home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23289
  0 Brugere, 474 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 33 Udprint
Forfatter Emne: #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik  (Læst 102664 gange)
Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #20 Den hollandske talentfabrik
« Svar #45: 01 Jan 2013, 21:25 »



Sikker indsats


Sidste år, da Ajax var i Champions League, gik de ind til gruppespillet fulde af høje forventninger. Det endte dog i en mindre fiasko, så denne gang har man taget det med forbehold. Og sådan fungerede holdet meget bedre. I hvert fald var det et dominerende Ajax mandskab, som havde direkte vej mod første pladsen fra start af.

Man startede nemlig med det, som man regnede med ville blive den nemmeste udekamp. I Schweiz imod Sion. Og helt som forventet blev det til en sikker sejr for Ajax. Efter syv minutter, og et mål af Siem de Jong og et af Miralem Sulejmani stod den 2-0 til Ajax, og siden så de sig ikke tilbage. Man vandt opgøret 4-0 efter også en scoring af Kolbeinn Sigporsson og af Toby Alderweireld.

Bagefter stod Ajax foran sin sværeste hjemmekamp. Franske Montpellier som slog dem ud i sidste års Champions League kom på besøg, og fra start af var de mest farlige. Det resulterede også i en 1-0 føring til det franske hold ved pausen. I anden halvleg dominerede Ajax dog stort, og var uheldige med kun at få 1-1 efter en scoring af Christian Eriksen i det 57 minut.

Udeopgøret imod Dnipro var frygtet, grundet den kulde der er i Ukraine. Derfor var det også frygtet at Ajax kom bagud, som de gjorde i det 18 minut. Dog ville to spillere fra Skandinavien, som er vant til kulden, ikke lade sig tabe, og da først Kolbeinn Sigporsson udlignede, og Christian Eriksen derefter stod for to mål, så var en 3-1 sejr hjemme, og det lignede playoff kampe til foråret.

Dnipro gæstede også Ajax, og her blev det også til en 3-1 sejr til Ajax. Denne gang indhentede man også en 1-0 føring til Dnipro. Det var dog Ryan Babel, Ricardo van Rhijn og Derk Boerrigter som stod for målene i dette opgør. Ajax var dog ikke sikret videre deltagelse – der skulle man have et enkelt point hjem før man var sikker, i en af de to sidste kampe.

Det point kom med sikkerhed i næste runde. Ajax udspillede fuldstændig Sion med 3-1, og det kunne nemt være endt med mange flere mål for hjemmeholdet. De var dermed sikret videre deltagelse, og derfor betød returopgøret mod Montpellier ikke noget. Ajax gav derfor også flere unge talenter chancen i det opgør, som også betød Montpellier vandt 4-2, og går videre sammen med Ajax.

Lodtrækningen til første runde i playoff faldt ud sådan, at Ajax skal op imod CSKA Moscow, som starter på hjemmebane i det første opgør. Vinderen af det opgør skal møde enten Club Brügge eller engelske Reading.




Sion 0-4 Ajax
Ajax 1-1 Montpellier
Dnipro 1-3 Ajax
Ajax 3-1 Dnipro
Ajax 3-1 Sion

Montpellier 4-2 Ajax


Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #21 Den hollandske talentfabrik
« Svar #46: 02 Jan 2013, 03:52 »



Man kan ikke vinde med et halvt hold


Sæsonstarten var så god for Ajax i år – men alt godt har en ende. Sidst havde Ajax fået Sulejmani skadet i en længere periode, og straks derefter blev Ryan Babel skadet, og var færdig for resten af efteråret. For at følge op måtte også Lasse Schöne og Derk Boerrigter stoppe efterårssæsonen med skader, og det var derfor et amputeret Ajax mandskab, som skulle på nogle svære udebaneopgør.


Det gik slet ikke godt for Ajax, som altså slet ikke fik flere sejre i denne efterårssæson, og kun et enkelt point mod Feyenoord gjorde at man ikke endte på samme pointantal som sidste gang. Derfor overvintrer Ajax også på en sjette plads. Målet er at slutte i top to, og have muligheden for Champions League næste år. Der er seks point op fra Ajax til FC Twente, som i øjeblikket har den placering. De er fem point efter PSV som fører ligaen suverænt, og som har en kamp til gode.

