Holdets hjemmebane
Anderlecht spiller i Belgiens hovedstad Bruxelle på Vanden Stock Stadium.
De startede ellers med at spille på en bane i Verheydenstraat, indtil anden verdenskrig. Alt var bygget af træ, men det hele blev langsomt udskiftet med konkrete konstruktioner. I 1918 blev det første stadion navngivet Emile Versé Stadium efter klubbens første præsident.
Den sidste konstruktion var for lille til de mange europæiske kampe, Anderlecht spillede, så derfor besluttede ledelsen i 1983 at fornye stadionet. Dette var fødslen af Constant Vanden Stock Stadium som blev bygget i fem faser. I 1983 blev den første tribune med 24 bokse bygget. Året efter blev et hjørne med 7 bokse placeret ved siden af. I 1986 fulgte så den tredje tribune med 600 logepladser. To år senere var det tribune nr. 2s tur med 400 logepladser. Til sidst blev den fjerde tribune lavet, med 8 bokse og 550 logepladser. Endelig var femte fase færdigt. Denne fase inkluderede bl.a. konstruktionen af taget.
Historie
Royal Sporting Club Anderlechtois blev grundlagt den 27. maj 1908, af 13 fodboldelskere. I starten af klubbens historie deltog den ikke i nogen former for turneringer, men efter en lang sejrsrække for Bruxelleholdet i venskabskampe, trådte 'Mauve et Blanc' som klubben bliver kaldt, ind i turneringer som blev kørt af UBSSA, som er Belgiens svar på FA. Mauve et Blanc betyder i øvrigt Lilla og Hvid, som er holdets farver. I første sæson befandt klubben sig i regionens 3. division, men kom til slut på podiet og rykkede op. I 1912 nåede de så de nationale divisioner, og skulle kun vente til 1921 før de nåede Division d'Honneur som er Belgiens svar på Premier League. Desværre havde klubben på daværende tidspunkt ikke format til at blive i toppen og rykkede hurtigt ned igen. Derefter oplevede klubben at rykke op og ned fra den øverste liga hele fire gange på 10 år. I 1935 rykkede Anderlecht så op i den øverste række igen, og har været der lige siden.
Siden Anden Verdenskrig, har succés været Anderlechts varemærke. Det første mesterskab blev vundet i 1947, og siden har klubben vundet 24 nationale titler, 8 belgiske cups og 4 belgiske supercups. Næste skridt i klubbens udvikling var Europa. Der blev vundet 3 europæiske cups og endeligt 2 europæiske supercups. Der blev spillet nogle gode resultater i de europæiske turneringer, men måtte vente til 70'erne og 80'erne før de kunne dominere kontinentet. Europa Cuppen blev vundet i 1976, 1978 og 1983. Derudover blev der i 76 og 78 også vundet europæiske supercups. Siden hen har klubben aldrig vundet nogen europæiske turneringer.
Farver og logo
Anderlechts farver er lilla og hvid. Dog er hjemmetrøjen i denne sæson sort og lilla. Ellers plejer den at være hvid med et strejf af lilla, mod at den i starten af klubbens historie var mest lilla, som billedet til højre viser.
Holdets motto (Mens sana in corpore sano) er skrevet på logoet, ligesom de tre bogstaver SCA som henviser til klubbens navn Sporting Club Anderlechois. I 1933 blev der tilføjet en krone, hvorefter klubben skiftede navn til Royale Sporting Club Anderlechtois.
Hvorfor farverne er som de er, er en helt anden sag. Der er ingen der ved hvorfor Charles Ross som 'iværksætter' af klubben valgte farverne lilla og hvid. En tidligere sportsjournalist Max Well, har givet sit bud på sagen. Han mener at ved Anderlechts 50 års jubilæum, havde prinsesse Elisabeth for nyligt været til en blomsterparade i Anderlecht, og blev kørt rundt i en karet dekoreret med lilla og hvide orkidéer.
Andre kilder mener at det var et kirke klædestykke, som spillede en dominerende rolle. Det var nok ikke et tilfælde at at Anderlecht i 1908 spillede deres allerførste kamp mod institutionen Saint-Georges.
Legender
En af Anderlechts legender er hollænderen Rob Rensenbrink. Denne spiller tilbragte det meste af sin karierre hos Anderlecht, og hjalp klubben til at blive Europacup vindere. Rob Rensenbrink er mest kendt for sine gode driblinger, og som de fleste andre hollændere fra den tid at kunne erstatte spillere fra næsten alle positioner, hvis det var nødvendigt. Rob Rensenbrink er også kendt fra landsholdet. I 1968 gjorde han sin internationale debut mod Scotland, og i 1974 kom han med på holdet der rejste til VM i Vesttyskland. Dér mistede han kun en kamp i hele turneringen og var kun 50% klar til finalen, men træner Michels gamblede og lod ham spille fra start. I pausen blev han dog skiftet ud, og kampen endte 2-1 til værterne.
