FmFreaks

l'Adige
Velkommen til min blog omhandlende det mindre italienske hold FC Trento Calcio 1921. Trento er hovedstad i det norditalienske område kaldet Trentino. Byen rummer ca. 120.000 indbyggere, og det gør Trento til en af de større byer i Italien. Jeg har valgt Trento grundet min passion for italiensk kultur. Trentino inspirerede mig og derfor skabes denne historie. Bloggen kommer meget lidt til at omhandle FM. Der vil være fokus på fodbold, men geografi, kultur og småhistorier vil være klart mest i centrum. Historien er opdigtet, men geografiske navne, informationer, kulturelle oplysninger osv. vil være sande i et meget stort omfang. Bloggen har krævet meget research, udover det jeg allerede vidste om området fra ferieophold. Dette er et stort sats, hvor jeg vælger at udfordre mine skriveegenskaber og kulturelle viden. Der er en overhængende fare for, at denne blog ikke eksisterer ved udgangen af april, men jeg giver det et skud.

Velkommen til l’Adige.

Det lyder rigtig fedt med en kulturel blog! Jeg er spændt på hvad du finder på.

Anderledes indgang til en blog, håber du har styr på det! :)

Det her glæder jeg mig til. Kan rigtig godt lide italienske hold, så håber ikke du skuffer mig! ;)

Velskreven indledning!

Som jeg husker dine blogs, så er du sindsygt skarp til det her med at holde det realistisk ned til mindste detalje ang historien? Det virker det i hvert fald til at du gør her. Jeg følger klart med ;)

Tak for ordene. Nu må vi se, hvor det fører hen.

Med hensyn til realismen så, så ved jeg ikke, om du tænker på mig, jskovc. Jeg prøver at holde denne blog så realistisk som muligt.

Smukt skrevet Jakob.. har allerede høje forventninger og glæder mig til at se hvor du tager os hen.. O0

Nej jeg kan heller ikke lige huske det, det var i hvert fald en med et Chelsea logo ;D

l'Adige
Så stod han der. Lige syd for regionshovedstaden i den lille by Levico Terme. Det så meget pænt ud, og han følte godt, at han kunne tilbringe sin tid her. Han havde fået en lejlighed nær byens gågade, som han hellere måtte prøve at finde. På vej fra stationen lagde han mærke til de store rundkørsler fyldt med blomster. Godt nok var han fra Norditalien, men det gjorde man altså ikke i Genova, hvor han var opvokset.

Lejligheden var fin. Den var ikke så stor, men der var en god udsigt udover bjergene fra de ellers relativt små vinduer. Han behøvede ikke mere plads. Dog fandt han det irriterende, at hans gamle Alfa Romeo skulle holde ude på vejen. Han havde i mange år været øm over den slidte spand, som mest af alt lignende noget der skulle til ophug. En garage havde været at foretrække.

Levico Terme var en del anderledes, end det han var vant til. Her gik folk meget op i deres erhverv. Skomageren gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at pudse hans sko. Pæn skulle han jo være. Han kunne ikke komme og ligne en, der bare kunne minde om at eje ligkisten. Måske var det ikke ham, der var problemet.

Det her lyder rigtig spændende, Jakob. Du er god til at skabe en fornemmelse af, at man selv er der eller kender stederne. Det bliver sjovt at se, hvad det næste er, som du bringer.

Tak for det, Gemma. Jeg har også selv været der, men hvis jeg kan få jer til at føle det samme, så er jeg ret glad.

Flot start. Du er jo helt tosset med Italien, så regner med at du har styr på dit shit.

Dette må blive en af de få blogs, jeg vil kigge med.

Jeg håber, at jeg har styr på det. Det bliver spændende. Jeg er glad for, at du vil kigge med. Så håber jeg blot, at du snart kommer med dit udspil.

l'Adige
Det gik hurtigt op for ham, at den billige husleje selvfølgelig ikke var uden grund. Underboen var smed, så det var ikke muligt at sove til meget mere end kl. 7. Brød var der ikke mere af, så han måtte for første gang ned til bageriet. Han nåede ikke meget mere end halvtreds meter, før det undrede ham at caféen på gågaden allerede var ved at åbne.

Bageren virkede flink. Han havde pænt startet en dialog nede i butikken som gik på, at Levico Terme var en skøn lille by. Sådan en service var ikke forventet, men det tog han gerne med. Han håbede, bageren havde ret. I aften ville han prøve det lokale pizzeria, som Mattia så pænt havde anbefalet. Det skulle senere vise sig, at det efter smag at dømme nok ikke var andet end en vennetjeneste.

Tiden nærmede sig, og det varede nu ikke længe før, at han skulle affinde sig med et nyt bekendtskab. Det var specielt for ham. Dette var ikke hans spidskompetence, men han tog det som en udfordring. Han gik til køjs og undlod at sætte vækkeuret af forskellige årsager.

Det her er virkelig spændende Jakob. Der er noget specielt over den her blog. Du er god til at beskrive en atmosfære, de små sjove eksistenser i byen såvel som irritationsmomenter. Dit mål om måske at skabe en kulturelblog, er du helt sikkert godt på vej imod.

Det er jeg glad for, du synes. Det er klart et af hovedmålene med bloggen. Endnu engang tak for opmærksomheden, Gemma.

Finkulturelt skal det da være!

Sygt nok, Jakob. Du har allerede nu overbevidst mig om, at du er langt bedre til at skrive end spille basketball - alt andet havde dog også været jammerligt.

;D

Jeg var så god! Så du ikke den treer, jeg satte?

Men tak for det, Riis. Det glæder mig, at du har læst mine updates!

Lad mig sige det sådan, at de er lige til at overkomme... bliver de længere i fremtiden?

Nej, det regner jeg ikke med. Ikke noget af betydning i hvert fald. Jeg kan godt lide dem relativt korte. Det virker så overskueligt.

Det tror jeg er en fornuftig disposition. Jeg kæmper for at læse med i så mange blogs som muligt, og der kan det hurtigt blive et minus hvis opdateringerne bliver for lange, så gider man næsten ikke læse dem :)

Gør dem endelig ikke længere - det er super flot nu, Jakob!  O0

Fedt med opbakning omkring det. Det var nu heller ikke noget, jeg ville lave om alligevel. Tak for det til jer også!

l'Adige
Efter at have besejret bjergkørsel af værste skuffe samt utallige Alpe d’Huez-sving stod han nu i midten af regionshovedstaden. En flot by præget af romersk design. Det var ikke sært, at den havde en del turister om sommeren. Byen virkede større end det forventede, og det var meget rart. Han var alligevel vant til Genova.

