SuperDepor & Australien

 

[AlexSN]

Den nye afstemning varer kun til klokken 10 i aften da jeg jo gerne vil spille videre Skynd jer at stem!

[chelsea-4ever]

God opdate..! Glæder mig til, at se om du skal have nogen trofærer i år.

[AlexSN]

God opdate..! Glæder mig til, at se om du skal have nogen trofærer i år.

Takker Og ja, jeg har allerede skrevet næste update men jeg venter lige på nogle stemmer osv... Den kommer nok op engang i morgen 

[chelsea-4ever]

Takker Og ja, jeg har allerede skrevet næste update men jeg venter lige på nogle stemmer osv... Den kommer nok op engang i morgen 

Okay.. Fair nok.

[AlexSN]

Der var 60% der stemte ja til landstræner jobbet og da jeg også selv synes det ville være sjovt, er det dermed bestemt. Næste update omhandler finalerne med et lille udklip fra Australien   

[AlexSN]

Blandede følelser

Liga Guld Kampen

Dagen var kommet. Jeg trådte ind på Riazor med så mange sommerfugle i maven som man nu kunne ha’. Jeg havde sendt min assistent træner, Luci, til Mestalla med en telefon så han kunne holde mig løbende opdateret om resultatet dernede. Så var jeg klar til kamp. Det var dommeren også, og kampen blev fløjtet i gang foran et sprudlende publikum.

Vi dominerede vores kamp fra første fløjt. Chancerne kom på rullebånd men det gjorde målene ikke. Overlægger og stolpe var blevet gode venner til Levante, for vi kom ikke forbi dem. Luci havde stadig ikke ringet til mig da det blev halvleg, og der var heller ikke stået noget på storskærmen så jeg gik ud fra den kamp stod 0-0 som vores. ”Kom så drenge!” var alt jeg sagde i halvlegen før kampen var i gang igen. Tiden gik, og gik, og gik. 0-0. Kom nu!... 68 minut, Arizmendi smider bolden indover hvorefter den bliver headet ud af boksen igen. Bodipo stod på returen med en helflugter, og den sad lige under overlæggeren. Ikke kun var det en mulighed til årets mål, det kunne også gå hen og blive guld målet.

Der skulle dog kun gå 2 minutter før Luci ringede. ”Eh, Senor, * censureret * ”. Valencia havde scoret. Vores kamp endte 1-0, og nu bed jeg negle og ventede på en opringning fra Luci. Den kom aldrig. Valencia havde vundet deres kamp 1-0 som vores og de kunne nu kalde sig selv retfærdige mestre. Stemningen var nu alligevel i top hos spillerne. Vi havde slået både Real Madrid og Barcelona, og det sådan set målet. Men bittert var det når man nu var så tæt på guld medaljerne. Det blev dog alligevel til lidt fest og ballade om aftenen inden næste kamp mod Real Madrid i pokal finalen om 27 dage.

27 dage var lang tid at vente men de gik skam ret hurtigt. Alle mine spillere havde efterhånden været inde og snakke med ledelsen om deres fremtid, og var alle blevet fortalt at klubben nu ikke selv kunne styre transfers, og derfor ville de blive solgt hvis der kom et tilbud. Det bremsede virkelig vores fremskridt mod Europa. Der skulle heller ikke gå lang tid før Coloccini blev solgt til Milan for 75Millioner kr-. Og Sergio, den evigt slidende midtbanespiller, for 30. 105Millioner kr-. I klubkassen lugner meget, men der er lang vej endnu. Jeg må få nogle nye kontrakter med spillerne i hus som er endnu værre end dem de har nu. Hvis ikke der kommer et positivt månedsbeløb på bordet, ser det meget sort ud, og det vil min fremtid i klubben også gøre. Jeg vil gerne kæmpe, men hvis det er en evig nedtur pakker jeg mine ting. Nå, nok om det, jeg bliver lige nu. Spillerne skifter først den 1.Juli så jeg har dem til pokalfinalen den 27 Juni. Samtidig har jeg jo fået den ære af at kalde mig selv Australsk landstræner. Jeg har fået lov af klubben til at tage derned efter finalerne og når truppen er på plads, så det gør jeg. Jeg glæder mig meget til at møde spillerne og bare at se Australien.

