home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:35:20 Broen13 Blogkonkur... [13] Journeyman - Son ...
I dag kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
I går kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I går kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23301
  1 Bruger, 342 Gæster Online.

Indlæg: 1132739 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 - FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Mulighederne i FM
Superligaen
FM - Summer edition!
West Ham-scenarie
Bedste CM/FM-spillere i d...
Bedste CM-/FM-spillere i ...
Jagten på FM og Livets me...
Football Manager 2007 Anm...
Football Manager 2007 Pre...
Football Manager 2007 – f...
Forventninger til Footbal...

 Sider: [1]
11 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2007 Preview
Forfatter   Sunbao
Dato   Mandag d. 18 september 2006 - 17:40
Overskrift   Football Manager 2007 Preview
Bedømmelse   * * * * * * (37 Stemmer)



Det var med store forventninger, og en lille smule frygt at jeg for efterhånden langtid siden fik den første smagsprøve på den kommende version af vores alle sammens spil udleveret, der var tale om en beta version begrænset til 6 måneder i de engelske divisioner.
Frygten blev for at sige det mildt meget hurtigt gjort til skamme, og derfor har jeg med sindsro kunne se frem til at skulle skrive dette preview af spillet.

Previewet er skrevet ud fra en fuld version af spillet uden nogen former for begrænsninger.
Versionen er fra midten af august.

Som nogle af jer måske har læst i Miles blog, har det gennemgående tema for denne version af spillet været brugervenlighed, brugervenlighed & brugervenlighed.

Det første indtryk

Det første man falder over er uundgåeligt det nye sprøde og særdeles brugervenlige skin, som Ter & resten af sigames grafiske team har udviklet. Det er for at sige det mildt udformet så smukt at man på det nærmest kan høre englene synge. Jeg vil nærmest påstå at det ikke kan gøres bedre, men lur mig om Ter & hans hårdarbejdende crew ikke allerede til næste år gør førnævnte påstand til skamme.

I preferences menuen falder jeg over en feature som jeg er sikker på vil vække stor jubel rundt omkring i de danske hjem, man har nemlig fra sigames side gjort det muligt at opsætte sine egne genvejstaster, så er du ikke tilfreds med at mellemrumstasten fungere som continue knap har du nu mulighed for selv at angive hvilken tast du foretrækker til dette. En anden smart tilføjelse til navigationen i spillet, er at det nu er muligt at lave bookmarks.

Det første håndsindtryk man får af spillet efter at havde løbet menuer og alle tænkelige funktioner igennem er at, man sidder med et spil der allerede nu længe før udgivelsen er skruet særdeles godt sammen, brugervenligheden har som tidligere nævnt været i højsæde. Hvilket man i allerhøjeste grad også kan se og føle når man let og elegant navigere rundt i de forskellige hjørner af spillet, imponerende sigames, ganske simpelt imponerende!


Farmerklubber

Som så mange andre har en af de features jeg har set mest frem til, været farmer klubber, men lad os få det sagt med det samme, det er en fin funktion men brugbarheden er ikke specielt stor.

Det man kan med farmer klubber er ganske simpelt at sende spillere til dem så måske kan udvikle sig den vej igennem. I nogen tilfælde kan man også få retten til at klubben skal sælge deres spillere til en, såfremt ens bud matcher et andet indkommet og accepteret bud.

Men ærligtalt det er ikke noget man bruger ret tit, jeg har i alt fald endnu ikke haft nogen nytte, af mine farmerklubber.

Dog har jeg gemt den bedste ting ved farmer klubberne til sidst. For der er lige en ting de er særdeles nyttige til. For det forholder sig nemlig således at man godt kan købe ikke eu spillere der ikke kan få arbejdstilladelse, de kan så bare ikke spille for en.

Men her er det så at vores kære farmer klubber kommer ind i billedet man kan nemlig sende sine ikke eu spillere på lån til sin farmer klub med det formål at anskaffe ham et eu pas. Det kræver dog at man har fået sig en farmer klub i et eu land hvor dette går hurtigt, for hvem gider vente syv år på at ens nye stjerne får eu pas i Danmark.
 



