FmFreaks

FORORD
- Højt oppe i det nordlige England ligger en lille storby. Den er ikke noget særligt, og det er ikke et sted turister velfarter til eller drømmer om. Der er ikke meget sol, samba eller charme over byen. Det er nærmere svigt, smog og dunsten af stout der kendetegner. Står man ved flodbredden og kigger udover vandet, vil kun dets små krusninger bryde med illusionen om en by der er fuldstændig død og forladt. Beton og kraner, forladte bygninger og rustne skilte. Det er billedet på industrialiseringens bagside, et sted hvor erhvervet har slugt folket. Helt heroppe i det nordlige England, findes kun slid og eskapisme. Det her er en historie om begge ting: Om store drømme og om hårdt arbejde. Om hvad der sker, når én fremmede udfordrer en hel by. Det her er fortællingen om en uønsket person, der gjorde alt det man ikke måtte, for at opnå alt det de kun turde drømme om.

Det her er historien om Middlesbrough.

INTRODUKTION
- Velkommen til! Som I kan se og læse, har jeg valgt Middlesbrough F.C. fra byen af samme navn. ”Boro”, som de kaldes, var med til at grundlægge Premier League i 1992, og har i flere omgange være blandt Englands 20 bedste hold. Det er de dog ikke længere. I juni 2012, som vi – Football Manager og jeg – har skruet tiden tilbage til, er klubben netop sluttet på syvendepladsen i Championship, og dermed set oprykningen glippe for tredje gang. Klubbens højdepunkt kom i 2006, hvor man spillede sig frem til UEFA Cup finalen mod Sevilla, efter nogle spektakulære comebacks. Bortset fra det, har der dog ikke været meget at fejre i havnebyen. Hvis man engang lagde champagnen på køl, er det efterhånden ikke blot en god årgang, men også noget frosset stads. I 137 år har man forsøgt at erobre titlen som ”Engelske Mestrer” til Middlesbrough, men indtil nu uden held. Om dette kan lade sig ændre skal jeg være usagt, men jeg har i hvert fald opstillet nogle regler, eller dyder om man vil, og mål, for at gøre eventyret lidt mere… Eventyrligt.

DYDER

• Middlesbrough skal være en udvikler-klub, ikke en købeklub.


• Middlesbrough skal spille offensivt, flot fodbold, i det omfang det er muligt.


• Middlesbroughs defensiv skal være solid, men holdet må ikke bliver tonser-præget.


• Stammen skal være engelsktalende, men gerne suppleret med eksotiske indspark.

BUCKETLIST

• Vinde Premier League


• Vinde FA Cuppen


• Vinde UEFA Cuppen


• Vinde Champions League


• Udvikle en VM-spiller for England

OVERBLIKKET
- Den 8. august 2013 startede jeg dette spil. Hvor længe det kommer til at strække sig over, må tiden vise, men indtil da, er her i hvert fald en mulighed for at følge med i hvad der er sket, hvad der gerne skulle ske og til en hvis grad hvorfor det er sket. Lad eventyret begynde!

DYDER

• Middlesbrough skal være en udvikler-klub, ikke en købeklub.


• Middlesbrough skal spille offensivt, flot fodbold, i det omfang det er muligt.


• Middlesbroughs defensiv skal være solid, men holdet må ikke bliver tonser-præget.


• Stammen skal være engelsktalende, men gerne suppleret med eksotiske indspark.

BUCKETLIST

• Vinde Premier League


• Vinde FA Cuppen


• Vinde UEFA Cuppen


• Vinde Champions League


• Udvikle en VM-spiller for England

TRANSFERS
Sidst opdateret d. 20.06.12

» Indkøb
- Igor Gabilondo, Spanien. Fri Transfer.

« Salg

TROFÆER
Sidst opdateret d. 20.06.12

TRUPPEN

• GK: Jason Steele, 21 år, England


• GK: Jayson Leutwiler, 23 år, Schweiz

• FV: Ben Gibson, 19 år, England


• FV: Andrew Halliday, 20 år, Skotland


• FV: George Friend, 24 år, England


• FC: Rhys Williams, 23 år, Australien


• FC: Jonathan Wodgate, 32 år, England


• FC: Seb Hines, 24 år, England


• FH: Justin Hoyte, 27 år, England


• FH: Stuart Parnaby, 29 år, England

• MV: Adam Reach, 19 år, England


• MV: Mustpha Carayol, 23 år, England


• MV: Igor Gabilondo, 33 år, Spanien


• DMC: Jozsef Varga, 24 år, Ungarn (Lejet i Debrecen)


• MC: Richard Smallwood, 21 år, England


• MC: Faris Haroun, 26 år, Belgien


• MC: Grant Leadbitter, 26 år, England


• MC: Dean Whitehead, 30 år, England


• MC: Tom Cairney, 21 år, England (Lejet i Hull City)


• MH: Marvin Emnes, 24 år, Holland


• MH: Emmanuel Ledesma, 24 år, Argentina

• ANG: Curtis Main, 20 år, England


• ANG: Luke Williams, 19 år, England


• ANG: Lukas Jutkiewicz, 23 år, England


• ANG: Ishmael Miller, 25 år, England (Lejet i Nott. Forest)

Spændende mål og dyder du har sat dig. O0

Yes! Nibali er tilbage på blogscenen, - stærkt!

Jeg glæder mig til at se, hvordan du kan udvikle holdet, og så glæder jeg mig særligt meget til at få noget godt læsestof fra dig igen.

Men du må lige uddybe et punkt under dyderne. Når du skriver, at du skal være en udvikler-klub og ikke en købeklub, så mener du vel, at du skal satse på egen avl, men du skipper vel ikke spillerhandler i al forstand, vel?

Tak. Forhåbenligt kan de gøre det hele lidt mere spændende :)


Ja, det er efterhånden halvandet år siden jeg sidst har skrevet noget her på siden. Så jeg er også glad for at være tilbage... Men nu må vi se, hvor længe de varer.

Nej, jeg dropper naturligvis ikke transfer totalt. Sagen er den, at Boro fik for vane i 00'erne at købe stort ind og se lidt bort fra det, jeg i hvert fald gerne vil have skal være styrken: Talentudviklingen. 9 af de ti største transferbeløb klubben har betalt, faldt i en 7½ periode fra efteråret '00 til januar '08. I samme periode solgte man Woodgate, som dog havde været forbi Real Madrid, for et nogelunde tilsvarende beløb, inden man i '09 skød Downing afsted. De to, er de eneste handler, hvor Middlesbrough selv udviklede spilleren, der kan stå målt med de mange og rekordstore indkøb man gjorde sig.