Han fandt sig godt til rette i hans nye arbejdsmiljø. De virkede flinke nok alle sammen, og han følte, at systemet var ligetil. De grinede lidt af hans accent, men det var der selvfølgelig plads til. Han måtte hellere til at fokusere på hans nye arbejdsopgave, inden han stirrede sig blind i den forfærdelige Picasso-kopi på væggen.

Det tog ham hele fire dage at opdage vandet i byen. Landets næststørste flod løb lige igennem. Den gemte sig godt, men den var der, og det var han glad for. Det mindede ham igen om at være hjemme. Hjem måtte han hellere. Klokken var næsten syv, og supermarkedet i Levico Terme lukkede dørene på slaget otte.

Du skriver meget flot, synes jeg. Det fedt, hvordan du beskriver alle ting, og det virker til, at det er gennemtænkt, så det er bare dejligt at læse. Når det så er sagt, glæder jeg mig dog til, at der bliver inddraget lidt mere FM. :P

Tak for rosen, Risom! Jeg er glad for, at du kigger med. Der kommer nok lidt FM, men det er godt nok ikke alverden. Jeg prøver at se, hvad jeg kan gøre.

l'Adige
Hverdagen indfandt sig, og transport til og fra var efterhånden blevet en rutine. Køreturen var han stadig ikke vild med, men han var endnu i live. Skisportssæsonen var ved at være slut, og foråret viste sig fra sin bedste side. Den hvide farve på bjergene var i hvert fald svundet kraftigt. En årstid der siden teenagertiden havde været hans favorit.

Han var stadig ikke hjemme i sit nye fag. Egenskaberne var der, men passionen for emnet var stadig tvivlende. Det der var en perle for de fleste virkede i disse omgivelser uinteressant. Denne by historiske fortid gjorde nutiden irrelevant. Byen overraskende ham stadig. Gik man blot få hundrede meter væk fra centrum og den romersk prægede arkitektur, fandt man fattigdom i en ekstrem grad. Der var altid en bagside af medaljen.

Han havde valgt at dele sin arbejdsplads i to. Hverdagens rutine og højdepunktet på sæderne i weekenden. Reelt havde han intet valg, men han følte sig godt tilpas ved at indbilde sig selv, at det var noget, han bestemte.

l'Adige
Foråret havde ikke været en fantastisk tid på jobbet. Ikke at det var kedeligere end normalt, men det havde været en trist halvsæson. Klubben måtte affinde sig med en syttendeplads i Serie D. En placering der bragte byen i stor fare for nedrykning. Det er i forvejen skuffende, at en by af denne størrelse ikke kan præsentere et bedre fodboldhold. De klarede dog en ny sæson i Italiens fjerdebedste række.

Sport var ikke det mest essentielle for befolkningen i Trento. Det var tydeligt at levestandarden i byen var ekstrem høj. En gåtur i byens centrum eller et café besøg, hvor cappuccino blev solgt til overpris trak mere i folk. Det var en tydelig opfattelse, at det var et sted for italienske æstetikere. Et slående paradoks til svinestien han tidligere havde været vidne til.

Dertil var det også frustrerende at beskæftige sig med noget, folk var ligeglade med. Det smittede også af på avisen, hvor sportssektionen blev mindre og mindre. Ikke meget mere end en notits blev det til, da man sikrede sig overlevelse på sidste spilledage. Der var lige pludselig langt til Genova.

l'Adige
Turismens præg på Levico Terme var åbenlyst. Ikke blot inde i byen hvor befolkningen var steget markant, men også nede ved søen. Søen var byens største kendetegn og mange kendte navnet 'Levico-søen'. Den toværelses lejlighed føltes pludselig nedværdigende og usmagelig. Han savnede nærvær.

Folk fokuserede igen på alt andet end fodbold. I det mindste var sport aktuelt i den lille italienske by. Cykelsporten var i høj kurs, og gik man en tur uden for den brostensbelagte midtby, var sammenstødet med en hårdtslidende turist uundgåelig. Landskabet var også ideelt til en kamp mod de italienske alper. Området havde flere gange lagt natur til bjergetaper i det prestigefyldte Giro d’Italia.

Han skulle fire dage til Genova her i starten af juli. Sjældent havde han glædet sig så meget til noget. Omvendt var dette sted unikt, og tanken om havnens industrikvarter var ikke synderligt appetitvækkende. Familien var dog det vigtigste.

Jeg tvivler desværre på, at der kommer ret meget FM med i min blog. Der er et par stykker af jer, der har spurgt ind til det, men for mig virker det ikke muligt, hvis jeg også skal bibeholde den kulturelle del af historien.

Jeg ved godt, at det er en blog på en Football Manager-side, og jeg havde også regnet med at inddrage lidt FM. I stedet bliver det en det en forhåbentlig god historie, hvor der er flere skjulte budskaber. Dertil vil jeg gerne give jer et hint om, at det er ret væsentligt at være vågen, hvis man ønsker at forstå bloggen til sidst.

Jeg beklager og håber fortsat på at have et par læsere.

EDIT: Jeg ombestemte mig!

Det gør mig bestemt ikke noget. Jeg vil fortsat læse med, da jeg synes, at det har været interessant indtil videre. Håber du kan fortsætte stilen, så passer mig det fint.

Ser rigtig fint ud, Jakob.
Dit sprog er flot, og jeg er vild med den grundige miljøbeskrivelse. Lækkert. Der mangler måske en smule spænding i historien, men det kommer vel. Det eneste jeg kan sætte en finger på er de korte updates, som måske bliver en kende for korte. Det har dog også sin charme og gør det samtidig dejligt overskueligt at læse.

Det er jeg glad for, Gemma. Skønt at have en fast læser.Tak for det, Nicolaj.

Updatesne er bevist korte af to årsager. Først og fremmest er det på den måde, jeg har den største motivation, og dernæst skal det også være overskueligt.

Historien virker måske lidt kedelig, og det beklager jeg. Det er dog lidt med vilje. Jeg fokuserer egentlig mest på at skjule mine budskaber og lave en god afslutning. Jeg håber, at det lykkes.

l'Adige
Sporene efter sydens rejse var store. Et enormt savn stillet overfor et fantastisk eventyr. Han bildte sig ind at al begyndelse var svær. Ligkisten var givet til hans søn. Han var lige fyldt fjorten, så det var strengt unødvendigt. Han havde købt en Fiat i Trento til billige penge, så han kunne godt undvære Romeo’en. Bilen skulle være et minde om faderen, da han nu var langt væk for at arbejde. Han havde stadig et par ugers ferie inden arbejdet atter kaldte. Egentlig ville han gerne arbejde. Det fik tiden til at flyve af sted.