Bestyrelseslokalet

Før i tiden var bestyrelsens indflydelse på ens spil meget begrænset, de kunne fyrer en også var det sådan set også det, men de seneste par versioner er der kommet mere og mere kød på denne del af spillet.
Denne version er ingen undtagelse, faktisk er der i år kommet så mange nye ting med at dette afsnit meget vel kan gå hen og blive det længste i dette preview.

Bestyrelsen kommer i denne version nemlig til at bestemme mere end nogensinde før.
Før i tiden kunne man blot sende sine scouts ud til alle verdenshjørner, hvor de så hurtigt og nemt fandt klassespillere til en, sådan forholder det sig ikke længere bestyrelsen sætter nemlig begrænsninger på hvor de vil betale scout rejser til, i Tottenham er der ingen begrænsninger, men i fks. Brøndby må du kun sende dine scouts til andre Europæiske lande.

En anden og langt vigtigere ting som boardet nu har indflydelse på, er spillersalg bestyrelsen kan nemlig gå ind og acceptere et offer de mener, er for godt til at afslå over hovedet på en.
Nu er der med garanti nogen der sidder og bander og svovler over dette, men da FM skal være realistisk så er det en naturlig udvikling.

Jeg nævnte farmerklubber før, og nu kommer jeg så lige ind på dem igen for en kort bemærkning.
Det forholder sig nemlig således at bestyrelsen egenhændigt bestemmer om klubben har behov for at få farmer klubber, eller om de selv skal være farmer klub for den sags skyld.
Går de ind for at klubben skal søge efter en af delene, kan du få dem til at komme med et par forslag til mulige farmerklubber som du som manager så kan vælge imellem.

Allerede nu tegner der sig et billede af at bestyrelsen har fået et meget større indpas i spillet, men det slutter langt fra her der er nemlig flere nye ting i denne afdeling.

Bestyrelsesformande n er nemlig blevet vagt til live, han er nemlig ikke mere blot en person der bare er der. Han har nu stor indflydelse på klubben, da han hvis han fks. mister interessen for klubben, eller løber tør for penge kan sætte klubben til salg. Hvem kan så købe klubben sidder du sikkert og tænker nu ? Jamen der er et par mulige købere, enten kan det være en support klub der spæder pengene sammen og køber deres højt elskede klub, eller også kan det være en kynisk forretningsmand der kommer ind og tror han kan score kassen på at eje klubben.

Et sådanne ejerskifte kan få store konsekvenser for ens træner liv i klubben, allerede ved de indledende samtaler om et salg, bliver køb og salg suspenderet.

Når et ejerskifte måske endeligt falder på plads, kan der ske drastiske ændringer i klubben både til den gode og den dårlige side.
Den nye bestyrelse kan fks. Smide en stor check til indkøb i hovedet på en, men de kan også vælge at smide en på porten, da de har deres egen mand til jobbet med sig.

Der er lige yderligere to nye ting i denne sektion, den første er at bestyrelsen nu også kan begrænse antallet af staff i klubben, så man kan nu ikke længere blot hyre alle de scouts og coaches man ønsker.
Den sidste nye ting jeg vil nævne er at det nu langt om længe er muligt for klubberne at bygge et nyt stadion, men det kræver at pengene er til rådighed og at det lokale byråd gir tilladelse til ens planer.


Scouting

Så kommer vi til det område som har ændret sig mest af alle, ja hele scouting funktionen er rent faktisk blevet kodet på ny, fra bunden af. Det er den blevet fordi den på ingen måde har været speciel realistisk før i tiden.

Førhen var det meget simpelt, du scoutede en gang, også fik du ellers nogle ubrugelige oplysninger om ham som du allerede kendte, samt et antal stjerner, dette er heldigvis slut nu!

I denne ny version af spillet får man ganske vidst stadig et antal stjerner sat på spilleren, men samtidig får man en fyldestgørende rapport om spilleren. Som blandt andet indeholder oplysninger der tidligere har været skjult for os, så som informationer om spillerens tilfredshed i klubben, personligheds informationer, hvad pris du må forvente at betale for spilleren samt om spilleren overhovedet vil være interesseret i at komme til din klub.

