Persona Non Grata [26]

 

[Nibali]

Så fik jeg opdateret "Overblikket", som jeg så innovativt har døbt indlæg #2, med Cairney og Gabilondo. I må sige til, hvis I ønsker screen af nogle spillere eller andet

PS. Update nederst på forrige side.

[Risom]

Virkeligt flot skriftligt niveau og grafisk lige så! Uden tvivl en blog jeg vil følge med i.

[Nibali]

Mange tak, Risom

[Nibali]

STATUS: 100 DAGE FOR MATTERS
2. oktober 2012, Middlesbrough

DE FØRSTE TI KAMPE
MIDDLESBROUGH 3:1 MANSFIELD (COC)
BURNLEY 1:0 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:1 IPSWICH
BIRMINGHAM 1:1 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:3 EVERTON (COC)
MIDDLESBROUGH 1:0 DONCASTER
BOURNEMOUTH 1:3 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 0:1 BLACKPOOL
BRIGHTON 0:0 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:1 READING

100 dage er gået siden Middlesbrough F.C.-formanden Steve Gibson kunne præsentere den uerfarne George Matters som ny mand i spidsen for Boro. Juni og juli brugte Matters på at indfinde sig i rollen som manager, men da sæsonåbneren mod Mansfield i Capital One Cup blev spillet, var det med lovende takter fra The Smoggies. 3:1 vandt Matters’ trup, og dét med yderst seværdig fodbold til tider. Alt var dog ikke fryd og gammen, og boksspilleren Ismael Miller blev hentet ind som en reaktion på de mange spildte indlæg der var i optaktsfasen og i sejren over Mansfield. Miller er blevet lejet hos liga-konkurrenterne Nottingham Forest, der ikke kunne finde plads til den 89-kilo tunge og brølstærke Miller, der ikke er fantastisk teknisk med hovedet, men har styrke, størrelsen og springkræften til at gøre sig gældende. Med tilføjelsen af targetman-typen, sikrede Matters sig muligheden for at stille op i en 4-4-2, hvor hurtige Emnes og store Miller kan komplimenterer hinanden pænt i angrebet. Det fortalte manageren selv på pressemødet, da frontmanden blev præsenteret.

Middlesbrough nåede ikke at hente Miller i tide til, at han kunne tage del i holdets liga-debut. Små 100 kilometer fra Riverside Stadium liga-debuterede Matters mod Burnley, i en affære der var meget tæt, intens og jævnbyrdig, men endte med en 1:0-sejr for hjemmeholdet, Burnely. Derfor var der pres på runden efter, da Ipswich gæstede Flodbredden, i en af de kampe begge hold ønskede at vinde, for at spille med i den bedre halvdel af The Championship. I bestræbelserne på netop dette, tabte Ipswich dog et skridt, da de indkasserede et 1:2-nederlag, efter Marvin Emnes og Igor Gabilondo scorede for hjemmeholdet. Uafgjort havde måske været mest fortjent, men lykken tilfalder tit den, der opsøger den, og det gjorde Middlesbrough bare mere end Ipswich. Man kan dog også vende billedet på hovedet, og sige det ikke altid er tilfældet; det blev 3. runde et bevis på. Birmingham sad tungt på opgøret mod Boro, men Gabilondo sikrede det ene point, da han udlignede Peter Løvenkrands’ tidlige mål. Dermed stod kontoen på 4 point for tre kampe, inden anden runde af Capital One Cup skulle spilles. Premier League-mandskabet Everton var blevet trukket sammen med Middlesbrough, der var forventet at blive tromlet ned. 2:3 endte Merseysides Blå med at vinde, men det var først efter 90 nervepirrende minutter, hvor Emnes, Cairney og de øvrige Boro-drenge havde vist gode takter. I to omgange var de foran, men begge gange udlignede PL-holdet, der var bedre, men kun med millimeter.

