home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
10 Sep 2024, 22:18 Bubbles Challenges The real SAF Challenge
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
29 Jul 2024, 11:07 euthenasia Omklædning... Underlige ting
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23420
  0 Brugere, 647 Gæster Online.

Indlæg: 1132874 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: carinasantoro033
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Anfield Roads fodboldskriverier
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: Anfield Roads fodboldskriverier  (Læst 25995 gange)
HansenLFC
Gæst
 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #75: 02 Jan 2013, 14:12 »

1. Først og fremmest så er FCK ikke en fusion. FCK er en overbygning. Der er en kæmpe forskel, som jeg ser det. I fald det havde været en fusion havde det jo ellers været en bragende succes  crazy


2. Vejle-Kolding er måske for tidligt at kalde en fiasko ja, men jeg har ikke set nogen gevinst ved fusionen endnu, og der skal altså meget til at overbevise mig om at det for alvor vil blive en succes.




1. Du nævner Vejle er en fusion. Det løgn, det er som du kalder FCK en overbygning. Vejle har stadigvæk dens historie og har bevaret fortidens pokaler. Alle spillere startede ikke på 0 kampe osv.

2. Hvordan kan du kalde det en fiasko? Første sæson ender man som nummer 3, lige efter Randers som snupper andenpladsen og det var super tæt. I år, ved vinterpausen er de nummer 2 og sluttede foråret med at skille Lyngby fuldstændig ad. De har uden tvivl 1. divisions bedste trup, flotteste stadion og klart det bedste setup. Jeg tror den ikke Kolding har nogen som helst indflydelse på, disse ting. Eftersom alle deres spillere ikke kom med og det ikke har væltet ind med sponsorer fra Kolding egnen. Men en fiasko, kan det i mine øjne ikke være.

Jeg var selv stor tilhænger inden, og var også aktiv på fan scenen. Med ude og hjemme hvergang, nu er det blot en tilværelse på langsiden og en deltagelse i protester, som præger mit forhold til klubben.
« Seneste Redigering: 02 Jan 2013, 14:14 af HansenLFC » Logged

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #76: 05 Jan 2013, 19:13 »

1. Du nævner Vejle er en fusion. Det løgn, det er som du kalder FCK en overbygning. Vejle har stadigvæk dens historie og har bevaret fortidens pokaler. Alle spillere startede ikke på 0 kampe osv.

2. Hvordan kan du kalde det en fiasko? Første sæson ender man som nummer 3, lige efter Randers som snupper andenpladsen og det var super tæt. I år, ved vinterpausen er de nummer 2 og sluttede foråret med at skille Lyngby fuldstændig ad. De har uden tvivl 1. divisions bedste trup, flotteste stadion og klart det bedste setup. Jeg tror den ikke Kolding har nogen som helst indflydelse på, disse ting. Eftersom alle deres spillere ikke kom med og det ikke har væltet ind med sponsorer fra Kolding egnen. Men en fiasko, kan det i mine øjne ikke være.

Jeg var selv stor tilhænger inden, og var også aktiv på fan scenen. Med ude og hjemme hvergang, nu er det blot en tilværelse på langsiden og en deltagelse i protester, som præger mit forhold til klubben.
For det første var jeg ikke klar over at Vejle-Kolding var en overbygning, jeg troede faktisk at det var en regulær fusion. Men så er det jo godt at du ved lidt mere om det end mig.

I indlægget du citerer, siger jeg jo også netop at det er for tidligt at kalde en fiasko. Så det ord har jeg trukket tilbage.

Men jeg fastholder at jeg ikke har set nogen gevinst i Vejle-Kolding fusionen, for jeg tror egentlig at Vejle som selvstændig klub kunne have gjort det samme. Den klub havde også setuppet, og Vejle-Kolding har bare overtaget Vejles hjemmebane. Talentarbejde var der heller ikke meget af i Kolding, så der har klubben heller ikke vundet det store.
Først og fremmest, så må jeg sige, at denne tråd er en meget overset én af slagsen. Det er nogle hamrende gode indlæg, som har stor relevans. Det skal du have stor kredit for, AR. Indlæggene ligger desuden også meget op til diskussion blandt de andre brugere, så bliv endelig ved, knægt!

