home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  1 Bruger, 1185 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  (Pause) Legend - Anders Nielsen
0 Brugere og 16 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 12 Udprint
Forfatter Emne: (Pause) Legend - Anders Nielsen  (Læst 37357 gange)
plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #45: 15 Dec 2008, 09:05 »



Forsvarernes dag


SønderjyskE og FCK tørnede i dag sammen i en kamp, hvor FCK's spillemæssige nedtur fortsatte. Men som til forskel for sæsonstarten udebliver resultaterne ikke længere. SønderjyskE lagde bedst fra start, og kunne da også sende bolden i netmaskerne på et hovedstød fra Martin Halle efter 16 minutter. Længe var FCK under pres, og først i anden halveg formåede FCK at skabe deciderede chancer. Men FCKs frontløbere var særdeles ineffektive i dag, og derfor måtte den bagerste kæde afgøre kampen. Således kunne først Ulrik Laursen og siden hen Peter Larsson score på hjørnespark efter henholdsvis 80 og 88 minutter. Oplæggerne var Zdenek Pospech og Oscar Wendt, og det var således udelukkende den bagerste kæde der vandt kampen for FCK.

'jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over spillet på det seneste. Allerede mod Aab, og siden mod Zürich og i dag mod SønderjyskE. Vi spiller ikke så godt, men individualisterne vinder kampene for os. Det der undrer mig er bare, at det ikke er de samme spillere der performer på dagen. Mod Aab var Ailton fantastisk. Men mod Zürich var han næsten usynlig. Mod Zürich spillede holdet generelt dårligt, men især Ulrik (Laursen red.) havde problemer med at nå op til Tahirovic. I dag var han kampens bedste spiller. Men vi arbejder videre, og vores fokus må ligge på en god indsats mod Zürich i returkampen. I ligaen er vi hvor vi skal være, men gruppespillet er vores absolut højeste prioritet lige nu. Vi SKAL vinde over Zürich', konkluderede Anders Nielsen efter kampen.


Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #46: 15 Dec 2008, 09:07 »



Skive tæt på sensationen


Skive tog i dag imod FC København i Ekstra Bladet Cup, og gjorde det overraskende godt mod et umotiveret FCK mandskab. FCK havde valgt at give Saban Özdogan chancen fra start, og den udnyttede han tidligt med et langskud, der sendte FCK foran. Men kort tid efter scorede Skives Runsewe. Dette skabte en del røre på i FCKs rækker, men til alt held for Københavnerne var Özdogan stadig tændt. Således scorede han på et hårdt skud i det 67. minut. Kampen så nu ud som om FCK var sikre på at gå videre, men sådan ville skæbnen det ikke. Langt inde i overtiden scorede Thomas Frandsen fra Skive på en friløber på Nathan Coe, der var blevet skiftet ind midt i anden halveg. Kampen skulle derfor ud i forlænget spilletid. Men Anders Nielsen må have talt med store ord, for det var et forvandlet FCK hold der kom ud på banen. Først scorede Cesar Santin fra kanten af feltet på et hårdt spark, og fire minutter efter, i det 116. minut i kampen, scorede Mads Laudrup kampens sidste mål efter en flot dribletur i Skives målfelt. Men det er værd at bemærke, at Skive blot var 9 minutter fra en straffesparkskonkur rence, hvor det ikke er utænkeligt at de kunne tage fusen på københavnerne.



Jeg beklager de tre MEGET korte updates denne gang. Derfor får I også tre at læse i stedet for bare 1 eller 2. Den næste bliver en del længere end de forrige!  Wink
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #47: 15 Dec 2008, 15:59 »



FCK videre


Med en 3-1 sejr over Zürich formåede FCK at kvalificere sig til UEFA Cup'ens gruppespil. Udgangspunktet var ellers ikke det bedste for københavnerne, da de tabte 1-2 på hjemmebane. Men en herreindsats sikrede FC Købehavn videre avencement, med William Kvist som bærende kraft.
Kampen startede ellers dårligt for løverne, da Danni Jensen begik en dum fejl i FCKs straffesparksfelt efter 32 minutter. Frank Schneider scorede sikkert fra pletten, og uroen bredte sig blandt de medrejsende fans. UEFA Cupen virkede uendeligt fjern på dette tidspunkt. Men FCKs spillere tog tilsyneladende målet som et wake-up call. Således førte et massivt pres til et selvmål af Guatelli blot 3 minutter senere. FCK fortsatte det gode spil, stærkt præget af William Kvist og Guerreiro, der begge var i rigtigt dribblehumør. I anden halveg udmøntede dette sig i to scoringer fra William Kvist, i det 49. og 70. minut. William Kvist var med andre ord den store helt blandt københavnernes fans, og efter kampen havde han følgende kommentar:

