home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:12:09 warmon Blogkonkur... 9# Hjertet banker kun ...
I dag kl. 09:53:49 warmon Blogkonkur... [32] Journeyman - Førs...
23 Maj 2024, 23:07 warmon Blogkonkur... The beautiful game
23 Maj 2024, 20:17 Bubbles Blogkonkur... #9 - Danish Viking War...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23311
  0 Brugere, 580 Gæster Online.

Indlæg: 1132795 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: HenryJames45
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 - Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Plutonium
Søgaard
SirToby
g00n
C^Ronaldo
tturbo1
wirenfeldt
Fodbold, sang, barnepiger...
DeBuur
chelidze90
Hcan
United-styrer
Guggi
Bademesteren
Sunbao
JosepGuardiola

 Sider: [1]
16 Artikler i denne gruppe  - Bademesteren
Forfatter   United-styrer
Dato   Mandag d. 17 april 2006 - 21:50
Overskrift   Bademesteren
Bedømmelse   * * * * * * (24 Stemmer)


Engang for længe, længe siden i en kold oktobermåned blev en ung dreng født. Vi skal helt tilbage til den 26. oktober 1977 for at finde fødslen af denne dreng. Hvilken dreng, der omtales her, vil jeg endnu ikke løfte sløret for, så derfor må I have en anelse tålmodighed. For i virkeligheden er tålmodighed drivkraften bag ethvert værk. Tålmodighed. Det var vel også derfor, at man som barn ofte fik at vide fra morfar, at tålmodighed var vejen fremad. Med en anelse tålmodighed skal vi nok finde ud af, hvem der omtales i dette portræt.

Selvom han er født i en kold måned, så tyder navnet på, at han elsker sol og sommer og afslapning på stranden. Det er selvfølgelig Bademesteren, der skal belyses i dette portræt. For hvem er han i virkeligheden? Smutter man ind i hans profil, kan man se, at han bor i byen Rødby, man kan se at han er født den 26/10 1977, og han er altså derfor 28 år gammel. Man kan såmænd også læse sig frem til, at han er en del af FmFreaks' crew, og sidst men ikke mindst står der et link nederst i hans Personlige Detaljer. Ulejliger man sig ved at klikke ind på dette link, kommer man ind på en side, der omhandler Brøndby IF. Man må dermed formode, at Brøndby er Bademesterens klub. Desuden kan man via hans displaybillede tænke sig til, at han er en ølfanatiker. Dette kan man selvfølgelig også se ud fra en tråd, som netop han har oprettet. Denne tråd handler nemlig om øl.

Men hvad ved vi så om denne mand? Det er dette, vi skal til at finde ud af nu. Dermed kan I godt læne jer tilbage i stolen, finde de rigtige briller frem, og så ellers bare nyde dette portræt.

Som barn har man mange drømme. Nogle drømmer om at blive speedwaykører, andre vil være politibetjente, mens en tredje person vil være detektiv. Nogle drømmer om at blive alle tre ting, og det er netop dette, Bademesteren gjorde. Som 6-årig var han på ferie i Jylland, og her så han speedway. ”Wauw”, tænkte han, for dette ville han også være, når han blev stor. I skolen kunne han vel sagtens finde på at sige; ”Min far kan tæske din far,” for dette er meget normalt for et almindeligt barn. Det var præcis dette Dennis, Bademesterens rigtige navn, var, da han var i den alder. Helt normal. Forbandet normal fristes man til at sige. Men tiden gik ikke kun med at være på camping i Jylland og snakke med sine venner om deres fædre i skolen. Når han ellers ikke var beskæftiget med de førnævnte ting, var han i gang med, at spille fodbold med vennerne. Hændte det dog, at bolden røg over til naboen, så turde han dog ikke at hente den igen, og bolden kunne dermed ligge i naboens have og nyde det danske vejr.