Han havde ingen planer, så han besluttede sig for at tage på ferie. En uge på den lokale campingplads måtte finde den indre ro i ham. Det var en forfærdelig beslutning. Der var ikke længere, end at han kunne gå, men allerede ved ankomsten blev han frustreret over skiltet med teksten ’Benvenuto Camping Due Laghi’.

Han blev indlogeret i en mobilehome nær stedets swimmingpool. Endnu et nederlag. Der huserede allerede efter fem minutter en frygtelig larm. Han tænkte på æstetikerne i Trento. De ville være flove over at være italienere, hvis de så ham. Ikke engang den Pinot Grigio han drak til fisken ville kunne redde det. 

Du skriver flot og fejlfrit. Men denne stil synes jeg ikke passer til en FM-blog. Jeg er overbevist om at du ville kunne være med helt i toppen hvis du inddrog FM noget mere, men jeg må erkende at denne måde slet ikke tiltaler mig.

Har du en serie eller lignende du går op i, for i så fald tror jeg du kunne høste meget online-fisse på at skrive fanfiction.

Jeg skal blankt erkende, at jeg har lavet en fejl ved ikke at inddrage FM. Jeg kan reelt set godt inddrage det, men det vil bare virke lidt malplaceret. Sådan føler jeg det i hvert fald. Men det er muligt. Man skal selvfølgelig også tage hensyn til, hvad læseren ønsker. Jeg vil genoverveje situationen. Din holdning er helt fair.

Nej, jeg ser stort set ikke serier. Jeg falder altid fra og følger ikke ordentligt med. Tak for den konstruktive kritik. Det er noget af det bedste, man kan få som blogger.

l'Adige
Trento havde fået en forfærdelig start på den nye sæson. Massive spillerudvandringer efter det skuffede resultat fra sidste sæson resulterede nu i en attendeplads. Sølle fire point i seks kampe var det blevet til. Klubbens største profil nogensinde, Roberto De Zerbi, havde blandt andet forladt klubben til fordel for Pro Vercelli inden sæsonstart. Det lignende en ond cirkel.

Byen var stadig inspireret af det første årtusindes religiøse begivenheder. Trento var i en årrække anset som en af de vigtigste byer for den romersk-katolske kirke. Især Tridentinerkoncilet i midten af femtenhundredetallet var berømt. Det blev starten på modreformationen.

Historiske højdepunkter som disse var noget, der faldt i god jord. Ved siden af sporten havde han fået lov til at beskæftige sig med historie og kultur. Intet var mere relevant for Adige-dalens beboere. Som fejring ville han købe en is og nyde den på Piazza Duomo.

Så kom der lidt FM, hvilket jeg selv syntes manglede lidt, men må sgu sige at du skriver alligevel så man har lyst til og læse det. FM relateret eller ej. Håber du bibeholder lidt FM, men stadig holder fokus på en god historie!

Jeg kunne jo godt se, hvor det bar hen, så FM var jeg nødt til at inddrage. Jeg håber på at få mere med.

Tak for kommentaren, Ready123. Jeg er glad for, at du kan lide det.

l'Adige
Vinterens helt store samtaleemne var to dødsfald på det kendte skisportssted Madonna di Campiglio. En hollænder samt en italiener var begge døde af en lavine, der begravede dem begge under tonsvis af sne. Grønsværen blev der stadig ikke snakket om, men det synes at være okay. Der var en grund til, at han fik jobbet.

Det var længe siden, at han havde besøgt familien, men det var ikke muligt at tage hjem nu. Savnet blev dog svækket af cafébesøg. I gennem det første halvandet år havde han udviklet et venskab med ejeren Federico. Han var anderledes. Federico elskede som alle andre sit job, men han var ikke en ægte italiener. Han havde forståelse for situationen.

Det næste stykke tid skulle han arbejde med et større projekt. Klubbens dårlige præstationer over et længere stykke tid havde resulteret i en trænerfyring. Klubbens nye træner, Marco Carparelli, skulle nu se om han kunne redde holdet. En overlevelse var krævet da to af klubbens værste konkurrenter, Alto-Adige og Bolzano, var på vej op i Serie D-B.

Meget flydende, måske ikke mest FM, men du har styr på det hele og det er da meget hyggeligt :D

Jeg prøver ihærdigt at inddrage FM ved brug af screenshots osv. Men du har ret. Ellers er jeg glad for, at du kan lide det. Det er altid skønt med ros.

l'Adige
Det var slut. Nedrykning var en realitet. Klubbens nye træner kunne ikke fuldføre missionen. Forventeligt. Man måtte affinde sig med den femtebedste række. Fodbolden havde nået et nyt lavpunkt i Trento. Nu blev det godt med en sommer, hvor der kunne fokuseres på andet end sport.

Chefen var kommet med et tilbud. Fodbolddelen i byen skulle fylde mindre. Klubben var rykket ned, men folk var ligeglad. Det var spild af ressourcer. I stedet kunne han splitte jobbet i to. Han kunne arbejde hjemme halvdelen af tiden. Der var startet et nyt projekt i Levico Terme af chefen ham selv, som folk måske ville finde interessant. Det kunne han arbejde med ved siden af kontorarbejdet. Dertil måtte han også rapportere om fodboldklubbens talentarbejde. Den havde igennem mange år produceret gode spillere til Trento.

Det var bedre end de nuværende vilkår, så han takkede pænt ja. Det var ikke hver dag, at chefen viste den form for empati. Så sparede han også transporten. Samtidig kunne han også tilbringe mere tid med Mattia og Federico. Alligevel følte han sig ikke tilfreds.

l'Adige
Mattia var lykkelig, da han hørte om den nye arbejdsfordeling. De nye villaer sagde ham ingenting, men da han hørte om dækningen af talentarbejdet, fik han næsten tårer i øjnene. Hans søn var efter sigende et af holdets største talenter. Mattia ønskede inderligt, at han fik en bedre fremtid end ham selv. Al omtale var gavnlig.

Fokus skulle dog primært være på byggeriet. Chefen havde i samarbejde med et par rigmænd i Trento planlagt, at der skulle bygges romersk-inspirerede villaer nede ved vandet. De skulle have værdi af en formue. Det lød spændende, og han ville gerne beskæftige sig med design, indretning og arkitektur som det var bebudet. De skulle dog først stå klar om et års tid.

Timerne på kontoret var kedelige. Det havde de altid været. Men det var hans levebrød, og for en gangs skyld havde Trento vundet. Klubben lå midt i rækken, men var ubesejret i seks kampe. Det havde man aldrig før været i hans tid i byen. Klubben vandt deres første turneringskamp i syv måneder, og det røg på forsiden. Utroligt.

