home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  1 Bruger, 1292 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Young Devils
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: Young Devils  (Læst 52619 gange)
Robberman
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #45: 29 Nov 2014, 12:01 »

Helt enig med Guldbrand, dejligt at læse en blog hvor det hele ikke bare er en dans på røde roser!

Følger som altid.  Smiley
Logged

He cheats! he dives! he hates the Jackson 5, Luis Suarez, Luis Suarez

Dennislauridsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Young Devils
« Svar #46: 29 Nov 2014, 14:08 »

Ja kan jo kun give Guldbrand og Robberman ret! Det dejligt med en ærlig blog. Bare blive ved Wink
Logged

H A L A   M A D R I D!

bibo123
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #47: 29 Nov 2014, 23:38 »

Superb blog mate,pas på regnbueisen
Logged

,,

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #48: 29 Nov 2014, 23:53 »

Det er super, I kan lide det, drenge!

Nyt om lidt!
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #49: 30 Nov 2014, 00:08 »

SPILLERPRÆSTATIONER NE
1. juni 2016

Spillerne er taget på ferie. En ferie, som jeg ikke føler, at de fortjener, efter den kolossale nedtur i sæsonens sidste par måneder. Men hvordan klarede de sig, både de gamle og de unge? Lad os kigge nærmere.


Hvem springer i øjnene på ovenstående billede? Det går først og fremmest Robin van Persie, da han både scorede og lagde op til flest mål. Men Juan Mata havde også en formidabel sæson og var den bedste Manchester United-spiller med 16 mål og 11 oplæg fra sin position som venstre midtbanespiller.

Adnan Januzaj spillede ikke så meget, som man kunne have håbet på grund af sin langstidsskade, men han fik alligevel scoret fem mål og lagt op til syv, hvilket var glimrende. Marcos Rojo og Phil Jones havde igen en flot sæson i midterforsvaret, og de var savnet, da vi lukkede uhørte seks mål ind på Anfield.

Det er også værd at bemærke, hvor mange kampe James Wilson, Patrick Roberts og ikke mindst Demetri Mitchell fik. Sidstnævnte fik hele 19 optrædener og han kvitterede med et par scoringer og fire oplæg. Med 13 mål var jeg også yderst tilfreds med Wilson.

DE UNGE

Netop Wilson har igen gennemgået en stor udvikling i løbet af sæsonen. Med 22 kasser nød U21-holdet igen godt af ham. Han har potentialet til at blive en top, top angriber for klubben.

Demetri Mitchell har udviklet sig ekstremt meget, og derfor blev han også belønnet med en masse spilletid. Michael Carrick tog den unge kantspiller under sine vinger, og det betød meget for Mitchell. Mitchell er teknisk stærk, lynende hurtig, og så har han en fantastisk flair for spillet.

Andreas Pereira har fået hår på brystet. Han blev i februar udlejet til West Bromwich i Premier League, hvor han fik 13 optrædener. Han gjorde det glimrende og nettede tre mål for The Baggies. Derudover fik han også seks kampe for mig, og jeg håber at se ham oftere i min startopstilling i næste sæson.

Timothy Fosu-Mensah er snart god nok til førsteholdet, og jeg overvejer at rykke ham fra U18-holdet til førsteholdet, fordi han har udviklet sig så meget. Jeg tror, at han er klar til mere førsteholdsfodbold. I denne sæson fik han chancen fire gange i cupturneringerne.

Jeg er lidt skuffet over Marcus Rashford. Han udvikler sig ikke helt så meget, som jeg havde håbet. Potentialet er der stadig, og håbet er der stadig, men der skal til at ske noget mere.

Der er mange spillere på U18-holdet, som jeg har store forhåbninger om. Min signing, Ed Malyon, har Hernández som tutor i øjeblikket, og det ser ud til at have været det helt rigtige. Malyon kan blive en Premier League-bomber i fremtiden.

Og de to keepere, Stuart Sampson og Steve Clarke, har delt kampene imellem sig i løbet af sæsonen, og de ser begge lovende ud. Og for det ikke skal være løgn, så har klubben fået en ny lovende keeper. Som den umiddelbart eneste spændende spiller, jeg fik i mit youth intake, er Paul Knowles ankommet. Han er måske endda den målmand med allermest potentiale på holdet. Men det var ikke lige en ekstra målmand, vi drømte om. Dem har vi nok af.