Pokal Finale

Kampen skulle spilles på Camp Nou, og vi var overraskende blevet udnævnt til favoritter. Det var jeg lidt stolt over. Men samtidig kunne jeg så kun skuffe ved at tabe. Så måtte vi jo bare tage at vinde. Så nemt er det. Kampen var nu en lang og kedelig affære foran et udsolgt Camp Nou. Defensiven stod solidt og Coloccini gjorde sit bedste for at slutte sin tid i Deportivo med en titel. Anden halvleg kom der lidt mere gang i den, og det til vores fordel. Men målene manglede, og forlænget spilletid var en realitet. Tiden gik, og straffe konkurrence blev en ny realitet. Personligt hader jeg dem. Mere end djævelen. Mit hjerte bankede som en hoppende bold. Jeg stod ude i midter cirklen sammen med spillerne i en lang linje, hver spiller med hænderne over den næste. Oppe bag målet gjorde fansene det samme. Det var vildt nostalgisk og rørende. Coloccini brændte som den første og Real scorede. Piiiiiiiiiiiiis. OM’er. Dog blev det bedre og nu skulle Guardado bare score og så var vi mestre. Han løber, han skyder, OG....han brænder. Til vores held gjorde Javi Garcia det også for Real, og vi kunne hylde os selv som mestre af pokalen. Det var en fed fornæmmelse, og nu var der fest!

[chelsea-4ever]

Tillykke med titlen.! Ærgeligt med ligaen, men en anden plads er nu også en flot placering.

[AlexSN]

Asian Cup

Jeg trådte ud af flyveren i Kualu Lumpur lufthavn med et stort smil på munden. Jeg havde været i konstant kontakt med det Australske fodbold forbund, og havde virkelig sat mig ind i jobbet. Det er vel også forventet af mig. Men sagen er at jeg IKKE er i Australien lige nu. Næ nej, jeg skulle møde drengene i Malaysia. Der var nemlig Asian Cup, og jeg var trådt ind som manager lige til første kamp. Jeg havde ikke engang selv valgt min trup. Vi var i gruppe med Uzbekistan, Malaysia og Iraq. En gruppe som bestemt er overkommelig med første kamp mod Iraq i morgen allerede. Det var dejligt varmt hernede, og på vej ind i min taxa som skulle køre mig til hotellet hvor holdet ventede, fik jeg en opringning fra Luci, min assistent træner. Han skulle bare bekræfte at mine handler var gået glat igennem. Det var kanon! Vi havde nemlig fået 160 millioner kr-. I tv penge til den kommende sæson, og bestyrelsen havde smidt de 30 af dem af til transfers. Samtidig blev Lopo solgt til Manchester City for 30 millioner, så der var penge nok til indkøb. Jeg ville dog stadig være sparsom eftersom vi stadig har et stort rødt tal i computeren. Nå, handlerne. Den ene af dem var nemlig ingen andre end en ung tysk angriber ved navn Aaron Hunt. Han var i unåde i Werder Bremen. Og derfor kontaktede jeg ham, og fik at vide han var vildt interesseret. Ham fik vi for 18 millioner. Den anden transfer er en Sydafrikaner ved navn Lebohang Mokoena. Fremtids talent som vi fik for 5 millioner. Det ser godt ud for sæsonen, jeg glæder mig i hvert fald!

Jeg er jo blevet nødt til at lade Luci tage sig af vores træningskampe hjemme i Coruna, men jeg tror også på at han gør et godt arbejde. Holdet er skam i gode hænder. Men jeg skulle jo møde det Australske hold, og der var mange af dem jeg ikke engang havde hørt om. Jeg kendte de store navne: Kewell, Viduka, Bresciano, Emerton og Cahill såvel som nogle af de andre, men der skulle virkelig arbejdes på personlig basis. Og gennemsnits alderen må være godt deroppe af. Halvdelen er over 30 som betyder at jeg må indføre et generations skifte lige så langsomt.