Det er virkelig en absolut fremragende blog du har gang i her, Jakob. En af mine topfavoritter til at vinde konkurrencen. Du skriver utrolig opfindsomt, jeg ved sgu ikke hvor du får det fra, men det virker utrolig gennemtænkt og man ved aldrig hvad man skal forvente eller hvor historien fører hen. Og så er det lige prikken over i'et at det er lykkes dig at inddrage FM, og endda på en diskret måde som passer perfekt til bloggens helhed. Jeg er dybt imponeret, keep it up!

Tusind tak, Hawkins!

Det var store ord. Jeg er glad for at have fundet en måde at inddrage FM på. Jeg kunne godt se, at det manglede. Det var pænt af dig at smide en kommentar, og jeg håber, at du fortsat vil læse med.

l'Adige
Tre år var nu gået. Tre år med op- og nedture. Det seneste år havde klart været det bedste i Trentino. Variationen på arbejdet gjorde hverdagen uforudsigelig. Dertil var forholdet til Federico atter styrket. Hver dag inden arbejde var han nede på caféen for at få en kop kaffe. Han var blevet en slags ny far for ham.

Byggeriet begyndte for alvor at ligne noget. Han elskede at arbejde med projektet, og han havde fået ros af chefen for den grundige artikel vedrørende design. Det var bopæle af øverste skuffe. Kun for liebhavere. Han kunne ikke vente, til de var færdige. Så gjorde det ikke så meget, at han ikke fik opgaven omkring en turistguide.

Trento havde spillet en udmærket sæson. Det blev til et slutresultat midt i tabellen. Der var ikke forventet mere på trods af, at klubben var nedrykker. Det var blevet til mange uafgjorte kampe, og det betød, på trods af sølle seks nederlag, at klubben endte på niendepladsen. Der var bestemt lagt grundsten for lysere tider.

Lige et FM spørgsmål.. Går det på individuelle kampe, siden Trento endte over Pro Italia Galatina selvom de havde lige mange point og dårligere målforskel?

Ja, det er indbyrdes kamp først. Trento spillede 1-1 ude mod Pro Italia Galatina og slog dem 2-1 hjemme. Derved er de bedre indbyrdes og slutter på niendepladsen.

Spændende blog og god samt anderledes læsning Jakob. Jeg har svært ved ikke at se dig i top 3 til slut, hvis du fortsætter ud af samme spor.

Igen store ord fra en anerkendt bruger samt blogger. Jeg håber, jeg kan fortsætte i samme spor, og så må vi se hvilken placering, det rækker til.

Tak for kommentaren.

l'Adige
Levico Termes unge knægte var imponerende. Det var ikke andet end en flok halvfattige italienske drenge, der elskede at lege med en bold, fordi de ikke havde råd til en racercykel og udstyr. På den måde udviklede de et talent. Disciplinen var klart det mest krævende for træneren. Jonglering og kamp stod højt på drengene dagsorden. Hvis de skulle spille i Trento, skulle der arbejdes hårdt.

Byggeriet var langt om længe færdigt. Det var blevet atten fantastiske villaer. Trentos velhavende befolkning var meget begejstret. Det var et idyllisk sted for dem. Anderledes negativ var stemning i Levico Termes naboby Caldonazzo. Caldonazzo var ligesom Trento en by for folk med penge. Byens indbyggere var bange for, at folk ville flytte ned til søen og dermed til Levico Terme. Dertil så de den romerske arkitektur som en klar hyldest til fascismen. Mussolini anså Trento som en meget vigtig by under hans diktatoriske styre. Han benyttede sig flittigt af det romersk-inspirerede bygningsværk.

En ny sæson var atter skudt i gang. Det betød, at hverdagen nu indtræf efter et spændende år med andet end det irrelevante fodboldhold. Holdet havde i mange år heddet Aquilotti. Det betød ’ørne’. Han besluttede sig for at undersøge klubbens historie yderligere, da han nu ikke skulle arbejde med arkitektur og design længere.

l'Adige
Trento havde aldrig været et tophold i Italien. Klubben havde altid rodet rundt et sted i mellem den fjerde- og femtebedste række. Men var der nogen, der kunne klare det, var det Trento. En gammel myte sagde, at mafiaen måtte sørge for underholdning til kampene, før at folk gad komme. Så kunne man tolke det, som man ville. Den attraktive by havde dog alligevel trukket spillere som Roberto De Zerbi og Francesco Toldo til klubben igennem tiderne. Nu lå man nummer fire og havde fine chancer for oprykning.

Alle villaerne var allerede solgte. Det tog cirka en måned, og folk var vilde af begejstring. Han havde sjældent følt sig så stolt. Federico var glad på hans vegne og kvitterede med en middag. Det ville han ikke høre tale om, men Federico insisterede. Caféen skulle bare betegnes som en hobby, sagde han. Han vidste godt, hvor det førte hen. Der var intet at gøre.

Fire spillere var blevet sendt til Trento på prøvetræning. Mattias søn var endnu vurderet for ung, og det slog hårdt på Stefano. Mattia var dog utrøstelig. Han var bange for, at sønnens karriere gik i vasken. Lige siden moderens død havde Stefano været dårlig i skolen, og det italienske skolesystem tilbød ham ikke mange chancer. Fodbolden var hans eneste udvej.

Det er godt nok blevet spændende, Jakob. Jeg er helt tosset med din historie, som virkelig bare er fængende. At du har fået FM med fungerer også bare godt.

Endnu engang tak for ordene, Gemma. Det er pænt af dig at være flittig med kommentarerne.

Jeg ved godt, at det lige kan give den ekstra lyst, når man blogger. Især når du skriver så godt, som du gør, så kommenterer jeg gerne.

Du har bestemt ret.

Jeg takker mange gange for rosen, Gemma. Det er bestemt en stor motivationsfaktor.

Mest fesne kommentar EVER på vej fra mig.. +1 O0 Gemma har fuldstændig ret.. Fangende historie og at du får blandet FM ind er bare super..  ;) JEG VIL HAVE MERE O0

Rigtig god historie. Den måde du har fået FM ind i historien synes jeg er rigtig godt. :)

Som det ser ud pt., så er du min favorit, Jakob. Jeg håber at du fortsætter i samme stil, jeg har intet at indvende overhovedet. Og ja, det er langt mere motiverende med kommentarer, men det er bare kedeligt at skrive det samme om og om igen. Men jeg læser stadig med. Resten af måneden. :)

Tusind tak, Jimmy. Jeg skal se, hvad jeg kan gøre for at holde dig underholdt. Selvfølgelig også en tak til dig, Magn. Jeg er selv glad for, at jeg fik FM inddraget, og jeg er glad for, at I kan lide det. Jeg må jo se, om jeg stadig er din favorit, når april er slut. Der er lang vej endnu. Men jeg er utrolig glad for, at du synes om min blog. Dertil har du ret i, at det kedeligt at skrive det samme igen og igen. Det har jeg selv gjort et utal af gange nu. Men takkes det skal I selvfølgelig. Stor tak til dig også.

l'Adige
Tiden fløj af sted, og Adige-dalens landskab var igen besat af turister fra hele Europa. Selv skulle han hjem til familien i Genova. Det havde han ventet længe på. Hans savnede sin gamle mor og søn. Han ville give is på havnen, som han plejede, når han så dem. Det havde været i tradition, siden han flyttede. Tre kugler med stracciatella, pistacie og chokolade.

