home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 764 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 71 72 [73] 74 75 ... 87 Udprint
Forfatter Emne: (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal  (Læst 196209 gange)
Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Afstemning) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1080: 01 Nov 2008, 09:34 »

Jeg syntes også helt sikkert at du skal tage til Monaco, hvis du ikke rigtig har lyst til at blive i Villarreal... Kan også se idéen i at komme videre, da jeg ikke tror du kan opnå ret meget mere med den klub, grundet din meget ringe økonomi, ville dog samtidig se det som lidt keligt, hvis du tog til Chelsea, da vi allerede har to blogs emd dem og så bryder jeg mig ikke rigtig om de blogs, der handler om de helt store hold, da jeg ikke syntes der er så meget udfordring i det...

Det er netop det med økonomien, der skaber tvivl ved mig, da jeg egentlig synes, det er mega sjovt at spille med Villarreal  Wink

Hej Metsu1. Der er mange blogskribenter har på siden der kan lære af dig. Hvilken cliffhanger af en sæsonafslutning.
Det er fuldstændigt genialt at følge alle 3 kampe på på én gang Smiley

At forløbet af de 3 kampe gør at mesterskabet skifter hænder flere gange i løbet af den 1½ time gør det jo ikke mindre spændende Shockeret

Angående afstemningen har jeg stemt Villarreal. Det har jeg gjort af den grund at jeg synes din trup er Så spændende med Prudnikov, Sneijder, Mata og Kalou. Den vil jeg gerne se når den er endnu mere sammenspillet.

Hvis du skal vælge en anden klub, enten pga. spillerudsalg eller manglende motivation, ville jeg pege på Monaco.
De er et spændende hold, og som Gungner skrev, det frække valg Cool
Kunne man lokke et par SS af Monaco ud af dig(både trup, økonomi og historie)?

Hej Dalle75

Tak for de pæne ord.

Afslutningen skulle være lidt speciel, så jeg forsøgte mig med en live-update af de tre mesterskabskampe, men jeg ville ønske, jeg havde haft tid til at gå lidt mere i dybden med kampene, men det blev vel egentlig ok alligevel Peace

Monaco er et spændende hold, men de ligger i Ligue2 og så har de kun "Okay" i økonomien, hvilket ikke er super gode tegn, men det er muligt, jeg skifter.

Her er de forskellige S

AS Monaco trup pr. 23.06.2014
AS Monaco - historiske data

Et klassisk eksempel på et elevatorhold, må man sige  Wink
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Afstemning) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1081: 01 Nov 2008, 11:39 »


Oversigt over sæsonen 2013/2014
- Samt en Top 5 og Flop 5 over Villarreal spillere


Vi har i denne sæson været vidne til en af de mest dramatiske afslutninger nogensinde i Primera Division og som Villarreal fan var afslutningen intet mindre end fantastisk. Med manager Jesper Nissen på sidelinjen og Sneijder, Prudnikov og Co. på banen lykkedes det for Villarreal at hente det første mesterskab i klubbens historie.

Vi har kigget nærmere på successæsonen og fremhævet nogle af de vigtigste priser, der er blevet udgivet efter sæsonen, mens vi også har kigget nærmere på de spillere, vi mener, der henholdsvis har toppet og floppet hos Villarreal

Årets priser i Primera Division


Årets spiller: Cristiano Ronaldo, Real Madrid

Årets spanske spiller: Silva, Valencia (7. sæson i træk)

Årets målmand: Timo Hildebrand, Valencia

Årets manager: Jesper Nissen, Villarreal

Årets topscorer: Toto Tamuz, Barcelona – 28 mål


Top 5 og Flop 5


Top 5

1. Wesley Sneijder
Toppen af poppen
i sæsonen 2013/2014 for Villarreal

Den hollandske midtbanekreatør blev før sæsonen købt i Real Madrid for intet mindre end en spotpris af 41.000.000 kr. og man må sige, at manager Jesper Nissen gamblede helt rigtig, da han investerede i Wesley Sneijder. Sneijder er efterhånden blevet 29 år, men han er stadig en verdensklassespille r og har fungeret perfekt som omdrejningspunktet på midtbanen i denne sæson for mesterholdet.
Han har spillet 34 kampe i løbet af sæsonen og i disse kampe har han scoret 11 mål, hovedparten af disse er braget ind på langskud og udover scoringerne har han også lagt op til 19 mål.