Og som om skaden til Ryan Babel, som har den næst højeste vurdering af alle i Holland her om vinteren, ikke var nok – så ramte holdets topscorer, Kolbeinn Sigporsson også en stime af kampe uden mål, og har derfor ikke scoret siden sidst. I stedet fortsætter danske Nicklas Helenius derud af, og har nettet 17 gange indtil videre. Det er bedst af alle i ligaen.

Det lykkedes dog at tage en enkel sejr i perioden, og den kom med et reservehold imod ukendte IJsselmeervogels – efter to mål af Ajax, et af Andreas Cornelius og et af Viktor Fischer, formåede udeholdet at reducere i de sidste tre minutter, og bringe spænding i opgøret. Det endte dog med en 2-1 sejr til Ajax, som nu er videre til kvartfinalen. Her skal de op imod mægtige PSV, som samtidig har fået hjemmebanen i denne kamp.

Efter flere store præstationer i Europa League, så forlangte agenten til danske Christian Eriksen en ny kontrakt til sin klient. Den gik Ajax med til, da man ikke ønsker at lade sit holds styrmand gå. Derfor har Christian Eriksen skrevet under på en ny kontrakt, som først udløber i 2018. Han får dertil 360.000 i løn om ugen. Han er i øjeblikket 130.000.000 værd. Også en anden midtbanespiller har forlænget med Ajax. Roly Bonevacia, som dog spiller defensivt midt, har også underskrevet en kontraktforlængelse . Hans kontrakt udløber nu i 2016, og han får 38.000 om ugen i løn. Bonevacia har spillet godt i år, og har i 17 kampe scoret to gange, og spillet til en vurdering på 7,16. Han er i øjeblikket 5.500.000 værd.




Heerenveen 1-0 Ajax
Vitesse 3-2 Ajax
NEC 4-1 Ajax
Ajax 1-2 NAC Breda

Feyenoord 0-0 Ajax
Ajax 2-1 IJsselmeervogels (Cup)
Logged


Dida
Gæst
 
Sv: #22 Den hollandske talentfabrik
« Svar #47: 02 Jan 2013, 11:49 »

Flot blog Shaft, og jeg skal da lige love for du får skrevet nogle updates. Forsæt endelig (:
Logged

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #22 Den hollandske talentfabrik
« Svar #48: 02 Jan 2013, 13:52 »

Flot blog Shaft, og jeg skal da lige love for du får skrevet nogle updates. Forsæt endelig (:

Mange tak skal du have!

Ja, man må nyde ferien mens man kan :-) Selvom det måske skræmmer nogen væk med så mange updates, så håber jeg også det fanger nogen, som kan lide at læse en del :-)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #22 Den hollandske talentfabrik
« Svar #49: 02 Jan 2013, 14:01 »



Fantastisk start på foråret


Foråret er begyndt i den hollandske Eredivsie, hvor PSV stadigvæk er topholdet. Det er dog ikke PSV som har gjort det bedst i år 2014, men i stedet danskerklubben Ajax. Ser man bort fra venskabskampe, så har man nemlig slet ikke tabt points, og det selvom man har mødt PSV to gange.
Holdet har også været ramt af skader, og både Andreas Cornelius og Kolbeinn Sigporsson er ude i to til tre måneder. Derfor har en anden dansker, nemlig Viktor Fischer fået meget spilletid, og den har han udnyttet til at score en del mål på.

For selvom Ajax kom bagud 2-0 mod AZ, på deres hjemmebane, viste man en kæmpe moral og vendte det til en 5-2 sejr. Straks derefter kom PSV på besøg, og også her tog Ajax en sejr. Det hjalp dog, at Ola Toivonen efter 30 minutters spil valgte at få rødt kort, for en albue i hovedet på Ryan Babel.

PSV kunne tage hævn blot tre dage efter, da de to hold igen mødtes, denne gang på deres hjemmebane. Mens Ajax kun havde Ryan Babel med i startopstillingen for det første møde, og ellers reserver, og PSV var i stærkeste opstilling, så var det et dominerende Ajax mandskab, som allerede efter 20 minutter førte 3-0. Lasse Schöne scorede to gange, og Viktor Fischer scorede en enkel gang, i det opgør, som Ajax vandt 4-1.