Det skulle vise sig, at sønnen ville glæde ham. Han fulgte i sin fars fodspor og var optaget på uddannelsen. Han var meget rørt. Både på godt og ondt. I det mindste havde han en søn, der fik chancen for at få en uddannelse. En is kunne vist ikke gøre det.

Sommerens store højdepunkt foruden familiebesøget foregik på Levico Termes bibliotek. Byen havde fået fornemt besøg af den pensionerede cykelstjerne, Gilberto Simoni. Simoni var født i Trento og kendte alt til området. Han havde besejret samtlige bjerge i miles omkreds. Det havde resulteret i to Giro d’Italia-sejre i løbet af hans professionelle karriere. Han var en helt.

l'Adige
Efterårets flotte røde farve havde lagt sig på de mange vinmarker i området. Trentino producerede ligesom resten af Italien masser af kvalitetsvin. De mest kendte var Marzemnio og Teroldego. De var i høj kurs for Trentos liebhavere, som ikke var blege for at handle stort ind. Selv var han mere til fransk vin, men det sagde han ikke højt.

Han havde over et par måneder studset over, at der lå flere forskellige udgaver af torsdagsavisen ude ved kaffemaskinen. Torsdagsavisen var den avis, hvor hans arbejde vedrørende byggeriet blev postet. Der var, hvis han var heldig tre sider. Det var det, folk huskede ham mest for. Han besluttede sig for at spørge chefen i ren nysgerrighed.

Aquilotti var igen med i den gode ende af tabellen. En femteplads efter sæsonens første syv runder gav optimisme. En del af æren skulle bestemt tilskrives holdets back Fabio Placchi. Han havde lavet to mål samt to assists i de syv kampe. Usædvanligt var han holdets topscorer. Klubben kunne få svært ved at holde på ham, hvis han fortsatte i samme stil.

Super update, Jakob! En af mine favoritter. Enig med Hawk her.

Mange tak, Vinokourov. Det er en stor ros at give.

l'Adige
Chefen bekræftede, at der var sammenhæng mellem de mange udgaver af torsdagsavisen og hans arbejde om villaerne. Chefen var interesseret i at følge hans udvikling, og derfor gemte han et eksemplar af hver udgave. Det skulle han klart tage som en anerkendelse. Han savnede byggeriet.

Mattias søn havde fået en del kampe på Levico Termes ungdomshold. Han havde klaret det flot og havde fået ros af klubbens midtbanegeneral Rosario Ferrara. En spiller Trento og Bolzano efter sigende skulle være meget interesseret i. Levico Terme spillede i det hele taget noget underholdende fodbold. Nu var der også styr på den defensive organisation, og det betød, at klubben kunne se fremad i tabellen.

I caféen stod det skidt til. Det gik ikke meget længere. Det var frygteligt, og det fortjente Federico ikke. Men det var værst for hans familie, som havde svært ved at forstå realiteten. De var ikke klar til et nyt liv. Et par opmuntrende ord hjalp dog altid på humøret. Det gjorde han gerne. Det var billigt sluppet.

Super gode updates!  :) Du er helt klart en af mine favoritter, Jakob!  :)
Glæder mig til de næste mange updates! :D

Tusind tak for roserne. Det er som tidligere skrevet altid skønt, at folk synes om ens arbejde. Atter engang store ord.

Forsat rigtig godt skriftligt! Forsæt det gode arbejde! :)

Man kan ikke se Roasrio Ferrera stats, men jeg ved ikke om det er meningen?

Tak til dig også, Magn. Altid skønt at en anden blogger viser overskud og roser andre.

Og med hensyn til Ferraras stats så er det meningen. Hovedpersonen har ikke den store viden om ham, udover at han er en af de mere rutinerede spillere på Levico Termes hold. Det er for at holde bloggen så realistisk som mulig.

l'Adige
Det var sommer, og alt var, som det plejede i et af Italiens flotteste områder. Turisme, cykling, kunst og paragliding var bestemt nøgleord, hvis der skulle skrives om kendetegn ved Trentinos hjerte. Han havde altid gerne ville prøve paragliding. De sagde alle sammen, at det var en utrolig oplevelse. Dertil var det grænseoverskridende, da han led af en frygtelig højdeskræk. Måske skulle han flytte nogle grænser.

”De ved ikke, om de skal græde eller grine i Trento ”. Sådan lød overskriften i den lokale avis i Levico Terme. Det var stort, at de havde en overskrift om fodbold på forsiden. Det blev til en yderst imponerende andenplads, hvor det ikke ville være at fornærme nogen at kalde Trento for det bedste hold i rækken. Oprykningen blev dog smidt væk med to spillerrunder igen. En flot sæson endte brat.

Trentos mislykkede forsøg på at rykke op var dog langt fra det værste, der var sket. Netop da han sad og arbejdede med Trentos vitale nederlag i andensidste spillerunde, ringede Mattia. Det var slut. Det var sket. Han var lamslået og kunne knapt holde telefon i hånd grundet hans rystende hænder. Han samlede sig mod, og fortalte chefen, hvad der var sket. Han fik naturligvis lov til at gå.

Jeg har efterhånden en klar idé om, hvor min stemme skal gå til. Du gør det virkelig godt Jakob. Kulturen, området og hele historien er fængende.

Det var alligevel en stor udmelding. Tusind tak for det, Gemma. Jeg håber, at jeg kan overbevise dig det sidste her den resterende halve måned.

l'Adige
Federico blev syvogtres år. Han sov stille ind i sit hjem i Levico Terme efter længere tids uhelbredelig sygdom. Federico var den mest vellidte person i byen. Siden han var i starten af trediverne, havde han været ejer af byens café. Det havde Mattia fortalt. Han kunne huske, da han som teenager var nede for at drikke sodavand på caféen. Han havde været livsglad til det sidste på trods af alvorlig sygdom. Verdens bedste afsked var på sin plads.

Dødsfaldet slog hårdt. Han var ikke særlig produktiv i ugerne bagefter. Det havde redaktionen en stor forståelse for, og der blev ikke stillet store krav til ham. Det seneste års tid havde det været en chef med utrolig stor empati. Som opmuntring kunne han få til opgave at interviewe liebhaveriets nye beboere. En chance han bestemt ikke forpassede.

