home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 598 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  (Pause) Legend - Anders Nielsen
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 12 Udprint
Forfatter Emne: (Pause) Legend - Anders Nielsen  (Læst 35113 gange)
plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
(Pause) Legend - Anders Nielsen
« : 11 Dec 2008, 00:03 »

LEGENDS
- ANDERS NIELSEN -


Jeg har længe gået og overvejet at starte en blog. Jeg er 100% ny indenfor blog-skrivning, og håber at jeg kan nå en standard bare i nærheden af de mange flotte blogs, der er her på siden. Til at starte med, vil jeg gerne pointere, at jeg er meget dårlig til det grafiske. Derfor bør I, der går op i dette, ikke forvente en blog der rent grafisk er af højere niveau end hvad man kan finde blandt børnehavebørn. I hvert fald ikke her i starten!

Jeg vil skrive i en journalistisk stil, lidt i stil med den skrivemåde man finder i aviser. Den første up-date, der kommer op i løbet af i morgen formiddag, vil indeholde en beskrivelse af den karakter jeg har valgt at være. Figuren kommer til, som overskriften siger, at hedde Anders Nielsen. Det er ikke mit eget navn, eller nogen anden jeg kender, men blot et navn som jeg ofte bruger i mine saves. Så ingen grund til at tænke videre over det.

Og så til lidt detaljer omkring det save, som bloggen er lavet på baggrund af:

Databasen er lavet på baggrund af Patch 9.01. Den eneste forskel på min database og patchen er, at jeg har tilføjet trøjesponsorer og medier til databasen, så der er ikke fusket med hverken spillerstats eller potentiale!

Jeg spiller med stor database og samtlige ligaer og spillere fra alle lande. ALT der kan gøre spillet så realistisk som muligt er med.

Jeg har ingen regler for hvordan jeg skal spille, så det bliver bare et helt almindeligt save fra min side. Jeg starter med at spille med FCK, men om jeg skifter klub undervejs vil tiden vise! Jeg laver en update for kamp/større begivenhed der sker undervejs i mit save, og jeg er allerede lidt over en halvsæson henne. Så I kan nok forestille jer, at der allerede er skrevet en del noter og updates. De skal dog tilrettelægges og redigeres en sidste gang, før de bliver lagt op.

Så vil jeg afslutningsvis håbe, at I vil nyde min blog bare halvt så meget, som jeg har nydt at skrive på den som en slags hobby. Jeg tager gerne imod ris, så længe det er konstruktivt. Ros tager jeg uanset, om det bare er et klap på skulderen eller et råd der kan løfte bloggen  Peace

OH! btw, hvis nogen vil kunne hjælpe med at lave et banner vil det være helt fantastisk! Hvis nogen vil hjælpe en uduelig grafiker, så har jeg blot ét ønske. Overskriften må MEGET gerne indgå i banneret. på forhånd tak til alle der vil være behjælpelige!
« Seneste Redigering: 19 Jan 2009, 16:09 af plutonium » Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #1: 11 Dec 2008, 09:00 »

Anders Nielsen
Født: 14/3 1976
Civil Status: Gift med to børn

Anders Nielsen var en dansk udlandsprof, der primært slog sine folder i Hollandske Vitesse. I en alder af 17 år skiftede han således fra KB til selvsamme klub, hvor han allerede fra starten nød stor succes på den offensive midtbane som den kreatør han var. Men da Mallorca i 1997 tilbød ham en kontrakt i forbindelse med hans daværende kontraks udløb, slog han til. Også her nød Nielsen succes, selvom han ikke fandt sig lige så godt til rette på den højrekant, som Mallorca valgte at benytte ham på. Han blev dog kontrakten ud, og valgte derefter at skifte til den italienske klub Reggina i Serie A. Men hvor klubben havde begrænset succes, med tvangsnedrykning til Serie B efter Nielsens første sæson, så havde Nielsen selv masser af personlig hæder at høste. Men han følte der manglede noget i hans liv, og vendte derfor hjem til hollandske Vitesse, da de sendte deres tilbud afsted til ham. Han vendte tilbage, hvor han blev anfører for sit gamle hold i en alder af 28 år. Med sine karakteristiske langskud, der gav ham mange mål på kontoen i denne periode, blev han også opdaget af landstræner Morten Olsen, der valgte at benytte ham i tilfælde af aflysninger blandt stjernerne. Det blev til i alt 14 landskampe, dog kun to hele kampe, og 2 mål. Anders Nielsen valgte at trække sig tilbage som professionel fodboldspiller efter 3 år i Vitesse, og i stedet slog han sig ned som træner for Vitesses ungdomshold.