'Alting gik op i en højere enhed i dag. Holdet spillede godt, og vi kunne have fundet hinanden i søvne. Zürich er heldige, at vi ikke vandt med en større margin. Men sådan skulle det helst også være. FCK er et hold der hører til i toppen, hvis du spørger mig. Og det er kun os spillere der kan vise, at det forholder sig sådan. Vi har underpræsteret i længere tid på den store scene, synes jeg, men jeg forudsiger et gennembrud for os i denne her sæson!'

Det lykkedes os desuden at få en kommentar fra Anders Nielsen:
'Jeg er meget tilfreds med dagens kamp. Vi skal bare ikke være så svingende i vores præstationer fra uge til uge. Men vores generelle niveau er som det skal være. I dag går spillet op i en højere enhed'

William Kvist udtalte, at han mener FCK hører til i den europæiske top, og at jeres gennembrud kommer i år. Er du enig?
'Nu skal man jo passe på med at sige sådan noget, men jeg er enig med William. FCK er et tophold. Ikke i 'United-Barcelona-Inter'-klassen, men dog i topfodbold på den europæiske scene. Nu kom vi i gruppespillet i dag, selvom det var lige lovlig tæt på at glippe i mine øjne. Sådan skal det gerne være hvert år for en klub som FCK'

Kommer gennembruddet i år, som William Kvist forudsiger?
'Tja.. Går vi videre fra gruppespillet, så ja. Ellers kommer det næste år'

Nogen vil mene, at det er meget ambitiøst, måske urealistisk, af Jer at sige sådan
'Det ser jeg ikke som mit problem, hvad andre synes. Jeg er meget ambitiøs, og jeg ønsker at mine spillere skal dele mine visioner. Om det er urealistisk eller ej, det må tiden vise!'


FCK er det eneste hold der skal repræsentere Danmark ved årets UEFA Cup, da BIF, Aab og FCM alle tabte deres kampe. Resultaterne ser således ud:
Zürich - FCK 1-3 (FCK videre 4-3 sammenlagt)
Ajax - BIF 1-4 (Ajax vinder 6-2 sammenlagt)
Partizan - FCM 1-0 (Partizan videre 2-2 på udebanemål)
Valencia - Aab 3-1 (Valencia videre 5-3 sammenlagt)
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #48: 17 Dec 2008, 09:21 »



FCK viste forskellen på top og bund


FCK tog i dag imod Vejle hjemme i Parken. Her kunne de give Vejle en afklapsning, der var større end de 3-0 kampens resultat viste. William Kvist, der fortsatte sit fornemme spil fra midtugens UEFA Cup-kamp, og Thomas Gravesen viste vejen, da de scorede kampens tre mål. Thomas Gravesen åbnede kampen efter blot to minutter med et dommedagshug, der havde gjort Roberto Carlos misundelig, fra kanten af feltet. Samme mand var på spil igen, da han scorede på et indirekte frispark 35 meter ude. Gravesen havde i dén grad indstillet sit langskud til dagens kamp. Som kampens spiller havde han ved mere end disse to lejligheder udfordret Jimmy Nielsen i målet, men Nielsen havde tilsyneladende taget ved lære. Men også Kvist viste at hans langskud var som det skulle være. Til forskel var bare, at han ikke bankede den ind, men derimod placerede den i en blød bue rundt om keeperen. Et mål han vil være stolt af i fremtiden. Dermed fastholder FCK førstepladsen, delt med Brøndby og FCM. Alle tre har 19 point efter 9 kampe.

I den anden ende af tabellen ligger Vejle på en 11. plads, kun to point over Horsens, der kun har skrabet 6 point sammen i årets SAS-liga.








FCK i en svær gruppe


Efter dagens lodtrækning stod det klart, at FCK ikke har fået noget forærende af lykkens gudinde. FCK skal møde fire gode hold, dog uden nogen af dem er af den absolutte topklasse, der ellers traditionelt giver gode skillinger i klubkassen. FCK skal møde portugisiske Braga, engelske Everton, Russiske CSKA Moskva og franske AS Nancy Lorraine.