God start!

TRÆNER ROKADE: MATTERS FOR MOWBRAY
20. juni 2012, Middlesbrough

Da oprykningen glippede for Tony Mowbray og Middlesbrough F.C. for andet år i træk, rungede rygterne på vandrørene. Den tidligere Middlesbrough-forsvar og Celtic-manager, ønskede at komme videre, ligesom ejeren Steve Gibson og den øvrige bestyrelse kunne se fordelene ved at hente nye idéer ind. Omkring 1. juni lå en aftale fast, der betød at Mowbray forsatte med at træne Middlesbroughs førstehold frem til sin ferie, 14. juni, hvorefter Gibson kunne præsentere en ny træner for den kommende sæson. De to parter gik hver til sit i fred og fordragelighed, og på pressemødet i dag, takkede Gibson Mowbray for hans store indsats.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Mowbray_zps11fa6558.png[/img][/float]Officielt blev det først i dag, at Mowbray ikke vender tilbage fra sin ferie, men i stedet skal til at skrive jobansøgninger. Gibson lagde vægt det på, at der ikke var tale om en fyring af Tony, men en gensidig aftale, alle kunne se det fornuftige i. Den lokale millionær, Gibson, der i 1986 alene reddede Middlesbrough F.C. fra en truende konkurs, forsatte herefter med at fortælle man havde ledt med lys og lygte efter den rette mand til at overtage jobbet, men hver gang var det endt resultatløst, fordi klubbens ambitioner og dyder ikke matchede trænerens eller fordi innovationen var for lille. ”Men så vendte vi blikkede indad”, fortalte Gibson, inden han kunne præsenterer et navn kun de mest trofaste Middlesbrough-fans kendte: George Matters.

Matters er en 38-årig amerikaner fra Minnesota, der spillede målmand I MLS fra 1996 og frem til 2005. Alle ni år tilbragte han hos New England Revolution, de fleste som backup, men det er qua sin indsats i Middlesbrough han har gjort sig fortjent til jobbet. ”Jeg startede som ungdomstræner her i Middlesborugh, men har gennem en tre-årige periode arbejdet mig op, således at jeg under Tony Mowbray var inde omkring førsteholdet og arbejdede med både Jason (Steele red.) og Jayson (Leutwiler red.)”. Matters er et ukendt navn i Engleske fodboldøre, men for tilhængere af den amerikanske college-liga, NCAA, giver det måske genklang. Efter sin pensionering i 2005, tilbragte den nye træner et lille år hos sin tidligere klub, New England, inden han i 2007 førte et Boston-universitet til tops i landet. Det var noget der gav blod på tanden for målmanden, der nød at have taktikbrættet i egne hænder, i stedet for blot at se til mens en anden uddelte opgaverne.

Som afslutning på pressemødet, fortalte Gibson og Matters lidt om deres forventninger til både samarbejdet og den kommende sæson. ”Vi har fuld tiltro til George, men ved at vi går en svær sæson i møde. Lige nu er det lidt år nul her i klubben, og så må vi se hvor længe det tager, før vi igen kan spille med i oprykningskampen”, sagde den 54-årige Gibson, inden han overlod ordet til sin protegé, George Matters. ”Jeg skal lige have fundet fodfæste, inden jeg vi gætte på en slutplacering. Jeg agter at spille flot, offensiv fodbold, men ved at resultaterne er vigtigere end filosofien bag.” Middlesbrough starter sæsonen den 18. august i Burnley og slutter den ni måneder senere, når ”The Smoggies” skal gæste berygtede Millwall.

Virkelig lækkert at se dig tilbage på blogscenen Nibali!
Det ser allerede virkelig spændende ud, og det har givet mig lysten til at starte et spil op med Middlesbrough :-)
Jeg følger med her!

O0

Lækkert at læse nibali!
- følger helt sikkert med :)

Mange tak, til jer alle sammen!

@Baliian
- Det kan du roligt gøre. Det er bestemt et sjovt mandskab at spille med!

UPDATE #4
Inden jeg giver mig i kast med Wigan, Reading, Bolton og de øvrige Championship-mandskaber, synes jeg det vil være passende først at kigge på mit eget: Middlesbrough F.C. Der er ikke tale om en trup gennemgang i traditionel tung forstand, men nærmere et hurtigt kig ned af listerne, så I får den samme indsigt som en almindelige Boro-fan bærer rundt på. Lad os komme i gang!

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/opstilling2_zps09fa45d5.png[/img][/float]I målet har jeg Jason Steele. Den 21-årige keeper er en lokal knægt, og har sin unge alder til trods, stået fast siden 2010/11-sæsonen. Han har katte-reflekser og kan måske lidt sammenlignes med José Manuel Reina, der spillede syv sæsoner i Liverpool. Steeles styrker er hans gode reflekser og hans fremragende igangsætning af spillet. Uanset om han skal sparke bolden ud eller kaste den, sker det på et meget højt niveau. Hans back-up hedder Jayson Leutwiler, er to år ældre og ikke mere end netop det: en back-up. Foran Steele har vi en firekæde bestående af klubbens ansigter udad til: Rhys Williams, der har spillet ni landskampe og kommer fra Australien, og Jonathan Woodgate, der er født i byen, men har en fortid hos rivalerne Leeds og Newcastle samt storholdet Tottenham og de spanske giganter Real Madrid. Williams er kun 23 år, mens Woodgate er 32. Begge er de dygtige til at takle modstanderen, men Woodgate er noget langsom på fødderne, hvilket man bestemt ikke kan sige om Rhys. På de to back-positioner har jeg som udgangspunkt George Friend, der er en traditionel forsvarsspiller, og den lyn-hurtige Justin Hoyte, der kan løbe 100 meter på under 11 sekunder.

På midtbanen har jeg valgt at se bort fra min ellers trofaste følgesvend, den flade 4-4-2. En Barcelona-inspireret 4-1-2-2-1 er i stedet formationen jeg vil gøre brug af, om end der næppe bliver meget Tiki-Taka over vores spil det første stykke tid. Som de styrende, har jeg Jozsef Varga, der har ungarsk pas og er lejet i Debrecen, samt belgieren Faris Haroun, der spiller en felt-til-felt-rolle. De to yder et kæmpe løbepensum og bliver holdets balancespillere. Ved siden af Haroun på den centrale midtbane, finder vi Grant Leadbitter. Han er netop ankommet fra Ipswich, og har tidligere spillet Premier League-bold for Sunderland. Han har fået til opgave at være bindeledet mellem midtbane og angrebet, men faktisk er også han en arbejdshest der gerne løber britiske fodboldbaner tynde. Jeg arbejder på at hente en kreatør ind til denne position, men hvis ikke det lykkedes, får vi i hvert fald gavn af Leadbitters fantastiske hjørnesparksevner.

