home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1321 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 33 Udprint
Forfatter Emne: #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik  (Læst 123050 gange)
Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #27 Den hollandske talentfabrik
« Svar #60: 03 Jan 2013, 02:53 »



Oprydningen fuldendt - masseafgang


Da Ajax tidligere i år valgte at rykke en del spillere op i førsteholdstruppen, så betød det også at man måtte sælge, eller leje, nogle spillere. Ellers havde man en trup på omkring de 30, og det er for meget med så mange talentfulde spillere. Derfor har Lars Aanæs også været aktiv i sit forsøg på at sælge ud.

Først røg den skadesramte fløj, Miralem Sulejmani ud af holdet. Tyske Nürnberg stod klar til at overtage ham, og betalte 30.000.000 for ham. Et tilbud som Lars Aanæs synes var acceptabelt, taget hans skader med i overvejelserne. Derfor fik han lov til at forlade klubben, som også giver mere plads til de unge talenter.

Selvom Ajax er kendt for at have danskere på holdet, så har de nu en mindre. Lasse Schöne kom nemlig i overskud af midtbanespillere, og må i stedet fortsætte sin karriere i Spanien. Helt præcist hos Granada som gav 5.000.000 for danskeren.

To andre førsteholdsspillere har også forladt holdet. Forsvaren Dico Koppers blev vejet for let, og blev solgt for 1.400.000 til SV Ried. Også backup målmanden Jasper Cillessen, som ønskede førsteholdsfodbold har forladt holdet. Han fortsætter i stedet hos tyske Nürnberg, og bliver derfor kollega med Miralem Sulejmani igen. Nürnberg gav 9.750.000 for målmanden. Salget af Cillessen betyder at Ajax rykkede Rodney Rosink op til første holdet.

Derudover solgte Ajax mange reserver. Jody Lukoki røg til Almere City for 500.000. Ilan Boccara røg til Waasland-Beveren for 300.000. Mitchell Dijks røg til Telstar for 950.000. Lesley de Sa røg til Lokeren for 450.000 og til sidst blev Ruben Ligeon solgt til Bochum for 1.100.000. Ajax lejede også Davy Klaassen ud til Wehen.

Ajax har også forlænget kontrakterne med seks spillere. Den yderst efterspurgte forsvarer Ricardo van Rhijn fik ikke lov til at blive solgt til nogle af de mange klubber som har forespurgt sig om ham, men fik i stedet en ny kontrakt. Den udløber i 2019 og han får 150.000 om ugen. Også holdets nuværende højre back, Joël Veltman har underskrevet en kontrakt. Den udløber i 2018 og giver ham 95.000 om ugen. En anden højre back Kenny Tete har også forlænget sin aftale. Den udløber nu i 2017 og giver ham 8.250 om ugen.  Det lovende talent på midtbanen, Branco van den Boomen har forlænget sin aftale til 2019 og får 10.000 om ugen. Også det offensive talent på midtbanen, Adryan har forlænget sin kontrakt. Den udløber nu i år 2018 og sikrer ham 62.500 i løn. Til sidst har venstre backen Stefano Denswil forlænget sin kontrakt til 2018, og han får 52.500 om ugen.


Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #28 Den hollandske talentfabrik
« Svar #61: 03 Jan 2013, 13:52 »



Sidste chance for de rutinerede?


Sidste år manglede Ajax tre point, for at vinde ligaen. I år har de forstærket holdet, alene med deres talenter. Er det nok for at hente PSV i toppen af tabellen?