Uden en bold kan man ikke spille fodbold. I hvert fald ikke på den rigtige måde, og de måtte derfor finde på noget andet. De fandt så derfor på at køre ræs med sine cykler, hvilket de måtte finde vældigt sjovt. Det var ikke noget med at stoppe, når det blev kedeligt. Næh nej, her fortsatte man til man fik en blodtud. Alt dette skal ses i lys af, at computeren slet ikke var til dengang.

Men ungdommen varer ikke ved. Tiden gik, og Bademesteren gik såmænd med. Detektiv, politibetjent eller speedwaykører er han aldrig blevet. Derimod tjener han til føden ved at sælge forsikringer til folk. Han besøger ganske enkelt hele familien Danmark, og forsøger at overtale dem til at købe en forsikring. Dette foregår naturligvis for Brøndby's sponsor, Codan, og er et job, Bademesteren finder ganske fornøjeligt, så vi må gå ud fra, at han bliver hængende, så længe det er muligt for ham.

Men lad os komme hen i den boldgade, vi andre kan relatere til. Det vi har tilfælles med Bademesteren, nemlig interessen for vort kæreste eje, Football Manager. For Bademesteren skal vi flere år tilbage. År før mange af I brugere blev født. Bademesteren var den lykkelige ejer af en Amiga 1200 dengang. En maskine som der blev spillet en del managerspil på sammen med gutterne, indtil en af disse gutter en dag medbragte et nyt spil; Championship Manager – den første udgave. ”Hvad søren er det”, tænkte de unge drenge, men de måtte sande, at det ikke var lang tid om at stjæle deres hjerter, som derefter aldrig blev det samme igen. Det var kærlighed ved første blik. På et sekund, eller nok nærmere et par timer, blev Bademesterens liv ændret brat. Han var afhængig. Dybt afhængig af Championship Manager, som det kaldte sig dengang…

Dette bød på flere spil senere hen, mange flere, og mange gode timer i selskab med dette smukke spil. Da SIGames og Eidos blev separeret, valgte Bademesteren som de fleste af os andre; han fulgte dem, som stod bag denne åbenbaring, han valgte Football Manager. Altså er Bademesteren en af dem, som har været med i et godt stykke tid, og han ved derfor hvad han skakker om, om ikke andet så når snakken går på Football Manager. Der er mange forskellige måder at spille Football Manager på, og for os andre kommer de sikkert ofte ganske tilfældigt, men da Bademesteren blev adspurgt, hvordan han foretrækker at spille spillet, virkede han ikke til at være i tvivl.

Når der kommer et nyt spil, skal han i gang med et storhold. Der skal købes spillere, og der skal vindes titler, så selvtilliden får et nøk i vejret. Med tiden kan dette dog blive for nemt for en garvet gamer som vores hovedperson her, så han går derefter videre til de klubber, som ligger et niveau under de allerstørste. Dette er i øvrigt hans favoritter, mens han dog, når lysten er der, som han selv udtrykker det, snupper den helt store udfordring, hvilket vi her på siden allerede har set et eksempel på, da han leverede imponerende resultater med Hucknall, som er noget af det værste, England har at byde på i FM 2006.

Hans scenerelaterede historie startede det sted, hvor de fleste af de rutinerede ræve startede. På det nu lukkede CMagazine, hvor han fristede en tilværelse som dødelig bruger. Først og fremmest var det mest for at finde information og downloads til sit spil, men senere blev Bademesteren en ivrig bruger af forummet. Da siden lukkede var Bademesteren trist til mode. Han var Palle alene i verden på et dødt site. En skønne dag blev han dog kontaktet fra en fyr fra et site kaldet FmFreaks, som spurgte Bademesteren, om ikke han ville give en hånd med på det site. Dette lød som en sjov udfordring, for den unge Brøndby-fanatiker, så han takkede pænt ja til tilbuddet. Der har han befundet sig i et godt stykke tid efterhånden, og har på det nye site blandt andet foræret os alle sine taktiske teorier, som blev udviklet, efter at han havde gennemgået en taktisk panik, da hans hjemmebryggede taktikker fra FM 2005 pludselig var ineffektive, mens en ganske almindelig 4-4-2 gav resultater. Dette tvang Bademesteren ud i nye taktiske overvejelser, hvilket til slut resulterede i denne fremragende guide. Bademesteren udviser sig på forummet som en sympatisk og hjælpsom person, der gavner vore alles færd på FmFreaks. For som han selv siger, så prøver han at tænke på andre, før han tænker på sig selv.