I ligaen fortsatte stimen af sejre. Først blev Roda spillet ud af banen i en 3-0 sejr på hjemmebane. Bagefter gjaldt det Willem II, og selvom Ajax var på udebane vandt de 2-1. Det efter en reducering af Willem II i det sidste minut af opgøret. Den sidste kamp, som er spillet, endte med en sikker 4-0 sejr til Ajax over ADO Den Haag. Det betyder at Ajax så småt bider PSV i haserne om at vinde turneringen i år.

I pokalen skal Ajax nu op imod Vitesse, som har fået hjemmebanen fordelen i semifinalen.




Ajax 0-0 Ajax reserver (Venskabs)
Ajax 5-1 De Graafschap (Venskabs)
Ajax 1-1 NAC Breda (Venskabs)
Ajax 3-1 FC Emmen (Venskabs)
AZ 2-5 Ajax
Ajax 2-1 PSV
PSV 1-4 Ajax (Cup)
Ajax 3-0 Roda
Willem II 1-2 Ajax
Ajax 4-0 ADO Den Haag
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #23 Den hollandske talentfabrik
« Svar #50: 02 Jan 2013, 17:01 »



Ajax lever - sådan da


Sidst vi hørte fra Ajax var de alt dominerende. Sådan har det dog ikke været i mellemtiden, hvor de blev ramt af skader og fire nederlag i træk. Ajax er dog kommet stærkt tilbage, og det især grundet Viktor Fischer, som har nettet i Kolbeinn Sigporsson fravær. Siden sidst har han stået for seks mål.


Man blev jo ellers som sagt ramt af skader, og især forsvaret havde det svært, da de en periode måtte undvære Toby Alderweireld. Han er dog kommet tilbage, og siden har det set meget bedre ud, selvom Ajax stadigvæk lukker mange mål ind. Men når man har et angreb som også scorer mange mål, så plejer det at gå op, og det har det gjort for Ajax indtil videre.

I ligaen blev det til to nederlag siden sidst, og det i de kampe man lukkede mange mål ind. Vitesse nettede nemlig hele fem gange, og det endda på vores hjemmebane. Mens FC Groningen nettede tre gange, på deres egen hjemmebane. Derudover er der kommet lutter favoritsejre, og det placerer Ajax på en anden plads, som vil give en Champions League deltagelse næste år. Man skal dog i sæsonens sidste seks kampe møde hold som PSV og Feyenoord, så det kræves at Ajax holder tungen i munden.

Det blev ikke til noget stort europæisk eventyr for Ajax i år. Russerne CSKA Moscow var for svær en nød for Ajax, som samlet tabte 3-1. Det efter et 0-1 nederlag på udebane som gav holdet svære betingelser i returopgøret.
Mere held havde Ajax i semifinalen i den hollandske pokalturnering. Her mødte man Vitesse på udebanen, og tog en vigtig 2-1 sejr. Det efter man var bagud 1-0, og mens Vitesse fik to mål annulleret for offside. I finalen skal Ajax op imod Roda JC, som i øjeblikket ligger på en 13 plads i den hjemlige liga.




RKC 0-3 Ajax
Ajax 3-5 Vitesse
CSKA Moscow 1-0 Ajax (EL)
FC Groningen 3-2 Ajax
Ajax 1-2 CSKA Moscow (EL)

Ajax 1-0 Fortuna Sittard
Ajax 4-1 FC Twente
Zwolle 0-2 Ajax
Ajax 3-2 Heerenveen
Vitesse 1-2 Ajax (Pokal)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #24 Den hollandske talentfabrik
« Svar #51: 02 Jan 2013, 19:18 »



En kamp fra den ultimative triumf


Champions League er som bekendt en turnering af de bedste hold i Europa. Derfor satsede Ajax også alle sejl på, at få den andenplads i ligaen foran Feyenoord, som man skulle møde i sæsonens sidste kamp. For som resultaterne flaskede sig, var der lige pludselig meget på spil i sidste runde.