'Jeg må sige, at vi får fire rigtig svære kampe. En meget tæt pulje, synes jeg. Men jeg er forsigtig optimist og siger, at vi går videre sammen med CSKA og Everton. Men der skal nogle gode præstationer til, hvis det skal lade sig gøre', udtalte Nielsen efter lodtrækningen.

Om Danmark skal være repræsenteret ved forårets UEFA Cup kampe må tiden vise. Men én ting er sikkert: Anders Nielsen vil gøre sit bedste for at hans tropper yder deres bedste!
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #49: 18 Dec 2008, 08:33 »



Esbjergs nedtur


Esbjerg har i år været noget af et elevatorhold. Med tunge nederlag som 4-0 mod Aab, 6-1 mod Randers og i dag 4-1 mod FCK er det tvivlsomt om Troels Bech sidder specielt trygt i sit trænersæde. Modsat er situationen for Anders Nielsen, der igen i dag viste, at hans evner som træner er gode nok til en klub af FCKs format. For to uger siden vandt de 3-1 over Zürich, og sikrede sig dermed adgang til gruppespillet i UEFA Cup'en. Så vandt de overbevisende 3-0 over Vejle, hvor William Kvist havde været en af de bærende spillere. I den forløbne uge blev Kvist desværre skadet i forbindelse med landskampen imod Malta, men FCKs trup klarede fint hans fravær, med spillere som Thomas Kristensen og Atiba Hutchinson  på bænken. Det imponerende er imidlertid ikke Anders Nielsens spillermateriale, men snarere hans evne til at motivere sine spillere, til at angribe i alle kampens 90 minutter. Trods enkelte svipsere resultatmæssigt, så har FCKs spil været uovertruffent siden Anders Nielsen kom til. Presspil i topklasse og masser af chancer har været Nielsens opskrift på succes.

I dagens kamp mod Esbjerg, der endte 4-1 i FCKs favør, fortsatte løverne således deres fornemme spil. Selvom starten på Blue Water Arena ikke var særlig heldig for københaverne, da Jesper Jørgensen satte et flot langskud ind bag keeper Jesper Christiansen. Men det rystede ikke Nielsens mandskab, der bare pressede på, for at skaffe udligningen. Den kom i det Martin Bernburg, FCKs hjemvendte frontløber, satte et langskud fra 30 meters afstand ind, efter han havde fået en friløber fra Morten Nordstrand. Netop Nordstrand var kampens store spiller, da han krydrede sit kreative spil med et assist og to scoringer. Men før Nordstrand kom på måltavlen markerede Oscar Wendt sig som en af de bedste offensive backs i ligaen, da han scorede fra kanten af feltet med en følt inderside. Han havde hele kampen igennem vist beviser på, hvorfor Anders Nielsen skal satse på ham frem for aldrende Niclas Jensen. Første Nordstrand-scoring kom i anden halveg efter 48 minutter, hvor han sendte en returbold i kassen, uden chance for keeperen at nå den. Igen efter 53 minutter scorede han på en friløber fra Thomas Kristensen.

Dagens kamp gav FCK et pusterum ned til FCM, der tabte dagens kamp imod Vejle med 1-0, på et mål af Brian Nielsen. Brøndby, der ligger på 2. pladsen har spillet én kamp mindre end FCK, og kan dermed med en sejr kravle op på siden af rivalerne. Men som det ser ud lige nu, er FCK på førstepladsen med 3 point ned til forfølgerne.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #50: 18 Dec 2008, 13:55 »

Dejligt med en masse updates, selvom alle ikke er lige spændende.
Du holder et godt niveau igennem hele updaten og man for et godt indblik i klubben.
Nogle billeder ved siden af skriften i ny og næ ville ikke skade for mig  Thumbs Up
Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #51: 18 Dec 2008, 14:14 »

Jeg er tilsyneladende en hat til at lave grafik, for billederne skrumper når jeg sætter dem ind, selvom jeg ændrer 'width' og 'height'. Af en eller anden grund forkorter den antallet af pixels, så billedet bliver omkring 100 pixels på hver led. Alt for småt, til de billeder jeg har. Det gælder både billeder taget fra nettet og egne uploads..