Målmænd:
1. Kenneth Vermeer
22. Rodney Rosink

Forsvar:
2. Joël Veltman
3. Nicolai Boilesen
4. Ricardo van Rhijn
5. Toby Alderweireld
12. Kenny Tete
13. Stefano Denswil
21. Robin van Haaren

Midtbane:
6. Simäo
7. Eugen Rausch
8. Siem de Jong
9. Lucas Andersen
10. Christian Eriksen
15. Branco van den Boomen
16. Adryan
18. Derk Boerrigter
19. Roly Bonevacia
20. Branko Ceraj
23. Ryan Babel

Angreb:
11. Kolbeinn Sigporsson
17. Andreas Cornelius
28. Viktor Fischer
På mål er Kenneth Vermeer det ubestridte førstevalg, selvom Lars Aanæs har været på jagt efter en konkurrent. Vermeer er dog sikker, efter Jasper Cillessen blev solgt. Han bliver støttet af det unge talent Rodney Rosink, som har vundet duellen om at være på førsteholdet, blandt holdets mange talentfulde målmænd.

Forsvaret har mistet rutine, men når man har landsholdspillere på tre af pladserne, så må ungdommen være god nok. Toby Alderweireld og Ricardo van Rhijn er to af de mest efterspurgte spillere i hele Europa, og skal være styrken i forsvaret. Det forventes nemlig, at der vil være masser af rotation på backerne. Både Joël Veltman og Nicolai Boilesen har nemlig konkurrence i Kenny Tete og Stefano Denswil. Især sidst nævnte er tæt på at spille mere end Boilesen, i sidste sæson og kan måske overtage pladsen som starter helt i år.

På midtbanen er der stadigvæk masser af profiller. Christian Eriksen, Simäo og Siem de Jong fastholder deres startpladser som kernen, med Ryan Babel og Lucas Andersen som de uforudsigelige fløje. Der er masser af spillere til at tage over, og stortalenter som Eugen Rausch og Adryan presser rigtig meget på for mere spilletid. Rygterne siger også, at dette kan være sidste sæson i Ajax for anfører Siem de Jong, som ikke er talenterne så meget overlegen mere.

I angrebet findes der stadigvæk to store boksspillere i unge Andreas Cornelius og stærke Kolbeinn Sigporsson. Samtidig bliver de suppleret af Viktor Fischer, som sidste år beviste sit værd på lige netop den position. Den trekløver har været garanti for mål igennem de seneste par år.

Lars Aanæs tror også rigtig meget på sine talenter i år. Så meget, at man håber de kan gøre det ekstra for holdet, så de ender med et trofæ.

”Vores forsvar har set halvskidt ud i enkelte situationer sidste år, men jeg forventer at de med mere rutine, da de er blevet ældre, går ind og leverer en rigtig god indsats. Vores angreb er jo det bedste i Holland, og med den kombination, så forventer jeg vi kan være en endnu større trussel til PSV end sidste år”



Logged


Supersub
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #29 Den hollandske talentfabrik
« Svar #62: 03 Jan 2013, 14:41 »

Det ser super godt ud! Forhåbentligt kan du vinde mesterskabet tilbage til Amsterdam i denne sæson. KIU! Smiley
Logged

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #29 Den hollandske talentfabrik
« Svar #63: 03 Jan 2013, 15:15 »

Det ser super godt ud! Forhåbentligt kan du vinde mesterskabet tilbage til Amsterdam i denne sæson. KIU! Smiley

Mange tak! Og ja, forhåbentlig er det her året!
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #29 Den hollandske talentfabrik
« Svar #64: 03 Jan 2013, 16:32 »



Europa League endnu engang


Da det lykkedes for Ajax og Lars Aanæs at spille sig til en anden plads i ligaen sidste år, så forventede man også at man skulle spille Champions League. Sådan endte det desværre ikke, blandt andet grundet en skade til Christian Eriksen.

