Filippo Inzaghi
- Elsket og hadet
Af: Ramos 4 og United-styrer
Filippo "Pippo" Inzaghi blev født den 9. august 1973 i Piacenza, og her voksede han op og blev ligesom broderen Simone hurtigt grebet af fodbolden. Da han trådte sine spæde skridt i den lokale klub Piacenza Calcio, havde han formentlig ingen ide om, hvor stor en stjerne han ville blive mange år senere. Allerede fra barnsben af var der dog ingen tvivl om, at han vidste, hvor målet stod, og han blev meget naturligt valgt til angriber. I 1991/92 blev teenageren Filippo Inzaghi udlånt til Serie C1-klubben Leffe, hvor han scorede utrolige 13 mål i blot 21 kampe. Sæsonen efter var det så Serie B-klubben Hellas Verona, der nød godt af Inzaghis målnæse, og det blev til 13 kasser i 36 kampe.
Om han havde hjemve, skal være usagt, men han returnerede i hvert fald til Piacenza igen og scorede yderligere 15 mål i omtrent 37 kampe. Han var på daværende tidspunkt et af Italiens allerstørste talenter, og medierne såvel som diverse klubber fik øjnene op for den magre spydspids. I FM-regi ville hans betegnelse nok være noget i retningen af: ’young prospect’. Det følgende år kom så det ventede skridt op i the big leagues. Parma var den første storklub, han fik prøvet kræfter med, men det blev skuffende kun til to mål i 15 optrædener. Året efter, i 1997, kom gennembruddet så til gengæld. Han slog for alvor igennem i Serie A hos Atalanta, og med 24 scoringer blev han ikke blot ligatopscorer, men også kåret til årets unge spiller. Efter ophold hos diverse italienske serieklubber havde Inzaghi nu slået igennem, og alle kendte pludselig hans navn og vidste, hvilken superb målscorer han var. Evnen til altid at stå det rette sted i feltet var forbløffende, og det udviklede sig til et kendetegn for ham og fulgte ham gennem hele hans karriere.
Så kom skiftet til mægtige Juventus, og Inzaghi blev en del af Lippis æra, hvor folk som Del Piero og Zidane huserede i Torino-klubben. Sammen med Inzaghi dannede de de følgende fire sæsoner en frygtindgydende trio, der skræmte modstanderne i Italien fra vid og sans. Den Gamle Dame vandt mesterskabet, ”Scudettoen”, i 1997/98 og tabte Champions League-finalen samme år. Inzaghi havde for alvor skrevet sit navn ind i historiebøgerne, og han blev ved med at score mål i stimevis. Han blev aldrig kendt for at lave den store arbejdsindsats, hverken defensivt eller rent opspilsmæssigt – men mål det scorede han. En god gammeldags ”fisker”, som man ville sige i skolegården de fleste steder i Danmark. Inzaghi nåede at få scoret 57 mål for Juve i 120 kampe, hvilket giver et gennemsnit på 0,475 mål per kamp. Da franskmanden Trezeguet ankom til Juventus, var det samtidig tegn til, at Inzaghi skulle videre. Han var aldrig bange for en ny udfodring og skiftede således til rivalerne fra AC Milan.
Her dannede han hurtigt en yderst giftig duo med ukrainske Shevchenko, og sammen med resten af de rød-sorte milanesere fejrede de mange triumfer. Milan vandt Scudettoen (2003-04), Champions League (2002-03), Italian Super Cup (2004), Europæiske Super Cup (2003) & Coppa Italia (2002-03). De nåede også Champions League-finalen i 2004-2005, men tabte på Old Trafford til Inzaghis tidligere arbejdsgiver fra Juventus. Han nåede desuden at blive den mest scorende italiener i Europa Cup-sammenhæng. Hans tid i Milano blev en del plaget af skader, og per dags dato ved man ikke rigtig, hvor man har den gamle målræv, blandt andet af den årsag.
