|
~ Artikelgrupper ~
|
|
|
|
| |
|
Artikler i denne gruppe
|
|
|
|
|
|
16 Artikler i denne gruppe
- SirToby
|
|
|
| Forfatter |
United-styrer |
| Dato |
Søndag d. 28 september 2008 - 14:23 |
| Overskrift |
SirToby |
| Bedømmelse |
(20 Stemmer)
|
|
|
Det var en kølig eftermiddag, da jeg for syv måneder siden sad på en bænk på Rådhuspladsen og ventede. Et kort øjeblik skuede jeg ud over den sjældent mennesketomme plads. En grå og kedelig lørdag i februar havde ikke trukket mange eksistenser ud af stuevarmen og ind til butikkerne på Strøget. Her var nu heller ikke meget at komme efter, foruden den euforiske følelse af sangvinsk temperament og tid til refleksion, man så sjældent velsignes med på dette sted.
For mig og for personen, jeg snart skulle møde, var der imidlertid en magnetisk tiltrækningskraft. Et kald fra det fjerne. Fra en glad gris.
Jeg havde siddet alene på den grønne bænk i få minutter, da min Nokia rumsterede i min bukselomme. ”Jeg er der nu”, skrev personen, der endnu ikke havde et ansigt.
Det fik han få sekunder senere.
Jeg lagde telefonen tilbage i sin hule, kiggede op og spejdede efter en person med samme trøje som jeg. Det var ikke vanskeligt at få øje på den rosenrøde T-shirt i den beskedne folkemængde. Tobias hed han, og han var mørkhåret og lavere end mig.
Vi hilste høfligt med et håndtryk og få ord, og marcherede i et raskt tempo ned ad Strøget. Sådan gik vi som to toæggede tvillinger i samme antræk. Sådan gik vi som mænd, eller drenge, med en mission, indesluttet i vores egen lille kapsel af fokusering og anspændelse.
Sådan gik vi uden at sige meget. Hvad siger man også til en person, man hidtil kun har kendt som et pseudonym på en hjemmeside om et computerspil? Tobias havde et bud:
”Ved du, hvad Arsenals kamp blev?”
Religionen, Herren og den salvede
Sådan synes det at være med SirToby. Fodbold kommer altid i første række. Fodbold er religionen, Manchester United Guden og Roy Keane den salvede. De, der har fulgt hans eskapader på denne adresse, ved det godt. Hans dedikation er på én gang hans akilleshæl og hans uomgængelige varemærke.
Det er snart to år siden SirToby blev en del af FmFreaks’ crew. Det var mig, der åbnede døren for den spirende skribent, der i en alder af 14 år havde prentet sit navn fast som en af sidens bedste og mest pålidelige bloggere.
”Kort og godt” var mantraet i hans første blog om det engelske sekundahold Welling United. Efter en drøj start fik den pragmatiske blog luft under vingerne, hvad enten det gjaldt resultater eller læserskare. Welling blev ført fra Nationwide South til Coca-Cola Championship over den 14 sider lange blog.
’Welling United’ blev SirTobys afsæt til blogscenens sværvægterklasse. Den blev fulgt op af flere succeser, men først i starten af december 2006 fik bloggenes ophav, det nybagte crew prospect, en håndgribelig anerkendelse af sine præstationer i form af prisen som månedens bedste blog for hans ’U-NI-TED!’ (senere ’Inter!’), hvor han kasserede slaviske resultatgennemgange og leverede sammenhængende (og i øvrigt ganske velskrevne) updates. Titlen var en manifestation af hans status som en sand blogmester og en blåstempling af mit valg om at indlemme ham i skribenttruppen. Et valg, der havde sin rod i netop denne blog.
Inden længe diskede det nybagte crew prospect op med et par ordholdende guides. Når man tildeler SirToby en opgave, så får man, hvad man bad om; hverken mere eller mindre. Mere kan man heller ikke forlange, og det virkede derfor naturligt at give ham en permanent kontrakt, da prospect-perioden var udløbet.
Siden sin fastansættelse har SirToby været crewets mest produktive skribent i den falmende flok med artikler som ”Mulighederne i FM”, ”Et udviklende gensyn med blogs” og ”Challenges” under bæltet.
Holdet han elsker at hade
Arsenal havde vundet 3-1 over Manchester City og var tre point foran før vores kamp. Arsenal var det værste af to onder, i hvert fald når de førte Premier League, og Tobias og jeg bandede deres sejr langt væk. Vi var drejet til højre ad Vestergade. Grisens kald forstærkedes. Jeg kiggede på mit ur, lige før den blev synlig. Vi var sent på den.