1. Alexandr Prudnikov

Det er umuligt at udpege den vigtigste spiller i denne sæson for Villarreal, når der har været to spillere som Sneijder og Prudnikov, der har leveret så fremragende præstationer. Derfor har vi valgt at have to førstepladser i vores kåring.
Enemandshæren fra Rusland, Alexandr Prudnikov blev før sæsonen udvalgt til anfører af manager Jesper Nissen og man må sige, at han har gået forrest i mange af kampene i denne sæson og vist vejen for sine medspillere. Han har scoret 33 mål i de 41 kampe, han har spillet og 8 gange er han blevet valgt til kampens bedste spiller.
Prudnikov er uden tvivl en af de bedste angribere i Europa og det bliver spændende at følge ham i hans videre udvikling.

3. Diego Lopez

Ser man bare halvandet år tilbage, så det ikke godt ud for Diego Lopez i Villarreal. Han var efter flere sløje præstationer på vej ud af klubben, da man havde hentet flere gode spillere til posten som målmand, men pludselig vendte situationen.
Diego Lopez begyndte for alvor at præstere og især i de vigtige kampe var han fremragende. Dette er han fortsat med lige siden og i denne sæson har han været en særdeles sikker sidste skanse for holdet. Han har haft sin bedste sæson som Villarreal spiller, hvor han har spillet 47 kampe, og ud af de kampe, har han haft 14 clean sheets og blevet kåret til banens bedste 6 gange.

4. Habib Bellaïd

Den fransk/tunesiske forsvarsspiller har taget fansene på El Madrigal med storm efter en rigtig flot debutsæson. Bellaïd har fundet ind i et rigtig godt samarbejde med vores spanske forsvarsstjerne Marc Valiente og så er han samtidig en spiller, der er fremragende på standardsituationer, hvor han har reddet os mange gange i hans første sæson. Han har scoret imponerende 14 mål i 48 kampe, hvilket gør ham til den tredje mest scorende spiller i denne sæson efter Prudnikov og Sneijder.

5. Marc Valiente

Marc Valiente har udviklet sig til at være en af nøglepersonerne i Villarreal defensiven, hvor han sammen med Bellaïd som sagt har haft et rigtig godt samarbejde. Udover at kunne spille i det centrale forsvar har Valiente også vikarieret på den defensive midtbane med stor succes.
Han har leveret så flotte præstationer, at han har været udtaget til landsholdet flere gange, men desværre har han endnu ikke fået sin debut.
Siden skiftet fra Almeria sidste sommer er han bare blevet bedre og bedre og han vil med stor sandsynlighed være en fast bestanddel af defensiven hos Villarreal i mange sæsoner fremover.

Boblerne til denne liste var uden tvivl Juan Manuel Mata og Jefferson Farfan, som også har leveret flere flotte præstationer i denne mesterskabsvindende sæson.


Flop 5

1. Christian Pander

Der var store forventninger til tyske Christian Pander, da han ankom fra Arsenal i starten af sæsonen, men på trods af han har spillet rigtig mange kampe, har han ikke gjort noget større væsen af sig ude på venstrekanten.
Han har ellers alle værktøjerne til det, men det er som om, han ikke rigtig kan falde til i det spanske. Hvis det ikke bliver bedre, så bør manager Jesper Nissen seriøst overveje, at bruge Donovan Slijngard mere fra start som venstreback fremover, da han har gjort det ganske fornuftigt, de gange han har fået chancen.
 
2. Adriano

Endnu en spiller, der ankom med enorme forventninger til denne sæson, men 9 mål i 35 kampe taler vist for sig selv. Det er simpelthen ikke godt nok for en angriber af Adrianos kaliber. Han er efterhånden blevet 32 år, så det er ved at være sidste udkald for brasilianeren, hvis han vil finde tilbage til sit gamle niveau og det er ikke umuligt, da han stadig er en fremragende angriber, når det kører for ham, men som sagt er det ved at være sidste chance for ham.