Både Ajax og Feyenoord fortsatte med at vinde kampe, og på deres vej slog begge hold PSV. Det betød, at man før den sidste spillerunde, havde en mulighed for at vinde selve ligaen, hvis resultaterne flaskede for sig. Det var en mulighed, efter Ajax, grundet en stærk holdindsats, besejrede PSV på udebane. Ajax var tre point bagefter PSV inden sidste spillerunde, og kunne derfor i teorien overhæle PSV. Det krævede de tabte stort, og Ajax samtidig vandt stort. Feyenoord var to point efter Ajax, og kunne derfor overhæle Ajax i kampen om den plads, som giver deltagelse i næste års Champions League. Ajax skulle på hjemmebane møde Feyenoord, i en direkte kamp om at blive nummer to – og PSV tog imod bundholdet AZ.

Inden sidste spillerunde skulle Ajax dog op imod Roda i den hjemlige pokalturnering. Ajax valgte at spare flere profiller som Siem de Jong, Toby Alderweireld og Ryan Babel, for at have de bedste muligheder mod Feyenoord. Det kostede, da holdet inden pausen kom bagud 2-0. Selvom man skiftede flere af de normale startere ind, så lykkedes man kun at reducere til 1-2 ved Viktor Fischer, og derfor tog Roda sejren i pokalen – og skal derfor spille i Europa League næste år, selvom de blot endte på en 11 plads i ligaen.

Men grundet lidt spilletid til flere af de normalt startende, så var det også et friskt Ajax hold som tog imod Feyenoord, og allerede efter 10 minutter var man foran 1-0 ved Kolbeinn Sigporsson. Ajax fortsatte dominansen, og tog en storsejr på 5-1, som også gør de er i Champions League i år. PSV havde problemer med AZ, men efter 65 minutter bragte Mathias Zanka Jørgensen hjemmeholdet foran, og det var startskuddet for PSV som vandt 2-0, og genvandt titlen.

Den imponerende slutning af sæsonen, lover dog godt for næste sæson, hvor Lars Aanæs’ tropper skal forsøge at vinde ligaen, for første gang i tre år.

Da året er 2014 er der også et VM. Her har Ajax fået udtaget fem af sine spillere. Holland vil gøre godt af Ryan Babel og Ricardo van Rhijn i truppen, mens Danmark som også er med, vil have Christian Eriksen, Viktor Fischer og Lucas Andersen med. Det betyder også, at Nicolai Boilesen ikke er fundet god nok. I stedet er Jesper Juelsgård og Brian Hamalainen udtaget. Senere blev Viktor Fischer dog også skåret fra, så det er kun Lucas Andersen og Christian Eriksen fra Ajax på det danske VM-landshold.




MVV 2-2 Ajax
FC Utrecht 2-3 Ajax
Ajax 4-1 NEC
NAC Breda 1-2 Ajax
PSV 0-2 Ajax

Roda 2-1 Ajax (Cup)
Ajax 5-1 Feyenoord
« Seneste Redigering: 02 Jan 2013, 21:05 af Shaft » Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #25 Den hollandske talentfabrik
« Svar #52: 02 Jan 2013, 20:42 »



Overblikket over sæsonen


Efter sidste års dårlige resultater, så var der spørgsmålstegn ved Ajax, og om de kunne levere på højeste niveau. Med en fantastisk forårssæson, så var man tæt på at indhente PSV, men måtte i sidste ende tage til takke med anden pladsen. Det selvom de 72 point holdet fik, ville have været nok til at blive mestre sidste år. Her vandt PSV også, dengang blot med 70 point.

Årsagen til, at Ajax mandskabet har været så dominerende i år, har været deres unge spillere som er gået ind og har taget ansvar. Lucas Andersen, Viktor Fischer og Stefano Denswil har imponeret stort i år – og er primært årsagen til succes, imens deres rivaler har været skadet. Især Viktor Fischer imponerede stort, og blev belønnet med en plads i Danmarks bruttotrup, til VM 2014. Viktor Fischer endte op med en vurdering på 7,30 efter ni mål og seks oplæg i 24 kampe. De 12 var fra start af.  Også den anden dansker, Lucas Andersen imponerede i en alder af blot 19. Med Miralem Sulejmani og Ryan Babel ofte skadet fik han mere spilletid end forventet. Det udnyttede han til at få en vurdering på 7,15 efter 26 kampe, hvor han også scorede seks gange og lavede syv oplæg.

Lige netop Viktor Fischer og Lucas Andersen får også stor anderkendelse af fans omkring Holland. Viktor Fischer blev nemlig efter sæsonen udråbt til det største talent i Holland, efterfulgt af Lucas Andersen. Dam Maher fra AZ rundede top tre af, blandt de unge talenter.