På de to fremskudte kanter har jeg Emmanuel Ledesma i venstreside og den spanske nyerhvervelse, Igor Gabilondo, på højre. Emmanuel er en 24-årig argentiner, der har både bold- og sparketeknikken i orden, og som skal fungere mere som indvendig angriber i en Messi-lignende rolle, hvor han ofte skal søge ind mod målet. Gabilondo er ni år ældre, men ikke meget langsommere på fødderne. Han skal mere være styrmanden i vores offensiv, og slå nogle sukkerbolde til både Ledesma og vores hurtige angriber, Marvin Emnes. Gabilondo er en dygtig fodboldspiller uden nogle markante svagheder, og var det ikke fordi han skulle udtages til det spanske landshold, havde han sikkert også spillet kampe i nationaltrøjen. Han har spillet mere end 250 kampe i La Liga, for Real Sociedad og Athletic Bilbao, siden han fik debut i 2000. Senest har han spillet på Cypern, men nu lyder opgaven altså på Championship og oplæg til Emnes, der er en hollandsk hurtigløber.

En anden hurtig herre er den gambisk fødte englænder Mustapha Carayol, der spiller på kanten, og har en antrit kun sportens hurtigste kan følge. Han kommer formentlig til at få mere en joker-rolle, hvor han kan skydes afsted i kontrahug, hvis vi er presset i bund. Udover Carayol er truppen ikke spækket med skjulte skatte, men en ung trio bestående af Adam Reach, Ben Gibson og Richard Smallwood kan måske spille sig op og bide sig fast i stampladserne, hvis de får chancen. Alle tre er lokale drenge, og et billede på den tradition for at udvikle dygtige spillere, Middlesbrough har. Trænings- og ungdomsfaciliteterne er helt i top, og kan næsten stå målt imod landets førende. Af samme årsag, vil der naturligvis også være en tung emfase på klubbens unge, hvilket også afspejler sig i gennemsnitsalderen for førsteholdet, der blot er 24. Som en fodnote hertil, kan det nævnes at blot 7 af klubbens 23 førsteholdsspillere er over 24.

Fedt! Jeg følger!

Tak, Inferno. Glad for at have dig med!

             UPDATE #5
[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Gabilondo_zpsd4e3f11b.png[/img][/float]Datoen fortæller at det er augusts femte dag, hvilket betyder at jeg i omkring halvanden måned har haft ansvaret for Middlesbrough F.C. Den seneste opgave lød på en kamp mod Hartlepool United fra toppen af Npower League 2, to divisioner under Championship. Her brugte jeg de 2x45 minutter på at eksperimentere lidt taktikken, hvilket blandt andet indebar at mine to backspillere skulle komme mere i overlap samt at Ledesma og Gabilondo trak mere ind i banen. Resultatet blev en snæver, men ganske fortjent 0:1-sejr, hvor jeg ikke kan være andet end tilfreds med måden holdet spillede på. Champagne-Tiki-Taka-bold var det ikke, men af et kønsløst engelsk Championship-mandskab var det ikke værst!

Det blev også til sejre mod skotterne Partrick Thistle og Stirling Albion, mens St. Mirren udspillede os, og formentligt ikke var tilfredse med at kampen endte uden scoringer. Der er i skrivende stund ni dage til sæsonen sparkes i gang med en Capital One Cup-kamp mod Mansfield, der også spiller i Npower League 2. De 46 dage jeg har tilbragt hos den virtuelle udgave af Boro, har været travle. Med synet rettet på liga-debuten mod Burnley, der venter den 18. august, har jeg hentet Igor Gabilondo og lejet Tom Cairney i Hull. Gabilondo er signet med henblik på venstrekanten, hvorfra han skal være kreatør, mens 21-årige Cairney er blevet lånt for at være bindeledet mellem midtbanen og angrebet sæsonen ud. De to spillere er dog ingenlunde de eneste nye på Riverside Stadium, der også har fået en overhaling hvad angår folket med deres daglige gang i klubben. De fleste af klubbens scouts har fået sparket, ligesom begge holdets fysioterapeuter fik vist døren sammen med en enkelt fysisk træner. Vi mistede desværre også Tommy Miller, en 66-årig talentspejder, selv om jeg forsøgte ihærdigt at overbevise ham om at Middlesbrough var et dejligere sted end Newcastle. For at erstatte de tabte, skrev jeg kontrakt med tre scouts og lige så mange trænere, således at vi nu kan få udbytte af vores fremranende ungdoms- og træningsfaciliteter.

[float=right]DE FØRSTE 10 CHAMPIONSHIP-KAMPE
Burnley, Ude (18.08-2012)
Ipswich, Hjemme (21.08-2012)
Birmingham, Ude (25.08-2012)
Doncaster, Hjemme (01.09-2012)
Bournemouth, Ude (15.09-2012)
Blackpool, Hjemme (18.09-2012)
Brighton, Ude (22.09-2012)
Reading, Hjemme (29.09-2012)
Notthingham Forest, Ude (02.10-2012)
Wigan, Hjemme (06.10-2012)[/float]I et forsøg på at tilføje holdet noget talent, har jeg også allerede haft et par sammenstød med Steve Gibson. Dels har han givet mig et ganske småt råderum økonomisk, men mit store problem er faktisk at han ikke ønsker at udnytte de fantastiske scouts jeg har hentet ind. Uanset hvor meget jeg tigger, beder og trygler ham om det, så får de ikke lov at lede efter eller vurdere spillere, der ikke har deres daglige gang i Europa. Jeg faldt over nogle purunge amerikanere, men måtte ikke sende en spejder over Atlanten. Derfor valgte jeg det næstbedste… Jeg købte dem! Dét var i hvert fald min plan. Den bedre halvdel af en snes amerikanere havde faktisk skrevet under på en kontrakt for 2-3 år til en sulteløn med Middlesbrough, men de engelske myndigheder ville ikke skænke dem en arbejdstilladelse. Dermed faldt også den idé til jorden, og jeg frygter nu at vi har mistet en diamant i mudderet, fordi Gibson er bange for Atlanterhavet og Underhuset for alt i verden vil undgå en indvandring som den Englænderne selv udsatte USA for, for 250 år siden. Jeg døber dig Hykler, England! De samme myndigheder kostede i øvrigt også den serbiske landsholdsspiller Stefan Babovic en kontrakt. Alt var på plads, indtil en irriterende britisk accent skreg op om ”work permit”. Historien endte dog lykkeligt alligevel, da Babovic i stedet rejste til Mellemøsten, hvor han tjener omkring fire gange så meget som vi tilbød og det endda til en skatteprocent på 0. Vi hentede som bekendt Tom Cairney ind som erstatning, hvilket betyder at vi holdt en brite i arbejde. Ikke dårligt!