3. Christian Sanchez Prette

Christian Sanchez Prette blev købt til rollen som den styrende defensive midtbanespiller, men det har han slet ikke udviklet sig til. Han besidder uden tvivl en fremragende teknik, men det har han kun fået vist i glimt i de to sæsoner, han har spillet for Villarreal. Spørgsmålet er, om han er fejlplaceret i rollen som bolderobrende midtbanespiller, men en ting er sikkert, han kommer til at kigge langt efter spilletid, nu hvor Rio Mavuba er hentet til klubben. Jeg kan godt se for mig, at Prette er en af de spillere, der kommer til at forlade Villarreal i sommerpausen.

4. Mikel Balenziaga

Den tidligere U-landsholdsspiller har i den grad haft det svært siden ankomsten af Pander og Slijngard på venstreback pladsen. Samtidig har hans præstationer været meget på det jævne, de gange han har fået chancen, så han har ofte været henvist til en plads som bænkevarmer i denne sæson. Balenziaga er ellers en rigtig god spiller og han har uden tvivl masser af potentiale, men bliver præstationerne ikke snart bedre, så tror jeg også, at han ligesom Prette kan være en af de spillere, der forlader klubben i sommerpausen.

5. Bruno

Mange vil nok undrer sig over, hvorfor Bruno er placeret på listen over årets flops, men faktum er, at han har spillet en af sine dårligste sæsoner i flere år. Han har slet ikke formået at leve op til den flotte indsats, han leverede i forrige sæson, men det er svært at se, hvorfor han er blevet dårligere. Han er i sin bedste alder og han har nogen af de bedste medspillere i øjeblikket, som han nogensinde har haft, men det er som om, at netop indkøbene af Sneijder og Mavuba har gjort Bruno mere anonym. Hans disciplinære rekord er også alt andet end prangende i denne sæson med 19 gule og 2 røde kort i 42 kampe. Han er dog ikke i fare for at forlade klubben, det er han stadig for god til, men han er nødt til at stramme sig lidt an på banen.


De tre største flops i sæsonen 2013/2014 for Villarreal


Forventninger til næste sæson


Efter en sæson, hvor det første mesterskab nogensinde blev sikret, så vil der naturligvis være tårnhøje forventninger til El Amarillo Submarino til næste år, men er det nu også berettiget?

- Grundstammen på holdet til at gøre noget stort i såvel ligaen og Champions League er der i hvert fald med Sneijder og Prudnikov i spidsen, men der vil komme endnu flere kampe på tapetet i næste sæson, så man er stadig nødt til at forstærke sig.
- Truppen har en rimelig bredde, men kvaliteten er ikke lige god på alle pladser. Defensivt er der nogle mangler, især hvis den forkerte spiller skulle blive skadet, mens man offensivt er forholdsvis godt dækket ind.
- Manageren er nærmest blevet en legende på en enkelt sæson pga. mesterskabet, men har han lyst til at fortsætte? Det er ingen hemmelighed, at der ikke bliver mange midler at gøre godt med i næste sæson for den danske manager og med de mange opgaver, der venter, kan det så betyde en uventet exit for den populære manager efter en af de mest succesfulde sæsoner i Villarreal’s tid?

Forhåbentlig ikke.....




Antonio Soler

« Seneste Redigering: 01 Nov 2008, 12:57 af Metsu1 » Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1082: 01 Nov 2008, 12:44 »

Fantastisk! Thumbs Up Jeg håber du bliver. Thumbs Up Screenshottet der skulle være af Prudnikov, er dog af Snejider, men ellers er det jo bare ligeså godt som det plejer at være. Thumbs Up
Logged

Dalle75
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1083: 01 Nov 2008, 12:57 »

SUPERB.....intet mindre!!!! Shockeret........

Flot afrunding af sæsonen, dog er der 6 spillere i din top 5 Wink

Jeg har kigget lidt på dine SS af Monaco, og jeg er blevet lidt mere kold overfor dem.
Mon ikke der er færre midler til indkøb der end i Villarreal?

Hvornår falder der en afgørelse på afstemningen??
Logged

At diskutere med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1084: 01 Nov 2008, 13:01 »

Fantastisk! Thumbs Up Jeg håber du bliver. Thumbs Up Screenshottet der skulle være af Prudnikov, er dog af Snejider, men ellers er det jo bare ligeså godt som det plejer at være. Thumbs Up

Mange tak og som det ser ud lige nu, så bliver jeg som kaptajn for ubåden, men den 30. juni nærmer sig og der vil der være en del managers, der ikke får deres kontrakt fornyet, så hvem ved.......  Wink

Jeg havde lidt knas, da jeg lavede updaten, men nu har jeg indsat det rigtige SS af Prudnikov, tak for hjælpen  Thumbs Up

SUPERB.....intet mindre!!!! Shockeret........