Ud over den scouting del som vi har været bekendt med før i tiden, har scouting funktionen også fået en helt ny del, nemlig en vidensbase. Det er nemlig ikke længere nok blot at sende en tilfældig scout til et vilkårligt land, for det får man sandt at sige ikke ret meget ud af, hvis han ikke i forvejen har kendskab til landet han skal scoute i. Selvfølgelig kan det lade sig gøre for ens scout at scoute et land han intet kendskab har til, men det vil klart være at fortrække at sende en med kendskabet i orden af sted, da han kan fuldføre jobbet langt hurtigere.

Scouting af en kommende modstander har i den grad også fået et stort løft, man får blandt andet at vide hvad taktik de må formodes at stille op med mod en, samt hvad taktik de normalt brugere.


Player Interaction

Sidste år fik vi manager interaction, i år får vi så player interaction, og det er ikke blot dine egne spillere du kan tale med, men rent faktisk samtlige spillere i spillet.
Samtalerne kan foregå både gennem medierne og ansigt til ansigt, så det er endnu en helt ny dimension til vores elskede spil.

Mulighederne er mange, du kan foreslå dem en pæn bunke til, for eksempel kan spørge sine egne om fks følgende ting: om de kan foreslå en ny spiller eller træner til holdet, om de vil være mentor for en af klubbens unge spillere. Mulighederne er mange, både når det kommer til samtaler med sine egne spillere, men så sandelig også når det kommer til samtaler med spillere man ikke selv har på kontrakt.

Men det er ikke så rosenrødt som det lyder, for alt efter spillerens personlighed kan samtaler med spillerne få stor betydning for deres moral. Taler du for meget med en spiller fra en anden klub kan du ødelægge forholdet til deres træner, så det gælder om at være påpasselig, men det nytter dog heller ikke blot at ignorer funktionen da dette også kan føre til utilfredshed hos spillerne.


Alt det andet

Det var så en gennemgang af de mest fremtrædende nye features i Football Manager 2007, men blot et fåtal af alle de nye features som dette revolutionerende spil indeholder, jeg vil lade jer selv opdage de fleste af dem jeg ikke allerede har nævnt, men kan dog ikke helt dy mig for at skrive lidt om de mest fremtrædende af de tilbageværende.

Medie delen har fået en del nye tilføjelser, du kan blandt andet komme ud for at spillernes agenter laver falske transfer rygter som i værste fald kan skabe uro i ens trup. Man kan ligeledes komme ud for at afgivende bud bliver lækket at både klubber og agenter. Så dit store scoop kan pludseligt blive offentligkendt og transferen kan derfor meget vel falde til jorden da der kan komme andre og byde over en.

Det er langt om længe igen blevet muligt at kommentere kontroversielle dommerkendelser, både en selv som manager, og ens spillere kan kritisere en dommerkendelse.
Men man skal bestemt ikke klage blot for at klage, for man kan blive straffet med alt fra en påtale til karantæne. Man har også mulighed for at rose dommeren, hvis man mener han har dømt rigtig en kontroversiel kendelse, men det nytter heller ikke her blot at rose for at rose, for både ros og kritik kan have indvirkning på spillerne der har været indblandet i hændelsen, vælger du at støtte dommeren frem for din egen spiller kan spilleren meget vel miste troen på en.
Så det gælder i allerhøjeste grad om at træde yderst varsomt.

Min konklusion ud fra lidt over en måned med forskellige versioner af Football Manager 2007, er konklusionen klar jeg sidder med et allerede yderst velfungerende og sammenhængende spil, som meget vel kan gå hen og blive den bedste version i serien nogensinde. Så i kan med ro i sjælen se frem til den kommende demo version og den efterfølgende fulde version af dette vidunderlige spil!

Der er for øvrigt præcis 2007 ord i dette preview, hverken mere eller mindre. I er naturligvis velkommende til at tælle efter, hvis i lyster det.



Lørdag d. 15 september 2007 ~ Mulighederne i FM
Lørdag d. 18 august 2007 ~ Superligaen
Onsdag d. 23 maj 2007 ~ FM - Summer edition!
Mandag d. 21 maj 2007 ~ West Ham-scenarie
Søndag d. 25 februar 2007 ~ Bedste CM/FM-spillere i det 21. århundrede - top 5
Søndag d. 18 februar 2007 ~ Bedste CM-/FM-spillere i det 21. århundrede - 10.-6.
Søndag d. 03 december 2006 ~ Jagten på FM og Livets mening – Jule-edition.
Fredag d. 13 oktober 2006 ~ Football Manager 2007 Anmeldelse
Mandag d. 18 september 2006 ~ Football Manager 2007 Preview
Onsdag d. 21 juni 2006 ~ Football Manager 2007 – funktioner, forventninger og frygt!
Søndag d. 02 april 2006 ~ Forventninger til Football Manager 2007

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 4347 gange)

Kommentarer til denne artikel (24)

Log ind for at kommentere denne artikel

pl15
09 okt 2006
17:35

  Godt arbejde!!!