Jeg går selv og pønser på at oprette min egen tråd. Den vil tage udgangspunkt i nogle dybere taktiske analyser, som jeg håber kan blive succesfuld og lægge op til utallige diskussioner. Jeg kan i hvert fald forestille mig, at hovedparten af debattører vil være hamrende uenige i mine synspunkter.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg nok på et tidspunkt skal deltage i dine debatoplæggende indlæg, da tråden fortjener mere aktivitet.
Tak for rosen. Og jeg håber da bestemt at jeg holder dampen oppe et stykke tid endnu, hvis folk bliver ved med at læse med. Og det kan jeg se de gør, så det er jeg glad for.

Din ide lyder yderst spændende, og jeg vil da glæde mig til at følge de projekt Thumbs Up
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #77: 05 Jan 2013, 20:22 »

Halvvejs: 2.Del

Brøndby
Hvis i sidder ude foran skærmen og er i godt humør, så gem denne artikel til senere. Jeg vil ikke love for meget, men det er dog yderst sandsynligt at dette bliver en meget kedelig gang læsning. Med mindre man holder med FCK. Så bliver det sikkert hylende grinagtigt.

Første halvdel af 2012/2013 har været en regulær katastrofe. Vi ligger sidst, vi er på fallittens rand og der er krig på ledelsesgangen. Ikke at dette er noget nyt, for det har der været i adskillige år snart. På banen leverer vi den ene skuffelse efter den anden og har gennem lange perioder spillet bold, der på det nærmeste har fået mig til at græde mig selv i søvn weekend efter weekend.

Men hen mod slutningen af efteråret vi lidt medvind. Med tryk på lidt. Fem kampe uden nederlag, heraf fire i ligaen, varmede særdeles meget. Det er måske ikke så meget, men i vores nuværende situation er det utroligt vigtigt at have det her rygstød frem mod foråret. I sær sejren over FCK i DBU-Pokalen var vigtig. De kampe har altid levet deres helt eget liv, og de giver tydeligt et massivt selvtillidsboost til både fans og spillere. Som en af mine venner tøvende spurgte mig dagen efter sejren : "Hvordan kan det egentlig ske at Brøndby kunne vinde over FCK?" Og jeg svarede ham: "Jeg ved det helt ærligt ikke". Hvis ikke det var fordi det var Brøndby, og hvis ikke det var fordi kampen var mod den evige rival havde Superligaens nummer 12 aldrig vundet over nummer 1. Men er der én kamp i efteråret der var vigtigere end FCK-kampen, så er det kampen i Silkeborg. Man ser gang på gang at den første sejr er af vital betydning. Det havde den også her. Ugen efter mod Esbjerg var jeg på Stadion og sjældent har jeg oplevet så god stemning. Vi var 10.000 på Stadion, og der var faktisk godt kog på. En sejr gør altså underværker for et hold i krise! Så det er ikke fordi vi ikke har noget at tage med ind til foråret. Vi har ikke meget, men vi har lidt.

Den tydeligste mangelvare i efteråret har uden tvivl været manglen på et koncept. Det er også temmeligt rammende for hele situationen i og omkring Brøndby ; Et stort kaos. Auris manglende taktik har gennem efteråret været tåkrummende at se på.  Jeg kan ikke glemme kampen i Randers, hvor vi er bagud 2-0, kommer tilbage på 2-2 og taber 3-2. Den kamp husker jeg i sær for at man starter med Makienok på banen. Fint nok, han viste han kunne lave mål til sidst. Man forsøger sig gang på gang at spille sig ned gennem midten, men forståeligt nok fungerer dette på ingen måde. Det er trods alt begrænset hvor store chancer Simon har for at spille med i de små kombinationer. Man kommer bagud og vælger at sadle om. Der spilles nu masser af indlæg ind i boksen, hvorefter man vælger at tage Simon ud og sætte Oke ind! Jeg var dybt, dybt rystet. Tænk at man kan finde på at hive Simon ud når man skal spille mere over kanterne!