Flot afrunding af sæsonen, dog er der 6 spillere i din top 5 Wink

Jeg har kigget lidt på dine SS af Monaco, og jeg er blevet lidt mere kold overfor dem.
Mon ikke der er færre midler til indkøb der end i Villarreal?

Hvornår falder der en afgørelse på afstemningen??

Tusind tak - Der skulle næsten være en ordenlig afrunding af sådan en klassesæson  Opstemt

Der er kun 5 i top 5, men der er to, der deler førstepladsen  Wink

Jeg har også droppet Monaco, for som du siger, så er der heller ikke, de store udviklingsmulighede r i den klub, hverken økonomisk eller sportslig, som jeg ser det  Peace

Inden længe finder I ud af, om jeg bliver eller tager væk, men som sagt ser det ud som om, jeg bliver hængende på El Madrigal en sæson endnu.
Logged

Romafan
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1085: 01 Nov 2008, 23:30 »

Kan man snart forvente en update eller?
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1086: 01 Nov 2008, 23:49 »

Kan man snart forvente en update eller?

Hmm, jeg tænker stadig lidt over layoutet på den næste update.

Jeg mangler lidt ideér til, hvordan det skal se ud, hvad der skal med i updaten osv.
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Oversigt over sæson) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1087: 03 Nov 2008, 23:49 »


Interview med en manager
- Om forventninger og forhåbninger


Villarreal overraskede alt og alle i sidste sæson, da de på sidste spilledag tog mesterskabet hjem for første gang nogensinde efter en sejr over Atletico Madrid. Mesterskabet skabte naturligvis eufori hos ”De Gule” og forventningerne til den nye sæson er tårnhøje.

Vi har talt lidt med manager Jesper Nissen, der har haft travlt op til den nye sæson med træningskampe, transfers og så har han minsandten også sagt ja til et nyt job som landstræner, der skal kombineres med jobbet i Villarreal - en ting der kan blive svært med det arbejdspres, der venter fra klubholdet i den nye sæson.

Allerførst skal der lyde et stort tillykke med guldet i sidste sæson og med kontraktforlængelse n hos Villarreal til sommeren 2016. Der er et par ting, jeg er nødt til at spørge dig, troede du selv på, at I kunne vinde mesterskabet før sæsonstarten sidste år og var det svært at blive enige med Villarreal om en ny kontrakt efter så god en sæson?
- Mange tak for det og jeg vil da gerne indrømme, at jeg ikke havde forventet et mesterskab, men jeg havde troen på, vi kunne overraske på en eller anden måde og det må man sige, at vi gjorde. Med hensyn til kontrakten, er jeg glad for, at der endelig er styr på fremtiden, da det tog lidt tid for os at blive enige, men vi fandt sammen om et kompromis og nu kan klubben endelig ser frem mod den nye sæson, hvor der venter mange spændende opgaver.
Anden runde er målet


Ja, det må man sige og efter det flotte resultat I skabte sidste år, så er der selvfølgelig håb og endnu større ønsker fra supporterne, hvad er egentlig de forskellige mål for den nye sæson?
- Det er klart, at presset og forventningerne vil være store til os i den nye sæson, men jeg tror også på, at vi endnu en gang kan blande os i guldkampen. Det tror jeg, fordi vi har det meste af truppen intakt fra sidste sæson, hvilket gør holdet endnu mere sammenspillet og så har vi også forstærket bredden i truppen, så vi burde kunne holde samme niveau i flere kampe.
Ser man på Champions League deltagelsen, så er målsætningen at gå videre fra det indledende gruppespil og så må vi se om vi er heldige med lodtrækningen, så vi kan komme endnu længere i turneringen, men jeg skal da gerne indrømme, at jeg ville elske at stå med pokalen med de store ører, når sæsonens sidste kamp er spillet.