Nederlaget til trods, var det som om M.F.C. tankede lidt selvtillid imod Everton. Da Doncaster besøgte Riverside Stadium få dage efter, spændte Boro kontinuerligt ben for alle angrebsforsøg imod deres mål, således at 1:0-føringen aldrig rigtig kom i fare. Mod Bournemouth var opskriften lidt mere løssluppen, og der var lidt mere fokus på angrebet. Af samme årsag var tilfredsheden til at se hos Matters, da han hold scorede tre mål for første gang, i liga sammenhæng. Bournemouth, der har sin gang i den tunge ende af The Championship, blev dog en enlig svale, da allerede Blackpool i næste kamp, fik lukket ned for det ellers så flotte fodbold Middlesbrough spillede. 0:1 kunne ejeren Steve Gibson se sin klub tabe på eget græs, hvor holdet ellers havde vundet de to første kampe. Som afslutning på september fulgte en kedelig 0:0 løsning mod Brighton og til sidst en fornøjelig 2:1-sejr mod Reading, der var forventet til at spille med i toppen, men efter otte kampe ligger sidst i The Championship.

[Nibali]

Endnu en gang har jeg opdateret "Overblikket" en bitte smule. Hvis nogle skulle få lyst til at se et SS, kan de stadig bare sige til - så skal jeg nok gøre mit bedste. Har I spørgsmål kan I også bare stille disse... Taktik, indkøb, ligaen whatever.

[Baliian]

Endnu en flot update fra din side af, Nibali!
Jeg følger stadigvæk spændt med, og ser frem til mere!

Kan jeg forresten se et ss af din taktik og holdinstruktioner?

[Nibali]

Endnu en flot update fra din side af, Nibali!
Jeg følger stadigvæk spændt med, og ser frem til mere!

Kan jeg forresten se et ss af din taktik og holdinstruktioner?

Mange tak, Baliian.

Min opstilling - i hvert fald som den var tænkt - kan du se i update #4. Det er lidt svært at give dig et billede af taktik, da jeg skifter opstilling, hold- og spillerinstruktione r konstant. Så lige dén må jeg nok melde pas på. Jeg beklager

[darkalf]

Flot blog Nibali og glædeligt at Brighton fik point mod dig. 

[Nibali]

Flot blog Nibali og glædeligt at Brighton fik point mod dig. 

Mange tak, Darkalf.

Når nu du er Brighton-fan, bør du følge med... De kommer til at spille en vigtig rolle senere, kan jeg fortælle

[Nibali]

UPDATE #7
1. DECEMBER 2012

Det har været op og ned for Middlesbrough F.C. siden kalender sagde september. I takt med at temperaturen faldt, tøede Boros spil op og en regulær sejrsbølge ramte holdet fra det nordlige England, der en periode var oppe at lugte til The Championships førsteplads. Oktober startede ganske vidst skidt, med et 3:4-nederlag til Nottingham Forest, men i de næste fem kampe høstede kystbørnene femten point og sprang således til tops i ligaen. Wigan, Barnsley, Charlton og topholdene, Blackburn og Derby blev alle ofre for den nådesløse maskine, Middlesbrough viste sig at være i oktober. Særligt kampen mod duksene, Derby, trak overskifter, da Matters’ tropper var foran 3:0 efter ti minutter, blot for at se Emmanuel Ledesma blive udvist og Derby komme tilbage i kampen. 4:2 blev resultatet, men kun Lukas Jutkiewicz’ mål kort efter 3:2-scoringen fra Derby, slukkede for et sensationelt comeback.

Alt har dog ikke været fryd for Matters, der har været nødt til at rotere noget. Forsvarskrumtappen Jonathan Woodgate har været skadet i flere omgange, og forventes nu at miste de næste 5-6 måneder som følge af et brækket ben, han pådrog sig i et sammenstød til træning. Næsten samme skæbe overgik Marvin Emnes, der

allerede har siddet ude i syv uger, og har 3-5 ugers skadespause endnu. Hurtigløberen blev skadet til træning, hvor en læderet akillessene satte en stopper for frontduoen Emnes-Miller, der ellers udviste en god kemi. I fraværet af Emnes har polske Lukas Jutkiewicz rejst sig, og har signeret 5 scoringer i 11 kampe, hvilket kun er overgået af lejesvenden Ishmael Miller, der har scoret ti mål i 16 kampe.