I alt nåede han at få 387 kampe, og scorede 49 mål i sin karriere.

I hans tid var han altid kendt som en åben og imødekommende person, der altid var villig til at give sig tid til at svare på spørgsmål fra journalister og fans. Han var desuden kendt for altid at sige sin mening, også selvom han ikke var enig med træneren eller fansene. Dog var han ikke meget af en urostifter, på trods af sin ærlighed. En professionel, helt ind i en kernen, og en rollemodel for mange unge igennem sin tid.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #2: 11 Dec 2008, 11:23 »

FCK udsendte ved middagstid en pressemeddelelse


Ståle Solbakken er trådt tilbage som træner for FC København med øjeblikkelig virkning, hvor den nyligt pensionerede udlandsprof Anders Nielsen overtager embedet, efter en skuffende sæson 07/08. Anders Nielsen er helt ny i trænerembedet, men bestyrelsen i FCK er sikre på, at han bliver en succes. Således udtaler Flemming Østergaard:

'Anders er en træner med gigantisk potentiale. Jeg er glad for at vi fik mulighed for at tilknytte ham som træner. Jeg ved godt at rygterne siger, at Ståle er blevet fyret, men det kan jeg blankt afvise. Han trådte tilbage, fordi han følte det var det rette at gøre. Han har været en god træner for os, men af personlige årsager valgte han at træde tilbage. Dog kan jeg afsløre at han bliver i organisationen indtil han finder et nyt arbejde. Hans funktion bliver at give Anders en række gode råd, der forhåbentlig kan give ham en rigtig god start på sin tid i FCK!'

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Ståle Solbakken eller Anders Nielsen, men sidstnævnte vil være til stede ved et pressemøde i løbet af eftermiddagen.

Det anslås, at Anders Nielsen får en 1-årig prøveperiode, med option på en 3-årig forlængelse.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #3: 11 Dec 2008, 12:33 »

Efter dagens pressemøde stod det klart, at det var en meget ambitiøs træner, der har sat sig i trænersædet. Efterhånden som spørgsmålene blev stillet kunne man se, at Nielsen kun har ét for øje. Succes på alle fronter.

'Vi skal vinde ligaen i år. Ingen tvivl. Jeg agter at skabe en æra i klubben, hvor europæisk succes skal blive endnu mere tydelig end tidligere. Vi skal ikke se os tilfredse med at nå gruppespillet. Vi skal videre! Vi har holdet til det, vi mangler bare troen, og den agter jeg at banke ind i spillerne', sagde Anders Nielsen og fortsatte 'På den hjemlige front mener jeg, at vi skal fortsætte klubbens målsætning. Guld i 7 ud af 10 sæsoner. Jeg må dog indrømme, at jeg vil være mere ligeglad med cuppen. Det bliver talenternes turnering'

Ved spørgsmålet om hvilke spillere Nielsen foretrækker, svarede han et med smil: 'Som fodboldspiller var jeg ganske vidst meget teknisk orienteret, men sådan er min holdning som træner slet ikke. Jeg lægger vægt på stabile spillere, der deler mine ambitioner. De skal have en jernvilje uden lige. KAN de drible, så gør det selvfølgelig ikke noget, men det er ikke min topprioritet. Det er også derfor jeg foretrækker unge spillere, jeg selv kan udvikle og præge til en spillestil der passer på holdet. Spillere over 30 vil kun blive hentet til klubben, hvis de markant kan forbedre holdet'

Alt i alt kan der ikke være tvivl om, at Anders Nielsen har ambitioner for FC København. Nu må vi bare se, om hans forudsigelser holder stik, eller om hans manglende træner-erfaring skinner igennem.

Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #4: 11 Dec 2008, 13:35 »

En udemørket blog indtil videre, hvor det skriftlige er flot. Dog - selvom du har advaret os, mangler der lidt grafik. det behøver selvfølgelig ikke være noget specielt, men enkelte billeder kan gøre underværker. Du kan jo evt. prøve at finde den guide der er her på siden til hvordan man lægger billeder ind hvis du ikke allerede i forvejen er kalr over det?