Efter et par træningspas, var vi klar til første kamp mod Iraq. Eller, det troede jeg. Det var jo første gang med min angrebsivrige taktik indført. Neeskens, assistent træneren, og jeg, satte holdet sammen og uden ham var det aldrig gået. Men det hjalp ikke. Vi spillede af lort til. Godt nok kom vi foran 1-0 efter et par minutter, men det var også alt. Iraq havde overraskende meget af spillet og kunne fortjent udligne til slut resultater 1-1 i de døende minutter. Dårlig debut, men næste kamp er mod meget svage Uzbekistan, og der skal hentes alle 3 point!

Det blev der også. Det var ikke nogen pragt kamp, og forsvaret lukkede dårligt af, men den sluttede trods alt 3-1 i vores favør med Viduka og Aloisi som vores eneste målscorer indtil nu i turneringen. De har scoret 2 hver. Vi vente tilbage til træning som hovedsageligt var defensivt. Det må have sagt ”klik” for i næste kamp mod Malaysia hvor vi bare skulle havde et point for at gå videre, sparkede vi røv. Vi var foran 6-0 før Malaysia fik et trøstemål til sidst. De er trods alt på hjemmebane og var foran 94,000 tilskuere. Men videre er vi, og vi ventede spændt på at finde vores næste modstander.

Overraskende resultater i en anden gruppe betød vi skulle op imod Saudi Arabien. Det var en svær modstander, men vi er klart bedre hvis vi spiller op til vores bedste. Vi sad på en bar på hotellet og så deres kamp, og det var en kanon chance for mig at lære spillerne bedre at kende. Jeg fik snakket meget med Tim Cahill som var en eftertragt mand i øjeblikket. Rygterne smed ham til Galatasaray for 105 millioner, men ikke ifølge ham selv. ”Hvad med Deportivo?” siger han så. ”Jooh, du ville være nøglespiller men du har vel hørt om klubkassen” svarede jeg stille. Han kunne fornemme jeg ville ændre emne da mit blik gik i jorden. ”En gang i fremtiden måske. Jeg kan jo ikke forestille mig selv i andet end en blå klub trøje” grinte han. Jaja, sjov fyr. ”Du må fortælle mig om kænguruer nu jeg jo er lidt Australsk” grinte jeg tilbage. Det skulle jeg aldrig have gjort. Han plørede løs om dyret i en halv time før han kaldte Lucas Neill som fortsatte med historien om dyret. Det var vel til at forstå. Hvis de spurgte om flæskesteg eller smørkager var jeg jo også gået i gang. Så kom jeg i tanke om at fyre ”Rød grød med fløde” af men bestemte mig for at gemme den sætning til et tidspunkt hvor jeg skulle have håneretten tilbage på min side. Nu vi skulle hjemad. Næste kamp var først om 5 dage men vi skulle til Indonesien og spille resten af kampene og skulle derfor tidligt op. ”Vi ses i morgen” var det sidste jeg sagde mens de i kor svarede ”G’night mate”.

[AlexSN]

Kom endelig med kommentarer så jeg ved i læser med

[Niko]

JEG ELSKER DENNE BLOG!

Håber du får en god kamp mod Saudi

KUTGW ! Det her er fandme klasse!!!

[AlexSN]

JEG ELSKER DENNE BLOG!

Håber du får en god kamp mod Saudi

KUTGW ! Det her er fandme klasse!!!

Weee, Tak 

Dejligt at høre, så får man lyst til at skrive igen og igen 

[Niko]

Weee, Tak 

Dejligt at høre, så får man lyst til at skrive igen og igen 

Bare se at komme igang, det ville glæde mig 
Det er seriøst Fm freaks bedste blog her fortiden, bare at læse hvert eneste ord er en kanon fornemlse!

Til andre; ROS HAM! ROS HAM!

[JimmyGP]

Hey.. Go' blog du har gang i her... håber du kan præsterer downunder... ForZa Cahill!!

[Emillionaire]

-Australien styrer - Tim Cahill styrer - Lucas Neill styrer -

[Batistuta]

HAHAHAHA det er nu meget sødt det her... men at opdigte et forhold til en dame i sit spil er lige lidt for langt ude til min smag...