Som Villarreal supporter har jeg naturligvis også disse drømme, men jeg er nødt til at spørge lidt til bredden i truppen. Som du selv siger, bliver det til rigtig mange kampe i løbet af sæsonen, hvis I lever op til målsætningen, jeg ved godt, der er hentet nye ansigter til, men der er også sagt farvel til en enkelt, er det nok med disse nye spillere eller skal du ud og handle lidt inden transfervinduet lukker d. 31.08??
- Det er ingen hemmelighed, at vi desværre ikke har den bedste økonomi i Villarreal og selvom vi vandt mesterskabet, har vi stadig ikke meget at gøre godt med til transfers og slet ikke som f.eks Barcelona der har brugt i omegnen af 800.000.000 kr. til den nye sæson. Vi har været nødt til at kigge efter spillere, der havde kontraktudløb og jeg er selv meget tilfreds med de nye spillere, vi har hentet til klubben. Ser man på de enkelte spillere, vi har hentet i løbet af sommerpausen, så har vi hentet Luizao til forsvaret, Mikel Arteta til midtbanen samt Xisco og David N’Gog til angrebet, hvilket betyder, at vi har hentet minimum en ny spiller til hver kæde på banen, så mht. bredden på holdet, ser det rigtig fornuftigt ud.
Vi har dog samtidig sagt farvel til Lucas Trecarichi, der er skiftet til Deportivo, men med den bredde vi har på netop wingpladserne og det sørgelige faktum, at vi har brug for pengene, så var salget til 50.000.000 kr., et godkendt salg, da han jo som bekendt skiftede til os på en fri transfer for bare et halvt år siden.

 

En ting, jeg også vil spørge dig om, nu hvor jeg har chancen, er alt den snak om et systemskifte, der har været. Jeg har lagt mærke til, at I har spillet mere offensivt i træningskampene og det selvom, I har spillet alle kampene på udebane, er det en ny stil, vi skal forvente til den nye sæson?
- Der har været meget snak om dette og det er nok fordi, vi for det første har gjort det fremragende i træningskampene med den nye 4-4-2 diamant taktik og så fordi mange folk ikke forstår, at vi er gået væk fra den gamle vinderformel med 4-2-3-1 formationen, men sommetider skal der sker noget nyt og efter succesen sidste år, følte jeg, det var tid til lidt forandring på holdet. Vi har et hold med mange rigtig gode spillere både defensivt og offensivt, hvilket gav mig lysten til at spille mere seværdigt fodbold og det lader til, det virker. Vi har vundet samtlige træningskampe suverænt på nær mod Chelsea på Stamford Bridge, hvor de fik udlignet kort før tid, så jeg er meget tilfreds med det, jeg har set indtil videre. Den helt store test kommer i Supercuppen, hvor vi skal møde Real Madrid og når de to kampe er spillet, så ved vi meget mere om, hvor vi står rent taktisk og om vi skal fortsætte med de nye takter eller vende tilbage til den gamle vinderformel.
En ny udfordring


Før vi slutter interviewet, er der stadig en meget vigtig ting, vi endnu ikke har talt om. Du blev efter sommerens VM i fodbold tilbudt adskillige jobs som landstræner og du takkede sågar ja til et af dem. Har du ikke arbejde nok med Villarreal, siden du har sagt ja til at træne det brasilianske landshold?
- Haha, jeg tænkte nok, du ville spørge om dette og svaret er faktisk nej.
Spøg til side, der er masser af arbejde som manager for et klubhold som Villarreal, der gerne vil blande sig i toppen af såvel spansk og europæisk fodbold, men når man får chancen for, at træne et af de meste populære landshold i verden og stå i spidsen for et hold med så store navne som Kaka, Daniel Alves, Robinho, Pato osv. og som har så fabelagtig en historie, så er man nødt til at sige ja uanset hvad. Jeg er jo trods alt en mand i sin bedste alder, så jeg burde nok kunne klare nogle år eller mere med stress!



Det bliver uden tvivl spændende for dig og jeg glæder mig især til at følge favoritholdet fra Villarreal i titelforsvaret og i jagten på det allerhelligste for et klubhold, Champions League trofæet.
Tak for din tid og dine svar, held og lykke med den nye sæson og jeg håber, vi kan snakkes ved på samme tid næste år og med endnu et spansk mesterskab i pokalskabet.

- Selv tak for snakken, det har været hyggeligt og det ville være dejligt, at kunne mødes næste år under de samme forudsætninger og hvem ved, alt er muligt i fodbold.

