home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 13:55:05 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
I dag kl. 12:52:54 Wester Jr. Blogkonkur... #13 - Danish Viking Wa...
I går kl. 20:58:01 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
30 Maj 2024, 15:49 szukizek Blogkonkur... 10# Hjertet banker kun...
27 Maj 2024, 20:09 warmon Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23319
  0 Brugere, 337 Gæster Online.

Indlæg: 1132817 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: aj1493774
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 - Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Mads Hvilsom - en ulveung...
Mario Balotelli
Yuri Zhirkov
Spørg en spiller - Tømrer...
Tømrer-interview - Q/A
Renato Augusto
Større end Agger
Fra Fugl til Fare - del 2
Fra Fugl til Fare
Tonton Zola Moukoko
En dansker i Serie A
Interview med Morten Cramer
Robbie Fowler
Filippo Inzaghi
Harald Nielsen
Spillerportræt: Zidane
Spillerportræt: Peter Sch...
Spillerportræt: Michael L...
Diego Maradona
Spillerportræt: Pelé

 Sider: 1 [2] 3
46 Artikler i denne gruppe  - Spørg en spiller - Tømrer-interviewet
Forfatter   John Spurs
Dato   Fredag d. 18 april 2008 - 18:45
Overskrift   Spørg en spiller - Tømrer-interviewet
Bedømmelse   * * * * * * (25 Stemmer)




”Håber at kunne komme til at spille for SIF igen på et tidspunkt.”

Ovenstående citat stammer fra interviewet med Henrik ”Tømrer” Pedersen, og det viser, at hans hjerte stadig banker for de røde i Silkeborg. En klub, som Tømrer kom til som 16-årig, men han blev ikke opdaget som ungdomsspillere normalt gør. I stedet var det et væddemål med en ven.

”Jeg tog selv til SIF som 16-årig som en del af et væddemål med min ven Jacob Hjorth. Vi væddede ved en Sankt Hans-fest omb hvem der kunne klare sig længst i SIF. Taberen skulle give den anden en kasse øl. Det hele blev skrevet ned på en serviet. Men det var Michael Shelly Nielsen og Frank Andersen, som fik mig med op i Superliga-truppen i 1995, da Preben Elkjær skulle starte med at træne i SIF.”

Det var dog ikke under Elkjær, at Tømrer for alvor slog sit navn fast; det var i stedet under den tidligere danske landstræner, Sepp Piontek

”Det var Elkjær, der startede med at bruge mig i SIF (efter råd fra Frank Andersen og Michael Shelly Nielsen i  SIF), men det var nok under Sepp, at jeg virkelig kom op i gear. Sammen med Sepp var jeg også rigtig glad for at have Benny Johansen. Så vil sige en kombination mellem de to. De var med til at udvikle mig, så jeg fik mulighed for at komme til udlandet og på landsholdet.”

Vigtigt at tro på sig selv
Frem til at han som 16-årige valgte for alvor at satse på fodbolden og se hvor langt det kunne bære, havde Tømrer været igennem flere forskellige sportsgrene. Det blev til oplevelser med både håndbold og badminton sammen med fodbolden. En af de vigtigste grunde til, at Tømrer har nået sine mål er troen på sig selv.

”Hvis man ikke tror på sig selv, kommer man ingen vegne. Har spillet seks år i PL og spiller nu på et tophold i Championship med gode muligheder for at rykke op, så synes, at jeg har nået det meste mine evner rækker til.

Selvom det måske ikke lige går din vej, så bliv ved med at fighte og især tro på dig selv. Men glem ikke at have det sjovt også. Tror mange stopper pga., at de bliver trætte at fodbolden.”

I sin første kamp for Silkeborgs førstehold i Superligaen kom Tømrer ind fra bænken og headede en bold i mål mod FCK. Ikke den værste start på en førsteholdskarriere .

Efter seks gode år i Silkeborg med 122 kampe og 62 mål til følge, så fik Henrik ”Tømrer” Pedersen tilbuddet fra Bolton. En klub, hvor der i forvejen var dansk islæt. Bo Hansen og Per Frandsen var allerede i klubben, og det var med til at gøre det meget nemmere at falde til, som Tømrer selv udtaler. Men gjorde han det for pengene, eller forventede han at komme til at spille?

”Det er jo kun de spillere, der rejser ud, som kan svare på det spørgsmål. Jeg vidste godt selv, at jeg ikke bare lige kunne gå ind og få en stamplads, da jeg skiftede fra SIF til Bolton. Men man har altid en tro på, at man kommer til at spille. Det havde jeg i hvert fald selv dengang.”