Et hold kan dog ikke fungere ordentligt uden en til at styre angrebet. Her har Ajax danske Christian Eriksen, som også har været den mest værdifulde spiller på hele holdet. En vurdering på 7,70 var godt nok til at dele en anden plads i hele ligaen sammen med Luciano Narsingh. De var kun efter danske Nicklas Helenius, som havde 7,79, og dermed endte som den bedst vurderet spiller i hele ligaen. Eriksen stod samtidig også for 16 oplæg og ni mål i hans 27 kampe.

I ligaen endte Jack Tuyp fra NAC Breda med at blive topscorer efter han nettede utrolige 26 mål. Danske Nicklas Helenius røg lidt af den imponerende start, og nettede 21 gange hvilket var nok til en tredje plads. Ajax’ bedste blev Kolbeinn Sigporsson på en sjette plads med 18 mål.

Årsagen til, at Luciano Narsingh fik en flot anden plads over vurdering af alle i ligaen findes i hans mange oplæg. Han stod nemlig for hele 24 oplæg, bedst i hele ligaen. Det efterfulgt af Ryan Babel med 17 og Christian Eriksen med 16.

I de mindre gode nyheder, så er MVV, Zwolle og Fortuna Sittard rykket ned fra Eredivsie – de bliver erstattet med Excelsior, FC Den Bosch og SC Cambuur fra Jupiler League.
Logged


Quixotry
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #24 Den hollandske talentfabrik
« Svar #53: 02 Jan 2013, 20:58 »



En kamp kamp fra den ultimative triumf


En lille svipser tænker jeg? Ellers en dejlig blog du har gang i her.. Smiley Og fedt med danskerudviklingen. Thumbs Up
Logged

Åh VK. Du forstår sandelig at skifte imellem den sympati og idioti som ingen andre.

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #26 Den hollandske talentfabrik
« Svar #54: 02 Jan 2013, 21:05 »

Nej nej, slet ikke .... :-)

Tak for det - har rettet det. Og tak for kommentaren!
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #26 Den hollandske talentfabrik
« Svar #55: 02 Jan 2013, 23:44 »



De unge talenter truer de gamle


Ajax er kendt for at have en yderst talentfuld ungdomsafdeling. Det satser de også på at have fremover, for Lars Aanæs har i hvert fald forfremmet fire spillere, som har været på holdets U-19 trup, samt to spillere som var lejet ud den sidste sæson. Samtidig har man også købt et enkelt talent fra udlandet af. Det betyder også at truppen er blevet større, og derfor skal Lars Aanæs til at sammensætte gruppen, og eventuelt sælge spillere.


Inden der kommer en præstation af disse syv spillere, så skal det også siges, at man har sagt farvel til tre spillere. Islandske Ragnar Sigurosson har forladt holdet, efter hans lejeaftale sluttede. Samtidig så har Nicklas Moisander ikke fået forlænget sin kontrakt, hvilket åbner op for pladser i forsvaret. På midtbanen har den rutinerede Christian Poulsen ikke fået sin kontrakt forlænget, og han valgte i stedet at stoppe sin karriere. Det er de spillere som har forladt holdet, indtil videre.

I forsvaret er Dico Koppers kommet tilbage fra et udlån hos Standard. Her var håbet han ville udvikle sig, men det er ikke rigtigt sket. Koppers har dog fået en plads i førsteholdstruppen, hvor han dog kun skal fungere som backup, og hvis der kommer mange skader.

Fra holdets egen talentafdeling har man valgt allerede nu, at forfremme den blot 17 årige centerforsvarer Robin van Haaren. Ajax har sjældent set et så lysende talent, og man forventer han efter nogle få år som backup på førsteholdet, går ind og begynder sin lovende karriere som starter. Han er en rigtig hovedstødstærk forsvarer, men mangler dog rutine og evnen til at lede sit hold.

Den sidste forsvarer som er blevet hevet op er Kenny Tete, som allerede sidste år havde enkelte kampe på førsteholdet. Tete er en lovende 18 årig forsvarer, som er god overall. Han er langt fra på et højt niveau endnu, men har meget talent som kan udvikles.