Det var interviewet med manager Jesper Nissen og som I kan høre, kan vi som Villarreal fans godt glæde os til den nye sæson, hvor vi bl.a kan se frem til Champions League fodbold og forhåbentlig mere metal til El Submarino Amarillo.



Antonio Soler

Logged

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Interview) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1088: 04 Nov 2008, 07:41 »

Fremragende update...

Det bliver spændende i den nye sæson, og med landstrænerjobbet Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Interview) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1089: 04 Nov 2008, 09:19 »

Fremragende update...

Det bliver spændende i den nye sæson, og med landstrænerjobbet Smiley

Mange tak, Brodtgaard  Wink

Det bliver rigtig spændende og jeg må indrømme, at spillerne har været decideret vanvttige i træningskampene -  det tegner til at blive en fremragende sæson.

Landsholdet var et plaster på såret, da jeg var ret opsat på at søge væk fra Villarreal. Nu bliver bliver jeg indtil jeg har fået vendt den økonomiske krise og forhåbentlig vundet Champions League  Peace
Logged

PSG
Gæst
 
Sv: (Interview) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1090: 05 Nov 2008, 21:25 »

Vidunderlig Blog! Opstemt Tillykke med dit landstrænerjob Thumbs Up håber på at du får Villarreal ud af den forfærdelige pengekrise Peace og håber du forsvarer din mesterskabstitel
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Interview) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1091: 06 Nov 2008, 00:02 »

Vidunderlig Blog! Opstemt Tillykke med dit landstrænerjob Thumbs Up håber på at du får Villarreal ud af den forfærdelige pengekrise Peace og håber du forsvarer din mesterskabstitel

Tusind tak og det bliver helt sikkert dejligt med lidt afveksling som brasiliansk landstræner  Peace

Efter salget af Trecarichi og det, at vi automatisk er med i Champions League betyder, at økonomien er ved et blive bedre, men der er stadig lidt vej tl grønne tal  Opstemt - Apropos Champions League, så er der update om to minutter vedr. lodtrækningen til gruppespillet!

Endnu en gang tak for kommentaren og jeg håber også på, at vi igen kan vinde det spanske mesterskab  Thumbs Up
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Interview) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1092: 06 Nov 2008, 00:04 »


Champions League lodtrækning
- Villarreal er tilbage i det fine selskab


Det er den tid på året igen, hvor grupperne til årets Champions League turnering skal findes og endelig har Villarreal fundet vej tilbage til den prestigefyldte turnering. Jeg er taget med manager Jesper Nissen til lodtrækningen, der som altid foregår i Schweiz.

Det er min første direkte lodtrækning og jeg må sige, stemningen er helt fantastisk og intensiteten er enorm. De mange kendte ansigter venter kun på at komme i gang, så vi kan få fundet ud af, hvem der møder hvem i den største klubturnering af dem alle.

Som altid er holdene delt op i seedningslag og selvom Villarreal er de forsvarende spanske mestre, er de er alligevel havnet i tredje seedningslag, så der er lagt op til et par svære modstandere allerede i gruppespillet. Jeg har fået denne kommentar af Jesper Nissen lige før lodtrækningen skal til at gå i gang:
- Jeg havde naturligvis håbet på, at vi ville komme i anden seedningslag, men det blev ikke tilfældet, så nu må vi bare håbe på en heldig hånd i lodtrækningen, så vi ikke får for svært ved at opfylde målet om kvalifikation til anden runde.

POT 1
         
Disse otte hold ender med at blive fordelt i følgende grupper:


Gruppe A: Valencia

Gruppe B: Lazio

Gruppe C: Juventus

Gruppe D: FC Bayern

Gruppe E: AC Milan

Gruppe F: Real Madrid

Gruppe G: Arsenal

Gruppe H: AS Roma

Det er naturligvis otte stærke hold, så der er på nuværende tidspunkt ikke nogen grupper, der er mere tiltalende end andre, dog er det sikkert, at Villarreal ikke kan ende i hverken Gruppe A eller F, da Valencia og Real Madrid er i disse grupper.