Det gik ellers helt som ventet imod Panathinaikos i næst sidste kvalifikationsrunde . Her sejrede man sammenlagt 8-4, og var klar til at møde Genk i den sidste og afgørende runde. Inden da, så nåede danske Christian Eriksen at løbe ind i en ribben skade, som koster ham to måneder af sæsonen, og dermed også opgøret imod Genk, både på ude og hjemmebane. I hans fravær skulle Adryan fra Brasilien fylde hans plads op.
I hjemmekampen dominerede Ajax med 29 skud mod 6, men grundet uskarphed blev det blot til en 2-1 sejr til hjemmeholdet, og derfor havde Genk muligheden for at levere overraskelsen. I Belgien tog hjemmeholdet fast, og dominerede stort med 19 skud modsat Ajax som kun havde fire. Det blandt andet efter en anonym kamp, af Adryan. Genk udnyttede det til at score tre gange, og da Ajax først fik reduceret i overtiden via Siem de Jong, så endte det med en 3-1 sejr til Genk, som samlet vandt 4-3 over Ajax, som også denne sæson altså må klare sig med Europa League.

Ajax var i første seed da der skulle trækkes lod om gruppespillet i Europa League, og overordnet set fik de en nem lodtrækning. For selvom man skal på en svær udebane tur til Tyrkiet, så er de storfavoritter til at gå videre.

I andet seedingslag fik man fornøjelsen af tyrkiske Trabzonspor, som er god for at levere en overraskelse. Især på deres egen hjemmebane Hüseyin Avni Aker hvor de spiller foran 25.000 mennesker har de drillet storhold før. Samtidig har de spillere som Halil Altintop og Paulo Henrique, så man må ikke undervurdere dem, for så går det galt.

I det tredje seedingslag får Ajax fornøjelsen af en gammel kending. Dnipro fra Ukraine er nemlig modstanderen igen. Holdet som blev grundlagt i 1918 tabte sidste år 3-1 i begge opgør til Ajax, som havde et godt tag på dem. Holdets store profil er Jano, som man har lejet i Sparta Moskva.

Til sidst får Ajax mulighed for at hævne sit nederlag til Genk, da de møder det belgiske hold Gent. Gent er det sidste hold i gruppen, og de spiller på hjemmebanen Arteveldestadion, som har plads til 20.000 tilskuere. De blev sidste år nummer fem i ligaen, som Club Brügge vandt, foran Genk som jo var Ajax bøddel. Deres største profil er Rafinha fra Brasilien og angriberen Stijn De Smet.

Lars Aanæs ser også Ajax som store favoritter i Gruppe E.

”Vi skal uden tvivl gå videre, og det gerne som nummer et. Vi bør kunne slå alle tre hold, selvom vi kan få det svært i Tyrkiet med vores unge hold. Vi vil i hvert fald forsøge det bedste vi har lært for at vinde alle kampene”


Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #30 Den hollandske talentfabrik
« Svar #65: 03 Jan 2013, 20:07 »



August måned er færdig


August måned er nu overstået, og derfor kan der ikke blive lavet flere handler i dette år. Det er derfor også optimalt at kigge på sæsonstarten hos Ajax, som normalt er meget svingende. Desværre er den også det i år.

For selvom Ajax lagde ud med to 3-0 sejre over hold de skal slå, så fik man problemer i sine to sidste kampe.

Første problem kom imod FC Groningen, efter den unge forsvarer Robin van Haaren dummede sig gevaldigt. Efter blot 43 minutters spil, fik han nemlig sit første røde kort på senior niveau, for at komme med knopperne forrest, bagpå en mand. Det kostede ham i alt tre spilledages karantæne. Alligevel fik Ajax kæmpet et 2-2 resultat med hjem, efter to udligninger af FC Groningen, efter scoringer af Lucas Andersen og Viktor Fischer.

Der hvor Ajax kollektivt gid ned er i deres sidste ligakamp. Foran 2-0 mod ADO Den Haag på hjemmebane, så tillod man Mike van Duinen på blot syv minutter at score tre gange, og bringe ADO Den Haag i front. Senere scorede også Charlton Vicento på straffe, og gjorde ydmygelsen total for Ajax.