På landsholdsplan debuterede Inzaghi den 8. juni 1997 mod ingen ringere end Brasilien. Siden da har han scoret mange mål for støvlelandet og befinder sig på top ti-listen over mest scorende på landsholdet nogensinde. Inzaghi deltog i følgende turneringer: 1998 FIFA World Cup, Euro 2000 (scorede mod Tyrkiet og Rumænien) og 2002 FIFA World Cup. Han var dog udeladt fra det italienske hold til Euro 2004 til fordel for Bernardo Corradi, Alessandro Del Piero, Marco Di Vaio, Francesco Totti og Christian Vieri.
FIFA World Cup 2006 i Tyskland blev der, hvor Inzaghi returnerede til international tjeneste for Italien, efter at Christian Vieri var sorteret fra truppen på grund af skade. Inzaghi scorede mod Tjekkiet efter at være blevet indskiftet, og Italien vandt jo senere hele turneringen og blev verdensmestre. Inzaghi spillede desværre ikke nogen rolle i de sidste afgørende kampe.
I skrivende stund er han stadig aktiv i Milan, men han er efterhånden over the hill, og vi kan godt så småt evaluere hans karriere. Inzaghi var en snu måltyv uden lige, og på trods af at han løb i offside utallige gange til sine medspilleres store irritation, så var han altid garant for mål. Han kunne altid regne den ud (måske fordi han er uddannet revisor) og kendte alle tricks’ene i bogen. Han var ikke bleg for at prøve at filme sig til straffespark eller lignende, han gjorde alt, han kunne i holdets tjeneste.
- FM-Inzaghi
Killerinstinktet, som den virkelige Inzaghi er berømt og berygtet for, besidder han i den grad også i vores alle sammens Football Manager. Helt tilbage fra CM Italia har man kunnet anskaffe sig Inzaghi på sit hold og se ham bombe den ene kasse ind efter den anden – eller man kunne undlade at købe ham, med den effekt at han i stedet bombede kasser ind for andre hold – heriblandt sandsynligvis også mod ens eget hold. Cadeau til SIGames’ scouts, som i dette tilfælde har ramt lige i bulls eye.
Gennem de seneste mange versioner har hans attributter ikke gennemgået ret mange forandringer. Han har været kendt, som den, han i virkeligheden er. Ganske vist står han ikke helt så ofte i offside, som han gør i virkeligheden (det ville næsten også gøre spillet kedeligt), men han er den kyniske angriber, der sjældent leverer nogle helt fænomenale detaljer, men som til gengæld ved, hvor målet står, og hvor han skal stå for at finde det.
Hans markedsværdi er selvsagt dalet i takt med, at hans alder er gået i modsatte retning, hvorfor han ikke længere er helt så dyr at anskaffe sig, som han – med de evner – havde været som 25-årig. Så hvis man mangler en vaskeægte centerforward af den gamle skole som angrebsmakker til sin yngre model, så burde man måske sætte sig lidt udover alderen og kigge i retningen af denne giftige målmager.
Taktik
Hvordan udnytter du så disse evner bedst muligt på banen? Jo, Inzaghi er en underlig størrelse i starten, for han kan sådan set alt. Han er hurtig – specielt på de første meter (en egenskab, der dog bliver kraftigt forværret, som alderen stiger), hans teknik er ikke helt elendig, og som afslutter – såvel med fødderne som med hovedet – er han i absolut verdensklasse. At han kan alt dette betyder, at han i realiteten sagtens kan spille alene fremme. Vælger du dette, bør han vælges som en targetman, hvis modtagelse sættes til blandet, da han både kan modtage den i fødderne takket være sin rimelige teknik, med hovedet qua sine evner på det punkt, og ikke mindst er han ekspert i at løbe i dybden.
