|31| l'Adige

 

[Hawkins]

Som det ser ud pt., så er du min favorit, Jakob. Jeg håber at du fortsætter i samme stil, jeg har intet at indvende overhovedet. Og ja, det er langt mere motiverende med kommentarer, men det er bare kedeligt at skrive det samme om og om igen. Men jeg læser stadig med. Resten af måneden.

[BIG Bauke Mollema]

Mest fesne kommentar EVER på vej fra mig.. +1 Gemma har fuldstændig ret.. Fangende historie og at du får blandet FM ind er bare super..  JEG VIL HAVE MERE

Tusind tak, Jimmy. Jeg skal se, hvad jeg kan gøre for at holde dig underholdt.

Rigtig god historie. Den måde du har fået FM ind i historien synes jeg er rigtig godt.

Selvfølgelig også en tak til dig, Magn. Jeg er selv glad for, at jeg fik FM inddraget, og jeg er glad for, at I kan lide det.

Som det ser ud pt., så er du min favorit, Jakob. Jeg håber at du fortsætter i samme stil, jeg har intet at indvende overhovedet. Og ja, det er langt mere motiverende med kommentarer, men det er bare kedeligt at skrive det samme om og om igen. Men jeg læser stadig med. Resten af måneden.

Jeg må jo se, om jeg stadig er din favorit, når april er slut. Der er lang vej endnu. Men jeg er utrolig glad for, at du synes om min blog. Dertil har du ret i, at det kedeligt at skrive det samme igen og igen. Det har jeg selv gjort et utal af gange nu. Men takkes det skal I selvfølgelig. Stor tak til dig også.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Tiden fløj af sted, og Adige-dalens landskab var igen besat af turister fra hele Europa. Selv skulle han hjem til familien i Genova. Det havde han ventet længe på. Hans savnede sin gamle mor og søn. Han ville give is på havnen, som han plejede, når han så dem. Det havde været i tradition, siden han flyttede. Tre kugler med stracciatella, pistacie og chokolade.

Det skulle vise sig, at sønnen ville glæde ham. Han fulgte i sin fars fodspor og var optaget på uddannelsen. Han var meget rørt. Både på godt og ondt. I det mindste havde han en søn, der fik chancen for at få en uddannelse. En is kunne vist ikke gøre det.

Sommerens store højdepunkt foruden familiebesøget foregik på Levico Termes bibliotek. Byen havde fået fornemt besøg af den pensionerede cykelstjerne, Gilberto Simoni. Simoni var født i Trento og kendte alt til området. Han havde besejret samtlige bjerge i miles omkreds. Det havde resulteret i to Giro d’Italia-sejre i løbet af hans professionelle karriere. Han var en helt.

• Slutstilling

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Efterårets flotte røde farve havde lagt sig på de mange vinmarker i området. Trentino producerede ligesom resten af Italien masser af kvalitetsvin. De mest kendte var Marzemnio og Teroldego. De var i høj kurs for Trentos liebhavere, som ikke var blege for at handle stort ind. Selv var han mere til fransk vin, men det sagde han ikke højt.

Han havde over et par måneder studset over, at der lå flere forskellige udgaver af torsdagsavisen ude ved kaffemaskinen. Torsdagsavisen var den avis, hvor hans arbejde vedrørende byggeriet blev postet. Der var, hvis han var heldig tre sider. Det var det, folk huskede ham mest for. Han besluttede sig for at spørge chefen i ren nysgerrighed.

Aquilotti var igen med i den gode ende af tabellen. En femteplads efter sæsonens første syv runder gav optimisme. En del af æren skulle bestemt tilskrives holdets back Fabio Placchi. Han havde lavet to mål samt to assists i de syv kampe. Usædvanligt var han holdets topscorer. Klubben kunne få svært ved at holde på ham, hvis han fortsatte i samme stil.

• Ligastilling
• Fabio Placchi

[Vinokourov]

Super update, Jakob! En af mine favoritter. Enig med Hawk her.

[BIG Bauke Mollema]

Super update, Jakob! En af mine favoritter. Enig med Hawk her.

Mange tak, Vinokourov. Det er en stor ros at give.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Chefen bekræftede, at der var sammenhæng mellem de mange udgaver af torsdagsavisen og hans arbejde om villaerne. Chefen var interesseret i at følge hans udvikling, og derfor gemte han et eksemplar af hver udgave. Det skulle han klart tage som en anerkendelse. Han savnede byggeriet.

Mattias søn havde fået en del kampe på Levico Termes ungdomshold. Han havde klaret det flot og havde fået ros af klubbens midtbanegeneral Rosario Ferrara. En spiller Trento og Bolzano efter sigende skulle være meget interesseret i. Levico Terme spillede i det hele taget noget underholdende fodbold. Nu var der også styr på den defensive organisation, og det betød, at klubben kunne se fremad i tabellen.