Forsvaret har haltet gevaldigt undervejs, og keeper Kenneth Vermeer har skuffet fælt. Det lykkedes ikke Ajax at hente en ny startende målmand til holdet, på trods af ivrige forsøg, og derfor er Vermeer, som også er landsholdsaktuel, stadigvæk førstemålmanden. Man har dog forstærket forsvaret, hvor især Joël Veltman har startet sæsonen elendigt. Ajax har nemlig i franske Evian hentet Iheb Mbarki fra Tunesien. Spilleren, som holdets talentspejdere talte godt om er 22 år, og har kostet Ajax 20.000.000. Han får 102.000 i løn. Under de første træninger har han dog ikke imponeret, og det vides ikke om han kommer til at være starter, eller blot give holdet ekstra dybde. Han har fået trøjenummer 25.




NAC Breda 0-3 Ajax
Ajax 3-0 SC Cambuur

FC Groningen 2-2 Ajax
Ajax 2-4 ADO Den Haag
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #31 Den hollandske talentfabrik
« Svar #66: 03 Jan 2013, 22:31 »



Ajax lever stadigvæk - Bænkning af Kenneth Vermeer


Ajax har endnu engang formået, at spille hamrende usikkert i efteråret, og det efterlader dem et godt stykke efter topholdene. Det er dog ikke et Ajax hold som har opgivet at komme i top to. Det fordi, at man i store dele af sæsonen har manglet Christian Eriksen og Kolbeinn Sigporsson. Sigporsson har været så vigtig for holdet, at han rent faktisk er den spiller som har den bedste vurdering af alle i ligaen. Den ligger på 7,84. Han har i sine syv kampe nettet seks gange.


En anden af årsagerne til de mange mål som Ajax lukkede ind, blandt andet mod PSV, skal findes hos holdets målmand. Kenneth Vermeer blev efter nedsablingen til PSV bænket til fordel for 19 årige Rodney Rosink, som har gjort det ganske glimrende, og allerede er den målmand med næst flest ”rene bur” i ligaen. Vermeer er dog stadigvæk tredje målmand på det hollandske landshold, men der går formentlig ikke længe før han også er røget af der også.

En af årsagerne til de mange mål som Ajax har scoret, skal findes hos en anden ny mand. Branko Ceraj er gået ind og afløst Lucas Andersen i startformationen, og har bidraget med flotte scoringer og oplæg. Ceraj har i 16 kampe i alt, bidraget med fem mål og tre oplæg, og har fået en flot vurdering på 7,46. Desværre kommer han ikke til at bidrage resten af efteråret, da han er skadet i op til seks uger, med en forvreden ankel. Han var ellers lige blevet udtaget til Kroatiens landsholdstrup for første gang, men har altså endnu ikke fået debut.

I pokalturneringen går det godt for Ajax. Det blev først til den forventede storsejr over SHO, som blev besejret hele 5-0. Det efter mål af Andreas Cornelius, Branko Ceraj, Eugen Rausch og to mål af Branco van den Boomen. Siden blev også Telstar slået med cifrene 2-0, efter scoringer af Eugen Rausch og Lucas Andersen. Undervejs brændte Ajax dog et straffe. I fjerde runde skal Ajax op imod Vitesse, som har fået hjemmebanefordel i opgøret.
Ajax har dermed stadigvæk seks kampe til at reducere forspringet til topholdene inden man går på vinterpause den 31. december, med et opgør imod NAC Breda.




Ajax 5-6 PSV
Heerenveen 3-3 Ajax
Ajax 5-0 SHO (Cup)
Excelsior 0-4 Ajax
Ajax 3-0 Willem II
Ajax 5-0 Vitesse
Telstar 0-2 Ajax (Cup)

Ajax 2-3 FC Utrecht
Ajax 1-0 NEC
RKC 1-1 Ajax
FC Den Bosch 0-3 Ajax
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #32 Den hollandske talentfabrik
« Svar #67: 03 Jan 2013, 23:39 »



Tæt på skandale - men forløsning i sidste kvarter


Ajax var store favoritter til at vinde Gruppe E. Det både af bookmaker og af spillerne selv. Derfor var det også tæt på en skandale, da Ajax kun lå på en tredje plads, inden sidste spillerunde. De havde dog alle muligheder for selv at afgøre, om de ville spille i Europa til foråret.