Derudover har vi Adam Bush, Paulinho, Axel Tuanzebe, Josh Loveless og Tosin Kehinde, som stadig ser spændende ud. I øvrigt er der også en spiller, som jeg ikke har lagt mærke til med det samme, men som jeg har fået øjnene op for nu. Der er tale om Ashley Cresswell, som kan blive en stærk midtbanespiller. Cresswell er meget ambitiøs, og det er vigtigt og lovende for hans udvikling.

Cresswell er faktisk ikke den eneste, som har overrasket mig. Cameron Borthwick-Jackson har også udviklet sig utroligt. Han minder meget om Tyler Blackett. En hurtig center back, som også kan spille venstre back.

Jeg tror ikke længere på, at Joe Rothwell og Ben Pearson kan blive til Manchester United-spillere, men til gengæld har Josh Harrop budt sig ind. Han fik chancen i begge kampe imod Galatasaray i Europa League, og han greb den. Specielt i hjemmebanekampen, hvor han både scorede og lagde op til et mål og blev kampens spiller.

På førsteholdet har jeg to målmænd, som står i skyggen af David De Gea. Jeg har Sam Johnstone og Vanja Milinkovic Savic. Førstnævnte fik 10 kampe i sæsonen, mens Savic fik fire. Jeg er dog ved at miste tålmodigheden med Johnstone, som jeg ikke mener har udviklet sig nok, men jeg tror han kan blive en fin keeper i en mindre Premier League-klub. Jeg føler heller ikke, at jeg kan give ham så meget spilletid længere, fordi der er så mange talentfulde målmand, som banker på for spilletid. Savic overtager derfor rollen som andenmålmand fra næste sæson.

U21 OG U18 TOG 1. PLADSERNE

Mit U18-hold og mit U21-hold gjorde, hvad seniorholdet ikke kunne. De blev nummer et. U21 endte 10 point foran City og nåede desuden frem til Youth League-semifinalen, hvor Dortmund slog dem ud.

U18 vandt deres liga og ikke mindst også cupturneringen for U18-hold.


Logged

Virenque
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #50: 30 Nov 2014, 11:01 »

Kanon læsning, hele vejen igennem. Dejligt med en blog der går så tæt på Uniteds talentmasse.
Logged

MAN UNITED!!!

"As satan was flyin' over Clayton for hell,
He turned over Bankton and was caught by the smell,
Quote he: I'm not sure in which country i roam,
But I'm sure by the smell that I'm not far from home"

frederikerne
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #51: 30 Nov 2014, 11:03 »

Super blog! Jeg har altid elsket dine blogs om United, og denne skuffer ikke! Smiley
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #52: 01 Dec 2014, 11:52 »

Det er dejligt, I læser med, drenge! Thumbs Up
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #53: 01 Dec 2014, 11:58 »

TID TIL REVANCHE
1. august – 1. september 2016

Manchester United har noget at bevise efter sidste sæson, som endte uden trofæer. Vi skal på hævntogt i denne sæson, og vi er startet.
vs. Chelsea (n) 4-2 (CS)
vs. Chelsea (h) 2-0
vs. Everton (a) 2-1
vs. Aston Villa (h) 3-0

Det er specielt Chelsea, som vi skal have ram på, efter de hentede et kæmpe forspring i sidste sæson, og vi har lagt lovende ud. Vi har nemlig mødt Chelsea i sæsonens to første kampe. Først i Community Shield og senere i Premier Leagues første runde.

Wilfried Zaha var på pletten to gange i Community Shield i imponerende 4-2-sejr, hvor også Roberts og Rooney kom på tavlen. Men allervigtigst var vores 2-0-sejr på Old Trafford i Premier League. Robin van Persie stod for begge mål, da vi lagde fantastisk fra land i ligaen.

Darren Fletcher har spillet sin sidste
kamp for Manchester United.

Mata, Nani, Valencia og Powell har
også forladt Old Trafford.

Vi har fulgt op med en 2-1-sejr på Goodison Park og en 3-0-triumf over Aston Villa på eget græs. Efter en sløj første halvleg imod Villa var det en helt anden oplevelse efter pausen, hvor gæsterne ikke fik et ben til jorden. 19-årige Demetri Mitchell var spilleren, der lukkede og slukkede med en scoring til 3-0.

Jeg har ikke brugt en eneste krone på spillere i sommerens transfervindue. Til gengæld har der været nogle afgange. Efter at have været i klubben siden sin debut i 2003 er Darren Fletcher nu fortid i klubben. Den 32-årige midtbanespiller er skiftet til West Ham for £250.000, men jeg håber en dag at se ham tilbage i klubben som træner.

