skulle være fodboldinteresseret, det ved jeg ikke, og det betyder heller intet. Det der til gengæld betyder noget, er, at det ikke er helt så nemt at finde en at diskutere med, når emnet hedder Football Manager. Ikke nok med at der er en del færre, der kender noget til spillet, end der er folk, der elsker fodbold, så er computerspil jo også ”noget underligt noget” og dermed ikke noget, folk ønsker at beskæftige sig med. I mangel på diskussionspartnere kan man så passende lede andetsteds, og her kommer nettet en til gode. Her kan man, gemt bag sit skærm, finde en masse folk, der har samme interesse som en selv og aldrig er bange for en diskussion. For at det ikke skulle være nok, kan du tilmed skjule dine meninger og holdninger bag et kælenavn, hvis du skulle være rad for folkets reaktioner. Apropos kælenavn så finder man en del spændende navne rundt omkring, nogen mere opfindsomme end andre. Nogle vælger sit navn eller kælenavn i den virkelige verden, andre erklærer sin kærlighed til sin(e) klub(ber), mens andre bare skriver noget gejl. Mit eget kommenterer vi ikke. Men på ny over til forummet, og denne gang mere fokuseret på diskussionerne og folks væremåde i disse. Både i FmFreaks’, men så sandelig også i mange, mange andre fora, fylder fodbold en ganske stor del, og disse trækker også en del i mig selv af en eller anden mystisk grund. Helt mystisk er den dog næppe, da fodbold fylder mere af min interesse, end FM gør. Ser vi på top ti sektioner, så ligger fodboldforummet også nummer to kun overhalet af baren. Meget mere kan der egentlig ikke konkluderes og spekuleres over fodboldforummet, så lad os i stedet hoppe over til det forum, det førte os hen til, baren. Det er altså her, at alt andet end FmFreaks-, FM- eller fodboldrelaterede snaksaligheder går ind under. Nogle vil måske kalde det et spamforum, og ganske rigtigt kan tråde som ordlege af nogle stræbere ses som excellente muligheder for at tilsætte nogle ekstra indlæg ind på kontoen, men det er vist de færreste, der besidder den tankegang. Selv når jeg snart de 700 indlæg (yes!), og ser man på statistikken over mit vigør i forummet, viser det sig, som jeg havde forudset, at fodboldforummet er min foretrukne legeplads. Lige omtrent 200 indlæg er kastet ind i den kategori, mens blogs kommer ind på en fornem sølvmedaljeplacerin g. I øvrigt er størstedelen af mine indlæg produceret mellem 19 og 20, hvis det mod forventning skulle have interesse… Er der meget mere at sige omkring forummet? Jeg tror det ikke. Man kunne starte et eksperiment, hvor man forsøger at analysere folks adfærd ud fra deres ageren på forummet, men kan man overhovedet det? Det tror jeg heller ikke, og i øvrigt er det ikke videre interessant. Det, der dog stadig resterer at blive sagt, er, at forummet og fora i det hele taget er den største folkemagnet for sider på internettet. Det er ikke noget, jeg ved, det er noget, jeg tror, og jeg kan sagtens tage fejl, det gør jeg såmænd temmelig ofte, men føler mig dog forholdsvis overbevist denne gang, hvilket dog ej heller er nogen statsgaranti. Uanset om jeg har ret eller ej, så er forummet hvis ikke den vigtigste så i hvert fald en af de vigtigste grund til, at du og jeg benytter denne og mange andre sider.

Så er det vist ved at være på tide at runde alt det her af. Har vi lært noget af det her? Ikke så meget vi ikke vidste på forhånd, men lidt er det da muligvis blevet til. Svaret på hvorfor JosepGuardiola (hov nu sagde jeg det) og undertegnede har brugt så lang tid herinde, fik vi vist aldrig helt præcist, men et praj i den rigtige retning har vi da fået, sådan da. Fortsat god færd på FmFreaks, nu vil jeg lade min onlinetid stige…


Onsdag d. 30 april 2008 ~ Optakt til Blogkonkurrencen anno 2008
Søndag d. 02 december 2007 ~ Tilbage til skriveriet
Torsdag d. 09 august 2007 ~ Football Manager 2008 interview af TVG
Lørdag d. 02 juni 2007 ~ Er Championship Manager farligt?
Søndag d. 31 december 2006 ~ Sites og deres strategier
Søndag d. 23 juli 2006 ~ Jagten på FM og Livets Mening – Del 4
Torsdag d. 06 juli 2006 ~ Den grimme ælling...
Torsdag d. 22 juni 2006 ~ CMwho.dk & CM-Revolution.dk
Onsdag d. 03 maj 2006 ~ FmFreaks.dk – en tidsrøver af dimensioner
Tirsdag d. 04 april 2006 ~ SIGames opkøbt af SEGA
Lørdag d. 24 december 2005 ~ FM-scenen part 1
Torsdag d. 03 november 2005 ~ Miles Jacobsen Interview

 Sider: 1 [2]
(Denne artikel er vist 1183 gange)

Kommentarer til denne artikel (3)

Log ind for at kommentere denne artikel

Acido
06 maj 2006
16:22

  smukt :D

 
wirenfeldt
04 maj 2006
12:08

  Haha, aaalt for sjov artikel :)

 
KF
03 maj 2006
23:54

  Jeg burde have taget patent på den overskrift!! ;)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010