home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:38:32 szukizek Blogkonkur... 7# Hjertet banker kun ...
I går kl. 21:49:39 warmon Blogkonkur... [28] Journeyman - Det ...
23 Maj 2024, 23:07 warmon Blogkonkur... The beautiful game
23 Maj 2024, 20:17 Bubbles Blogkonkur... #9 - Danish Viking War...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23310
  0 Brugere, 300 Gæster Online.

Indlæg: 1132787 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: aineirish
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 - FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Belgiens talenter
FM-Realisme - AG Københav...
FM-Realisme - Managerbytte
Høj på kultur - ikke på s...
Det "rigtige" Tyskland
Høj på kultur - ikke på s...
FM11-anmeldelse af Sunbao
Preview af Football Manag...

 Sider: [1]
8 Artikler i denne gruppe  - FM-Realisme - Managerbytte
Forfatter   Swizz CataR
Dato   Søndag d. 13 februar 2011 - 20:12
Overskrift   FM-Realisme - Managerbytte
Bedømmelse   * * * * * * (25 Stemmer)




Denne type artikel er før set her på siden, men det er efterhånden noget tid, samt et par FM-generationer siden. Så nu syntes jeg det var blevet på tide at hive dette emne op igen, og se om FM realismen er blevet bedre og bedre med årene, eller om der stadig er lige så lidt realisme i det, som tilbage i de gode gamle FM 05/06 tider.

Forsøget jeg har tænkt mig at hive fat i er om en klub vil kunne mærke forskel rent resultatmæssigt, hvis de nu gik hen og fik en fantastisk, eller forrygende dårlig manager.
I det gamle forsøg var der ikke nogen forskel på om en klub havde en verdensklasse manager, eller om de havde Lars Hermansen fra Aabenraa.

De to klubber som står for skud i Football Manager 2011 udgaven er selveste Barcelona og så er det Skovbakken fra 2. division vest.
Barcelona har, som I nok ved, den fantastiske træner Josep Guardiola. Men som mange af jer sikkert ikke ved, så har Skovbakken en træner ved navn Poul Skibsted Lyse. Og for at sige det mildt, så bliver han sku nok ikke Barcelona træner i virkeligheden.

Men, jeg har fået en drøm til at gå i opfyldelse for go'e gamle Skibsted. Jeg har givet ham en kontrakt som manager i FC Barcelona, og samtidig har jeg degraderet Pep Guardiola til at skulle styre Skovbakken.
Nu bliver det spændende så om vi overhovedet kommer til at kunne se nogen forskel på de to klubbers resultater. Kommer Skibsted til at kløjes fuldstændigt i det nede i Spanien, fordi han mildest talt har lorte stats? Og kommer Guradiola til at føre Skovbakken op i Superligaen uden problemer?

Til at starte med får I lige et billede af hver manager, med de stats som de havde i starten af projektet:

GUARDIOLA


SKIBSTED


Som I kan se, så er der kanon stor forskel på de to managers evner. Hvordan de kommer til at spille ind i deres sæson, tager vi hul på nu.

Opstart
Hvis vi ligger ud med de forberedelser Skibsted lavede op til sæsonstarten, så kan man se, at at han ikke er bange for at bruge penge. Humberto Suazo, Neves Thiago og Juanmi er alle blevet hentet til klubben for en samlet sum på ca. 100 millioner kroner.
Hos Skovbakken har vores kære Pep hentet en håndfuld spillere ind på fri transfer, som kun har niveauet til at spille i anden divison i Danmark. Han har ikke fået nogen lejeaftaler på plads med sin gamle arbejdsgiver, så derfor skal han selv bevise overfor omverdenen hvad han kan få ud af en gang knoldsparkere.

Årsskiftet
Som sæsonen efterhånden skrider hen, så går det overraskende godt for vores kære Skibsted i Spanien. Efter det første halve år ligger han, sammen med klubben, i front af La Liga. Han har åbenbart godt kunne holde styr på Messi og Co. Her den første januar har de i hvert fald vundet elleve kampe, fået en enkelt uafgjort, og tabt fire styks.