Der er mange hold, SirToby ikke bryder sig om, men Arsenal er det, han elsker at hade. Han har især, som de fleste United-tilhængere, et horn i siden på Martin Keown.
"Ren foragt. Medmindre Ruud havde storprovokeret ham i den velkendte situation, er min respekt for ham forsvindende lille."
Den rene foragt til Keown beror på den epokegørende episode for fem år siden, da Ruud van Nisteorooy hamrede et straffespark på overliggeren dybt inde i overtiden af en kamp mellem Manchester United og Arsenal. Efterfølgende blev den hollandske målmaskine på det nærmeste overfaldet af flere af Arsenals spillere. Martin Keown, der havde begået straffesparket, var manden bag det usportslige angreb, og dermed skabte han den afgrund af foragt og afsky, som i dag deler de to klubber.
At SirToby ikke just forguder Arsenal, ses ofte på forummet. Han er ikke i kridthuset i Arsenal-tråden, forståeligt nok, oven på talrige provokerende og undertiden direkte sardonisk spotske bemærkninger. Det er dog ikke en skildring, han ville bifalde:
”Nej. Vil I? Ja”, svarer han således tørt, da jeg spørger ham, om han vil kalde sin opførsel i Arsenal-tråden kontroversiel.
Hans brøde, som han ikke selv ville kalde det, er et glohedt kærlighedsforhold til de rigtige røde. Et forhold, der tog sin spæde, uskyldige begyndelse i den mytologiske treble-sæson i 1999 og siden er blevet langt mere seriøst. Dengang var der ingen forpligtelser:
”Jeg kan huske, at jeg så Champions League-finalen i ’99, men ikke hjemme. Med cirka fem minutter igen forlod vi stuen for at tage hjem. Jeg stod ude i gangen. Inden længe kom min mor ud: - United har lige scoret to gange!”
Det havde United rigtignok. Sheringham og Solskjær havde vendt 0-1 til 2-1: De Røde Djævle havde trukket Bayern München helt ned i helvedets kulkælder og vundet en af sportens mest meriterende finaler gennem tiderne.
Kampen antændte kærlighedsbålet, og så var der forpligtelser. Et bål skal passes og plejes, og der skal med jævne mellemrum kastes brænde på. Ellers puster vinden det ud før eller siden. Men ingen orkan kan slukke den ild, der brænder mellem SirToby og Manchester United.
Det lærer jeg, da Tobias giver sit bidrag til Den Glade Gris’ kollektive frustrationsudbrud i sekunderne efter Dimitar Berbatovs føringsmål på White Hart Lane.
Vi havde ikke nået det til kick-off. Først efter en håndfuld minutters spil sluttede vi os til menneskesværmen og forsøgte at få fat i startopstillingen fra nogle andre United-fans. Pubben, der er Manchester United-fansenes mekka i København, var overfyldt, der stod mænd i røde trøjer på hver eneste kvadratmeter, og vi måtte sno os for at komme hen til bordfodboldbordet, hvor man var i nogenlunde sikkerhed for odøren fra en anden mands svedplamager under armene.
Tyve minutter inde i kampen slog Tottenham kontra, og Aaron Lennon fandt – via van der Sars handsker – Dimitar Berbatov, som gjorde det til 1-0. Der lød suk i alle retninger, og skuffelsen stod malet i samtlige kontrafejer. Også Tobias’. På det tidspunkt vidste vi ikke, at målet burde have været annulleret for hands, og måske var det bedst sådan. Jeg straffede resten af min fadøl og spurgte Tobias, om han skulle have en ny med. Det skulle han ikke; han nippede stadig af sin.
Livsstilen FM
Rolig/urolig, selvglad, subjektiv, indehaver af stort udstyr og fordomsfuld.
Det er de fem ord, SirToby beskriver sig selv med. Etiketter, som de færreste ville klæbe på sig selv, men alle klistrende bidrag til portrættet af en tøjlesløs dreng med meninger, han ikke er for bly til at sige højt.
”Jeg er her for at reklamere for mine fodboldhold og tæve alle andres, og det siger vel lidt om mig”, siger den tøjleløse dreng og svarer dernæst på spørgsmålet: Er du lige så anmassende i fodbolddebatter i virkeligheden som på FmFreaks?