POT 2
         
De næste otte hold er også trukket og det gav dette resultat


Gruppe A: Valencia, Newcastle

Gruppe B: Lazio, Barcelona

Gruppe C: Juventus, Galatasaray

Gruppe D: FC Bayern, Besiktas

Gruppe E: AC Milan, CSKA Moskva

Gruppe F: Real Madrid, Olympique Marseille

Gruppe G: Arsenal, Hamburger SV

Gruppe H: AS Roma, Fenerbahce

Nu stiger spændingen for alvor for vores vedkommende og vi ved, at Villarreal vil ende i enten Gruppe C, D, E, G eller H. Jeg sidder som sagt med Jesper Nissen og han har følgende kommentar til den foreløbige lodtrækning:
- Det er nogle giftige hold, men skal jeg vælge en gruppe, der vil passe os godt, så må det være Gruppe D med Bayern og Besiktas. Den værste gruppe er uden tvivl Gruppe G med Arsenal og mit gamle mandskab fra Hamburger SV.

POT 3
         


Platini har netop trukket Villarreal op af bowlen og nu har han bolden med gruppenummeret i hånden:
Villarreal CF is going into Group…..G with Arsenal and Hamburger SV

Gruppe A: Valencia, Newcastle, PSV Eindhoven

Gruppe B: Lazio, Barcelona, Manchester City

Gruppe C: Juventus, Galatasaray, Dynamo Kiev

Gruppe D: FC Bayern, Besiktas, Shakhtar Donetsk

Gruppe E: AC Milan, CSKA Moskva, Glasgow Rangers

Gruppe F: Real Madrid, Olympique Marseille, Benfica

Gruppe G: Arsenal, Hamburger SV, Villarreal

Gruppe H: AS Roma, Fenerbahce, West Ham

Åh nej, var den umiddelbare kommentar fra Villarreals danske manager og man må da også sige, at det uden tvivl er den sværeste gruppe Villarreal er havnet i ud af de grupper, det kunne blive til.
Det er blevet tid til at få fuldendt grupperne med holdene i det fjerde og sidste seedningslag.

POT 4
         


Gruppe A: Valencia, Newcastle, PSV Eindhoven, Celtic

Gruppe B: Lazio, Barcelona, Manchester City, Kaiserslautern

Gruppe C: Juventus, Galatasaray, Dynamo Kiev, FC København

Gruppe D: FC Bayern, Besiktas, Shakhtar Donetsk, Girondins Bordeaux

Gruppe E: AC Milan, CSKA Moskva, Glasgow Rangers, RSC Anderlecht

Gruppe F: Real Madrid, Olympique Marseille, Benfica, Rapid Bucharest

Gruppe G: Arsenal, Hamburger SV, Villarreal, Toulouse FC

Gruppe H: AS Roma, Fenerbahce, West Ham, Dinamo Bucharest

Det sidste hold i gruppen ender med at blive franske Toulouse, så alt i alt må man sige, at det blev en svær gruppe for Villarreal og det kunne også høres på den endelig kommentar om lodtrækningen af manager Jesper Nissen:
- Champions League er en fantastisk turnering med fantastiske hold og vi må sige, at vi er havnet i en gruppe med tre rigtig gode hold. Vi skal ud og kæmpe det bedste, vi har lært for at gå videre fra puljen, men samtidig er vi også et hold, der kan slå alle hold i Europa, så selvom det er gode hold, vi skal op i mod, så tror jeg helt sikkert på, at vi kan gå videre til knockoutfasen.

Det bliver i hvert fald spændende at følge ”Ubåden” på nye europæiske eventyr og jeg vil naturligvis være klar på sidelinjen, når Arsenal, HSV og Toulouse kommer på besøg på El Madrigal.


Antonio Soler


« Seneste Redigering: 06 Nov 2008, 00:06 af Metsu1 » Logged

Dalle75
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (CL-Gruppespil) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1093: 06 Nov 2008, 09:33 »

Spændende gruppe du er kommet i!. Mon ikke at der kunne ligge en 2. eller 3. plads til dig???.

Jeg glæder mig til at følge dine kampe
Logged

At diskutere med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr

Berendt
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (CL-Gruppespil) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1094: 06 Nov 2008, 10:12 »

Metsu1: Rigtig god blog. Har godt nok kun fået læst mig igennem Ajax-perioden, men det ser rigtig godt ud. Glæder mig til at læse om din tid i det tyske Opstemt

Logged


Sider: 1 ... 71 72 [73] 74 75 ... 87 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010