Så fik jeg opdateret "Overblikket", som jeg så innovativt har døbt indlæg #2, med Cairney og Gabilondo. I må sige til, hvis I ønsker screen af nogle spillere eller andet :)

PS. Update nederst på forrige side.

Virkeligt flot skriftligt niveau og grafisk lige så! Uden tvivl en blog jeg vil følge med i. :)

Mange tak, Risom :)

STATUS: 100 DAGE FOR MATTERS
2. oktober 2012, Middlesbrough

[float=right]
DE FØRSTE TI KAMPE
MIDDLESBROUGH 3:1 MANSFIELD (COC)
BURNLEY 1:0 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:1 IPSWICH
BIRMINGHAM 1:1 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:3 EVERTON (COC)
MIDDLESBROUGH 1:0 DONCASTER
BOURNEMOUTH 1:3 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 0:1 BLACKPOOL
BRIGHTON 0:0 MIDDLESBROUGH
MIDDLESBROUGH 2:1 READING[/float]100 dage er gået siden Middlesbrough F.C.-formanden Steve Gibson kunne præsentere den uerfarne George Matters som ny mand i spidsen for Boro. Juni og juli brugte Matters på at indfinde sig i rollen som manager, men da sæsonåbneren mod Mansfield i Capital One Cup blev spillet, var det med lovende takter fra The Smoggies. 3:1 vandt Matters’ trup, og dét med yderst seværdig fodbold til tider. Alt var dog ikke fryd og gammen, og boksspilleren Ismael Miller blev hentet ind som en reaktion på de mange spildte indlæg der var i optaktsfasen og i sejren over Mansfield. Miller er blevet lejet hos liga-konkurrenterne Nottingham Forest, der ikke kunne finde plads til den 89-kilo tunge og brølstærke Miller, der ikke er fantastisk teknisk med hovedet, men har styrke, størrelsen og springkræften til at gøre sig gældende. Med tilføjelsen af targetman-typen, sikrede Matters sig muligheden for at stille op i en 4-4-2, hvor hurtige Emnes og store Miller kan komplimenterer hinanden pænt i angrebet. Det fortalte manageren selv på pressemødet, da frontmanden blev præsenteret.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Miller_zps90216a1a.png[/img][/float]Middlesbrough nåede ikke at hente Miller i tide til, at han kunne tage del i holdets liga-debut. Små 100 kilometer fra Riverside Stadium liga-debuterede Matters mod Burnley, i en affære der var meget tæt, intens og jævnbyrdig, men endte med en 1:0-sejr for hjemmeholdet, Burnely. Derfor var der pres på runden efter, da Ipswich gæstede Flodbredden, i en af de kampe begge hold ønskede at vinde, for at spille med i den bedre halvdel af The Championship. I bestræbelserne på netop dette, tabte Ipswich dog et skridt, da de indkasserede et 1:2-nederlag, efter Marvin Emnes og Igor Gabilondo scorede for hjemmeholdet. Uafgjort havde måske været mest fortjent, men lykken tilfalder tit den, der opsøger den, og det gjorde Middlesbrough bare mere end Ipswich. Man kan dog også vende billedet på hovedet, og sige det ikke altid er tilfældet; det blev 3. runde et bevis på. Birmingham sad tungt på opgøret mod Boro, men Gabilondo sikrede det ene point, da han udlignede Peter Løvenkrands’ tidlige mål. Dermed stod kontoen på 4 point for tre kampe, inden anden runde af Capital One Cup skulle spilles. Premier League-mandskabet Everton var blevet trukket sammen med Middlesbrough, der var forventet at blive tromlet ned. 2:3 endte Merseysides Blå med at vinde, men det var først efter 90 nervepirrende minutter, hvor Emnes, Cairney og de øvrige Boro-drenge havde vist gode takter. I to omgange var de foran, men begge gange udlignede PL-holdet, der var bedre, men kun med millimeter.

Nederlaget til trods, var det som om M.F.C. tankede lidt selvtillid imod Everton. Da Doncaster besøgte Riverside Stadium få dage efter, spændte Boro kontinuerligt ben for alle angrebsforsøg imod deres mål, således at 1:0-føringen aldrig rigtig kom i fare. Mod Bournemouth var opskriften lidt mere løssluppen, og der var lidt mere fokus på angrebet. Af samme årsag var tilfredsheden til at se hos Matters, da han hold scorede tre mål for første gang, i liga sammenhæng. Bournemouth, der har sin gang i den tunge ende af The Championship, blev dog en enlig svale, da allerede Blackpool i næste kamp, fik lukket ned for det ellers så flotte fodbold Middlesbrough spillede. 0:1 kunne ejeren Steve Gibson se sin klub tabe på eget græs, hvor holdet ellers havde vundet de to første kampe. Som afslutning på september fulgte en kedelig 0:0 løsning mod Brighton og til sidst en fornøjelig 2:1-sejr mod Reading, der var forventet til at spille med i toppen, men efter otte kampe ligger sidst i The Championship.

Endnu en gang har jeg opdateret "Overblikket" en bitte smule. Hvis nogle skulle få lyst til at se et SS, kan de stadig bare sige til - så skal jeg nok gøre mit bedste. Har I spørgsmål kan I også bare stille disse... Taktik, indkøb, ligaen whatever.

Endnu en flot update fra din side af, Nibali!
Jeg følger stadigvæk spændt med, og ser frem til mere!

Kan jeg forresten se et ss af din taktik og holdinstruktioner?

Mange tak, Baliian.

Min opstilling - i hvert fald som den var tænkt - kan du se i update #4. Det er lidt svært at give dig et billede af taktik, da jeg skifter opstilling, hold- og spillerinstruktioner konstant. Så lige dén må jeg nok melde pas på. Jeg beklager :)

Flot blog Nibali og glædeligt at Brighton fik point mod dig.  O0

Mange tak, Darkalf.