 
Sir Aske
01 okt 2006
16:01

  WHAT!! det lyder for sygt det spil! kan slet ik vente med at få fingrende i det mesterværk!! køber det på release datoen!!!

 
volvo
29 sep 2006
00:09

  kANON ARTIKEL DER :)

 
Wagner
27 sep 2006
19:23

  Det bliver syyyyyygt!

 
Sunbao
27 sep 2006
12:04

  Heh blev rettet i den efter så derfor

 
McI
22 sep 2006
22:25

  Der er kun 2003 ord :P
Glæder mig til at det udkommer!!

 
Ronal-Hatt
21 sep 2006
15:26

  Er det spil bare sygt eller er det spil bare sygt?

 
pasj
19 sep 2006
13:45

  Kan være du har ret Hawk1nZ og håber det også, for det kan virkelig ødelægge stemningen i et spil at du skal bruge tid på noget du ikke rigtig gider!

Jeg tror det her spil, bliver et af de første i lang tid (faktisk lige siden fm2006) der bliver købt fra min side af. Sådan et spil her skal ejes originalt!!! :)

 
Fisken
19 sep 2006
12:14

  glæder mig virkelig som et lille barn... det bliver tidligt jul i år håber jeg

 
mikkellaj
19 sep 2006
11:34

  kæft det ser fedt ud.... det skal jeg bare ha....

 
Bademesteren
18 sep 2006
21:18

  Jeg skal bruge det til at lokke spillere til min klub.... idag må jeg nøjes med at melde min interesse og komme med bud, der ligger under spillerens værdi, så hans klub afviser budet og han kan blive sur over ikke at måtte skifte....

 
Hawk1nZ
18 sep 2006
21:00

  Du skal jo bare snakke med dem, hvis der er noget specielt ved dem, altså transferrygter, utilfredshed osv... Jeg tror ikke det er ment som at man skal snakke med dem uden grund.

 
pasj
18 sep 2006
19:23

  Ser fandme godt ud, men tror at spiller-interaktionen internt bliver noget juks. Det vil sige at du skal snakke med dine spillere nogenlunde regelmæssigt, og hvem gider snakke med 50 spillere hver anden måned? :S

 
Carnaby
18 sep 2006
17:53

  æv

 
Sunbao
18 sep 2006
17:32

  Kan, men må ikke

 
Carnaby
18 sep 2006
17:24

  nogen der kan give et bud på hvornår demoen kommer?

 
Tor1991
18 sep 2006
16:25

  god artikel.... og en meget letlæselig og oplysende tekst..

Godt gået Sunbao

 
Borelli BB
18 sep 2006
15:48

  Fremragende artikel, virkelig spændende!

JEG SKAL HAVE DET SPIL! :-)

 
Acido
18 sep 2006
14:44

  Lav 4 punktumer eller noget ;)

Kanon artikel.

 
Sunbao
18 sep 2006
13:11

  Heh er røget et par ved rettelsen af artiklen, mente ellers jeg fik den op på 2007 igen

 
JoppeH
18 sep 2006
13:07

  Jeg får det kun til 2003 ord? ;D Ej, kanon artikel.. Glæder mig til demoen ;D

 
Gaylord
18 sep 2006
12:19

  Godt lavet Sunbao! Du giver god indsigt i de forskellige nye features uden for meget tom snak... super!

 
Kerm
18 sep 2006
11:38

  Det virker godt nok teknisk.. Der er mange ting, man skal sætte sig ind i, når man begynder, men mon ikke det kommer som ma lærer spillets aggresivitet at kende..? :)

 
FCK88
18 sep 2006
11:12

  kanon god artikel.. glæder mig vildt meget til det nye FM.. :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010