I det hele taget har Auri vist sig ganske utilstrækkelig. Hans taktiske evner er utroligt begrænsede og han virker helt tydeligt ikke til at kunne hive spillerne op igen efter endnu et nederlag. Men han formår gang på gang at hive mig op ad stolen, med sine helt igennem håbløse interviews og udtalelser. Specielt en episode fik mig op af stolen. Tror aldrig jeg har skrevet med så mange grimme ord på en gang på FMFreaks. Jeg havde kort sagt spildt min eftermiddag. Siddet det meste af eftermiddagen, og se Brøndby spille den mest fantasiløse gang lort, jeg hverken
har set før eller siden. En kamp drænet fuldstændigt for tempo og chancer. Jeg tror i alt jeg talte en stor chance og én halvstor chance. Det ender ganske som forudset med at Brøndby kaster det hele lige ud af vinduet og smider det ene point, på en gigantisk forsvarsbrøler i sidste minut. Lasse Vibe endte med et helt frit mål og han kunne ikke andet end score til 0-1. Så kommer man hjem, ser Auri i ramme alvor stå og sige "Men vi skal huske at det er bare fodbold. Der er andet i livet end fodbold". Der gik klappen ned. Jeg blev grebet af et ustoppeligt raseri den aften. Der fik jeg nok.

Indkøb er ikke svært at vurdere, for vi har kun lavet to. Quincy Antipas og Martin Albrechtsen. Antipas har afgjort gjort en forskel, med sin speed og sin fine teknik. Han har bidraget med masser af energi og så er han en af de eneste på holdet der kan skabe en chance til sig selv. Albrechtsen har i mange kampe udgjort den ene del af midterforsvaret sammen med enten Dario Dumic eller Daniel Stenderup. Heldigvis har han formået at skubbe Clarence Goodson ud på bænken, og Martin har været særdeles stabil. I næsten alle kampe har han gjort et bundsolidt stykke arbejde og man har indtryk at han altid har styringen i forsvaret. Alt i alt to rigtigt gode, og fornuftige indkøb.

Af talenter har vi også fået et par stykker op på førsteholdet. Specielt Frederik Holst imponerer mig rigtig meget. Han vinder, på trods af sin ellers beskedne størrelse, langt de fleste dueller og med sin evne til at læse spillet laver han mange vigtige aktioner i højresiden. En klar forstærkning i forhold til Anders Randrup. Og der står flere klar i kulissen som nok skal få deres chance i løbet af foråret.

Efteråret har alt i alt været en katastrofe, og der kræves store forbedringer til foråret hvis vi skal have held til at kravle over stregen. Vi får brug for alt den hjælp vi kan bruge, men først og fremmest har vi brug for nogle point. Forza Brøndby!

Succeskriterier for anden halvdel:
  • Sportsligt er der ikke meget at komme efter. Der kommer ikke nogen indkøb, så det hele handler bare om at skrabe nogle point sammen.
  • Der skal stabilitet på ledelsesgangen og der skal ny ledelse til. Vi skal have sikkerhed for at der ikke lige pludselig  opstår et blodbad, og denne garanti er alt andet end tilstede lige nu.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #78: 07 Jan 2013, 22:17 »

FIFA Team OF The Year
Hertil aften havde FIFA deres årlige FIFA Banllon D´or og i den forbindelse kårede de også FIFA Team Of The Year. De fleste af jer har sikkert allerede set det men for en god ordens skyld synes jeg lige vi skal tage den igen:

Casillas, Alves, Ramos, Pique, Marcelo, Xavi, Alonso, Iniesta, Ronaldo, Falcao, Messi.

Jeg er faktisk dybt, dybt rystet over det her. Helt ufatteligt at man åbenbart ikke har set at der faktisk er andre ligaer ude i den store verden end lige den spanske. De vandt EM okay, men det betyder jo ikke at man har monopol på årets hold? Der må godt nok sidde nogle spillere i England, Tyskland og Italien og føle sig taget ved næsen. Lad os da bare køre den slavisk igennem, for det kan godt blive en lille smule nemmere af det  i stedet for to afsnit hvor jeg vælter rundt i det hele. Som det nok kan ses er jeg vel mere eller mindre uenig i alt undtagen angrebet.

Målmand: Iker Casillas
Her synes jeg man har begået en stor fejl. Iker Casillas er hen mod årets slutning blevet henvist til bænken af en middelmådig keeper i Adan, som bestemt ikke viser klasse.  Og hvad er Casillas så? Casillas har vist svaghedstegn, ligesom resten af Real Madrid, og er bestemt ikke berettiget til denne plads.

Mit bud: Manuel Neuer

Højre back: Dani Alves
Igen kan jeg virkelig ikke se hvad han har gjort så ekstraordinært at han skal på årets hold. Denne kåring synes jeg lægger op til at han skal have den fordi han ifølge FIFA og UEFA spiller på verdensbedste fodboldhold. Derfor er man jo ikke den bedste højre back, og jeg synes bestemt at der er flere der sagtens kunne have taget den.