Når nu du er Brighton-fan, bør du følge med... De kommer til at spille en vigtig rolle senere, kan jeg fortælle :D

UPDATE #7
1. DECEMBER 2012

Det har været op og ned for Middlesbrough F.C. siden kalender sagde september. I takt med at temperaturen faldt, tøede Boros spil op og en regulær sejrsbølge ramte holdet fra det nordlige England, der en periode var oppe at lugte til The Championships førsteplads. Oktober startede ganske vidst skidt, med et 3:4-nederlag til Nottingham Forest, men i de næste fem kampe høstede kystbørnene femten point og sprang således til tops i ligaen. Wigan, Barnsley, Charlton og topholdene, Blackburn og Derby blev alle ofre for den nådesløse maskine, Middlesbrough viste sig at være i oktober. Særligt kampen mod duksene, Derby, trak overskifter, da Matters’ tropper var foran 3:0 efter ti minutter, blot for at se Emmanuel Ledesma blive udvist og Derby komme tilbage i kampen. 4:2 blev resultatet, men kun Lukas Jutkiewicz’ mål kort efter 3:2-scoringen fra Derby, slukkede for et sensationelt comeback.

Alt har dog ikke været fryd for Matters, der har været nødt til at rotere noget. Forsvarskrumtappen Jonathan Woodgate har været skadet i flere omgange, og forventes nu at miste de næste 5-6 måneder som følge af et brækket ben, han pådrog sig i et sammenstød til træning. Næsten samme skæbe overgik Marvin Emnes, der [float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Ledesma_zps22cedb5b.png[/img][/float]allerede har siddet ude i syv uger, og har 3-5 ugers skadespause endnu. Hurtigløberen blev skadet til træning, hvor en læderet akillessene satte en stopper for frontduoen Emnes-Miller, der ellers udviste en god kemi. I fraværet af Emnes har polske Lukas Jutkiewicz rejst sig, og har signeret 5 scoringer i 11 kampe, hvilket kun er overgået af lejesvenden Ishmael Miller, der har scoret ti mål i 16 kampe.

Tabet af de to startere var dog ikke den eneste årsag til rokader: Efter at have holdt fast i en 4-1-2-2-1 formation langt inde i sæsonen, har Matters nu overgivet sig, og i stedet valgt den klassiske 4-4-2. Ledesma, der har været eminent på fløjen og lagt op til syv mål, og Gabilondo spiller stadig i siderne, men om det skal være Tom Cairney, Faris Haroun eller Jozsef Varga, der skal tage sig af de to centrale pladser, har ført til hovedbrud for Matters. I løbet af den fem kampe lange sejrsstribe The Smoggies havde, spillede Varga ved siden af Haroun, men da Yeovil fra bunden af The Championship viste hvorledes den konstellation skal lukkes ned, førte det til en række kedelige resultater, der kulminerede i 2:4-nederlaget imod Watford, der løb bag om forsvarslinjen. Efterfølgende forsøgte Matters at finde en ny balance ved at spille Varga og Cairney, som en duo hvor de havde hver deres ansvarsområde: Varga stod for det defensive, mens Cairney var den offensive kreatør. Det udmønstrede sig i en 1:0 sejr mod Queens Park Rangers og 0:0 mod Leicester City, hvilket betød at Jason Steele sluttede med to clean sheets – noget han ellers ikke har haft for vane. Begge kampe blev kontrolleret via en stram defensiv, hvorfor det nok også er taktikken der venter i de kommende runder. Som tophold ville det dog klæde Boro, hvis de kunne score lidt flere mål og skabe flere chancer mod hold der stiller sig kompakt, som Leicester City gjorde det. Alt for ofte blev det skud fra distancen i stedet for reelle chancer i straffesparksboksen.

Foruden kampene der er blevet udkæmpet på Riverside Stadium, har Middlesbrough også været centrum for et lidt andet opgør: Ejeren og bestyrelsesformanden, Steve Gibson, er angiveligt ved at være træt af George Matters konstante efterspørgsel af mere ambitiøse forhold. Manageren Matter ønsker talentspejdere der må rejse overalt i verden, men Gibson trækker den modsatte vej, da klubben er på vej mod røde tal for sæsonen, hvis ikke de sportslige resultater bliver en succes. I 1986 måtte Gibson alene skaffe £350.000 for at sikre Middlesbrough F.C. ikke gik konkurs, og en lignende situation vil han næppe ud i.

UPDATE #8
1. februar 2013

Medieprognosen forudsagde en 15. plads og en blød sæson, midt i ligaens dårligere halvdel. Per 1. februar 2013 har vi dog spillet 30 kampe, og tabellen fortæller en lidt anden historie, end The Sun, The Guaridian og SKY Sport regnede med. På Riverside Stadium har vi spillet 16 kampe, hvilket har kastet 11 sejre, to uafgjort og blot tre nederlag af sig. Vores 35 point er kun marginalt bag The Championships bedste hjemmebanehold, Queens Park Rangers, til trods for at vi ikke rigtigt har formået at lukke ned for modstanderne. 16 mål har vi indkasseret i ditto antal kampe foran egne fans, men fordi vi har kunne fejre 30 scoringer, er vi med i topstriden af The Championship. På udebane har vi ikke på samme måde være skarpe, men det er dog blevet til 18 point i 14 kampe, hvilket placerer os håbløse 13 point bag Derby, der er ligaens bedste hold på fremmede græs.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Steele_zps46566d23.png[/img][/float]Julemåneden startede ellers ikke godt, da én af de tre optrædener på Riverside der er endt uden point, fandt sted den 4. december. Bolton gæstede os og gentog hvad Huddersfield havde succes med tre dage tidligere. Begge kampe endte 1:2, hvorfor der var lidt krisestemning på Gibsons kontor, indtil vi spillede 1:1 mod Sheffield Wedensday. Jeg var dog stadig ikke tilfreds, dels fordi alle tre modstandere spillede os baglæns ud af plænen og dels fordi vi var røget helt ned på syvendepladsen, der akkurat ikke giver adgang til Play-off-kampene. Derfor gik jeg i taktik-laboratoriet, legede med nogle forskellige ting, lod mig inspirerer fra andre kilder og nærstuderede vores forrige kampe, hvilket gav et meget konkret afkast, da Millwall blev slagtet med 3:0. Efterfølgende røg os Ipswich i maskinen, inden Burnley fik 1:1. Der skulle dog mere til at stoppe os og vores bølge af succes, hvilket også Birmingham fik at føle. Med et mere defensivt udgangspunkt, blev storbyen nedlagt med 2:0. Doncaster formåede at drille os med 2:2, men med 1:0-sejren over Nottingham Forest i FA Cuppens 3. runde, blev den fiasko hurtigt glemt. Endnu tre sejre blev det til i januar, inklusiv 2:0 mod Carlisle United i FA Cuppen, inden vi desværre sluttede den af på skuffende maner med et 0:1 nederlag til tabellens nummer 16, Blackpool. Et bittert resultat at slutte af med, ikke mindst fordi det udstillede nogle af de svagheder min nyligt valgte 4-1-4-1 formation har. Ishmael Miller er alene på toppen, og det kostede imod Blackpool, der gerne forsvarede dybt, og så ramte os på nogle velplacerede kontrahug. Vi dominerede kampen, men formålet med den langt mere defensive opstilling, der blev valgt fordi mine modstandere havde alt for meget succes med deres afleveringer, druknede fuldstændigt. 86 % af Blackpools afleveringer fandt en modstager, hvilket medførte stor frustration på bænken.

