Andy Schleck er naturligvis svær at erstatte...men vi gik jo lige og troede at Riis havde gjot det umulige, nemlig at skrive med en rytter som var bedre... men ak Contador er forgiftet med astma medicin om det så er fra bøf eller fra bloddoping betyder ikke så meget..resultatet ender med en doping dom.
Men hvor længe. 3 måneder formentligt. Er det nok til at Riis - en mand, der kender cykelverdenen ud og ind, og ved at han er dømt uanset hvilke beviser han har på sin side - vender snuden den anden vej, når Saxo Bank alene har underskrevet ny kontrakt på grund af Contador? Andy toppede i øvrigt kun to gange i sæsonen: Ardennerne og Tour de France. Store tidspunkter, men Contador vinder alene lige så mange sejre som Andy og Frank gør til sammen - Contadors sejre er bare noget større.
Matti og Cancellara er væk... hvem skal så lige vinde sejrene ?
Matti er helt bestemt et kæmpe tab, men at sætte ham i bås med Cancellara og kategorisere ham som den store sejr-høster er nok at overdrive den en anelse. Men bestemt et kæmpe tab, da han har potentialet til at nuppe de helt store sejre, udover en etapesejr i et Pro Tour-løb eller hans sædvanlige etapesejr i Post Danmark Rundt.
Alex Rasmussen har indimellem vist svaghedstegn ikke mindst med seriøsiteten.. og siden fadæsen i DK rundt hvor han blev disket for ikke at gennemføre etapen... så har han ikke været populær hos Riis.
Potentialet er til gengæld solstrålestort i Alex Rasmussen. Han får det godt hos HTC, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Jakob Fuglsang har gjort det godt i etape løbene, men i årets TdF var han ikke overbevisende der findes bedre hjælpe ryttere og han kan erstattes, jeg undrer mig over at han følger Schleck idet han så ikke for bedre mulighed for at køre for en etape sejr.
En, der plejer at have godt styr på det på CyclingNews' forum menes at vide, at Fuglsang faktisk bliver på holdet, nu hvor Contador er væk. Potentialet er stort, men de ord der kommer ud af ham, er ikke altid lige geniale.
Hvad står Riis så med nu.... intet i min verden... men han har gjort det han kunne hentet 3-4 hjælpere til Contador..
Hvad Riis står med.. tjah, han har Nick Nuyens, der tidligere har vist, at han kan køre flotte resultater hjem, og han er en farlig kandidat til Ronde van Vlaandern, Paris-Roubaix og måske endda Amstel Gold Race.
Han har Richie Porte, der kørte en 7. plads hjem i Giro d'Italia: Ja, han fik foræret meget tid i et udbrud, men fjerner vi denne kørte han en 10. plads hjem - i sin debut. Herudover har han vist gode takter i endagsløb, blandt andet Clasica San Sebastian, hvor han gjorde det super godt, på trods af at han ikke har kørt Tour de France, som de fleste andre havde, og dermed manglede noget i formen.
Han har Navarro, der var så vanvittigt stærk i år under Tour de France. Hvad hindrer ham i at lave en god, solid rytter ud af ham, der skal kunne køre top10 i Tour de France eller Vuelta a España?
Han har Chris Anker Sørensen, der har vundet store bjergetaper i Dauphiné Libéré og Giro d'Italia. Hvorfor skulle han ikke kunne gøre det i Tour de France, hvis han fik en fri rolle? Hvis han går efter bjergtrøjen, så er han da en oplagt kandidat, se bare hvem der vandt den i år.
Det er korrekt, at det ikke er jordens bedste hold, og langt fra det bedste han har rådet over i sin tid som chef hos Saxo Bank. Men er det så meget ringere, end det hold han startede ud med? Hvis Contador ikke kommer til at køre for Saxo Bank, og sponsoren fortsætter, så bliver det et år med Riis-holdet i en angrebsivrig rolle, der jagter etapesejre og top10-placeringer. Mindre succes, men det er så sandelig et hold med fremtid i. Hvad mangler der? En kaptajn. Holdet er jo bygget op omkring en kaptajn, så hvis man kan bruge 2011 på at arbejde holdet sammen, så mangler der en kaptajn, og hvem er fri til næste sæson - Igor Antón? Nibali? Kreuziger?
Jeg ser muligheder i det her hold. Det ville have været meget lettere med Contador, men at han intet har er alt for naivt. Han vinder bare ikke de store sejre i det kommende år, men måske sådan en modgang lærer Riis nye ting :-)