Ajax startede ellers med flot spil, på hjemmebanen imod Dnipro, men skarpheden fejlede stort. Derfor blev det også blot til uafgjort imod det hold, man sidste år besejrede hele to gange, med 3-1. Ugen efter skulle Ajax så besøge Gent, og selvom Siem de Jong brændte et straffespark, så vandt Ajax 1-0, ufortjent hvis man ser på skudstatistikken, som sagde 25-8 i Gents favør.

Mens angrebet i de første to kampe ikke var imponerende, så havde forsvaret spillet godt. Det ændrede sig dog i det første opgør imod Trabzonspor, hvor man blot fik 2-2 på hjemmebane. Det efter en scoring af Joël Veltman i det 89 minut. I Tyrkiet var Trabzonspor som frygtet for stærke, og gav Ajax deres første nederlag i Europa League i år. Det med cifrene 2-1. Viktor Fischer bragte ellers Ajax i front i det 79 minut, men derefter scorede Trabzonspor to gange – det sidste mål i overtiden.

Derfor skulle Ajax til Dnipro og vinde, for at ligge godt til inden sidste runde. Om det var presset eller ungdommen som spillede ind skal ikke kunne siges, men i hvert fald spillede Ajax yderst ringe, og var bagud 1-0 indtil det 84 minut, hvor Viktor Fischer fik sat et mål ind til 1-1, som gjorde at Ajax selv kunne afgøre deres placering inden den sidste kamp imod Gent.

For det var ligetil for Ajax. En sejr og de var videre. Et nederlag og de var ude. Blev kampen uafgjort, så skulle Dnipro slå Trabzonspor, som havde hjemmebane. Ved halvlegen stod den blot 0-0 i en chancefattig kamp i Amsterdam. Samtidig førte Trabzonspor hele 5-2, og dermed skulle Ajax selv afgøre det hele. Chancerne lod at vente på sig, men i det 73 minut fandt Ryan Babel sin danske medspiller Lucas Andersen, som med et hurtigt aftræk sparkede bolden i modsatte side, og ind til 1-0. Ajax forsvarede sig hermed flot, og vandt opgøret, og er dermed videre i Europa League.

Lodtrækningen betyder, at Ajax til foråret skal op imod franske FC Lorient. Vinderen af det opgør skal møde enten tyske Leverkusen eller franske Bordeaux.


Ajax 0-0 Dnipro
Gent 0-1 Ajax
Ajax 2-2 Trabzonspor
Trabzonspor 2-1 Ajax
Dnipro 1-1 Ajax
Ajax 1-0 Gent


Logged


JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #33 Den hollandske talentfabrik
« Svar #68: 04 Jan 2013, 23:39 »

Jeg synes det er vildt at du har banket 33 updates af på fem sider.. Superærgerligt at du ikke får mere credit.. Jeg synes at det er en underholdende blog og jeg nyder at læse den Thumbs Up

Bliv bare ved mister Lars Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #33 Den hollandske talentfabrik
« Svar #69: 04 Jan 2013, 23:43 »



Lovende takter


Ajax er stærkest om foråret. Passer det også i år, så bliver de rigtig farlige for FC Utrecht, som lidt overraskende overvintre på førstepladsen i Eredivisie
. For Ajax har, med en god slutspurt, hentet godt ind på topholdet, og er kun seks point efter FC Utrecht. Samtidig er man kun to point efter FC Twente på anden pladsen. Ajax selv overvintrer på en flot tredje plads, foran hold som PSV, Vitesse og Feyenoord. De to sidste hold er det især gået ned af bakke for.