Men ellers ser det meget godt ud, og jeg vil da også prøve at følge med   Wink
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #5: 11 Dec 2008, 13:41 »

Der kommer billeder ind, det kan jeg garantere for. Men hvor godt de bliver sat op, rent grafisk, er et større problem  Opstemt

Men her i starten har jeg svært ved at finde ud af hvilke billeder der skal op til et pressemøde. Men når kampene kommer igang, så har jeg billeder at sætte op  Peace

Men tak for rådet! Jeg tror jeg vil kigge guiden igennem, for at finde gode råd.

Men til alle der måtte se dette:
Hvis nogen vil hjælpe med at producere et banner, så vil jeg være jer meget taknemmelig!

Jeg har ikke et program der kan lave gode grafiske lækkerier... men har sat en i familien på den opgave, at lede efter photoshop.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #6: 11 Dec 2008, 16:35 »

Lodtrækning


FCK skal i første runde af kvalifikationen til UEFA Cup'en møde Zeta fra Montenegro. Kampen burde være en nem opgave, og FCK bør allerede nu kunne se frem mod 2. runde, der forhåbentlig vil give en lige så nem opgave. Brøndby har derimod trukket en modstander, der kan give en mild hovedpine på en dårlig dag. De skal møde Flora Talinn, der før har vist, at de godt kan skabe uro hos deres modstandere. FC Nordsjælland har trukket walisiske The New Saints, og FC Midtjylland har trukket Vllaznia fra Albanien.

Forhåbentlig kan vi efter denne gunstige lodtrækning se alle fire hold ved næste lodtrækning.

Anders Nielsen havde følgende udtalelse: 'Det var en god lodtrækning for Danmark som fodboldnation. Jeg vil mene at samtlige hold bør gå videre, og jeg vil blive slemt skuffet, hvis det ikke bliver tilfældet. Nu var vi jo seedede til lodtrækningen, så det var begrænset hvad styrke vores modstandere kunne rumme, men det betyder ikke at vi tager det her som en walk-over. De skal respekteres, for hvem kan ikke huske Gorica-katastrofen? Men jeg er helt sikker på, at mine spillere er fornuftige nok til at tage opgaven seriøst'

Og med de ord kan vi jo kun glæde os til 8 kampe med dansk dominans.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #7: 11 Dec 2008, 17:02 »

FCK's MIDTBANE FORSTÆRKES

Roger Guerreiro


FCK har i dag tilføjet to spillere til truppen. Den ene er Guerreiro der før spillede i Legia. Han er blevet hentet til truppen for 15 millioner kroner. Han er blevet modtaget med store entusiasme fra klubbens fans, der har sukket efter en kompetent venstre fløj, efter Grønkjærs knæskade. Selvom Hutcinson har udfyldt rollen som fløj tilfredsstillende, så har klubben valgt at lytte til fansene og tilknyttet Guerreiro, der selv siger, at han vil være fast mand fra start. Han har store ambitioner for klubben, og har stillet som krav at klubben skal vinde guld allerede i år. Han er tilknyttet på en 4-årig kontrakt.

Den anden spiller er af den mere kontroversielle slags. Thomas Gravesen, der blev fritstillet denne sommer. Han er blevet tilknyttet klubben på en 2-årig kontrakt. Klubbens fans har meldt deres tvivl om hvorvidt Gravesen er et plus for holdet med hans noget blakkede ry i de senere år. Anders Nielsen har svaret som følger:
'Ansættelsen af Gravesen skal ikke ses som en stor signing. Det er lige så meget for at hjælpe Gravesen med at få sin karriere tilbage på rette spor, og der føler jeg at klubben kan gøre meget for ham. Jeg bryster mig meget af, at have en høj disciplin i truppen. Og det tror jeg har været Thomas' største hæmsko. Han er jo en god spiller, selvom hans temperament altid har været hans store last. Men umiddelbart er han ikke hyret som en profil i klubben, men snarere end breddespiller'

Om Gravesen for karrieren tilbage på rette spor i FCK vil tiden vise.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #8: 11 Dec 2008, 17:31 »

FCK klar til sæsonen


Resultaterne for FCK's træningskampe:
FC Fyn - FCK 1-2
Viborg - FCK 1-3
Lyngby - FCK 2-2
AB - FCK 0-1


FC København, der netop har overstået deres træningskampe, er nu klar til at gæste AGF på NRGi Arena. Fansene taler allerede om at få en stor sejr på århusianernes hjemmebane, men Nielsen er knap så skråsikker.

