home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:35:20 Broen13 Blogkonkur... [13] Journeyman - Son ...
I dag kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
I går kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I går kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23301
  0 Brugere, 247 Gæster Online.

Indlæg: 1132739 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 - FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Scouting
Pressekonference i FM – H...
3D Match View – Guds gave...
3D - Ja gu er det godt!
Football Manager 2009 Anm...
Lyrik: Rivalen!
Et spørgsmål om forventning

 Sider: [1]
7 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2009 Anmeldelse
Forfatter   Sunbao
Dato   Torsdag d. 13 november 2008 - 12:45
Overskrift   Football Manager 2009 Anmeldelse
Bedømmelse   * * * * * * (35 Stemmer)


En regnfuld og trist dag, er hvad jeg vågner op til her en trist lørdag i november, men det rører mig egentligt ikke, for jeg ved at posten, når han engang får kæmpet sig frem i regn og blæst, har noget med til mig, som ganske simpelt gør, at jeg er ligeglad med vejret. Postmand Per, eller hvad det lokale bud nu engang hedder, har nemlig en review version af Football Manager 2009 med til mig.
Da han endelig kom her for lidt siden, kan jeg ellers love dig kære læser, at jeg var hurtigt ude af døren og henne for at tømme postkassen hvor review eksemplaret, til al held, lå og skuttede sig mellem en bunke rædselsfulde reklamer.
Men et eller andet sted er du, kære læser, vel sådan set ret ligeglad med hvordan vejret er og hvor hurtigt jeg var ude af døren for at få fat i spillet. Du interesserer dig uden tvivl kun for indholdet i spillet, så vi stopper straks den her gang sødsuppe og hopper direkte videre til når jeg om et øjeblik klikker på Football Manager 2009 ikonet, og starter spillet op for første gang.



Dette review er skrevet ud fra den fulde version af Football Manager 2009, uden nogle som helst former for restriktioner, altså ganske simpelt den samme udgave af spillet som dumper ind af brevsprækkerne i de små hjem, den 14. november.
Her før vi kommer rigtigt i gang med anmeldelsen må vi hellere lige kort kigge på hvilke systemkrav, der i år stilles til spillet.

Minimumskrav:

PC:
Operativsystem & CPU: Windows Vista: (2.0GHz CPU / Windows  XP (1.4GHz CPU)
Grafikkort: 128MB Nvidia FX 5900 Ultra, 128MB ATI Radeon 9800, 128MB Intel 82915G/82910GL elller bedre.
Hukommelse: Microsoft Windows Vista (1GB RAM) / Microsoft Windows XP (512MB)

MAC:
Operativsystem: Mac OSX 10.5.5
Grafikkort: NVIDIA GeForce
7300 / ATI X1600 RADEON
Hukommelse: 1GB RAM

De ovenstående systemkrav er hvad du som minimum skal have af computerkræfter, for at kunne trække spillet i 3D. Har du dårligere computer end det ovenstående, vil du sandsynligvis stadig godt kunne køre spillet, dog bare kun i 2D. Men eftersom dit system i så fald ikke vil overholde minimumkravene, kan du ikke forvente support på eventuelle problemer fra Sports Interactive.
Nu har jeg jo efterhånden prøvet spillet af i et par uger som grundlag for denne anmeldelse. I forhold til de tidligere versioner jeg har anmeldt, må jeg konstatere at jeg oplever flere problemer og mulige fejl, der irriterer mig i denne udgave, i forhold til tidligere år. Hvad dette skyldes er jeg uvidende om, men det ville være oplagt at sige, at det er fordi man har brugt så lang tid på 3D-delen. Dette kan jeg dog kategorisk afvise, eftersom dem der har lave 3D’en er hyret udefra til opgaven.

Forventer man en masse store nye features, så bliver man da sikkert nok skuffet. De to markant største fornyelser i år er uomtvisteligt den nye 3D-kampmotor, samt pressekonferencerne .
Derudover er der en lang række små ekstra lækkerier rundt omkring. Man kan eksempelvis bede bestyrelsen om at anlægge en ny bane, hvis den gamle er i en sådan stand, at den ikke er værd at spille på. Det skal dog lige siges at jeg har testet spillet med Brøndby, og trods en i mine øjne smadret plæne, har jeg ikke haft held til at få den udskiftet, så det er ikke noget som bestyrelsen bare sådan lige giver lov til. Der er en lang række små tilføjelser af den art, som udfylder små huller rundt omkring i spillet, som man et eller andet sted slet ikke vidste at man savnede. Men når det så er sagt, så må jeg dog også erkende at en lang række af dem har vist sig at være nyttige, men de er omvendt bestemt heller ikke uundværlige.