En af årsagerne til, at Ajax er blevet mere konkurrencedygtige, er udviklingen i forsvaret. Nu lukker man ikke ligeså mange mål ind som før i tiden. Samtidig er holdets angreb intakt, og er dem som scorer klart flest mål i denne sæson. Ajax har også den bedste målscorer af alle hold i ligaen i øjeblikket, og er altså en god mulighed for at rykke højere op i løbet af foråret.

Anføreren Siem de Jong, som inden sæsonen var rygtet væk grundet Ajax har så mange store talenter på midtbanen, har bevist at han hører til hos Ajax. Han er den med tredje bedst vurdering af alle i ligaen, med et gennemsnit på 7,69 – foran ham er kun May Mahlangu med 7,73 og Damir Kreilach på 7,72. Siem de Jong er også nummer to på topscorer listen med 11 mål. Det er tre efter Patrick Bürger fra Vitesse som har scoret 14 mål.

I pokalturneringen skulle Ajax op imod Vitesse. Men grundet da mange skader, og det hårde program var det stort set reserver som spillede opgøret for Ajax, og det kunne ses på tavlen. Ajax havde ellers mest spil, men Vitesse var skarpest og vandt 2-0. Det efter to mål af Enock Adu, i en kamp hvor Kenneth Vermeer fik chancen igen, og var skyld i 2-0 målet. Derfor er Ajax også ude af turneringen.

Kenneth Vermeers afløser, Rodney Rosink har imponeret Lars Aanæs i sådan en grad, at han har forlænget aftalen med den 19 årige målmand. Rosink har fået en kontrakt som udløber i 2018 til en løn på 21.000 om ugen.




Ajax 3-0 Feyenoord
Ajax 2-1 AZ

FC Twente 5-1 Ajax
Roda 0-1 Ajax
Vitesse 2-0 Ajax (Cup)
SC Cambuur 0-2 Ajax
Ajax 5-1 NAC Breda
Logged


plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #34 Den hollandske talentfabrik
« Svar #70: 04 Jan 2013, 23:44 »

Ja, han er god ham Lars Wink

Det er også en god og let struktur at bygge en blog efter (ikke let som i let at udføre, men let at læse!)
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #33 Den hollandske talentfabrik
« Svar #71: 04 Jan 2013, 23:51 »

Jeg synes det er vildt at du har banket 33 updates af på fem sider.. Superærgerligt at du ikke får mere credit.. Jeg synes at det er en underholdende blog og jeg nyder at læse den Thumbs Up

Bliv bare ved mister Lars Thumbs Up

Sådan er det - skriver for glædens skyld, så går nok :-)

Dejligt at høre! Og tak :-)

Ja, han er god ham Lars Wink

Det er også en god og let struktur at bygge en blog efter (ikke let som i let at udføre, men let at læse!)

Hehe mange tak Pluto :-)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #34 Den hollandske talentfabrik
« Svar #72: 05 Jan 2013, 14:16 »



God start i vinteren


Januar måned er måneden hvor der kan handles, og fikses eventuelle problemer på ens hold. Ajax har dog ikke kunnet finde nogen problemer, som de har, ville bruge penge på at løse, og har dermed ikke forstærket sig i denne omgang. Det er derfor også nogenlunde samme trup som der i efteråret klarede sig godt.


I stedet har Ajax solgt en enkel spiller. Den tidligere førsteholds målmand, Kenneth Vermeer ville prøve noget nyt. Det var Ajax med på, og solgte målmanden i januars vindue. 24.000.000 fik Ajax for ham, som solgte ham til den tyske klub Fürth. Fürth som ligger i den bedste tyske liga har haft problemer med deres defensiv i efteråret, og følte altså en målmand var løsningen på problemerne. Ajax valgte at forfremme endnu en målmand fra reserve holdet, så man stadigvæk har to målmænd i førsteholdstruppen. Nemlig Stan Bijl. Den 20 årig målmand skal dermed være backup til Rodney Rosink, som fortsætter som starter på holdet.