Mit bud: Philip Lahm

Midterforsvar: Serigo Ramos og Gerrard Pique
Ramos kan forsvares måske er jeg endda enig. Men Pique derimod er jeg rystet over bliver valgt.  Han er alt for langsom til moderne fodbold, og han ser generelt skidt ud i alt for mange situationer. Jeg synes virkelig ikke han præsterer på samme niveau som da han kom tilbage fra Manchester United, så jeg synes det her er helt hen i vejret. Jeg synes tit og ofte at Barcelonas forsvar ser skidt ud når de skal forsvarer og der står han med en stor del af ansvaret, da Puyol tit er skadet. Jeg fatter ikke at Pique er med her. Men måske der bare er tænkt i samme baner som på højre back?

Mit bud: Sergio Ramos og Mats Hummels

Venstre back: Marcelo
Ikke meget her. Denne her kan forsvares, som en af de få.

Central Midtbane: Xavi, Iniesta, Alonso
Kæmpe brøler her. Jeg er i chok! Ingen Pirlo! Nuvel de andre er også fine fodboldspillere, men det handler om hvem der har spillet bedst det seneste år og her er Iniesta first of all slet ikke berettiget. Han niveau er  faldet drastisk siden han brillierede i 2010/2011, men det er lang tid siden og kåringen bærer stadig præg af den sæson. Håbløst i mine øjne. De to andre er ligeledes falde drastisk i niveau. Igen synes jeg der må sidde nogen spillere og føle sig lidt pisset på ærligt talt. Den største fejl på det her hold uden tvivl. Pirlo spillede fænomenalt under EM og gjorde uden tvivl den store forskel for Italien. Han fortjener det mere end de fleste.

Mit bud: Juan Mata, Andrea Pirlo, Xavi

Angreb: Ronaldo, Falcao, Messi
Har jeg valgt at tage på en gang for her er der ikke meget at rafle om. Messi og Ronaldo er bare i en klasse for sig selv. Der kan argumenteres for at Robin Van Persie skulle have haft den i stedet for Falcao, men i bund og rund synes jeg den er fair nok. Falcao er sikker målscorer og alt hvad han laver inde i feltet er bare verdensklasse. Den eneste der kan konkurrerer med ham i afslutningerne er velsagtens Van Persie, men jeg synes faktisk den er okay den her.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #79: 07 Jan 2013, 23:02 »



2. Hvordan kan du kalde det en fiasko? Første sæson ender man som nummer 3, lige efter Randers som snupper andenpladsen og det var super tæt. I år, ved vinterpausen er de nummer 2 og sluttede foråret med at skille Lyngby fuldstændig ad. De har uden tvivl 1. divisions bedste trup, flotteste stadion og klart det bedste setup. Jeg tror den ikke Kolding har nogen som helst indflydelse på, disse ting. Eftersom alle deres spillere ikke kom med og det ikke har væltet ind med sponsorer fra Kolding egnen. Men en fiasko, kan det i mine øjne ikke være.



VB Kolding solgte sin sjæl da man slog sig sammen Kolding, i håbet om at man ville tiltrække ekstra sponsorer fra Kolding-egnen. Det projekt har i hvert fald være en kæmpe fiasko, for Kolding har vendt projektet ryggen i endnu højere grad end Vejle.

Og mage til subjektivt pladder skal man da lede længe efter. Ja, VBK ligger nummer 2, med to point op til endnu en klam FC klub i form af Slagelse, men også kun et point ned til Lyngby som ligger nummer 5. Og ja, VBK var bedre end et svækket Lyngby på dagen, men de vandt sgu kun 2-0 på hjemmebane. Det gjorde Viborg et par runder før på udebane.
"Uden tvivl 1. divisions bedste trup". Ved du overhovedet hvad der foregår i 1. division? Ja, Vejle har ligaens bedste forsvar, det er indiskutabelt, men frem af banen er holdet mere tamt end FC Fyn. Viborg og Lyngbys trupper er mindst lige så gode som Vejles.
Og stadion er i top 2, men om Viborgs eller Vejles er det pæneste, er sgu nok en smagssag. Det er jo sådan set også de to eneste der trækker et ordentlig tilskuertal hver gang. Og så har stadion nok mindre at gøre med om VB Kolding er en fiasko, for stadion var Vejles.
Og klart bedste setup? Du mener det samme Vejle, som før jul gik ud og offentliggjorde at hele den sportslige ledelse er fristillet, medmindre der kommer en oprykning i hus? Det viser jo med al tydelighed, at klubben har slået for store brød op. At man kører med et urealistisk stort setup, gør det sgu ikke til det bedste. Tværtimod har VBK kørt sig op i en krog, for de har vist at de kommer i store, store problemer, hvis ikke oprykningen kommer i hus. En oprykning der er sandsynlig, men stadigvæk ligger mange, hårde kampe væk. Modsat fx Viborg, HB Køge og FC Vestsjælland, som sagtens kan tåle en sæson mere i 1. division.