Tabet af de to startere var dog ikke den eneste årsag til rokader: Efter at have holdt fast i en 4-1-2-2-1 formation langt inde i sæsonen, har Matters nu overgivet sig, og i stedet valgt den klassiske 4-4-2. Ledesma, der har været eminent på fløjen og lagt op til syv mål, og Gabilondo spiller stadig i siderne, men om det skal være Tom Cairney, Faris Haroun eller Jozsef Varga, der skal tage sig af de to centrale pladser, har ført til hovedbrud for Matters. I løbet af den fem kampe lange sejrsstribe The Smoggies havde, spillede Varga ved siden af Haroun, men da Yeovil fra bunden af The Championship viste hvorledes den konstellation skal lukkes ned, førte det til en række kedelige resultater, der kulminerede i 2:4-nederlaget imod Watford, der løb bag om forsvarslinjen. Efterfølgende forsøgte Matters at finde en ny balance ved at spille Varga og Cairney, som en duo hvor de havde hver deres ansvarsområde: Varga stod for det defensive, mens Cairney var den offensive kreatør. Det udmønstrede sig i en 1:0 sejr mod Queens Park Rangers og 0:0 mod Leicester City, hvilket betød at Jason Steele sluttede med to clean sheets – noget han ellers ikke har haft for vane. Begge kampe blev kontrolleret via en stram defensiv, hvorfor det nok også er taktikken der venter i de kommende runder. Som tophold ville det dog klæde Boro, hvis de kunne score lidt flere mål og skabe flere chancer mod hold der stiller sig kompakt, som Leicester City gjorde det. Alt for ofte blev det skud fra distancen i stedet for reelle chancer i straffesparksboksen .

Foruden kampene der er blevet udkæmpet på Riverside Stadium, har Middlesbrough også været centrum for et lidt andet opgør: Ejeren og bestyrelsesformande n, Steve Gibson, er angiveligt ved at være træt af George Matters konstante efterspørgsel af mere ambitiøse forhold. Manageren Matter ønsker talentspejdere der må rejse overalt i verden, men Gibson trækker den modsatte vej, da klubben er på vej mod røde tal for sæsonen, hvis ikke de sportslige resultater bliver en succes. I 1986 måtte Gibson alene skaffe £350.000 for at sikre Middlesbrough F.C. ikke gik konkurs, og en lignende situation vil han næppe ud i.

[Nibali]

UPDATE #8
1. februar 2013

Medieprognosen forudsagde en 15. plads og en blød sæson, midt i ligaens dårligere halvdel. Per 1. februar 2013 har vi dog spillet 30 kampe, og tabellen fortæller en lidt anden historie, end The Sun, The Guaridian og SKY Sport regnede med. På Riverside Stadium har vi spillet 16 kampe, hvilket har kastet 11 sejre, to uafgjort og blot tre nederlag af sig. Vores 35 point er kun marginalt bag The Championships bedste hjemmebanehold, Queens Park Rangers, til trods for at vi ikke rigtigt har formået at lukke ned for modstanderne. 16 mål har vi indkasseret i ditto antal kampe foran egne fans, men fordi vi har kunne fejre 30 scoringer, er vi med i topstriden af The Championship. På udebane har vi ikke på samme måde være skarpe, men det er dog blevet til 18 point i 14 kampe, hvilket placerer os håbløse 13 point bag Derby, der er ligaens bedste hold på fremmede græs.