[float=right]The Championship
1. Derby, 64 Point
2. Q.P.R., 53 Point
3. Middlesbrough, 53 Point
4. Huddersfield, 52 Point
5. Blackburn, 50 Point
6. Sheffield Wed., 48
-
7. Brighton, 47 Point
8. Nottingham Forest, 46 Point
9. Burnley, 45 Point
10. Reading, 45 Point
HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/npowerChampionship_OversigtRunder-4_zps5da7fd73.png)[/float]Topscoren er stadig lejesveden Miller, der har sat 17 ligascoringer ind i sine 26 kampe. Lukas Jutkiewicz følger så småt trop med 0.5 scoring for hver af sine 20 kampe, mens Marvin Emnes endnu en gang er blevet skadet, og således stadig kun har set The Championship indefra ni gange i denne sæson. Woodgate sidder også stadig ude, ligesom felt-til-felt-midtbaneprofilen Faris Haroun har bøvl med stængerne og sidder ude det meste af sæsonen. Ben Gibson har dog dækket flot for den rutineret Woodgate, hvor han sammen med Rhys Williams har dannet en af ligaens bedste forsvarsduoer. Konstellationen har faktisk været så god, at det direkte kan aflæses af resultatlisten om Williams og Gibson har været på banen: I starten af december, da vi i tre kampe kun fik ét point, deltog Williams for det Australske landshold, i stedet for Middlesbrough. I 3:0 sejren over Millwall var han tilbage, hvilket betød sikkerhed og ro i forsvaret. Siden decembers start er det blevet til 5 Clean Sheets for målmanden, Jason Steele, hvilket ellers har været et problem for mit mandskab.

følger forsat, glæder mig til playoff's

Det er jeg glad for, Dehli :)

Glæder mig til den spændende afslutning på sæsonen især eftersom jeg kan se at The Seagulls ligger på en flot 7. plads.

Tak for kommentaren, Darkalf. Som sagt kommer Brighton til at spille en rolle helt til sidst... Glæder mig til at løfte sløret for det :D

KRISESTEMNING PÅ RIVERSIDE
01. april 2013, Middlesbrough

Hele Middlesbrough stinker af krise. Riverside Stadium er kun få nederlag fra at blive flået op af sit fundament og kastet i Nordsøen. Rasende fans råber og skriger, men nævner ingen navne. Selv The Championships ”Good guys”, har dog svært ved at forfalske smilet meget længere, efter et par yderst turbulente og problemfyldte måneder. Hele nedturen startede sidst i januar, da The Smoggies indtog den vitale andenplads, men her på ”Løgnens dag”, stikker hovedpinerne stadig fans over hele byen i hovedbunden. George Matters er ikke tæt på en fyring, men det er kun i kraft af sin gode start i klubben – og Steve Gibsons velmenende natur.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Cairney_zpsb6e821ea.png[/img][/float]På januars næstsidste dage startede krisen, da Blackpool udstillede Matters’ 4-5-1 formation, og vandt 0:1 uden større vanskeligheder. Runden efter hev også Reading Middlesbroughs nye opstilling fra hinanden, da de vadede i chancer og i tre omgange bragte sig foran. Herefter stod krisen ud i lys luge: Selv om Matters fandt sin vanelige 4-4-2 frem, sejrede Wigan 2:0 og Nottingham Forest 4:1 på februars 19. dag. Ind imellem slagtede Premier Leagues førerhold, Manchester City, også Boro, da FA Cuppens 5. runde blev afviklet. 5:2 vandt de blå Manchester-stjerner, i en kamp der mest blev kendt for manager George Matters ofte opgivende attitude. Efter den blødende 1:4-nederlag til Nottingham, forsøgte Matters sig endnu en gang med noget nyt, da han valgte et lidt andet pressystem mod Barnsley, hvilket gav pote. Middlesbrough F.C. var bedst i alle vigtige aspekter af de 90 minutter, hvilket udmønstrede sig i en 3:0 sejr, der også blev hjulpet gevaldigt på vej af en tidlig udvisning til Barnsley-midtbanen Danny Hollands. På en bølge af fornyet selvtillid red Boro-drengene videre, og slog Charlton i London, om end det var med hiv og sving i den sidste halve time.

Optimismen var dog til at spore inden opgøret med Blackburn, der indtog tabellens tredjeplads. Smukt havde det ikke været, men de første anelser af noget effektivt lå alligevel og ulmede – det blev bare aldrig til mere end dét. I en tæt kamp vandt Blackburn 0:1 på Riverside, 0:0 blev det mod topholdet Derby inden en daggert som den Hamlet måtte kæmpe med, blev stukket i samtlige ”Smoggies”, da Yeovil ufortjent vandt 2:3 på Riverside Stadium, der ikke længere er et fort. Konstant sad man med fornemmelsen af det bedre hold var bagud, men lige så ofte misbrugte Middlesbrough deres overtag og lod Yeovil komme frem til farlige kontrahug. Spilmæssigt tabte det bedste hold, men hvad angik kynisme var der ingen tvivl om klasseforskellen på de to mandskaber. Efter skampletten talte manageren Matters med store bogstaver, men i første halvleg af opgøret mod Watford var forbedringerne kun sporadiske. Watfords gule var det bedre hold, indtil Ben Gibson, der har bidt sig fast i startopstillingen, i Jonathan Woodgates fravær, brugte et hjørnespark til at bringe sit mandskab foran. Ti minutter senere viste Watford problemerne i Boros bagkæde, da de fik lov at spille bolden rundt inde i feltet, indtil én stod helt fri og kunne banke bolden ind fra staffesparkspletten. Det lignede endnu et kedeligt pointtab for Middlesbrough, der ganske vidst spiller med i toppen af The Championship, men kun har vundet 19 af 40 kampe per 1. april. I de døende sekunder ramte lejesvenden Tom Cairney dog plet, hvilket højest overraskende sendte de tre point til den nordøstlige del af England, hvor de rødklædte Boro fans modtog dem med åbne arme. Ligeså gjorde de, da Leeds United blev slået med 1:0 og sendte holdet op på ligaens 4. plads.