Han nåede på trods af det tragiske dødsfald også at kigge lidt på et af Trentos mange ny indkøb. Gregorio Livotto var manden, der skulle styre midtbanen de næste mange år. Det var der bestemt mulighed for med hans blot enogtyve år. Han havde taget et stort skridt op af karrierestigen og spillede i den foregående sæson kun i Eccellenza Lazio 2.

l'Adige
Det tragiske dødsfald var nu kommet lidt på afstand. Han havde svært ved at indse det uerstattelige tab, men han kæmpede ihærdigt. Savnet til familien var bestemt ikke blevet mindre efter Federicos død. Hans ferie indtil sommer var dog opbrugt, og et weekendophold var ingenting værd. Det ville blot virke som en hån. Både overfor ham selv og familien.

Kombineret med hverdagens små intense kampe havde han sit sportslige at se til. Trento havde været pinlig ringe i efteråret, og en overvintring som nummer fjorten var tæt på utilgiveligt. Det kunne godt være, at Trentinos beboere var ligeglade med fodbold, men det gik ham på. Han var vitterligt frustreret over spillet på grønsværen. Det havde han ikke troet om sig selv for blot få år siden. Atter engang holdte han det for sig selv.

Han havde snakket med familien Ramiola, som boede i en af villaerne. De kaldte det kunst af en anden verden. Aldrig før havde de oplevet at bo i den form for design. Det var designet af et unikum. Arkitekten Valentina Lusano. Det kvindelig touch havde givet det hele en ny dimension. En ting der sammensat med materiel rigdom resulterede i liebhaveri, som kun de færreste kunne forestille sig.

Det er stadig rigtig pænt skrevet. Nydeligt og dejlig udpenslende beskrivelser, der indfanger læseren på en helt særlig måde. Jeg kan lide det.

Atter engang tak, Gemma. Det er virkelig sympatisk af dig, at du smider en kommentar så ofte.

l'Adige
Trento havde reddet lidt af æren ved at spille et flot forår. Det var virkelig en række, hvor alle slog alle. Jesina og Monterotondo Lupa var en klasse over alle andre, men ellers kunne man aldrig gå ind til kampen velvidende, at det blev tre sikre point. Det havde sin charme. Nu ventede en lang sommer for Marco Carparelli og hans tropper.

Inde i Trento var den gamle bydel født på ny. Et museum over de største attraktioner i landet skulle blive sommerens helt store hit. I hvert fald hvis man tog Ricardo Montilis ord for gode varer. Han var borgmester i Trento og havde nu lavet sit første skaktræk i forsøget på at genvinde valget til næste forår. Museet var fascinerende. Vesuv, Det skæve tårn i Pisa og Colosseum. Det var lavet ned til mindst detalje. Det var bestemt et godt brand.

Stefano Bollino spillede sig mere og mere ind i varmen på Levico Termes hold. Tolv optrædener for førsteholdet var det blevet til i den forgangene sæson, og det var stort. Både for Mattia og for Stefano selv. Han var en eftertragtet spiller. Hans far var måske den største hindring i hans karriere, selvom det samtidig var personen, der ønskede det mest for ham.

l'Adige
En mørk side havde lagt sig over Levico Terme. Det ramte ham personligt. Hvorfor kunne man ikke bare opføre sig anstændigt? Han håbede, at det var en engangsforestilling, og at det forhåbentligt aldrig skete igen. Chefen var meget skuffet. Det var på ingen måde planen, at folk skulle udsættes for handlinger som disse.

Han havde været med familien i Toscana. Et flot sted der ikke lå fjernt fra Trento kulturelt. I hvert fald ikke storbyerne. Pisa var ubegribelig turistet, men det var en smuk by. Der var en mystisk og gådefuld stemning over byen. Den romerske kamp mod ligurerne sad stadig printet i byen. Det var en del pænere end Empoli, som skuffede ham.

Sønnen var godt i gang. Han undersøgte Toscana nøje. Han var tydeligvis et specielt barn. Voksen var han, men hans kulturelle forståelse af skønhed gjorde, at han burde være mindst dobbelt så gammel. Han fik en god fremtid. Disse tanker vækkede altid en indre glæde. Måske var han ikke så uheldig alligevel.

Rigtig gode updates, følger helt sikkert stadig med  O0

Skønt at høre fra dig. Jeg er glad for, at du synes godt om arbejdet. Nu nærmer vi os jo slutningen af måneden og derved også slutningen på min historie.

l'Adige
Trento havde atter spillet et efterår, der var under vanligt niveau. Oprykningschancen var forspildt, og man spillede nu for en præsentabel placering i ligaen. Senest var man inde i en stime på tre kampe uden sejr, og i realiteten skulle man nok kæmpe for at bevare sin nuværende niendeplads. Marco Carparellis fremtidige eksistens skulle måske til overvejelse.

Museet var ganske som forventet blevet et hit. Faktisk var det den ottende mest besøgte attraktion i Italien forrige sommer. Det var ekstremt. Omvendt var museet enormt malplaceret. Det var moderne, teknologisk og nyt. Det passede ikke ind i gammelt bygningsværk med små caféer på gadehjørnerne. Dette måtte ikke blive startskuddet til noget nyt.

Smeden var flyttet til den anden ende af byen. Det var det bedste, der længe var sket. Han sov bedre end nogensinde før. Han hadede morgenen. Det havde han ikke gjort før. Han havde intet valg før, men nu var alt som i Genova. Trygt og godt. Han tænkte meget på Federico.

l'Adige
Det var ikke en enlig svale. Det var sket igen. Andet var vel også naivt at tro? Selvfølgelig skete det igen. Der var alt at vinde. Det meste af Trentino kendte nu til sagen, og det sagde noget om to ting. At det var blevet et meget meget kendt sted i Trentino, men også at disse modbydeligheder var gennemført ned til mindste detalje.

Mattia foreslog, at han kunne flytte ind i en større lejlighed på toppen af bakken. Den havde udsigt til parken, og de mange bjerge var synligere end før. Mattia kendte lejeren, så det var muligt at få en aftale i hus. Han valgte at flytte. Den lille lejlighed med de meget små vinduer havde været fantastisk, men det var tid til et nyt eventyr og en ny opdagelse på en anden bopæl. Det var kun marginalt dyrere.

Han var glad for at blive i byen. Der var nabokrig mellem Levico Terme og Caldonazzo, og vinderen var den, der trak fleste indbyggere til sig. Det var ikke officielt, men det var tydeligt at se på renovationen. På den måde var det yderst gavnligt. Levico Terme havde dog tabt stort indtil videre.