VBK kan meget nemt gå hen og blive et nyt Viborg, der pga. et par missede oprykninger var ved at dreje nøglen om, fordi man kørte med et urealistisk stort setup og havde en masse dyre spillere rendende rundt.
Logged

Build Me Up Buttercup!

HansenLFC
Gæst
 
Sv: Fodbold – Helt Generelt
« Svar #80: 17 Jan 2013, 02:39 »



VBK kan meget nemt gå hen og blive et nyt Viborg, der pga. et par missede oprykninger var ved at dreje nøglen om, fordi man kørte med et urealistisk stort setup og havde en masse dyre spillere rendende rundt.

Det vil jeg da håbe, så ryger Kolding en vej, og det er ud!

Men at påstå det er en fiasko, kan man på ingen måde sige før til sommer. Rykker klubben op til sommer, har det været en succes. Bliver klubben i 1.division, så har det været en fiasko. Så enkelt kan det siges.

Om jeg ved hvad der forgår i 1. division? Måske den liga jeg følger mest overhovedet. Så det vil jeg alligevel påstå.

Hvad er det, desuden for en masse dyre spillere Vejle har løbende rundt? De satser i den grad på ungdommen og har vel max. 3 spillere i startopstillingen som er over 25 år. Størstedelen er egen avl eller nogen som har været i klubben længe. 
« Seneste Redigering: 17 Jan 2013, 02:42 af Hansen. » Logged

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #81: 23 Jan 2013, 21:03 »

http://www.bold.dk/nyt/DBU-beordrer-Vejle-Kolding-at-skifte-navn

Lige til denne diskussion om Vejle-Kolding. Ud fra artiklen virker det som om samarbejdet efter bare to år slutter fra næste sæson. Kolding væger at trække deres del ud af projektet og starte et nyt hold op i 2.Division. Er det rigtigt forstået?

Hvilket vel bare i bund grund betyder at Kolding ikke mener at de har fået det ud af det som de håbede på fra starten? Ikke at det undrer mig. Jeg indrømmer gerne at jeg aldrig rigtigt har set lyset i dette projekt og jeg kan heller ikke nu se at det har løftet den gamle Vejle Boldklub, til noget den ikke havde gjort alene. Ikke at resultaterne ikke har været der, for en 2.plads er jo ganske godt, men Kolding har åbenbart ikke set tilstrækkeligt til at tro på dem som en del af prjektet. En fiasko?
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #82: 02 Feb 2013, 14:17 »

Italiensk fodbold i frit fald.
Det er ikke første gang man hører det, og chancen for at det er sidste er cirka lig 0. Udviklingen i Italiensk fodbold er under al kritik. Det engang så stolte land, der så sent som i 2003 havde to hold med i Champions League finalen, og tre hold i semifinalen, er i dag en skygge af sig selv. Landet var tre år forinden sekunder fra EM titlen og som seks år senere skulle vinde VM. Italien var også i sommers i EM-finalen hvor man dog skuffede fælt og tabte med hele 4-0 til et helt suverænt spansk hold. Italien er også det land der har vundet næstflest VM-titler med fire titler, kun overgået af Brasilien med 5. Dette vidner om et land med stolte fodboldtraditioner, på landsholdssiden og vi skal ikke mere end 9-10 år tilbage før ligaen var i top 2 balndt de stærkeste fodboldligaer i Europa. Siden da er der løbet meget vand i åen og udviklingen har lidt et gevaldigt knæk. Pilen for Italiensk fodbold på klubplan peger kun en vej. Nedad.