Historien om Bademesteren er nu ’up to date’, og der er derfor vel ikke mere at sige om denne bundsympatiske mand. Man kunne snakke om fremtiden, men hvem ved dog, hvad den bringer hid? Man kunne for eksempel let og elegant spørge, om Bademesteren har en ny bil i kikkerten, og gjorde man det, ville man hurtigt få svaret: ”En Chrysler Touring, med mindre jeg har frit valg,” men da dette på ingen måder er hverken interessant eller relevant, er det vidst på tide at lukke og slukke for dette portræt, som har bekræftet os i det, vi allerede vidste; at Bademesteren er en sympatisk og hyggelig fyr.

Skrevet af: JosepGuardiola & United-styrer


Lørdag d. 24 juli 2010 ~ Plutonium
Mandag d. 31 august 2009 ~ Søgaard
Søndag d. 28 september 2008 ~ SirToby
Lørdag d. 23 august 2008 ~ g00n
Søndag d. 16 december 2007 ~ C^Ronaldo
Onsdag d. 17 januar 2007 ~ tturbo1
Fredag d. 17 november 2006 ~ wirenfeldt
Tirsdag d. 17 oktober 2006 ~ Fodbold, sang, barnepiger og så var der vist noget med en forsv...
Søndag d. 15 oktober 2006 ~ DeBuur
Lørdag d. 10 juni 2006 ~ chelidze90
Søndag d. 14 maj 2006 ~ Hcan
Søndag d. 07 maj 2006 ~ United-styrer
Lørdag d. 29 april 2006 ~ Guggi
Mandag d. 17 april 2006 ~ Bademesteren
Lørdag d. 08 april 2006 ~ Sunbao
Lørdag d. 01 april 2006 ~ JosepGuardiola

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 1451 gange)

Kommentarer til denne artikel (10)

Log ind for at kommentere denne artikel

JosepGuardiola
19 apr 2006
15:30

  Heh Guldbrand ;) Nu ligger det sådan, at vi begge har drømme om at blive journalist ;) Vi takker for rosen ;)

 
Bademesteren
19 apr 2006
10:22

  Ja, synes også selv at JosepGuardiola & United-styrer har fået noget rigtig godt ud af de sparsomme informationer de fik.

Det er jo også derfor, at de får lov til at skrive her på siden...

 
Guldbrand
18 apr 2006
22:37

  Sku en af de bedst skrevet artikler jeg længe har læst. Normalt går jeg død efter 3. linje i en historie. Men denne fangede mig hele vejen.
Og der er en her der godt kunne have en fremtid i jounalistik (staves) Simpelthen FANTASTISK !

 
Hawk1nZ
18 apr 2006
16:35

  Bordet fanger Mgt :P

 
Zone 43
18 apr 2006
16:03

  Good one .. again :)

 
absalonsen
18 apr 2006
14:22

  God historie.. Det er også fint at høre om de forskellige, der sidder i crewet.

 
Mgt09
18 apr 2006
02:41

  PIS! Flot klaret, kom til at give 3 stjerner. Koger vist en del, kan en eller anden annullere min stemme? Så jeg kan give 2 stjerner i stedet for ;-) - Ej ville godt have givet lidt mere end 3 stemmer, så hvis muligt, så tryl lige så jeg kan det. Beklager.

 
wirenfeldt
18 apr 2006
01:24

  Hahaha, Bademesteren drikker, på begge billeder :P Naajs.

 
Bademesteren
17 apr 2006
23:10

  Der er dømt ren hygge! :o)

 
Hawk1nZ
17 apr 2006
22:33

  To billeder af ham med øl i hånden på begge... så kender man Dennis! :D

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010