Angående updatesne, så blev de her updates lavet færdigt for laaaang tid siden, og vi skal helt hen på den anden side af vinterpausen, før jeres kritik begynder at påvirke bloggen (beklager, det var rigtig dårlig planlægning fra min side, at lave 40+ updates før jeg startede bloggen)

Til gengæld bliver updatesne meget bedre til den tid, og jeg overvejer lidt, om jeg bare skulle knalde en masse updates op indtil jul, og så på den måde nå til de bedre og nyere updates. Jeg kunne selvfølgelig også springe alle de updates over, der ikke rigtig indeholder andet en beskrivelse af holdets kampe. Hvad synes I?
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #52: 18 Dec 2008, 14:23 »

Du kan også lave en update som kort og godt fortæller det som alle de små skulle, så vi for et overblik inden du begynder på de nye du har.
Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #53: 18 Dec 2008, 14:31 »

Ja, det tror jeg at jeg gør. Men undervejs er der enkelte updates, som SKAL op, fordi de indeholder mange oplysninger. Men de små ubetydelige skriver jeg bare sammen.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #54: 18 Dec 2008, 14:36 »

Jeg er tilsyneladende en hat til at lave grafik, for billederne skrumper når jeg sætter dem ind, selvom jeg ændrer 'width' og 'height'. Af en eller anden grund forkorter den antallet af pixels, så billedet bliver omkring 100 pixels på hver led. Alt for småt, til de billeder jeg har. Det gælder både billeder taget fra nettet og egne uploads..

Angående updatesne, så blev de her updates lavet færdigt for laaaang tid siden, og vi skal helt hen på den anden side af vinterpausen, før jeres kritik begynder at påvirke bloggen (beklager, det var rigtig dårlig planlægning fra min side, at lave 40+ updates før jeg startede bloggen)

Til gengæld bliver updatesne meget bedre til den tid, og jeg overvejer lidt, om jeg bare skulle knalde en masse updates op indtil jul, og så på den måde nå til de bedre og nyere updates. Jeg kunne selvfølgelig også springe alle de updates over, der ikke rigtig indeholder andet en beskrivelse af holdets kampe. Hvad synes I?

Det er fordi at der skal være mellemrum efter. Jeg tror at du laver det sådan her; [img width=X height=X]. I stedet skal du gøre sådan her; [img width=X height=X ] Altså der skal mellemrum til sidst.

Det er ikke nødvendigvis rigtigt, men det er bare mit foreslag til hvad der kan være galt.
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #55: 18 Dec 2008, 15:25 »

Jeg prøver!

Tak, Newton!

EDIT
Herunder ses resultatet


Så det var altså det, der var min fejl! Fedest! Så kan jeg begynde at lave lidt grafik på bloggen! Tak!
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #56: 18 Dec 2008, 23:10 »



Køhlert og Nielsen


Kampen mellem Brøndby og FCK står for døren, og de to cheftrænere er allerede begyndt på optakten til det traditionsrige New Firm. Køhlert roser Anders Nielsen for hans seneste resultater, men stiller i samme åndedrag tvivl ved, om han har formatet til at spille i derbys.
'Anders Nielsen er ung. Jeg er næsten dobbelt så gammel som han, og jeg kender mit hold ud og ind. Nielsen derimod har kun stået i spidsen for en hold i få måneder. Han har slet ikke den erfaring der skal til'

Anders Nielsen var hurtig til at kommentere Køhlerts vurdering af ham:
'Jeg er ligeglad med hvad Tom siger. Til tider er 'ungdommens' mod og gejst det der skal til. Jeg har vist at jeg kan føre FCK til sejr. Bare tænk på vores kampe mod Zürich, hvor det var lige ved at brænde på. Der viste jeg da, at jeg har nerverne. Men jeg skal ikke undervurdere kampen mod Brøndby'

Du lavede gåseøjne ved ungdommen?
'Ja, for helt ærligt, så er jeg ikke ung mere. Jo, som træner. Men jeg har jo været i gamet siden jeg var 17. Der blev jeg allerede udlandsprof. Jeg blev anfører som 20-årig i Vitesse, så jeg har altså en del erfaring med fodbold'

Har du respekt for Køhlert?
'Jamen det har jeg da! Han er en gammel rotte i faget. Men jeg har nu mere respekt for hans mandskab. De er dødsensfarlige i år, og har kun lukket 7 mål ind. Vi skal passe på! Men jeg kan ikke lade være med at misunde fansene. De får en super kamp de kan nyde med alle de følelser der spiller ind. Jeg skal være på arbejde'

Kommer du da ikke til at nyde kampen?
'Jo, det gør jeg da. Det er jo en stor kamp, men hvis vi ikke spiller overbevisende i kampen, så skal jeg sidde og gruble over hvordan vi skal vende spillet til vores fordel. Det er ikke så underholdende. Men jeg er glad for, at få oplevelsen. For det er nu engang noget andet, at stå i spidsen for et hold, snarere end sidde på tribunen. Uanset hvor god stemningen er', sluttede Anders Nielsen med et stort selvsikkert smil.