3D-delen kommer vi jo næppe uden om, så her kommer min mening om den.
Personligt der skal jeg blankt erkende, at jeg var meget skeptisk da de annoncerede den. Denne skepsis blev i den grad bekræftet, da jeg for en måneds tid siden fik en preview version af spillet, men den blev gjort til skamme da jeg fik det færdige spil her for et par uger siden. For et eller andet sted så fungerer det jo sådan set meget godt til det brug, som den er tiltænkt. Men de fleste har desværre nok en forventning om at få finpoleret grafik i stil med FIFA-serien, og i så fald bliver de i den grad skuffede, for det er der på ingen måde tale om. Der er derimod tale om grafik, der går fint i tråd med måden man ser spillet på i 2D, nu blot overført til 3D i sin simpleste form. Som sagt synes jeg personligt at det virker glimrende til det formål, det er sat i verden til, nemlig at give en et bedre overblik over hvad der går taktisk galt: hvordan det egentligt var ham angriberen formåede at misbruge den kæmpe chance etc.

Men et eller andet sted er det slet ikke selve 3D-delen, der er interessant i denne sammenhæng, for den viser blot det som 2D motoren siger den skal. Det er i stedet i 2D-delen, at den store udvikling i mine øjne er sket. Som nogle måske ved, har Sports Interactive udgivet et online Football Manager-spil ved navn Football Manager Live. 2D-delen fra dette onlinespil er blevet testet godt og grundigt igennem og tweaket over de sidste 14 måneder, hvilket har resulteret i, at vi i Football Manager 2009 får den mest velsmurte og mest realistiske kampmotor vi endnu har set, uagtet om man vælger at se kampene som 2D eller 3D, da det er den samme kampmotor der ligger bag begge. Og dermed har den nye 3D del fået et hjælpende skub på vejen. At der kan og bør videreudvikles i stor stil på 3D-delen kan der ikke herske tvivl om, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag, men i stedet over mange hundrede år.

Den anden stort opslåede nye feature er jo pressekonferencer, hvilket jeg da også selv har råbt op om de sidste par år. Men når det kommer til stykket, så er de, som de er lavet i det nye Football Manager, et eller andet sted blot endnu en tidskrævende funktion, som det i længden koster mange kræfter at bruge. Man kan naturligvis, som med mange andre funktioner i spillet, sætte sin assistent til at tage sig af dem, men som de fleste andre funktioner med denne mulighed, så kommer det bedste resultat, hvis man selv tager sig af det, naturligvis antaget at man bruger funktionen på den rette måde.

Et eller andet sted er de fleste nye ting fornyelser eller forbedringer af ting, der allerede er indbygget i spillet. Transferdelen er eksempelvis blevet kodet om helt fra bunden, hvilket gerne skulle være med til at gøre spillet mere realistisk på den front. Jeg har på nuværende tidspunkt spillet nogle måneder af anden sæson, og i mit Brøndby spil er det dyreste køb der hidtil er foretaget har beløbet sig til blot £15.750.000, hvilket står i kontrast til de bunkevis af handler i Football Manager 2008, der blev lavet til beløb på over £30.000.000, så det ser i den grad ud til at være blevet mere realistisk på dette punkt.

I forbindelse med den hidtil bedste kampmotor i spillet, har den taktiske del også fået en overhaling. De enkelte positioner er blevet langt mere sensitive, mens mindre funktioner som Cross From, Cross Aim og Cross Ball etc., som i de tidligere versioner ikke har haft så meget at sige igen, denne gang er ting der kan ændre voldsomt meget på de forskellige individers præstationer på banen. Jeg har brugt mange timer på at få tilpasset de forskellige ting, og jeg er ikke i nærheden af et perfekt resultat. Jeg har blandt andet stadig ikke formået at iscenesætte mine angribere i større stil, hvilket bevirker at min mest scorende angriber i første sæson blot satte seks pinde ind, så der er bestemt noget at lege med i den afdeling også.

Konklusion

Når nu kommer vi jo så til det meste interessante, nemlig hvor godt spillet hænger sammen og hvad jeg overordnet syntes om det.

Crashmæssigt har jeg oplevet flere crash i denne omgang, end de tidligere versioner tilsammen, nemlig hele ét crash, som var relateret til den nye 3D-del, så det er klart mere end godkendt på det punkt.  Bugmæssigt, har jeg i år lagt mærke til en del flere, end hvad jeg har observeret de foregående år. Langt de fleste af disse bugs bliver rettet i den patch der allerede udkommer på releasedagen nu på fredag, så de kommer heller ikke til at blive noget større problem. Dog har enkelte af dem været langt mere graverende af dem vi har set de foregående par år, hvilket klart trækker ned i det samlede regnskab.