I caféen stod det skidt til. Det gik ikke meget længere. Det var frygteligt, og det fortjente Federico ikke. Men det var værst for hans familie, som havde svært ved at forstå realiteten. De var ikke klar til et nyt liv. Et par opmuntrende ord hjalp dog altid på humøret. Det gjorde han gerne. Det var billigt sluppet.

• Rosario Ferrara
• Italian Promozione - statistik

[KarelPoborský]

Super gode updates!  Du er helt klart en af mine favoritter, Jakob! 
Glæder mig til de næste mange updates!

[BIG Bauke Mollema]

Super gode updates!  Du er helt klart en af mine favoritter, Jakob! 
Glæder mig til de næste mange updates!

Tusind tak for roserne. Det er som tidligere skrevet altid skønt, at folk synes om ens arbejde. Atter engang store ord.

[Magn]

Forsat rigtig godt skriftligt! Forsæt det gode arbejde!

Man kan ikke se Roasrio Ferrera stats, men jeg ved ikke om det er meningen?

[BIG Bauke Mollema]

Forsat rigtig godt skriftligt! Forsæt det gode arbejde!

Man kan ikke se Roasrio Ferrera stats, men jeg ved ikke om det er meningen?

Tak til dig også, Magn. Altid skønt at en anden blogger viser overskud og roser andre.

Og med hensyn til Ferraras stats så er det meningen. Hovedpersonen har ikke den store viden om ham, udover at han er en af de mere rutinerede spillere på Levico Termes hold. Det er for at holde bloggen så realistisk som mulig.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Det var sommer, og alt var, som det plejede i et af Italiens flotteste områder. Turisme, cykling, kunst og paragliding var bestemt nøgleord, hvis der skulle skrives om kendetegn ved Trentinos hjerte. Han havde altid gerne ville prøve paragliding. De sagde alle sammen, at det var en utrolig oplevelse. Dertil var det grænseoverskridende, da han led af en frygtelig højdeskræk. Måske skulle han flytte nogle grænser.

”De ved ikke, om de skal græde eller grine i Trento ”. Sådan lød overskriften i den lokale avis i Levico Terme. Det var stort, at de havde en overskrift om fodbold på forsiden. Det blev til en yderst imponerende andenplads, hvor det ikke ville være at fornærme nogen at kalde Trento for det bedste hold i rækken. Oprykningen blev dog smidt væk med to spillerrunder igen. En flot sæson endte brat.

Trentos mislykkede forsøg på at rykke op var dog langt fra det værste, der var sket. Netop da han sad og arbejdede med Trentos vitale nederlag i andensidste spillerunde, ringede Mattia. Det var slut. Det var sket. Han var lamslået og kunne knapt holde telefon i hånd grundet hans rystende hænder. Han samlede sig mod, og fortalte chefen, hvad der var sket. Han fik naturligvis lov til at gå.

• Slutstilling

[Gemma]

Jeg har efterhånden en klar idé om, hvor min stemme skal gå til. Du gør det virkelig godt Jakob. Kulturen, området og hele historien er fængende.

[BIG Bauke Mollema]

Jeg har efterhånden en klar idé om, hvor min stemme skal gå til. Du gør det virkelig godt Jakob. Kulturen, området og hele historien er fængende.

Det var alligevel en stor udmelding. Tusind tak for det, Gemma. Jeg håber, at jeg kan overbevise dig det sidste her den resterende halve måned.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Federico blev syvogtres år. Han sov stille ind i sit hjem i Levico Terme efter længere tids uhelbredelig sygdom. Federico var den mest vellidte person i byen. Siden han var i starten af trediverne, havde han været ejer af byens café. Det havde Mattia fortalt. Han kunne huske, da han som teenager var nede for at drikke sodavand på caféen. Han havde været livsglad til det sidste på trods af alvorlig sygdom. Verdens bedste afsked var på sin plads.

Dødsfaldet slog hårdt. Han var ikke særlig produktiv i ugerne bagefter. Det havde redaktionen en stor forståelse for, og der blev ikke stillet store krav til ham. Det seneste års tid havde det været en chef med utrolig stor empati. Som opmuntring kunne han få til opgave at interviewe liebhaveriets nye beboere. En chance han bestemt ikke forpassede.

Han nåede på trods af det tragiske dødsfald også at kigge lidt på et af Trentos mange ny indkøb. Gregorio Livotto var manden, der skulle styre midtbanen de næste mange år. Det var der bestemt mulighed for med hans blot enogtyve år. Han havde taget et stort skridt op af karrierestigen og spillede i den foregående sæson kun i Eccellenza Lazio 2.

• Gregorio Livotto