Derved vendte en tilfældig nedfaldsbold i det 89. minut af 39. spillerunde formentligt billedet for George Matters, Middlesbrough F.C. og fans af klubben, der efter to katastrofale måneder var røget helt ned omkring den afgørende sjetteplads. Ti kampe blev det til i februar, marts og på aprils første dag, men pointhøstet blev blot 13 styks, som følge af fire sejre, én uafgjort og fem nederlag. Udvider man perioden med et par dage og tillader sig at omfatte FA Cuppen, kan man tilføje yderligere to nederlag og således fortælles historien om en lille storby fra det nordlige England, der havde anselige drømme, men var ved at blive kvalt i sin egen succes. Om Matters og co. Har fået vendt nedturen er svært at sige, men med to hjemmekampe og fire udekampe tilbage af sæsonen, er det strengt nødvendigt, hvis ikke Middlesbrough skal ende som sorteper i oprykningsspillet. Foruden 22. runde har de ikke siden 12. spillerunde været uden for top 6, men nu er der blot tre point ned til Huddlesfield og kun seks til Wigan på tiendepladsen. Det spidser til i toppen af Championship og formen i de sidste seks runder bliver altafgørende. Der er lagt op til en gyser!

Stadigvæk ingen afsløring af the seagulls rolle endnu.. jeg sidder efterhånden på det yderste af stolen.

Championship lyder som en fed liga. Jeg følger spændt med!

Nej, ikke endnu. Men det kommer - det lover jeg! :D


Det er det også! Tak, Inferno :)

UPDATE #10
Taktiske kvaler

Av. Av, av, av. Jeg har netop afsluttet den mest pinefulde periode jeg længe har oplevet i Football Manager. Jeg har lukket spillet i raseri flere gange, og en enkelt gang, har jeg sågar lukket spillet ned uden at gemme først. ”Rage quit”, som man vidst nok kalder det. Som man kunne læse, kørte det bestemt ikke i perioden 30. januar til 19. februar – eller på noget tidspunkt i årets anden måned egentligt. Jeg har prøvet meget, forsøgt underlige ting, tænkt logisk, sagt farvel til samme logik og læst umanerlige mængder om den taktiske del af FM13: Men intet har fungeret. Med seks kampe tilbage af sæsonen og en mulig oprykning til Premier League på spil, må jeg bare konstaterer at hverken stabilt eller kønt er ord der beskriver mit Middlesbrough-mandskab anno 2013. Siden årsskiftet har vi spillet 17 kampe, hvilket har kastet 8 sejre, to pointdelinger og syv nederlag af sig. Det sjove er at fire af sejrene kom i januars fem kampe og fem af nederlagene kom i rap. Tilsyneladende består mit hold af 11 humørspillere eller også er det min taktiske formåen der simpelthen er for ustabil.

Jeg startede sæsonen ud med at spille 4-1-2-2-1. Så 4-4-2. Jeg har været forbi en 3-1-4-2, 4-5-1 og fandt så i januar lidt succes med en defensiv 4-1-4-1 formation. Da Blackpool viste hvorledes denne opstilling skulle udstilles, var jeg dog tandløs og tabte fem kampe i streg. Alverdens eder og forbandelser kastede jeg efter FM, Middlesbrough og alt der var i så meget som mit perifere synsfelt. Alt gik galt. Jeg forsøgte at skubbe højt, falde dybt, spille kort, aflevere langt, hurtigt, langsomt, flydende, stift, offensivt og defensivt. Men intet fungerede. Intet. Så jeg krøb til korset, min sutteflaske om man vil. Jeg fandt en gammel artikel om hvordan man presser højt og fokusere på at erobrer bolden mere end på at takle manden. Det var med samme dyder at jeg tilbage i forrige udgave af FM førte Aris fra Grækenland til et mesterskab og Champions League-deltagelse, men ligesom den gang gik det ikke helt efter planen. Men det gik dog. Til husbehov. Kønt var det aldrig og fungerede efter planen gjorde det heller ikke. Men mod Barnsley og mod Charlton fik jeg vendt den første krise, inden jeg også sejrede mod Watford og Leeds – uden at jeg dog skal underkende heldets plads i nogen af disse fire opgør. For det var så afgjort også på min side! Alt i alt betyder det, at jeg indtager en skråbelig fjerdeplads i The Championship. Den vigtige andenplads – der sikrer direkte oprykning – er seks point væk, hvilket er mere end jeg kan indhente på seks runder, men omvendt er den altødelæggende syvendeplads kun tre point borte. Ishmael Miller er stadig topscore foran Lukas Jutkiewicz. Tom Cairney og Emmanuel Ledesma følges endnu pænt ad i kampen om flest oplæg mens lejesveden József Varga er den mest afleveringsstærke. Woodgate er skadet, mit hold er træt og intet fungere rigtigt. Det opsummere i hele træk sæsonen 2012/13s første 40 runder for Middlesbrough F.C., men beskriver også situationen som den er netop nu. Rhys Williams er endt på backen, hvor han kan være boldspillende, men hans hurtige fødder er savnet centralt, hvor mit høje pres er gået fløjten sammen med ham. Det har også betydet at mit sidste snært af et spilkoncept er krakeleret. Da det høje pres forduftede, røg også den sidste drøm om flot, seværdig fodbold på Riverside Stadium, for lige nu er vi i krise. Intet jeg har prøvet har fungeret og jeg kan ikke lade være med at gøre mig tanken om ”Bør vi virkeligt rykke op allerede i år?”. Holdet er tydeligvis ikke klart til Premier League. Hvad godt kan der komme ud af et år i kongeklassen? Ja, økonomisk sikring, men jeg risikere at kaste mine unge talenter for løverne i en for tidlig alder. Og jeg sætter mit job på spil. Vi er forudsagt til at ende 15’er i The Championship – bør sådan et hold nu også spille PL-bold året efter? Jeg har mine bange anelser. Lige nu ser jeg kun minusser, uanset om vi misser play-off-kampene eller om vi ender i liga med United, Liverpool, Arsenal, Spurs, City og Chelsea.