Netop derfor vil jeg anbefale, at han bruges ved siden af en angrebsmakker, for som det afspejles i hans Off The Ball-attribut på 18, så er han ekspert i at være det usynlige spøgelse, som pludselig dukker op ud af ingenting, hvilket unægtelig er nemmere, hvis man har en makker, der fylder lidt ved siden af sig. Derfor bør han spille ved siden af en angriber, der tiltrækker opmærksomhed.
Af indstillinger bør en angriber naturligvis altid være offensivt indstillet, og Inzaghi er ingen undtagelse. Den kreative frihed bør allerhøjst være i midten, da hverken hans kreativitet eller teknik er god nok til, at der vil komme gode ting ud af dette. Passing Style, Closing Down og Tackling bør baseres på holdtaktikken, om end Inzaghi dog næppe vil levere specielt gode lange afleveringer. Til gengæld bør Forward Runs – uanset om han spiller alene eller med en makker – være sat højt, da han på den måde får mulighed for at udnytte sit hurtige antrit og fantastiske evner uden bolden til at løbe i dybden og på den måde skabe åbninger i angrebsspillet. Run With Ball er ikke hans stærke side, men han er heller ikke dårlig til det, hvorfor denne bør sættes til Mixed. Lange skud er han heller ikke ret skrap til, og denne skal allerhøjst være Mixed. Jeg anbefaler dog Rarely. Såfremt han spiller alene fremme, så bør Through Balls være Mixed, da han i så fald får brug for at lægge bolden af til fremadstormende midtbanespillere. Har han derimod en makker ved siden af sig, er det lidt vanskeligere at bedømme, men i dette tilfælde vil jeg trods alt nok vælge det samme, da han ikke er en decideret dårlig pasningsspiller. Han skal kun sjældent lægge indlæg, da det oftest er ham selv, der skal heade disse ind, og det eneste yderligere, som med fordel kan vælges, er Hold Up Ball. Såfremt han spiller alene i front, så bør du sætte et flueben her, da han i så fald vil vente, til der kommer støtte, om end han fortsat vil søge dybden. Har han derimod en makker ved sin side, skal denne ikke vælges.
Træning
Det ideelle træningsskema for Inzaghi vil efter min mening se ud som følger:
Jeg har valgt at fokusere højt på de fysiske træningskategorier. Dette skyldes, at for at holde en så gammel mand i form, så er man nødt til at lade ham få en del fysisk træning, da dette bl.a. påvirker hans naturlige form. Tactics påvirker hans evne til at forudse, placere sig og bevæge sig de rigtige steder hen, hvilket er ekstremt afgørende for en mand, som i den grad lever på sine dybdeløb. Derfor står denne højt. Ball Control er generelt ikke så vigtigt for ham, men der er alligevel en endog meget afgørende attribut, som påvirkes af denne træningsform. Det er hovedspillet, og for en targetman som Inzaghi, er denne uvurderlig, hvorfor han også bør træne denne kategori meget. Inzaghi har aldrig været typen, der bevægede sig ret meget ned på sin egen banehalvdel, hvorfor Defending stort set ikke trænes. Det samme gør sig gældende for Attacking, da dette påvirker pasningsattributter, som ikke er nær så vigtige for italieneren, som mange andre attributter er. Afslutninger er derimod essentielt for en angriber, hvis opgave er at score kasser, og derfor er denne selvsagt sat meget højt. Indlæg og dødbolde er derimod ikke specielt vigtigt for ham, hvorfor den sidste kategori trænes meget lidt.
Tilbagetrækning
En mand på 32 år er naturligvis i sin karrieres efterår. Alligevel kan man være så heldig at se Inzaghi fortsætte i tre år eller endda endnu mere, såfremt han er fast inventar i startopstillingen gennem hele perioden. Bruger man ham derimod overhovedet ikke, så holder han allerhøjst to år, mens han som rotationspiller vil fortsætte i to-tre år fremad.
Der er ingen tvivl om, at denne spiller i FM-regi har et par gode år i sig endnu.
|