En anden legende er Vincenzo Scifo. Denne spiller var oprindeligt italiener med italienske forældre. Han blev kaldt 'den lille Pele' eftersom han scorede 432 mål på kun 4 sæsoner som junior. Han skiftede til Anderlecht i 1980 og gjorde sin debut i den belgiske liga tre år senere. Som 18 årig fik Enzo som han blev kaldt belgisk nationalitet. Lige tids nok til at kunne deltage i det europæiske turneringer. Han var en af de mest lovende talenter i verden gennem 80'erne, og de fleste topklubber kæmpede om hans underskrift. I 1986 overraskede Belgien de fleste og gik videre til semifinalerne i VM i Mexico og Scifo havde stor betydning for landets succés. Han spillede i alle syv kampe og scorede to mål. Desværre for Anderlecht kunne klubben ikke stoppe ham fra at rejse til italienske Serie A i 1987. Dog var hans besøg hos Internazionale Milan ikke den store succés, og snart blev han solgt til Bordeaux i Frankrig. Det blev dog kun til endnu en forfærdelig sæson, og da var Enzo klar til at stoppe sin karierre i den unge alder af 23.
Heldigt for Enzo reddede den daværende Auxerre manager Guy Roux hans karierre skrev under med ham. Snart var Scifo tilbage i sit bedste niveau igen, og da VM i 1990 startede i Italien forventede mange at Belgien ville forsøge at overgå sig selv fra den sidste turnering 4 år før. Scifo scorede et flot mål mod Uruguay i første runde, men England scorede et sejrsmål i sidste minut af overtiden i anden runde, hvilket betød at Belgien blev sendt ud tidligere end tilhængerne havde håbet på.
Derefter vendte Scifo tilbage til Italien og havde et par gode sæsoner med Torino, hvor han vandt Coppa Italia. Han opnåede også succés hos Monaco før han vendte tilbage til Anderlecht efter 10 år på eventyr. Han deltog også i VM i 1994 og 1998, men kun med rimelig succés. Enzo Scifo er en af kun 14 spillere som har deltaget i fire Verdensmesterskaber . Han trak sig tilbage fra landsholdet kort efter VM 98 i Frankrig.
Derudover har klubben et kæmpe talent i forsvaret, som nok skal blive en stor legende for klubben, hvis ikke han bliver solgt til de store klubber, som er interesseret i ham. Det drejer sig selvfølgelig om Vincent Kompany. Denne spiller er født den 10. april 1986, og har rødder i Congo i Afrika.
Anderlecht har også huset en række danske spillere. Bl.a. landstræner Morten Olsen og Frank Arnesen fra Chelsea. Derudover har Henrik Andersen, Kenneth Prylle og Benny Nielsen spillet for klubben.
Anderlecht i 80'erne og idag
Efter at have ligget nr. 2 i tre år sikrede de Lilla og Hvide sig nemt deres 18. mesterskab i 1985. 11 points over Club Brügge, med 100 mål i de 34 kampe. Dette var det første trofæ klubben vandt under manager Paul Van Himst, som blev fyret i løbet af den efterfølgende sæson. Erstatningen hed Arie Haan. Spillertruppen bestod af bl.a. Jacky Munaron, Franky Vercauteren, Morten Olsen, Luka Peruzovic, Erwin Vandenbergh, Alexandre Czerniatynski, Enzo Scifo og Georges Grün, og i 1986 genvandt de mesterskabet. Men denne gang efter en todelt playoff kamp mod Club Brügge. Club Brügge fik 1-1 på Constant Vanden Stock Stadion, og førte på hjemmebane 2-0 efter 30 minutter. Men Anderlecht overkom at score to mål inden sidste fløjt.
På sidste kampdag af sæson 86/87 vandt Anderlecht deres 20. mesterskab. De vandt let mod Berchem Sport som i forvejen var rykket ned. Samtidig vandt Club Brügge mod KV Mechelen og kvalificerede sig til Europa. Franky Vercauteren og Enzo Scifo blev solgt den sommer, mens Juan Lozano var blevet alvorligt skadet i en kamp mod KSV Waregem nogle måneder forinden. Det svækkede hold ledt af Raymond Goethals endte kun på en 4. plads i 1988 bag Club Brügge, Mechelen og Antwerp.
I dag ligger Anderlecht fortsat i toppen af den belgiske Jupiler League, som den hedder i dag. De ligger nr. 1 med 46 points, sammen med Standard med ligemange points. Dog har Anderlecht en målscorer på 49 - 22 mod Standards 41 - 22, hvilket placerer dem som nr. 1. Club Brügge har ligeledes 46 points, men hænger lidt efter med målscoren der lyder på 38 - 21.
|
(6 Stemmer)