Anderledes ser det dog ud for rådvilde Pep hos Skovbakken. Knoldsparkerne ligger efter hele 15 kampe kun nummer 14 ud af 16, hvilket er under nedrykningsstregen i anden division. Den statsrige manager har åbenbart ikke kunne trylle med amatørerne fra Jylland, hvilket man kan se på deres 5-2-8 statistik. Der skal sku ske meget hvis han skal have klubben i spidsen når sæsonen er omme.

Sæsonafslutningen
Så nåede vi enden på sæsonen. I Spanien er det gået over al forventning med Skibsted ved roret. Han har simpelthen lukket munden på alle kritikerne ved at hente en andenplads ind til klubben. Samtidig har han spillet klubben i en Champions League finale, hvor de desværre måtte se sig slået af et Chelsea-mandskab i topform.
Hvis der var noget Skibsted ikke havde succes med, så var det i pokalturneringen. Her tabte man til Denia, som ikke engang er med fra start i FM 11, selvom man loader alle ligaerne.

Stakkels lille Pep Guardiola kunne dog ikke frembringe mirakler på de sidste seks måneder i det mørke Jylland. Han forbedrede dog Skovbakkens position med et par pladser, så det ikke blev til nogen nedrykning. Men, han måtte dog se i øjnene, at det kun kunne blive til en 11. plads i denne omgang.

Konklusion
Efter en færdigspillet sæson så kan vi vidst konkludere, at der ikke er en eneste form for realisme at spore i FM angående de forskellige managers stats. Med nogle af de dårligste stats i spillet kan man stadig føre en topklub til mange sejre, og selvom man er en af verdens bedste managers, så ligger man og roder ved nedrykningsstregen i anden divison i Danmark.

Hvis du har idéer til andre ting som jeg kan tage fat i, og teste i FM, så skal du være mere end velkommen til at poste i tråden der tilhører denne artikelserie. Tråden finder du her.

Tak fordi du læste med,
Erzael



Fredag d. 10 juni 2011 ~ Belgiens talenter
Søndag d. 13 marts 2011 ~ FM-Realisme - AG København - del 1
Søndag d. 13 februar 2011 ~ FM-Realisme - Managerbytte
Tirsdag d. 08 februar 2011 ~ Høj på kultur - ikke på succes! - del 2
Tirsdag d. 30 november 2010 ~ Det "rigtige" Tyskland
Søndag d. 21 november 2010 ~ Høj på kultur - ikke på succes! I
Fredag d. 29 oktober 2010 ~ FM11-anmeldelse af Sunbao
Tirsdag d. 12 oktober 2010 ~ Preview af Football Manager 2011

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 2062 gange)

Kommentarer til denne artikel (14)

Log ind for at kommentere denne artikel

asj89
11 mar 2011
12:08

  Jeg blev lidt skuffet. Du skrev i starten: "Og kommer Guradiola til at føre Skovbakken op i Superligaen uden problemer?"

Det indebærer naturligvis at du giver ham mindst 5 sæsoner til det, for ingen kan jo nå det på en enkel sæson.
God idé, men du skulle have simuleret meget længere frem. :)

 
ptrN
16 feb 2011
17:58

  Come on. Det var da en værre omgang sludder. For det første, så er en sæson slet ikke nok. Prøv med flere sæsoner, så du har noget at holde resultaterne op mod.

Derudover er det jo ikke sikkert, at hvis Pep kommer til Skovbakken i virkeligheden, vil kunne udføre mirakler. Desuden er Barcelona nok verdens bedste hold, og med mindre en ny træner har en yndlingsformation der ligger for langt fra Pe's, så vil holdet jo klare sig fint, under hvilken som helst manager.

 
brrrb
15 feb 2011
15:40

  desuden burde man nok simulere en(mange) sæson hvor trænerne var i de rigtige klubber, så der var noget at holde resultaterne op imod. Uden det vil jeg mene det bliver for subjektivt. Fx vil jeg umiddelbart sige at er barcas sæson da en skuffelse og skovbakkens en succes.