”Snakker sjældent fodbold i virkeligheden lige så seriøst som her på siden. Men jo mine holdninger er nu engang de samme i virkeligheden. De kommer dog mere til syne her på FmFreaks.dk”.
SirToby dyrker klichéen om Football Manager som en livsstil, der i hans version går ud på at dele sine oplevelser og erfaringer med ligesindede.
”Det glæder mig at kunne fortælle om mine bedrifter i spillet, og blog-sektionen er i det hele taget det største og mest spændende ved siden. Det er det, vi kan lide ved FM”, uddyber Tobias fra Ringsted.
Uret på White Hart Lane stod på 93 minutter, da United fik hjørne. Da vi fik hjørne. Tottenham førte stadig 1-0 efter en anden halvleg, hvor vi nok dominerede, men uden at det førte til mange målchancer. Nu var det sidste chance. Albatrossen trak med frem. Nani sparkede fra højre.
I næste øjeblik fløj alle røde trøjer rundt i improviseret jubeldans. Jeg havde ikke nået at opfatte, hvad der skete, men jeg var ikke i tvivl om det.
High five til Tobias. Primatskrig og sang. Total ekstase.
Det var Carlos Tevez, der havde scoret, og vi hyldede vores lille argentinske trold med vore rædsomme sangstemmer: "Who’s that man from Argentina? Who’s that man they all adore. Plays with Rooney, plays with Wes. He’s our superstar Tevez. And forever at United he will score."
En halv times tid senere var vi tilbage på Rådhuspladsen. Hvis det ikke var for adrenalinen, der pumpede i kroppen, havde jeg sikkert bemærket, at stedet fortsat var gråt og tomt, men det gjorde jeg ikke. Vi havde kun spillet uafgjort, men når det sker under sådanne omstændigheder, så føles det som en sejr.
Tobias skulle med toget tilbage til Ringsted. Han sagde farvel med sin dybe midtsjællandske dialekt, og vi tog afsked med et nyt håndtryk. Dette mere ungdommeligt og tvangløst end det foregående. Så vendte han sig om og forsvandt mod stationen.
|
|
|
Lørdag d. 24 juli 2010 ~ Plutonium
|
|
Mandag d. 31 august 2009 ~ Søgaard
|
|
Søndag d. 28 september 2008 ~ SirToby
|
|
Lørdag d. 23 august 2008 ~ g00n
|
|
Søndag d. 16 december 2007 ~ C^Ronaldo
|
|
Onsdag d. 17 januar 2007 ~ tturbo1
|
|
Fredag d. 17 november 2006 ~ wirenfeldt
|
|
Tirsdag d. 17 oktober 2006 ~ Fodbold, sang, barnepiger og så var der vist noget med en forsv...
|
|
Søndag d. 15 oktober 2006 ~ DeBuur
|
|
Lørdag d. 10 juni 2006 ~ chelidze90
|
|
Søndag d. 14 maj 2006 ~ Hcan
|
|
Søndag d. 07 maj 2006 ~ United-styrer
|
|
Lørdag d. 29 april 2006 ~ Guggi
|
|
Mandag d. 17 april 2006 ~ Bademesteren
|
|
Lørdag d. 08 april 2006 ~ Sunbao
|
|
Lørdag d. 01 april 2006 ~ JosepGuardiola
|
|
| Sider: [1] |
|
(Denne artikel er vist 1620 gange)
|
|
Kommentarer til denne artikel (6)
|
|
Log ind for at kommentere denne artikel
|
|
JKJ
29 sep 2008
18:04
| |
Medløbsfan ;) Men det er vi alle jo på en eller anden måde ;)
Men fed artikel, selv om det er det forkerte røde hold han holder med :)
|
|
|
|
|
BenMusalho
28 sep 2008
18:28
| |
Jeg hælder mest til Hawks forklaring. ;-)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hawk1nZ
28 sep 2008
17:47
| |
Fordi at U-S er så skide dårlig til at stave, at det tog 7 måneder at rette alle hans fejl!
|
|
|
|
|
United-styrer
28 sep 2008
16:09
| |
Det er det heller ikke. Turen, der danner fundamentet, foregik for syv måneder siden :)
|
|
|
|
|
BenMusalho
28 sep 2008
15:39
| |
Hehe, nice nok.. Dem vil vi godt have flere af!
Godt skrevet, helt fanget. Hvorfor er det først blevet smidt op nu, hvis det blev skrevet for 7 måneder siden? :P
|
|
|
|
|
|
|
|
|