Dette afspejler sig i mange ting. I år havde landet kun to deltagere i Champions League hvilket er første gang i mere end ti år. Tilskuergennemsnitt et ligger håbløst langt efter både Spanien, Tyskland og England og der er generelt en kæmpe mistillid til fodbolden i Italien. Dette er en direkte konsekvens af mange år med korruption og svindel. I 2006 fik stoltheden en gevaldigt nyk nedad da korruptionsskandale n den sommer kostede flagskibet Juventus en tur i Serie B og Fiorentina 6 point mens Milan blev tildelt en større bøde. Siden da er det ikke blevet det samme i Italien og lige som man havde troet at landet var på vej frem igen, anført af Juventus med en meget flot sæson sidste år, så blev de gamle sår rykket op igen. Landsholdsbacken Domenico Cristico  og manden der om nogen har defineret det italienske landshold og sat tonen an i et helt årti Gianluigi Buffon, blev anklaget for matchfixing sidste sommer. Begge er senere blevet frikendt igen, men det kan ikke undgås at tankerne flyver.

Italiens økonomi er på vej ned i et sort hul, og fodboldklubberne følger trop. Mange klubber ligger inde med en gigantisk gæld, og udviklingen bliver kraftigt hæmmet af det.  Gennem mange år har man været vant til at klubberne bliver ejet af rigmænd der poster penge ind om nødvendigt, men når UEFA næste sommer strammer op på deres financial fair play, så bliver denne model noget sværere. Dette bedst illustreret i Milan og Inter der med henholdsvis Silvio Berlusconi og Massimo Moratti, er blevet finansieret godt i mange  år, men nu får svært ved at følge med økonomien i England, Spanien og Tyskland da man ikke i samme grad kan se frem til jævne kapitalindsprøjtnin ger. De seneste tre sæsoner har de trestorklubber Milan, Inter og Juventus præsenteret underskud på underskud og i alt har Inter mistet 310 mio euro, mens de to andre følger trop med et minus på henholdsvis 146 og 99 mio euro. Situationen er den samme ned gennem Serie A hvor også masser af bundhold hænger fast i gigantiske gældsordninger og et cirkulært underskud.

Udviklingen i Italien er også kraftigt hæmmet af et håbløst utidssvarende setup. Stadionsituationen i Italien er intet mindre end en rendyrket katastrofe og situationen ser ikke ud til at ændre sig. Juventus er faktisk den eneste klub i Italien der ejer sit eget stadion, og det har i den grad givet pote. Man regner med en fordobling af tilskuerindtægterne i Juventus på trods af at Juventus Stadium kan rumme 41.000 tilskuere hvorimod det gamle Delle Alpi havde en kapacitet oppe omkring de 70.000. Billetpriserne er også skruet op, da det med en supermoderne arena er temmeligt meget nemmere at tiltrække tilskuerne end det var ved det forfaldne Delle Alpi. Problemet for de andre Italienske klubber er bare at det er kommunerne der ejer stadionerne i Italien. Og så er vi tilbage ved den økonomiske krise. Kommunerne kan umuligt gå ind og bruge enorme summer på at renovere de forfaldne stadions, og man er heller ikke interesseret i at sælge til klubberne. Og så er den onde cirkel ligesom begyndt.

Mange stadions er noget nær én stor betonklods og det er de færreste stadions der er overdækkede. Det gør at stemningen fiser lige ud i luften og når der så i de fleste tilfælde oven i købet er anlagt atletikbane så er forholdene for en ordentlig stemning under al kritik. Jeg er helt principielt modstander af atletikbane på et fodbold. I mine øjne hører det bare ikke sammen, men det er en lidt anden snak. Mange stadions er ikke blevet renoveret siden opførelsen og i visse tilfælde taler vi om stadions fra 1955. Det siger en del.

Også racisme og hooliganisme er noget af det der holder turister og udenlandske fans væk. Vi har set hvordan Kevin Prince Boateng og AC Milan udvandrede fra en venskabskamp på grund af racistiske tilråb, vi har set et Lazio hold der i mange år kun har spillet med hvide spillere inden Dribjil Cisse i 2011 blev den første sorte spiller i klubbens historie. Vi har set Lazio fans råbe skældsord af Tottenhams jødiske ejere og vi har gentagne gange hørt om vold og knivstikkeri i forbindelse med fodboldkampe. En utrolig sort plet på et i forvejen blakket ry, og bestemt også en medvirkende faktor til at tilskuertallet er faldende.