 
Gazlgor
15 feb 2011
13:49

  Et bedre eksperiment ville nok, som Damse siger, være at bruge Man C som forsøgsklub, og så finde en forholdsvist ukendt manager, som dog vil spille angrebsfodbold. Det nytter jo ikke at sætte en defensiv orienteret manager i sådan et sæde, men i stedet en som gerne vil spille fodbold, og går ind for offensive takter. Og så sørg for at vedkommende kommer fra samme spilleland men også nationalitet, så de kender kulturen, så det ene og alene er statsene der tæller i ligningen. Og som der bliver sagt, spil lidt længere end en enkelt sæson :)

 
rolighed99
14 feb 2011
21:59

  Syntes godt nok ikke den har såkaldte artikel er en forside nyhed eller artikel plads værdig. Det er simpelthen alt alt alt for nemt, da alle og enhver jo kan ændre noget i editoren og derefter sætte spillet på autoplay, for til sidst at skrive resultatet, og endda uden nogen form for dybdegående eller dybsindige tanker om hvorfor det er sådan. Derfor kan man jo spørge sig selv, hvor netop de dybdegående og dybsindige tanker er i denne såkaldte artikel? og hvad skal vi kære læsere få ud af det her og endnu vigtigere, hvilken nyskabende ting skal vi finde ud af omkring spillet gennem denne artikel?

Jeg ved ikke om bestyrelsen poster denne artikel fordi der simpelthen ikke er noget der er bedre, eller om det er fordi standarden for artikler er blevet sænket væsentligt, under alle omstændigheder er det IMO er en stor OMer!

 
Damse1994
14 feb 2011
19:37

  Syntes du skulle overveje en unknown træner i City fx. De har stadig et stærk hold men ikke et hold du i virkeligheden kan sige til, BARE hold på bolden og gør det i altid gør. Jeg har personligt oplevet at jeg som ukendt manager og overtaget city og der spillede de virkelig ikke ret godt! Ellers meget fint. :)

 
Gazlgor
14 feb 2011
17:17

  Hvis man tror på realismen i Fm, så spiller det vel også ind at Pep nok ikke er den mest habile i dansk, Skovbakken kan jo ikke finde ud af engelsk.

 
Erzael
14 feb 2011
14:13

  Jeg hører hvad i siger drenge, og det kan meget vel være, at der kommer endnu en del til dette scenarie, hvor jeg har simuleret en håndfuld sæsoner ud i fremtiden.

Men tak for responsen, konstruktiv kritik kan altid bruges :-)

 
bromberg
14 feb 2011
11:36

  Vil heller ikke mene det er et udtryk for realisme...

Bare fordi træneren Guardiola er det ikke sikkert spillerne i som tilfældet skovbakken hæver deres niveau med 3-400%:)

 
Barfoed91
14 feb 2011
11:35

  Er enig med de to forrige.
Prøv at køre nogle flere sæsoner, for at se hvad der sker.
Den artikel vil jeg i hvert fald læse!

 
Nibali
14 feb 2011
00:07

  Enig med Nicolaj. Idéen er god, men udførslen kunne havde været bedre. En sæson er simpelthen for kort tid. Lad spillet simulere i 5-10 år og se hvad der så sker. Så kunne man også lave en mere fyldstgørende rapport om det.

 
nicolajtmadsen
13 feb 2011
22:25

  Tror man kan få mere ud af dette scenarie, hvis man venter og ser hvordan de har klaret det over flere sæsoner.

 
3.v evaB
13 feb 2011
22:19

  Må erklære mig enig med Brøndby4ever, og samtidigt vil jeg da også mene at 11. plads med Skovbakken er en respektabel slutplacering.

 
Brøndby_4ever
13 feb 2011
20:51

  Nu er det jo også begrenset hvor dårligt man kan gøre det i Barcelona, med så gode spillere. Og det er jo nok heller ikke særlig nemt at udføre mirakler et hold som Skovbakken...

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010