At Tyskland er en fodboldstormagt, kan ingen fodboldfan betvivle. Tre verdensmesterskaber, lige så mange europamesterskaber samt adskillige medaljer er det blevet til gennem tiderne for de tyske spillere, og selvom vi skal tilbage til EM 1996 for at finde den sidste guldmedalje, så har tyskerne også i de seneste år formået at markere sig på den store scene. Ved VM 2002 måtte man se sig besejret i finalen af de brasilianske boldkunstnere, og sidenhen er det blevet til én EM-finale og to VM-semifinaler - heraf den seneste ved VM i Sydafrika i sommers. Værd at bemærke omkring Tysklands landshold de seneste år er en række spillere med udenlandsk baggrund. Spillere som Klose, Podolski og Trochowski har alle rødder i Polen, mens Özil og Tasci begge har rødder i Tyrkiet. Tyskland er efterhånden kendt som et multikulturelt samfund, så det er vel i virkeligheden ikke så overraskende, at spillere med udenlandsk baggrund begynder at gøre deres indtog på det tyske landshold.
Kigger vi på tyskernes trup fra VM i Sydafrika, så havde ikke færre end 11 spillere udenlandsk baggrund! Cirka halvdelen af truppen har altså udenlandsk baggrund, og det er ikke marginalspillere, vi snakker om. Stamspillere som Özil, Khedira, Podolski og Klose er iblandt. ”Hvordan ville tyskerne egentlig klare sig uden alle disse spillere?”, kunne man spørge sig selv. Det har jeg sat mig for at finde ud af. Til det formål er der naturligvis kun ét middel, man kan bruge – Football Manager 2011. Derfor har jeg leget lidt med editoren og skiftet en række tyske spilleres nationalitet, således at de nu spiller for det land, som de har rødder i. Eksempelvis er Mario Gomez nu spanier, og Mesut Özil er tyrker. Se hele listen over spillere her og den nye landsholdstrup her. Det nye tyske landshold har nu fået 10 år til at overbevise verden om deres evner, og EM 2020 er netop overstået. Så nu er det tid til at se lidt på, hvordan Schweinsteiger og Co. har klaret sig.
Første udfordring for Joachim Löws ”nye” mandskab var kvalifikationen til EM 2012. Det skulle vise sig at blive en tæt affære, hvor tyskerne i sidste ende trak det korteste strå. Belgien vandt puljen med 23 point skarpt efterfulgt af Tyrkiet. På trods af 21 point måtte tyskerne se sig henvist til tredjepladsen ,og de kunne derfor glemme alt om EM 2012. Værd at bemærke var det, at den tidligere tyske stjerne, Mesut Özil, i den grad agerede bøddel, idet han scorede i begge opgør mod netop tyskerne. En misset EM-kvalifikation er ikke acceptabelt i Tyskland, og Löw blev derfor smidt på porten. Thomas Schaaf overtog posten som tysk landstræner, og han udpegede hurtigt Phillip Lahm som ny anfører.
Lahm startede godt i anførerrollen idet han sikkert førte sine landsmænd igennem kvalifikationen til VM i Brasilien 2014. I kvalifikationsgrupp e 7, som også talte Polen og Norge, tog tyskerne sig nemlig af førstepladsen. Polen fulgte Tyskland til VM – godt hjulpet af de tidligere tyskere, Klose, Podolski og Trochowski.
Efter en førsteplads i VMs gruppe F, hvor modstanderne var USA, Senegal og Uruguay, stødte tyskerne ind i Ghana i ottendedelsfinalen. Intet problem – Ghana blev sendt hjem til Afrika efter en tysk 2-0-sejr. Herefter ventede Italien, der akkurat som ved VM i 2006 i Tyskland, skulle vise sig at slukke VM-håbet for de kære tyskere. Italien vandt 2-0, og så kunne tyskerne pakke kufferterne og rejse hjem til bratwurst, schnitzel og sauerkraut.
Kvalifikationen til EM 2016 blev let sikret via en førsteplads i en gruppe, hvor Slovenien og Belgien også kæmpede med i toppen. Tyskerne kunne dermed rejse til EM i Frankrig med stor selvtillid. Her var man havnet i lidt af en dynamitpulje med Holland, Kroatien og Wales. Det blev dog en fæl skuffelse for Tyskland, som måtte rejse hjem med blot ét point og en fjerdeplads. En ny turneringsstruktur betød ellers, at selv en tredjeplads ville have været nok for tyskerne. Igen følte det tyske fodboldforbund sig nødsaget til at foretage en udskiftning på trænerposten, og Matthias Sammer overtog derfor landstrænerposten.
Sammer lagde godt ud og kvalificerede i sikker stil tyskerne til VM 2018. I en relativt let pulje sluttede man på førstepladsen foran Serbien, som vel var den eneste reelle trussel. Dermed var tyskerne med i bowlen, da der blev trukket lod til VM 2018. Her stødte man igen ind i Kroatien, mens man også skulle møde Ecuador og Mexico. Efter tre tætte kampe måtte tyskerne igen sande, at man ikke kommer langt med ét point. Matthias Sammer blev derfor skrottet som landstræner, og en gammel kending, Thomas Schaaf, trådte til.
Schaaf kunne se Toni Kroos være frontfigur på det tyske landshold, som indledte kvalifikationen til EM 2020. Ved siden af sig havde han blomstrende spillere som Michael Lorenz og Sebastian Nowak. Disse tre var med til at sikre en plads ved EM 2020, idet en førsteplads i kvalifikationsgrupp en var en realitet, efter at man havde skrabet 18 point sammen i 8 kampe.
EM i Italien 2020 var som bekendt sidste chance for tyskerne for at imponere verden. Man kom da også videre fra den indledende pulje. Men det var bestemt ikke imponerende, og kun den nye turneringsstruktur reddede tyskerne, der kom videre på en tredjeplads i en stærkt besat pulje. I ottendedelsfinalen måtte man dog se sig slået af Les Bleus, som vandt 2-1, blandt andet på mål af Chelsea-spilleren Gael Kakuta.
Dermed er det nye tyske landsholds æra forbi, og det er tid til at opsummere. Det har bestemt ikke været imponerende, hvad tyskerne har formået at præstere. På verdensranglisten er man faldet fra en 3. plads til en 11. plads. Ja, det har endda været meget værre, idet man på et tidspunkt var nede og vende på en 19. plads! Det bedste resultat, man har præsteret, var en kvartfinale ved VM 2014. Ellers har det været så som så med succesen for tyskerne, der som bekendt havde voldsomme problemer med at spille sig videre fra puljen, når man kom til EM- og VM-slutrunder. Hvis man da overhovedet kom dertil, for kvalifikationen til EM 2012 mislykkedes jo! Ja, det er ikke ligefrem de resultater, vi er vant til at se fra tyskernes side. Trænerfyringer har der da også været adskillige af og dette med god grund. Når alt kommer til alt, må vi konkludere, at tyskerne klarer sig væsentligt bedre med Özil og Co. på holdet. Men hvilket landshold ville ikke komme i problemer, hvis halvdelen af truppen pludselig ikke længere var tilgængelig?
Skrevet af: muten
|
(12 Stemmer)