Tilskuertallene i Italien er intet mindre end en katastrofe for italiensk fodbold. Man er blevet håbløst distanceret af både Spanien, England og især Tyskland som de senere år har sat sig suverænt på alle tilskuerrekorder. Hvis vi kigger på klubben med det højeste gennemsnit ses mønsteret tydeligt. I sæsonen 2010/2011 var Inter topscorer med 59.000 mens Milan i 2011/2012 var bedste klub med bare 49.000. Et fald på hele 16 procent. Og jeg tør godt garantere at tallet er lavere i 2013. Tilskuergennemsnitt et i samme sæson lå på 22.000 mens man i Tyskland  har over det dobbelte med 45.000. 

Også i UEFA regi har man mødt modgang da man for længst er blevet overhalet og distanceret af Tyskland, mens man snart får selskab af både Portugal og Frankrig hvis ikke man begynder at skabe resultater i europæisk fodbold. Intet tyder dog på det da både Milan og de tidligere champions league mestrer Inter er en skygge af sig selv. Juventus er det eneste hold der for alvor kan skrabe de nødvendige point sammen til Italien, men når man ligger nummer 4 på UEFAs rangliste er det simpelthen for lidt med et enkelt hold.

Der skal ske mange ting i Italien hvis tidligere tiders styrke skal genvindes. Og lige nu ser det desværre ikke ud til
at ske.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #83: 02 Feb 2013, 14:23 »

Indrømmet, jeg kan ikke lide italiensk fodbold overhoved. Det tiltaler mig slet ikke mildest talt.
Men jeg forstår alligevel ikke hvordan en liga som i 2000 vel nærmest var verdens bedste med kæmpe stjerner på stort set alle tophold, kan synke ned som den 4.bedst liga i Europa på bare 13 år.
Det er helt vildt, og understreger bare at man ikke har fulgt med udviklingen. Nye stadions, bedre økonomi, forfriskende spillestile, samt mere kontrol af klubber med hensyn til korruption vil helt sikkert øge meget af styrken i Serie A.

Vi har uden tvivl med en sovende kæmpe at gøre her, og det bliver spændende at se Serie A den dag ligaen for alvor vågner op til dåd igen.

Fedt oplæg Anfield Thumbs Up !
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #84: 02 Feb 2013, 14:49 »

Jeg er enig med VK. Italiensk fodbold tiltaler mig overhovedet ikke Smiley
Men det ændrer ikke på, at jeg deler samme opfattelser og synspunkter som dig Anfield.

Rigtig godt skrevet Opstemt
Logged

Neal Caffrey!

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #85: 02 Feb 2013, 14:58 »

Jeg er uenig i den her sag. For det første er problemet i indlægget overdrevet. Italien som helhed har økonomiske problemer, men jeg synes, det har vendt for fodboldklubberne. Jeg ser derimod Italien som på vej tilbage. Man imponerede alt og alle ved EM i sommers, hvor man gik i finalen. Du hæfter dig kun ved, at de tabte 4-0 i finalen til det måske bedste landshold nogensinde. Mange tvivlede på om Italien overhovedet vil gå videre fra gruppespillet, og i knockoutfasen slog man England og Tyskland. To af verdens allerbedste nationer. Ser vi på de spillere, der repræsenterede Italien til EM, så kommer de stort set allesammen fra den italienske Serie A. Jeg behøver blot at nævne Buffon, Bonucci, Chiellini, Barzagli, Pirlo, Cassano, Marchisio, Di Natale, Montolivo, Abate osv. Det vidner om utrolig mange gode i italienere i den hjemlige liga, og det er med til at styrke Serie A som helhed.

Desuden synes jeg, at dine udtalelser bunder i, at vi danskere er ligeglade med hvad der sker i Serie A. Ligaen interesserer os ikke. Det betyder også, at vi reelt ikke kender niveauet. Vi har Milan, som flere gange indenfor det seneste årti har været i CL-finalen og dertil også vundet turneringen. Vi har Inter som i 2010 vandt turnering, og i dag er der Juventus, som jeg ser som et godt bud på en kommende CL-vinder med et hav af italienske landsholdspillere på holdet. Måske går et italiensk hold ned i niveau, men så dukker der blot et nyt op. Milan og Inter er faldet i kadance, men det så har Juventus og Napoli bare taget over i stedet for. Og det er klassehold. Det tror jeg gerne, at mit favorit hold Chelsea vil skrive under på. Juventus smadrede os som forsvarende Champions League-mestre ud af turneringen.