Julemåneden startede ellers ikke godt, da én af de tre optrædener på Riverside der er endt uden point, fandt sted den 4. december. Bolton gæstede os og gentog hvad Huddersfield havde succes med tre dage tidligere. Begge kampe endte 1:2, hvorfor der var lidt krisestemning på Gibsons kontor, indtil vi spillede 1:1 mod Sheffield Wedensday. Jeg var dog stadig ikke tilfreds, dels fordi alle tre modstandere spillede os baglæns ud af plænen og dels fordi vi var røget helt ned på syvendepladsen, der akkurat ikke giver adgang til Play-off-kampene. Derfor gik jeg i taktik-laboratoriet, legede med nogle forskellige ting, lod mig inspirerer fra andre kilder og nærstuderede vores forrige kampe, hvilket gav et meget konkret afkast, da Millwall blev slagtet med 3:0. Efterfølgende røg os Ipswich i maskinen, inden Burnley fik 1:1. Der skulle dog mere til at stoppe os og vores bølge af succes, hvilket også Birmingham fik at føle. Med et mere defensivt udgangspunkt, blev storbyen nedlagt med 2:0. Doncaster formåede at drille os med 2:2, men med 1:0-sejren over Nottingham Forest i FA Cuppens 3. runde, blev den fiasko hurtigt glemt. Endnu tre sejre blev det til i januar, inklusiv 2:0 mod Carlisle United i FA Cuppen, inden vi desværre sluttede den af på skuffende maner med et 0:1 nederlag til tabellens nummer 16, Blackpool. Et bittert resultat at slutte af med, ikke mindst fordi det udstillede nogle af de svagheder min nyligt valgte 4-1-4-1 formation har. Ishmael Miller er alene på toppen, og det kostede imod Blackpool, der gerne forsvarede dybt, og så ramte os på nogle velplacerede kontrahug. Vi dominerede kampen, men formålet med den langt mere defensive opstilling, der blev valgt fordi mine modstandere havde alt for meget succes med deres afleveringer, druknede fuldstændigt. 86 % af Blackpools afleveringer fandt en modstager, hvilket medførte stor frustration på bænken.

The Championship
1. Derby, 64 Point
2. Q.P.R., 53 Point
3. Middlesbrough, 53 Point
4. Huddersfield, 52 Point
5. Blackburn, 50 Point
6. Sheffield Wed., 48
-
7. Brighton, 47 Point
8. Nottingham Forest, 46 Point
9. Burnley, 45 Point
10. Reading, 45 Point
HELE STILLINGEN

Topscoren er stadig lejesveden Miller, der har sat 17 ligascoringer ind i sine 26 kampe. Lukas Jutkiewicz følger så småt trop med 0.5 scoring for hver af sine 20 kampe, mens Marvin Emnes endnu en gang er blevet skadet, og således stadig kun har set The Championship indefra ni gange i denne sæson. Woodgate sidder også stadig ude, ligesom felt-til-felt-midtbaneprofilen Faris Haroun har bøvl med stængerne og sidder ude det meste af sæsonen. Ben Gibson har dog dækket flot for den rutineret Woodgate, hvor han sammen med Rhys Williams har dannet en af ligaens bedste forsvarsduoer. Konstellationen har faktisk været så god, at det direkte kan aflæses af resultatlisten om Williams og Gibson har været på banen: I starten af december, da vi i tre kampe kun fik ét point, deltog Williams for det Australske landshold, i stedet for Middlesbrough. I 3:0 sejren over Millwall var han tilbage, hvilket betød sikkerhed og ro i forsvaret. Siden decembers start er det blevet til 5 Clean Sheets for målmanden, Jason Steele, hvilket ellers har været et problem for mit mandskab.

[Dehli]

følger forsat, glæder mig til playoff's

[Nibali]

følger forsat, glæder mig til playoff's

Det er jeg glad for, Dehli

[darkalf]

Glæder mig til den spændende afslutning på sæsonen især eftersom jeg kan se at The Seagulls ligger på en flot 7. plads.

[Nibali]

Glæder mig til den spændende afslutning på sæsonen især eftersom jeg kan se at The Seagulls ligger på en flot 7. plads.

Tak for kommentaren, Darkalf. Som sagt kommer Brighton til at spille en rolle helt til sidst... Glæder mig til at løfte sløret for det