Venstreback - det må være en joke
Tømrer startede sin karriere i Bolton som angriber, og i et par sæsoner endte han som topscorer i klubben. Derfor var det også noget af en bombe, der faldt, da hans træner i 2005-sæsonen havde placeret ham på venstreback på taktiktavlen.
”Troede, at det var en joke. Havde for sjov prøvet at spille det i en pre-season-friendly i Japan, men havde aldrig troet, at jeg kom til at spille det i PL, og slet ikke spille over 30 kampe som venstreback. Har især ét godt minde som venstre back. Jeg spillede over for en vis C. Ronaldo, da vi mødte Man. United hjemme, og han blev skiftet ud efter 70 min, efter at han ikke have udrettet ret meget i kampen. Er glad for, at det ikke er i denne sæson, jeg skulle dække ham op.”

”Kom kun til at spille venstre back pga. skader hos de normale backs i Bolton. Men gjorde det så godt, at jeg holdt dem ude, da de var kommet tilbage efter deres skader og var klar igen. Vil klart helst spille angriber, men også venstrewing/-angriber i en 4-3-3 kan jeg godt lide.

Men var selvfølgelig en stor omvæltning at skulle spille venstre back. Men tror at de to første år i Bolton har hjulpet mig dér. Vi kæmpede for at blive oppe i PL, så når jeg spillede venstrewing, var der også meget defensivt arbejde. Det har helt sikkert hjulpet mig.”

Herretur endte med jubelscene
Under sin tid som angriber i klubben blev Tømrer også kendt for sin særprægede måde at juble på. En jubelsekvens, som han sammen med Jakob Rasmussen og Martin Retov havde udviklet på en fælles ferie. En jubelscene, som senere er blevet kendt som påfuglen, men en jubelscene, som forsvarsspilleren Jakob Rasmussen aldrig kom til at fremvise.

”“The Peacock” blev opfundet i 2004 i Ayia Napa på Cypern. En herretur, som vi hvert år er på sammen med vennerne (deriblandt fodboldspillerne Martin Retov og Jacob Rasmussen). Vi så hver aften to kampe fra Europamesterskabern e, og når der blev scoret, lavede vi denne jubeldans, som vi døbte The Peacock. Vi besluttede at bruge den, når vi hver især scorede for vores klubhold, som en lille spøg, og et minde om en kanon ferie sammen.”

I 2007 fandt et nyt klubskifte sted, da Tømrer efter små seks år i Bolton valgte at prøve kræfter med ”The Championship” og klubben Hull, men blev han for længe i Bolton – hvad mener han selv?

”Jeg synes ikke selv, at jeg blev for længe i Bolton. Jeg spillede næsten hver gang, når jeg ikke var skadet, og spillede omkring 27-28 kampe i gennemsnit hvert år. Så tænkte aldrig på at skifte.”

Tæt på Silkeborg
Men da det endelig blev til et skifte, faldt valget på engelske Hull i stedet for at tage tilbage til Silkeborg, men var et skifte tilbage til Danmark inde i tankerne hos Tømrer?

”Var meget tæt på at tage tilbage, men blev kontaktet af min tidligere assistenttræner fra Bolton, Phil Brown, og havde et møde med ham og den nye bestyrelsesformand i klubben. De ville gerne have mig til at komme og blive en central figur i den nye trup, de var ved at sammen sætte. Sammen med de ambitioner de sagde, de havde for de kommende år, og at det var Phil Brown, der var manager, gjorde, at jeg valgte at tage imod deres tilbud.”

Indtil videre har skiftet til Hull City været en succes, og han spiller gerne alle kampe. En succesfuld start i en trup, hvor han er at regne som en af de centrale figurer.

Et sidste spørgsmål trænger sig på inden interviewet omkring hans fodboldkarriere er ved at være slut. Hvor kommer kælenavnet ”Tømrer” fra? Er han uddannet Tømrer, eller hvordan hænger det sammen?

”Tømrer–navnet er en lang historie. Men det startede allerede som juniorspiller. Jeg boede i en lille by uden for Silkeborg, som hedder Ans. Der arbejdede jeg som fejedreng på et møbellager. Jeg kunne ikke nå at komme hjem og skifte tøj, inden jeg skulle til træning i SIF, og tog til træning i mine arbejdsbukser, som var sådan nogle ”Kansas-tømrerbukser”. En dag var der en af spillerne, der begyndte at kalde mig Tømreren, og det har hængt ved siden. Det var Orla Madsen fra SIF, der spurgte, om jeg ville have Tømrer bag på min spilletrøje i 1998.

Blev engang spurgt på en café i Silkeborg, om jeg ikke kunne hjælpe med at bygge en etage oven på min kones venindes hus, da hun havde hørt, at jeg var tømreren.”