Jeg havde svært ved at finde spilletid til Nick Powell i sidste sæson, og derfor har jeg også sagt farvel til ham. Han er skiftet til West Bromwich på en fri transfer.

Antonio Valencia og Nani ønskede nye udfordringer, og derfor har jeg solgt dem til henholdsvis Roma og Atlético for næsten £15.000.000 i alt.

Vinduets største bombe faldt på sidstedagen, hvor Juan Mata skiftede til Bayern München i en handel, der kan ende med at sende i alt £37.5 millioner vores vej. Mata var vores bedste spiller i sidste sæson, hvorfor det er et kontroversielt salg, og van Persie har også ytret sin utilfredshed over for mig. Men jeg har stor tiltro til, at Roberts, Mitchell, Januzaj og Zaha udnytter chancen, nu hvor der i den grad er blevet tyndet ud på fløjpositionerne.

Logged

JKJ
Gæst
 
Sv: Young Devils
« Svar #54: 01 Dec 2014, 17:47 »

Jeg er med Wink

Og du skal ikke tage det personligt men nyder at se det ikke kører for dem, men som andre har skrevet - lækkert med en ærlig blog  Thumbs Up  Peace
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #55: 01 Dec 2014, 19:48 »

Jeg er med Wink

Og du skal ikke tage det personligt men nyder at se det ikke kører for dem, men som andre har skrevet - lækkert med en ærlig blog  Thumbs Up  Peace

Ja, det undrer mig ikke.  Wink
Logged

jemil
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #56: 02 Dec 2014, 06:15 »

Følest som flere år siden jeg har læst en blog her inde, men kan se du stadig holder niveauet i top, Toby! Godt arbejde Smiley
Logged

19-18!

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #57: 02 Dec 2014, 17:21 »

Følest som flere år siden jeg har læst en blog her inde, men kan se du stadig holder niveauet i top, Toby! Godt arbejde Smiley


Tak!  Thumbs Up Thumbs Up Thumbs Up
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #58: 02 Dec 2014, 17:38 »

SUVERÆN START SPOLERET I NOVEMBER OG DECEMBER
1. september – 31. december 2016

Efter en forrygende start med maksimum point for de første ni Premier League-runder er vi kommet ned på jorden igen og har mistet 1. pladsen til Arsenal. De seneste 10 ligakampe har kun givet fire sejre, og vi skal til at finde formen igen.

August, september og oktober var meget tilfredsstillende måneder. Vi tabte til Bayern og City, men ellers vandt vi resten. Og det var til trods for, at jeg havde tabt størstedelen af truppen på grund af salget af Juan Mata. Spillerne var alle ramt af en dårlig moral, og det er først i december, at jeg har fået spillerne tilbage på min side. Jeg har bevist, at vi sagtens kan klare os uden Mata, og det er endelig gået op for spillerne. Jeg frygtede, at den dårlige moral ville koste point, men det gjorde den ikke, og det er paradoksalt, at det har været i november og december, at vi har tabt point, netop som spillerne var begyndt at tro på tingene igen.

Vi var uhyggeligt gode i de første ni runder, hvor vi hentede 27 point og kun lukkede to mål ind. Vi trodsede skader til Di Maria og Roberts, som betød, at Mitchell nu var mit bedste valg til venstre fløjen. Han greb chancen med en scoring imod både Villa og Spurs. Pereira var en anden spiller, som imponerede i denne periode. Han scorede to mål, da vi besejrede Burnley med 3-0.

James Ward-Prowse er den
nye David Beckham.

Men som sagt har vi ikke været imponerende på det sidste. Robin van Persie var fantastisk i sæsonens indledende fase til trods for hans utilfredshed, men på grund af en skade har han ikke været med i december. James Wilson er også ude med en grim skade, og de to skader har desværre kostet.

De andre år har Chelsea været vores største konkurrent, men i år ser det ud til, at der flere med om buddet. Arsenal har endnu ikke tabt og ligger nummer et, mens Chelsea og City ikke er langt efter. Vi ligger ud med Chelsea på Stamford Bridge i 2017, hvor en sejr ville lune gevaldigt.

Vi er videre i Champions League i år, hvilket er en lettelse. Men det var kun med nød og næppe. Vi endte á point med Rubin om 2. pladsen, og Anderlecht skrabbede bunden med nul point. Robin van Persie brændte straffe i sidste gruppekamp imod Bayern i et opgør, vi skulle have vundet. Men det ene point var nok til videre avancement, og nu venter Ajax i første knockoutrunde.