'Kampe mod AGF er af den type, der altid kan rumme overraskelser. Stemningen vil være uhyggelig høj, grundet holdenes rivaliseren. Især fansene imellem. AGF vil komme med alt hvad de har, og kæmpe røven ud af bukserne. Vi skal vejre stormen, og vinde kampen på effektivitet'
Nielsen tilføjede:
'Men spillerne skal oppe sig noget, for der var meget tilbage at ønske efter træningskampene. Resultaterne var acceptable, men vi lod modstanderne komme frem til alt for meget. 2-2 kampen imod Lyngby beviser dette. Men jeg er sikker på, at drengene nok skal præstere mod AGF'

Men før Anders Nielsen kan få sin debut i SAS-ligaen venter Zeta i UEFA Cup-kvalifikationen.


Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #9: 11 Dec 2008, 17:44 »

Glæder mig til at læse en blog fra dig - dog desværre med FCK men det går nok.

Synes godt man kan mærke det er din første blog. Der mangler lige det sidste i det skriftlige, men forhåbentlig kommer det når du er kommet igang. Layout mæssigt må du gerne gøre mere ud af fed, kursiv osv., da det vil gøre det mere overskueligt som læser.

Går igang med at prøve at lave et banner til dig, som du søger. Smiley
Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #10: 11 Dec 2008, 17:50 »

Det lyder godt!

Og tak for kritiken! Jeg skal prøve at forbedre det løbende!
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #11: 11 Dec 2008, 18:04 »

Havde svært ved at finde et ordentlig billed, så resultatet blev ikke skide godt. Håber dog du kan bruge det.  Peace



Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #12: 11 Dec 2008, 18:06 »

Det ser da fint ud!

Tak fordi du gad gøre det, Zeptor!

Så skal jeg lige spørge om noget:
skal man lægge banneret ind HVER gang man laver en update, eller er det muligt at lave en slags standard, så man kan nøjes med at gøre det én gang?

Skal det gøres hver gang er det ikke et problem (SÅ doven er jeg heller ikke), men findes en genvej ville det være fedt!

EDIT:
by the way, så hed figuren Anders Nielsen  crazy Men det er fint nok. Det ødelægger forhåbentlig ikke folks opfattelse af bloggen  Peace
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

KarelPoborský
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #13: 11 Dec 2008, 20:45 »

Jeg synes det er en rigtig spændende blog du har gang i, plutonium. Jeg glæder mig til dine næste updates.
Angående det grafiske synes jeg det er helt fint, for det handler jo ikke om grafik, men indhold, men et topbanner skader aldrig. Du skriver også godt.

Jeg vil følge med..
Logged

Tidligere kendt under navnet "Vestjyde"
Vinder af Champions Freak 2011!

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #14: 12 Dec 2008, 08:02 »

Skuffende FCK!

Efter en yderst tam affære i UEFA Cup'en kunne FCK tage hjem med et 0-0 resultat mod Zeta. Angriberne var så tandløse, så ufarlige, at Zeta's keeper aldrig blev testet for alvor. FCK skal derimod være glade for, at deres bagerste kæde lukkede totalt af for Zeta's 5-mands midtbane. Der venter nu en kamp hjemme i Parken, hvor FCK har meget at bevise. Ellers hører de ganske enkelt ikke til i den europæiske top, som ellers er deres ambition.

De øvrige danske hold præsterede alle det, der skulle til, således vandt Brøndby med 1-0 over Flora Talinn. FCM vandt med samme cifre over deres modstandere fra Vllaznia. FC Nordsjælland var rundens bedste danske hold, da de besejrede walisiske TNS med hele 4-0 med Bernburg som tomålsskytte.

Netop Bernburg er i den seneste tid blevet rygtet til FC København
« Seneste Redigering: 12 Dec 2008, 08:21 af plutonium » Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Sider: [1] 2 3 ... 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010