Endnu engang en vanvittig flot opdatering, Jakob. Det hele er så dejligt simpelt og det er historien, der bærer bloggen. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er en fornøjelse den måde, hvorpå du får implementeret FM, som en lille tilføjelse til det daglige liv med dets små historier. Derudover vil jeg gerne rose dig for længden af updates, som virkelig er passende og meget overskuelig. Den simple minimalistiske grafik passer mig vældigt, da det ikke overtager bloggen med ligegyldigheder, der fjerner fokus fra det essentielle - teksten.

Du har, hvis du var i tvivl, allerede sikret dig min stemme, hvis du kan levere en god slutning på bloggen.

Wow, tusind tak. Det var bestemt en af de bedre kommentarer at få. Du må have forståelse af, hvor svært det er at skrive en historie, samtidig med at man skal inddrage FM, så jeg er meget glad for din ros.

Jeg håber, at afslutningen tilfredsstiller dig.

Beklager det halvsløje antal updates på det seneste. Afleveringer, gallafest og efterfølgende tømmermænd har forhindret mig. Men jeg satser på omkring de 30 updates, så det har været ca. en update i snit pr. dag.

l'Adige
Ved vintertid lå Trento nummer ni, og den niendeplads var hverken forbedret eller forværret, da sæsonen var slut. Derved endte endnu en sæson skuffende for det storsatsende hold. Overliggeren var tydeligvis sat for højt efter, at man for to år siden smed det hele væk i næstsidste spillerunde. En sæson hvor der over hele linjen blev overpræsteret.

En af de spillere der alligevel godt kunne være sin indsats bekendt var målmanden Nicola Zavarise. Han havde stået en flot sæson bag et skræmmende dårligt forsvar. Fortjent vandt han årets spiller i klubben og var også i spil til årets spiller i Italian Eccellenza Calabria.

Sønnen var nu færdiguddannet på rekordtid. Han havde fået flotte ord med på vejen og var nu klar til at stå på egne ben. Han var stolt af ham. I Genova var han allerede almen kendt for sit arbejde. Hvis han fik noget, der interesserede ham, så kunne han blive en af de bedste i landet.

l'Adige
Ingen havde den fjerneste mistanke om, hvem der stod bag tyverierne nede ved søen. Det var det værste. Det kunne ske igen, og alle var på bar bund. Helt og aldeles chanceløs. Det var synd. Synd for byen, synd for chefen og ikke mindst synd for de nye beboere. Det var mørke tider i Levico Terme.

Stefano var blevet en af Levico Termes bedste spillere. Klubben havde været i gennem en længere periode uden de forventede resultater, og det resulterede i en trænerfyring. Personligt havde det dog været fantastisk for Stefano. Han var en fighter, og hans vilje skar igennem, da det så værst ud. Det var bestemt blevet bemærket i byen.

Men det var tid for Stefano. Han måtte videre. Han var for god til Levico Terme. Han havde ingen andre muligheder. Mattia var deprimeret. Han havde indset, det var tid. Han måtte give slip på sin søn efter enogtyve år i tryghedens rammer. Det var hans måde at opleve verden på.

Fantastisk, intet mindre!

Tusind tak, Vino. Jeg er glad for, at du stadig læser med.

Forresten så overvejer jeg at færdiggøre bloggen i dag af to årsager. Jeg har ikke alverdens af tid hverken i morgen eller tirsdag, og så kan I også få lidt tid til at tænke over afslutningen. Måske er den for nem, men jeg håber, den kan så tvivl ved bare et par stykker.

l'Adige
Bilen rullede de sædvanlige kilometer. Ned gennem byen og så forbi alle hårnålesvingene. Der var syvogtyve. Hvis man var sent på den, kunne man vælge at blive køresyg eller at komme for sent. Han ønskede ingen af delene, men han havde lært af sine fejl.

Han skulle forbi renseriet. Tøjet var klar. Konferencen rykkede nærmere, og han glædede sig. Det var længe siden, at han havde følt sig så meget værd. Det skete kun i Genova. Men først ville han spise frokost med Mattia på Piazza Duomo. Det hjalp meget på Mattias humør med selskab, og han så ikke Trento så tit.

Han kørte Mattia hjem og vendte derefter tilbage til byen. De skulle snakke tingene til konferencen igennem. Den skulle sælges med overbevisning, og der skulle ikke være tvivl om rollefordelingen. De ekstra medarbejdere var skaffet, og l’Adige var klar til at blive solgt.

l'Adige
Det var tomt. Der var ingen. Han var ganske vist i god tid, men det var underligt. Der var altid nogen fra redaktionen. Han tjekkede en ekstra gang. Den var god nok, der var tomt. Han gik ud af på terrassen. Alt han fandt, var en mørkeblå bil med skrift. Men det var rigeligt. Han kunne ikke tro det, det måtte ikke være sandt.

På grænsen til tårer kørte han hjem. Han følte sig bedraget og dum. Han løste puslespillet og fandt sig selv som den afgørende brik. Han var hovedmanden. Han var kriminel. Han kunne ikke se sig selv i øjnene og ønskede aldrig at befinde sig i Trentino igen. Han ville hjem.

Med rystende hænder pakkede han sin kuffert. Han tømte skabene, men lod det tungeste stå. Han tænkte sig ikke om. Dybt fortvivlet afleverede han nøgler til Mattia, der lignede et stort spørgsmålstegn.”Farvel Mattia, farvel for altid. Jeg vil huske dig som min bedste ven. Og eneste”. Han forberedte sig på at gemme noget for livet.

l'Adige
Fjern i blikket ankom han til lufthavnen. Han fandt sin bagage og tog en taxa til sønnens hus. Aldrig havde industrien været smukkere. Den strålede selv ud fra et støvet vindue. Pænt spurgte han, om han måtte rulle vinduet nede. Han ville mærke havnens brise.

Sønnen var chokeret. Det var jo et uanmeldt besøg. Han havde i mellemtiden fået en kæreste. Hun var smuk. Smuk som hans kone var. Han spurgte, om det var okay, at hans mor blev inviteret. Det var det selvfølgelig, det var lang tid siden, sønnen havde set sin mormor. Det skulle ud, han kunne ikke holde det inde længere.

Han fik dem sat til rette og begyndte på en historie, der var så usandsynlig, at den måtte være opdigtet. Men den var sand. Alt var rigtigt. Det var frygteligt at fortælle. Ikke blot foran sin mor og søn, men også foran en person han aldrig havde set før. Men han kunne ikke mere. Moderen var fortvivlet, mens sønnen rejste sig rasende og gik.

l'Adige
Så stod han der. Lige syd for regionshovedstaden i den lille by Levico Terme. Det så meget pænt ud, og han følte godt, at han kunne tilbringe sin tid her. Han havde fået en lejlighed nær byens gågade, som han hellere måtte prøve at finde. På vej fra stationen lagde han mærke til de store rundkørsler fyldt med blomster. Godt nok var han fra Norditalien, men det gjorde man altså ikke i Genova, hvor han var opvokset.