I starten af januar fik Ajax skadet deres lovende forsvarer Ricardo van Rhijn, som var ude i seks uger. Han er dog lige nu begyndt at træne med igen, og der går ikke længe inden han kan spille igen. Udover van Rhijn blev Nicolai Boilesen skadet i en måned. Eugen Rausch skadet i tre uger og til sidst holdets anfører Siem de Jong som blev skadet i to måneder. Derfor er det også imponerende, at Ajax har klaret sig så godt som de har gjort i vinteren.

For ud af tre mulige kampe, er det også blevet til tre sejre, som alle er blevet sikret med to måls forskel. Derfor er man nu også kun tre point efter FC Utrecht i toppen af ligaen, og man er foran både PSV og FC Twente på en bedre målscorer. Derfor lover forårssæsonen rigtig godt for Ajax.




Ajax 3-0 Telstar (venskabs)
Ajax 2-4 Vitesse (venskabs)
Ajax 1-0 Den Bosch (venskabs)
Ajax 4-2 FC Groningen
Ajax 3-1 Heerenveen
ADO Den Haag 0-2 Ajax
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #35 Den hollandske talentfabrik
« Svar #73: 06 Jan 2013, 01:54 »



Ikke godt nok!


Guldet kan Ajax godt opgive, og Champions League ser også håbløst ud. Dertil har Ajax, endnu engang hjulpet på vej af skader, ikke leveret. Senest er det blevet til tre nederlag i træk, og det er simpelthen uacceptabelt.

Godt nok har spillere som Joël Veltman, Simäo, Derk Boerrigter og Siem de Jong været plaget af skader, men når man har de talenter som Ajax kan præstere, så kan det ikke bruges som en undskyldning. Derfor må Ajax og Lars Aanæs’ mål også nu være, et forsøg på at nå at få medaljer, og for enhver skyld ikke rykke længere ned i tabellen, sådan at man ikke skal ud i playoff kampe om en plads til Europa League.

I ligaen fortsætter Patrick Bürger fra Roda med at bombe, og er stadigvæk topscorer med 18 mål. Det tre mere end Alexander Gerndt fra FC Utrecht, og Mohammed Abdellaoue fra PSV. Alle tre scorede to gange imod Ajax, i deres sejre over danskerholdet. Samtidig så fortsætter Luciano Narsingh sin imponerende stime af oplæg. Han er nu oppe på hele 19 oplæg. Det er tre bedre end Leandro Bacuna fra FC Groningen.

Allerede nu, i marts måned, går der rygter om hvilke spillere som er på vej væk fra Ajax. De hotteste er Ricardo van Rhijn og Toby Alderweireld. De bliver sat i forbindelse med henholdsvis Dortmund og FC Bayern med van Rhijn, og kun Dortmund med Toby Alderweireld. Der skal dog angiveligt et stort tilbud på bordet, før Lars Aanæs vil sælge. Mere realistisk er et salg af Joël Veltman, som FC Köln er meget interesseret i. Veltman har ikke levet op til forventningerne i år, og har været skyld i flere nederlag. Til sidst er det den offensive spiller Ryan Babel. Her er både Rubin og Fiorentina interesseret i ham. Ajax skulle angiveligt heller ikke være tilfreds med Babel, som har været en stor skuffelse i år. Han har kun bidraget med tre mål og ni oplæg i 22 kampe. I modsætningen til sidste år, hvor han stod for 10 mål og 17 oplæg i 28 kampe. Derfor er man skuffet i Ajax over hans indsats.




PSV 2-1 Ajax
Willem II 1-0 Ajax

Ajax 4-0 Excelsior
Ajax 1-3 Roda
Vitesse 4-2 Ajax
FC Utrecht 4-1 Ajax
Logged


Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #36 Den hollandske talentfabrik
« Svar #74: 06 Jan 2013, 12:13 »

Har lige læst hele bloggen igennem, og det er en rigtig blog. Helt vildt du har skrevet så mange updates.
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 33 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010