Tømrer om FM
”Hvis der var en jubelevne, så skulle jeg have 20, for jeg er altid rigtig glad, når jeg scorer, og jubler meget. Og så giver peacocken vel også lidt ekstra bonuspoint.”

Som professionel fodboldspiller er der ofte træningslejre, og på de træningslejre benytter mange spillere fritiden forskelligt. Tømrer har brugt meget af sin på at spille FM.
”For nogle år siden var det mange timer om ugen, især på træningslejre, i bussen på vej til udebane og på hotellet. Men det er gået lidt ned nu. Det betyder dog ikke, at der ikke bliver brugt tid på spillet.”

”Det er sjovt at spille, da man kan lave så mange ting med det. Det er ikke så meget, fordi jeg selv er med. Men god underholdning på lange træningslejre, og så går man op i det, og vil ikke tabe.”

”Jeg spillede sammen med min værelseskammerat på en af udebaneturene. Og vi stillede da nogenlunde samme opstilling i starten af sæsonen, som holdopstillingen var rigtigt.”

Når Tømrer sætter sig foran computeren og spiller Football Manager, så er der specielt to klubber, som oftest bliver valgt. Han tidligere klub Silkeborg er den ene, men hvem er den anden?
”Jeg spiller mest Juventus eller SIF, da det er mine to klubber. Det er da også de to klubber, jeg har oplevet de største ting med i Football Manager. I Silkeborg er det lykkedes mig at vinde mesterskabet, mens jeg har vundet alt med Juventus i samme sæson.”

Man bliver som oftest meget bidt af Football Manager, når man først kommer i gang. Sengetiderne kan blive sene, og morgnerne hårde. Men er Tømrer nogensinde kommet for sent pga. spillet?
”Nej, men har været lidt sent på den, til nogle af spisetiderne, når vi har været på hotel til udekamp.”

I Football Manager er Tømrer angriber, til trods for at han i sin sidste del af Bolton-karrieren var placeret på venstreback, og derfor kan han være en irriterende spiller at have mod sig. Hvordan har han det selv, når han evt. møder Bolton og har sig selv på modstanderholdet, og har han ”selv” afgjort kampen til modstandernes fordel?
”Det er sket nogle gange, når jeg har mødt Bolton. Så kan jeg ikke lide mig selv (i spillet). Men skal altid lige se, hvordan jeg har klaret mig, når jeg spiller med et andet hold."



Tirsdag d. 05 januar 2010 ~ Mads Hvilsom - en ulveunge i udvikling
Søndag d. 06 juli 2008 ~ Mario Balotelli
Fredag d. 04 juli 2008 ~ Yuri Zhirkov
Fredag d. 18 april 2008 ~ Spørg en spiller - Tømrer-interviewet
Fredag d. 18 april 2008 ~ Tømrer-interview - Q/A
Torsdag d. 10 april 2008 ~ Renato Augusto
Fredag d. 28 marts 2008 ~ Større end Agger
Søndag d. 02 marts 2008 ~ Fra Fugl til Fare - del 2
Torsdag d. 28 februar 2008 ~ Fra Fugl til Fare
Torsdag d. 07 februar 2008 ~ Tonton Zola Moukoko
Lørdag d. 19 januar 2008 ~ En dansker i Serie A
Lørdag d. 29 december 2007 ~ Interview med Morten Cramer
Torsdag d. 11 januar 2007 ~ Robbie Fowler
Søndag d. 24 december 2006 ~ Filippo Inzaghi
Onsdag d. 29 november 2006 ~ Harald Nielsen
Torsdag d. 09 november 2006 ~ Spillerportræt: Zidane
Fredag d. 27 oktober 2006 ~ Spillerportræt: Peter Schmeichel
Tirsdag d. 12 september 2006 ~ Spillerportræt: Michael Laudrup
Onsdag d. 07 juni 2006 ~ Diego Maradona
Torsdag d. 13 april 2006 ~ Spillerportræt: Pelé

 Sider: 1 [2] 3
(Denne artikel er vist 1978 gange)

Kommentarer til denne artikel (6)

Log ind for at kommentere denne artikel

Zumsar
19 apr 2008
22:39

  Ja mega nice :D

 
westhamfreak
19 apr 2008
08:53

  godt interview

 
Njandersen
18 apr 2008
23:32

  Skide flot.. Ærgeligt at mit spg ikke vandt, det handlede ellers om det samme :)

 
FCK88
18 apr 2008
23:13

  Det var satme dejligt at læse det længe ventede interview med "Tømrer" ;)

 
BenMusalho
18 apr 2008
19:49

  Fedt interview O0

 
søgaard
18 apr 2008
19:10

  Endnu et super interview fra din side JS :D Fedt, at du kan få disse interviews sat i stand :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010