Vi nåede lige at få en sidste kommentar fra Tom Køhlert:
'Jamen hans udtalelser bekræfter jo bare min påstand! Han er ung og uerfaren. Jeg har respekt for hans resultater, men jeg tvivler på at han kan i længden. Han taler om sin tid som spiller, men det er jo noget helt andet at stå som træner. Der skal du ikke parrere ordrer. Du skal selv udgive dem. Det tror jeg ikke han kan med et koldt hoved i et derby som dette, hvor hans præstation vil blive vurderet kritisk fra alle sider. Især fra fansene!'
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #57: 18 Dec 2008, 23:20 »



1-1 i New Firm


Kampen mellem Brøndby og FCK er en kamp fyldt med traditioner. Desuden har det i mange år været netop dette derby, der har afgjort guldet i dansk fodbold, i de mange år, hvor FCK og Brøndby delte guldet mellem sig. Efter dagens opgør ser det dog ikke ud til at ændre så meget. FCK og BIF delte i porten efter et chancefyldt opgør, hvor Morten Nordstrand og Jon Jönsson stod for målene i henholdsvis det 49. og 80. minut.

'Nu er jeg jo spændt på at høre, hvad Tom Køhlert har at sige. Nu kunne noget jo tyde på, at den uerfarne ungdom kan spille lige op med ham og hans erfarne tilgang til spillet', sagde Anders Nielsen med et grin, før han skyndte sig ned til omklædningsrummet.

'Han har meget at lære inden for fodboldens verden. De fører kampen, men lader os komme ind i den igen. Jeg må sige, at jeg synes kampen kunne gå begge veje. Uafgjort var det rigtige resultat', udtalte Tom Køhlert kort.

Da Anders Nielsen igen kom ud af omklædningsrummet, gengav vi Køhlerts ord
'Jeg synes det er sjovt, at han stadig prøver at spille den gnavne gamle mand. Vi er kollegaer, og alder er vel ligegyldigt. Det er resultaterne der tæller. Jeg ved godt, at han har skabt mere i sin tid, men som han selv pointerer, så har han været i gamet i længere tid. Jeg skal nok komme efter det'
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #58: 20 Dec 2008, 17:34 »



For at speede tingene lidt op, vil jeg spare jer for en lang række middelmådige updates. Derfor bliver denne update atypisk for de forrige, idet jeg kun med ganske få ord vil beskrive de enkelte kampe og nøgle-begivenheder.




FCK besejrede Lyngby med 1-0 i EkstraBladet Cup'en. I hele kampen viste FCK meget lidt initiativ, og trak pligtsejren hjem i første halvleg.

I ligakampen mod AGF senere på ugen viser FCK højt tempo, men skæbnen er ond ved løverne, der må dele pointene med århusianerne efter 1-1, på mål af William Kvist og Jakob Poulsen. Sidstnævnte var på frisparksmål i de døende minutter.

FCK måtte i UEFA Cupen se sig slået af overmagten, da CSKA Moskva slog løverne med 2-0. Hele kampen igennem var FCK på hælene, og skal være glade for at nederlaget ikke blev større.

I en spektakulær kamp imellem FCK og FCN kunne fansene se 7 mål, da løverne vandt 4-3. FCK kom tidligt foran med 2 mål, men i anden halveg tog tingene fart, da de resterende mål blev scoret på 30 minutter. I gennemsnit en scoring pr. 6 minutter.

FCK måtte se sig slået ud af EkstraBladet Cup'en, da Randers slog FCK ud efter straffesparkskonkur rence. Men før det scorede først Ailton for løverne og Beckmann (købt fra Lyngby) for Randers.

I UEFA Cup'en måtte FCK forlade banen efter en pinlig indsats, da de tabte 3-0 til Everton. Efter kampen var Anders Nielsen meget irritabel, og journalisterne blev ofte bidt af, når de kom med provokerende spørgsmål, hvilket IKKE er normalt for FCK-træneren, der altid har et godt humør.