Jeg anerkender, at der er et problem. Men det er ikke ekstremt i den grad, som der bliver beskrevet overhovedet.
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #86: 02 Feb 2013, 15:01 »

100 % enig med Jakob her Peace

Italiensk fodbold tiltaler måske ikke danskere generelt, men ligaen har masser af kvalitetsspillere stadigvæk, der sagtens kan drille de store spillere på den internationale scene. Jeg er naturligvis dybt skuffet over Milans præstationer i år, men jeg tror stadig at toppen af Italien bliver taget ganske alvorligt i resten af fodboldeuropa.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #87: 02 Feb 2013, 15:14 »

Jeg er lidt splittet i den her sag. Rent fodboldmæssigt mener jeg stadig at Serie A er en utroligt stærk liga, som jeg sagtens mener vil kunne hamle op med Bundesligaen. Derudover er der altså utroligt mange gode italienske spillere rundt omkring. Selvfølgeligt er de blevet overhalet af England og Spanien, men jeg mener slet ikke, at Italien fodboldmæssigt er i specielt store problemer.

Derimod syntes jeg, at alle de skandaler der efterhånden har været med matchfixing og det ene og det andet er skandaløst. Det har lidt samme indflydelse som doping har på cykling - man ved egentligt ikke helt hvor seriøst resultater efterhånden skal tages. Selvfølgeligt er doping i cykling et meget større problem for sporten, men jeg mener dog stadig at det har samme effekt.

Og så tror jeg, at vores idéer om italiensk fodbold bliver påvirket meget af, at ganske enkelt aldrig har slået rigtigt igennem i Danmark. Jeg syntes også selv det er ret kedeligt, men ligaen bliver altså ikke svagere af, at der bliver spillet kedelig fodbold, og at vi danskere ikke interesserer os så meget for det Peace
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #88: 02 Feb 2013, 15:21 »

Og så tror jeg, at vores idéer om italiensk fodbold bliver påvirket meget af, at ganske enkelt aldrig har slået rigtigt igennem i Danmark. Jeg syntes også selv det er ret kedeligt, men ligaen bliver altså ikke svagere af, at der bliver spillet kedelig fodbold, og at vi danskere ikke interesserer os så meget for det Peace

Forsvarsspilleren i mig elsker netop derfor italiensk fodbold Wink

De er jo ekstremt godt organiseret! Elsker det, fordi de ofte kræver noget ekstraordinært at bryde et italiensk hold op (enten held/uheld eller teknisk og taktisk snilde)

Og så er mange af de bedste forsvarsspillere gennem tiden med italiensk pas Opstemt
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Yessir
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Anfield Roads fodboldskriverier
« Svar #89: 02 Feb 2013, 17:10 »

vi har set et Lazio hold der i mange år kun har spillet med hvide spillere inden Dribjil Cisse i 2011 blev den første sorte spiller i klubbens historie.

Arrrhhhh  Rullende Øjne

Aron Winter 1992-1996 http://4.bp.blogspot.com/-n2UjDqwZUb8/TmY81i-GbUI/AAAAAAAAAPc/ieX7Z2ZbHL4/s1600/169+winter.jpg
Fabio Liverani 2001-2006 http://ligamistru-2003-2004.xf.cz/obrazky/fotky/lazio/400x600/fabio_liverani.jpg
Christian Manfredini 2002-2011 http://www.gazzetta.it/Hermes%20Foto/2007/03/21/0JF4BNLQ--280x190.jpg
Ousmane Dabo 2003-2006 & 2008-20010 http://www.repubblica.it/images/sport/calcio/calciatori/750.jpg
Gaby Mudingayi 2005-2008 http://net-storage.tccstatic.com/storage/lalaziosiamonoi.it/img_notizie/thumb1/1223470275GabiMudingayi.jpg
Stephen Makinwa 2006-2012 http://lazio.theoffside.com/files/2009/01/lazio-reggina.jpg
Modibo Diakite 2006- http://www.101greatgoals.com/wp-content/uploads/2012/12/Modibo-Diakite-Lazio.jpg

Af dem jeg lige kunne huske ved at skimme igennem wikis spillerliste. Der er med garanti også et par af deres tidligere sydamerikanske spillere der var lidt mørkere i huden.
Logged


Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010