Lejligheden var fin. Den var ikke så stor, men der var en god udsigt udover bjergene fra de ellers relativt små vinduer. Han behøvede ikke mere plads. Dog fandt han det irriterende, at hans gamle Alfa Romeo skulle holde ud på vejen. Han havde i mange år været øm over den slidte spand, som mest af alt lignende noget der skulle til ophug. En garage havde været at foretrække.

Levico Terme var en del anderledes, end det han var vant til. Her gik folk meget op i deres erhverv. Skomageren gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at pudse hans sko. Pæn skulle han jo være. Han kunne ikke komme og ligne en, der bare kunne minde om at eje ligkisten. Måske var det ikke ham, der var problemet.

Det var alt fra mig i dette års blogkonkurrence. Jeg håber, at I har fundet min blog spændende og interessant. Jeg er i hvert fald glad for de kommentarer, jeg har fået.

I får lidt over et døgn til at se, om I kan regne afslutningen ud. Det har hele tiden været min plan at lave en twisted og åben afslutning, som kan tolkes på flere måder. I må selvfølgelig gerne komme med bud.

Ellers er der ikke andet at sige, end at det har været en fornøjelse at være med. Det er første gang, jeg deltager i konkurrencen, og det kunne jeg bestemt godt finde på igen.

Held og lykke til alle deltagere - lad den bedste blog vinde!

Puha, jeg kan godt nok ikke lige regne afslutningen ud, men jeg kan da se, at den og den allerførste er ens :)

I stedet vil jeg ligge en kommentar, nu når du slutter din blog! Jeg har med stor glæde fulgt med fra sidelinjen i en absolut fremragende blog, der med 100% sikkerhed for en af mine tre stemmer. Du har været fantastisk til at beskrive området O0

Jep, det har du ret i. Den første og sidste update er identiske. Men tusind tak for ordene, Roche. Jeg er glad for, at jeg får en af dine stemmer.

Wauw for en afslutning, Jakob! Det har virkelig twistet det hele for mig. Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvordan man skal tolke den slutning. Har prøvet at tænke mig frem til en forståelse af det, men det er sgu svært. Det er suverænt skrevet og fuldender historien on byen, miljøet og karakterne.

Alt i alt har det været en fremragende blog hele vejen igennem, som virkelig har betaget mig. Du skriver så udpenslende og samtidig fængende i dine beskrivelser, hvilket har været til stor inspiration og noget, som jeg måske engang vil forsøge mig med. Du er sikker på en af mine stemmer i hvert fald.

Virkelig en stor stor ros. Tusind tak atter engang, Gemma. Jeg er glad for, at jeg har overbevist dig om en stemme.

Jeg er glad for, at jeg har lavet en afslutning, der ikke er alt for nem. Det var jeg lidt bange for.

Vanvittig afslutning, Jakob! Jeg er fan! <3

Rigtig flot og kreativt konstrueret Jakob. Det er en suveræn afslutning, og som Gemma påpeger, så er den vildt svær at gennemskue. Du kan godt regne med min stemme.

Mange tak, Hawkins. Jeg er glad for, at du kan lide den.
Også stor tak til dig, Newton. Jeg håber da, at I kommer med et bud på afslutningen. Det ville gøre mig glad. Tusind tak for at du også vil stemme på mig.

Dejlig blog du har skrevet dig her Jakob. Jeg kan godt lide den lidt specielle, kulturelle tilgang du har taget, og det gør, at den skiller sig ud fra mængden. Det er et dejligt gennemført stykke arbejde, som du får rundet af med en spændende afslutning! Super! O0

Lækkert at høre, Jeppe. Jeg gik efter at skille mig ud både med den kulturelle del og afslutningen, så jeg er glad for, at du påpeger det. Måske har du luret afslutningen?

Mange tak!

Får vi at vide hvad afslutningen handler om ;)?

Ja, det er da meningen, at I får den engang i aften, hvis I altså ønsker den. Er der stemning for det? Ellers er folk selvfølgelig stadig velkomne til at byde løs. :-)

Ligesom Gemma vil jeg også gerne fortælle lidt om tankerne bag min blog her på falderebet. Som jeg skrev i min indledning, så var planen at udfordre mig selv på en måde, jeg ikke selv havde prøvet før. Jeg synes, at det lykkedes, da det var problematisk at inddrage FM. Næst krævede bloggen meget research. Jeg har en passion for Trentino og kender området. Alligevel var der mange ting, der skulle tjekkes op påfor at give læseren den bedst mulige oplevelse. Derfor skulle informationer meget gerne være korrekte.   
Med hensyn til afslutningen så er det meget vigtigt, at man har læst bloggen grundigt for at kunne lure den. Igennem de 31 updates er der givet mange informationer. For mange er det nok overflødigt spild, men jeg prøvede at gøre dem vigtige for afslutningen som hele tiden har skulle være bloggens klimaks. Afslutningen kan tolkes på to måder.

Første mulighed er, at hovedpersonen bliver ført bag lyset. Han bliver en del af et kup uden at have den fjerneste anelse om det. Han rapporterer om det her bygningsværk, som han er utrolig begejstret for. Han udgiver nogle informationer i avisen, som chefen og resten af redaktionen udnytter til at begå tyverier. For at få mest muligt ud af det, skal det selvfølgelig være liebhaver-villaer, der skulle bygges. Der gives blandt andet et kraftigt hint til denne handling i update 17, hvor chefen har gemt alle torsdagsaviserne, hvor der rapporteres om villakvarteret. Pengene skulle bruges til at udvide redaktionen, da det ville resultere i et salg af avisen. Vores hovedperson indser sin andel i den kriminelle handling og kan ikke se sig selv i Trentino mere. Hjemme i Genova fortæller han det til sin familie, hvor sønnen rasende forlader stedet. Den sidste update der er identisk med den første er altså sønnen, der er taget ud for at hævne sig. Der gives også flere hints til dette. Blandt andet i update 8, hvor hovedpersonen giver Alfa Romeo'en til sin søn. Det gentages også flere gange, at sønnen ikke har brudt den sociale arv med hensyn til uddannelse og derfor er fulgt i sin fars fodspor.

Anden mulighed er meget simpel, men bestemt ikke urealistisk. Det hele kunne være en drøm. Hovedpersonen har aldrig haft en eneste af disse oplevelser, og da han vågner fra sin drøm, står han i virkelighedens verden, hvor drømmen startede.

Jeg håber, at det gav nogenlunde mening. Atter engang tak til alle der har fulgt med i bloggen!