Desuden har jeg fået hentet James Ward-Prowse. Den unge komet ankommer 1. januar for £22.000.000. Jeg har savnet lidt bredde på midtbanen, hvor vi har været ramt af skader, og Ward-Prowse kan både spille i højre side og på midten. Ward-Prowse minder egentlig utroligt meget om et ikon i Manchester United. Der er selvfølgelig tale om David Beckham. Udover at de spiller samme position, har de begge et fantastisk højre ben, et godt overblik og en fantastisk arbejdsstyrke.

Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Young Devils
« Svar #59: 04 Dec 2014, 09:15 »

FINALEKLAR
1. januar – 1. juni 2017

En elendig start på år 2017 satte os hurtigt ud af mesterskabskampen i Premier League. Januar måned var forfærdelig, og vores 3. plads er kun til at leve med, fordi vi er klar til Champions League-finalen.

Ajax, Barcelona og Chelsea er blevet sendt ud af Champions League, og nu venter den helt store overraskelse, Sporting, i finalen. Vi fik to af sæsonens største resultater på vej til Olympiastadion, hvor finalen spilles. Barcelona blev besejret med 5-1 på Old Trafford, mens vi vandt 2-0 på Stamford Bridge. 2-0-sejren i London var opgøret, der sendte os i finalen, efter vi havde spillet 2-2 på Old Trafford, hvilket havde sat Chelsea i den klart bedste position. Det var Patrick Roberts, der blev den helt store helt med to scoringer i returkampen, som sendte os videre med samlet 4-2.

Et 2-3-nederlag på Camp Nou var mere end acceptabelt, efter vi havde vundet 5-1 i første kamp. Her var Wayne Rooney man of the match med to mål, men kampbilledet kunne have set meget anderledes ud, hvis ikke det havde været for David De Gea, der reddede et straffespark fra Lionel Messi ved stillingen 2-1.

Nu venter portugisiske Sporting, som først gik videre fra en gruppe med Leverkusen og Real Madrid, inden Bayern, Milan og PSG blev sendt ud. I deres 12 Champions League-kampe har de kun lukket mål ind i to af dem! PSG scorede to imod portugiserne, og Real Madrid scorede et enkelt. Altså kunne hverken Bayern eller Milan passere Rui Patrício i Sporting-målet. Med den Champions League-form kan og skal man ikke undervurdere holdet fra Lissabon.

Januar måned bød på fem nederlag og en sejr. City gav os en sæk på 4-0 i FA Cup, men til gengæld fik vi med en flot 5-1-sejr over Everton på tre mål af Henríquez og to af Roberts et super udgangspunkt i den første af to Capital One Cup-semifinaler. Returopgøret endte 2-2, og dermed var vi klar til Wembley, hvor Cardiff blev kørt over med 5-1. Januzaj, Fellaini, Di Mariá, van Persie og Henríquez kom på tavlen i en suveræn triumf.

Vi gjorde det egentlig okay efter januar, og vi fik skrabet 10 sejre, tre uafgjorte og to nederlag sammen i ligaen. Kampe som 3-3 imod Hull, 0-0 imod Swansea og specielt 2-2 imod City, hvor vi førte 2-0, var ærgerlige, men vi manglede lige det sidste, som kunne have sendt os tilbage i guldkampen. Vi endte seks point efter Arsenal, som nuppede mesterskabet i en ufattelig Premier League-afslutning. Med en halv time tilbage af sæsonen var Chelsea to point foran Arsenal, som var bagud hjemme imod Sunderland, mens Chelsea havde 0-0 på Etihad Stadium. Arsenal kom foran i minut 79, men de havde stadig brug for en City-scoring, da Chelsea lå med klart bedst målscorer. I det tredje minuts overtid i Manchester sikrede Jovetic tre point til vores lyseblå rivaler, som sendte Chelsea på 2. pladsen.

Igen i år har Adnan Januzaj haft en formidabel sæson. 11 mål og 24 assists er meget tilfredsstillende fra den unge belgier. Udover De Gea og Rafael var Januzaj faktisk også den spiller, der hyppigst optrådte i min line-up.

Wayne Rooney har også haft sin bedste sæson for mig. Han bankede 19 mål i kassen, det samme tal som van Persie. Hernández er dog indtil videre topscoreren med 21 mål.

Som sædvanlig har Phil Jones været en klippe i forsvaret, og han fortjener også ros. Patrick Roberts skal også have ros. Han er spilleren med den bedste gennemsnitlige bedømmelse, som ligger på 7.43.


Next up: Champions League-finalen...
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010