Men sådan totalt set, så hænger spillet i mine øjne igen ganske habilt sammen, og med en patch eller to så skal det nok blive en af de bedste årgange i Football Manager serien. Men den er bestemt ikke lige så fejlfri ud af boksen som den hidtil bedste årgang, nemlig Football Manager 2008, fra i fjor.
Når jeg skal se på spillet, holdt op imod de foregående versioner, så er det mindst lige så godt, når vi har fået et par patches, men et eller andet sted er der ikke meget andet stort nyt end 3D-delen i år, hvilket trækker pænt ned i mine øjne.

Derudover har der jo været mange problemer med demoen, med hensyn til grafikkort der ikke understøtter 3D-delen, som grundet problemer i koden ikke lader én spille 2D og udelukker folk fra at spille spillet. Det trækker i den grad også ned, eftersom demoen er lavet ud fra samme version af spillet som jeg sidder og spiller pt.

Når jeg sådan sætter kanel op mod salt og debatterer frem og tilbage med mig selv, så kommer jeg frem til et lille 10-tal på den gode gamle 13-skala og dermed er spillet i den grad mere end bestået og klart anbefalelsesværdigt .



Søndag d. 14 december 2008 ~ Scouting
Søndag d. 14 december 2008 ~ Pressekonference i FM – Hvordan påvirker det mine spillere?
Søndag d. 14 december 2008 ~ 3D Match View – Guds gave til gameren, eller blot en tidsrøver?
Søndag d. 14 december 2008 ~ 3D - Ja gu er det godt!
Torsdag d. 13 november 2008 ~ Football Manager 2009 Anmeldelse
Onsdag d. 12 november 2008 ~ Lyrik: Rivalen!
Onsdag d. 12 november 2008 ~ Et spørgsmål om forventning

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 2560 gange)

Kommentarer til denne artikel (14)

Log ind for at kommentere denne artikel

N_E_J
13 jan 2009
19:48

  Vildt god anmeldelse, som jeg nød at læse.

 
Cristiano-Ronaldo
28 dec 2008
16:51

  Hej god anmeldelse... :)

 
Milan77
20 nov 2008
13:56

  Synes sgu egentlig det er meget godt. Men der synes der er lige lovlige mange problemer med spillet, sådan som: Når man skal installere spillet, tror jeg brugte en hel dag på at finde ud af at gøre det ( det kan selvfølgelig også bare være mig ) Men så kom jeg endelig igang. Så skete der lige pludselig det at den gik ud hver gang jeg skulle spille kamp og jeg skulle være på nettet for at komme ind i det. ??

 
thomassen
18 nov 2008
13:09

  så skal vi bare igang med spillet :D

 
BenMusalho
13 nov 2008
19:06

  Super skrevet! I starten tænkte jeg "oh fuck", da det lød rimelig dårligt, men det lyder jo fint alliwl.. O0

1 dag tilbage!

 
g00n
13 nov 2008
16:53

  You know I kid, Sune!

 
Riis
13 nov 2008
16:28

  Fantastisk velskrevet. Nu glæder jeg mig bare endnu mere :)

 
Hawk1nZ
13 nov 2008
15:26

  Jeg må ærligt tilstå at jeg aldrig har set Sune lave så få fejl i et stykke skriftligt arbejde end han gjorde her. Den ros skal han have.

 
JKJ
13 nov 2008
15:22

  Jeg ville nu gerne vide lidt mere om vejret, hvilket lørdag det var og ikke mindst hvor langt du har ud til postkassen og hvor hurtigt du tilbage lagde distancen ;)

Men fin anmeldelse vi har helt sikkert noget at glæde os til :D

 
Sunbao
13 nov 2008
15:06

  Så var det vist heller ikke værre g00n, og havde jo end ikke læst det igennem da jeg postede det i baglokalet.

 
g00n
13 nov 2008
14:56

  Du skulle bare have læst det inden det var igennem alle rettelserne Niels, så forstod du hvorfor ;)

 
Niels
13 nov 2008
14:48

  Lækkert med en anmeldelse af et spil, jeg ikke regnede med, jeg sku' ha' endnu - men vi poeter får jo nu og da en bonus :D Hvorfor du ikke skriver mere på sitet, aner jeg ikke. Du skriver upåklageligt og letlæseligt, så det ville da være rart med lidt mere. Men en god anmeldelse der fik mig til at glæde mig - endnu mere!

 
Sunbao
13 nov 2008
14:08

  Takker

 
jelle123
13 nov 2008
14:04

  Hey.. mange tak for en super anmeldelse... Godt skrevet.

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010