Christian Poulsen forlod holdet i sommers, men i stedet for at hente en ny spiller ind, så forfremmede Ajax et talent. Branco van den Boomen er blot 18 år, men allerede nu på et godt højt niveau. Han lever bedst i rollen som defensiv midtbanespiller, men er allerede nu blandt de bedste i hele Holland til pasningsspillet. Han er også fysisk stærk, og Simäo skal frygte for fremtiden, da det er hans plads som van den Boomen vil passe bedst på.

En 17 årig østriger fandt vej til Ajax for et år siden, og efter blot et enkelt år på U-19 holdet er han blevet forfremmet. Den teknisk stærke Eugen Rausch har nemlig allerede nu udviklet sig enormt, og er godt på vej til at tilkæmpe sig en plads på holdet.

Den ene spiller som Ajax har købt, kommer fra Dinamo. Han er kroat, og hedder Branko Ceraj. Han er en offensiv fløj, og i alder af blot 20 år forventer man han går ind som backup til Lucas Andersen og Miralem Sulejmani. Han er hurtig på sine fødder, en genial dribler og kan samtidig også være en trussel i feltet grundet sin store højde, og evne til at heade. Ajax måtte dog også af med hele 25.000.000 for ham, men man synes ikke det var overpris, taget hans evner og talent in mente.

Den sidste som er kommet tilbage fra et lejeophold er Adryan fra Brasilien. Han spillede det sidste år for Sampdoria i Italien, og det har udviklet ham en del. Han fungerer bedst på Christian Eriksens plads, så det kræver en skade til danskeren før han kommer i startopstillingen, men talentet er der uden tvivl.

Nu er det op til Lars Aanæs, at beslutte hvem der skal sælges, lejes ud, og få hele holdet til at gå op i en højere enhed. Det bliver en spændende sommer for Ajax.


Logged


Robberman
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #27 Den hollandske talentfabrik
« Svar #56: 03 Jan 2013, 00:10 »

Du får da ellers spyttet nogle updates ud! Det er lækker læsning det her - følger. Smiley
Logged

He cheats! he dives! he hates the Jackson 5, Luis Suarez, Luis Suarez

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #27 Den hollandske talentfabrik
« Svar #57: 03 Jan 2013, 00:39 »

Du får da ellers spyttet nogle updates ud! Det er lækker læsning det her - følger. Smiley

Ja - nyder ferien ;-) I morgen kommer der nok også en del, men derefter bliver det på lavt blus :-)

Tak for rosen!
Logged


SkovGaards
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: #27 Den hollandske talentfabrik
« Svar #58: 03 Jan 2013, 01:42 »

Det sgu meget hyggelig læsning her sent på aftenen. Lækker blog. Lige en tanke, kunne vi evt. få klubbens økonomi at se? Evt. det kunne indarbejdes i en update, eller blot et screenshot over økonomi-siden? For ift. hvor relativt lidt penge du bruger på transfers, skulle man da mene at klubbens økonomi må blive rigtig god? Specielt når du kan begynde at sælge talenter på baggrund af al den udvikling der ligger i den spilletid du tydeligvis giver dem. :-)

Umiddelbart tror jeg at jeg har læst alle dine updates so far, og det fortsætter skam :-)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #27 Den hollandske talentfabrik
« Svar #59: 03 Jan 2013, 01:58 »

Det sgu meget hyggelig læsning her sent på aftenen. Lækker blog. Lige en tanke, kunne vi evt. få klubbens økonomi at se? Evt. det kunne indarbejdes i en update, eller blot et screenshot over økonomi-siden? For ift. hvor relativt lidt penge du bruger på transfers, skulle man da mene at klubbens økonomi må blive rigtig god? Specielt når du kan begynde at sælge talenter på baggrund af al den udvikling der ligger i den spilletid du tydeligvis giver dem. :-)

Umiddelbart tror jeg at jeg har læst alle dine updates so far, og det fortsætter skam :-)


I og med jeg er længere fremme, så vil jeg ikke lige tage et SS - men du kan høre tallene :-)

Balancen ligger på 303 mio - og har et transfer budget på 107 mio (har ligget deromkring alle årene)

Det er meget stabile tal pt - og jeg ville sagtens kunne hente en stjerne ind hvis jeg ville det - men vil hellere forsøge at udvikle talenterne først og fremmest :-)

Mange tak for det - håber også du kommer til at læse de 100 næste :-)
Logged


Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 33 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010