I den følgende kamp mod Horsens, måtte FCK atter se, at det bedste hold ikke altid vinder. 2-2 endte kampen, trods FCK var det suverænt bedste hold på banen.

I kampen mod OB vandt Ailton for løverne. Kampen endte 3-2, til trods for dominans af OB i første halvleg. Men Ailton spillede fornemt i anden halvleg, og tog flere gange OB-forsvaret på det forkerte ben, og han scorede 2 mål på dén konto.


Det afslutter denne lyn-update, der vil blive efterfulgt af en række updates der er mere fyldige og 'alternative', idet jeg kommer med en objektiv vurdering (hvis det er muligt) af min første halvsæson i FCK. Det skal lige siges, at på trods af meget svingende resultater, som det ses af gennemgangen ovenfor, så er spillet faktisk enormt flot, og spillerne dominerer de fleste af deres kampe. Men desværre vil skæbnen ofte, at modstanderne kommer frem til mål på dødbolde.

Men fremtiden er lys, og så afslører jeg ikke mere.

EDIT:
Status er, at FCK fører ligaen foran et stærkt spillende BIF. De kan stadig avancere fra UEFA Cup'en. Spillet er godt, men resultaterne mangler (for nu)
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #59: 20 Dec 2008, 17:42 »



Håb for dansk avancement


Efter en rigtig god kollektiv indsats vand FCK 3-1 over portugisiske Braga. Dermed holdt FCK sig inde i kampen om UEFA Cup-kampe i foråret. Kampen bød ellers på en del drama, set med københavnske øjne, på godt og ondt. Ailton Almeida, der igen havde fundet trylleriet frem, scorede efter 12 minutter på en verdensklasse stikning fra Martin Bernburg. Bernburg både trak en forsvarer med sig, så Ailton fik plads, og lagde samtidig en fabelagtig bold, som Ailton blot skulle sætte en inderside på. 1-0. Men Braga ville ikke lægge sig uden kamp. I hvert fald ville én mand ikke. Jair Baylón udlignede efter 23 minutter på et placeret skud inde fra midten af feltet, hvor Peter Larsson havde efterladt ham totalt umarkeret. Man kunne frygte, at dette mål ville skabe nervøsitet i den danske lejr, men Bernburg sørgede for at det var hjemmeholdet der fik nerver af gele i stedet. Ét minut efter den portugisiske udligning scorede han således på et flot sololøb, der kom totalt bag på hele Bragas forsvar. FCK var nu igen foran, og med Bernburg som både oplægger og målscorer, fik han naturligvis en masse opmærksomhed af Bragas spillere. Det udmøntede sig i en meget hård tackling på Bernburg, der måtte udgå fra kampen. Det gav plads til en Nordstrand, der så kunne gøre come-back efter sin skade. Men Nordstrand var tydeligvis mærket af sin just overståede skadespause, og virkede ikke så bevægelig som tidligere. Men nu behøver man jo selvfølgelig heller ikke være så bevægelig for at score sikkert på et straffespark i det 58. minut. Det gjorde Nordstrand, for at sætte sit aftryk på kampen, og scorede til kampens resultat.

Anders Nielsen. Nordstrand er lige blevet klar fra skade, men nu er Bernburg til syneladende gået ud i stedet for. Gør det din hovedpine med front-duoen mindre?
'Nej, på ingen måde. For vi har efter kampen kunne konstatere, at Bernburgs skade ikke er alvorlig på nogen måde. Men han blev tacklet hårdt i kampen, og kunne ikke løbe ordentligt, så vi tog ham ud. Derimod fik Nordstrand i slutningen af kampen et trælår, der betyder en ny pause til ham. Så det er faktisk status quo i angrebet'

Med en sejr over Braga i dag kan I selv afgøre hvem der skal til knock-out fasen i UEFA Cupen til foråret, med en sejr over Lorraine. Hvordan er jeres muligheder?
'De er gode. Rigtig gode. Lorraine er et hold der skal respekteres, men jeg ser dem ikke som et hold vi skal frygte. I deres kampe i gruppespillet har de ikke været overbevisende, og det går dem heller ikke så godt hjemme i ligaen. Desuden får vi en god pause mellem FC Midtjylland kampen og netop kampen mod Lorraine, så vi er topklar. Både fysisk og psykisk'
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010