De resterende seks kampe i The Championship anno 2012-13 for Middlesbrough F.C. er: Queens Park Rangers (#1, Ude), Leicester (#21, Ude), Huddersfield (#7, Hjemme), Sheffield Wedensday (#14, Hjemme), Bolton (#20, Ude) og Millwall (#17, Ude). Realistisk set skal vi nok hente 10-12 point for at være sikre på minimum sjettepladsen.       

Efter min mening, så har det her været mit favorit indlæg i den blog indtil videre. Jeg sidder og kan næsten føle din frustration, og vi kender jo alle til de ting og overvejelser som er gået igennem hovedet på dig. Du har heller ikke ligefrem forbedret dine oprykningschancer ved at spille med QPR, Wigan og Reading i the Championship, så imponerende at du stadigvæk er med i toppen.

Hvis muligheden opstår, kommer vi så til at se et eventuelt comeback for duoen James Morrison og Adam Johnson? Ellers lækkert indlæg, og held og lykke med at som minimum sikrer dig en plads i playoff semifinalen.

Mange tak, Rasmus. Jeg vil også helst beskæftige mig med og læse om lidt mere dybdegående ting i FM - taktik, økonomi, talentarbejder ell. lign.

Opstår muligheden er det måske muligt, men det er ikke noget jeg bestræber mig på. Idéen med en innovativ amerikansk træner, er at gøre tingene lidt anderledes og ikke hænge for meget fast i fortiden. Derfor vil I formentligt heller ikke se indkøb af udelukkende sentimentale årsager :)

Tak for kommentaren!

FYRIG AFSLUTNING AF THE CHAMPIONSHIP
5. maj 2013, Middlesbrough

[float=left]DE SIDSTE SEKS RUNDER
0-1, Q.P.R (U)
2-1, Leicester (U)
1-1, Huddersfield (H)
5-0, Sheff. Wed. (H)
1-0, Bolton (U)
1-1, Millwall (U)[/float]Efter 40 af 46 runder i The Championship, var alt stadig helt åbent. Middlesbrough lå midt i kapløbet om at slutte i top 6, hvorfra de tre oprykkere til Premier League findes, men efter 120 mulige point, kunne det stadig blive både en fugl og en fisk, en pige og en dreng, en succes og en fiasko. The Smoggies havde vundet 39. og 40. runde, men med et besøg hos Queens Park Rangers, der lå til mesterskabet, var 41. spillerunde en stor mundfuld for De Rødklædte. De to ét-måls-sejre som optakt til opgøret, kunne næppe berolige mange Smoggies, men Middlesbrough F.C.-træner George Matters holdte dog fat i sin 4-4-2 formation til kampen. Ikke overraskende blev bange anelser til korrekte antagelser, da et Boro-mandskab i spillemæssig krise tabte 0:1 til Q.P.R., der endte med at vinde The Championship fem runder senere.

Derved var presset på Matters og hans 11 udvalgte kolossalt, da de otte dage senere tog turen 250 kilometer mod syd til Leicester, der efter en god sæsonstart, var nede omkring nedrykningsstregen. Den unge amerikanske manager virkede dog upåvirket af trykket på hans skuldre, da han slog over i en asymmetrisk 4-1-2-1-2 opstilling, hvor Rhys Williams på højreback spillede offensivt, hvor Varga på den defensive midtbane var håndbremsen, hvor Haroun-Cairney, på midten, var balance spillere og hvor Ledesma vekslede med Igor Gabilondo om at være den indvendige angriber på venstrekant. En noget utraditionel opstilling, som dog oste af den innovation, Middlesbrough-ejeren Steve Gibson havde efterlyst i starten af sæsonen. Straks gav det pote, da Boro spillede bedre fodbold og fik en 1-2 sejr mod bundholdet, der dog også skulle besejres, for at Middlesbrough kunne være deres indsats bekendt. Ugen efter da Boro mødte Huddersfield var det med samme formation, men dog i en noget mere defensivt udgave, hvor Varga spillede en blanding af en wingback og en defensiv midtbane. 1:1 lød resultatet på, hvorfor man efter 3 af seks kampe havde 4 af de 10-12 point Matters selv havde bebudet til at være smertegrænsen. Hjemme mod Sheffield Wedensday på aprils tyvende dag, fremstod Matters dog som et taktisk geni, da hans hold var tilbage i den asymmetriske opstilling; og dét med succes. I en sjældent set fodbold-opvisning satte tilbagevendte Marvin Emnes selv to scoringer ind, lagde op til begge Faris Harouns og kunne blot nyde synet, da Lukas Jutkiewicz gjorde det til 5:0. På en dag hvor der var klasseforskel på de to hold, kunne The Smoggies med rette drømme om Premier League-bold efter sommerpausen. Et skridt nærmere dette kom de, da Bolton blev slået med 0:1 i London, efter endnu en kamp hvor Marvin Emnes var forskellen. Den hollandske hurtigløber endte på syv The Championship scoringer, men formåede så sandeligt at slå til, da det betød mest!

[float=right]THE CHAMPIONSHIP (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Npower46_zps2e2dee85.png)
1. Q.P.R., 86 P
2. Blackburn, 80 P
3. Middlesbrough, 77 P
4. Burnley, 74 P
5. Derby, 74 P
6. Brighton, 74 P
- - -
7. Reading, 71 P
8. Wigan, 69 P
9. Huddersfield, 68 P
10. Birmingham, 68 P[/float]De tre point mod Bolton sikrede Middlesbrough en plads i top 6 inden opgøret mod Millwall, Middlesbroughs sidste sæsonkamp, men med tre point op til Blackburn på 2. pladsen, der giver direkte adgang til Englands øverste liga, stod meget alligevel på spil. Resultaterne skulle ganske vist flaske sig, men efter UEFA Cuppen 2006, hvor MFC i flere omgange leverede utrolige comebacks, var troen på det stor. ”Anything’s possible”, står skrevet i Riversides spillertunnel, og dét ikke uden grund. Selv om Blackburn skulle gæste Blackpool, var intet umuligt. Da Rovers kom foran i det første minut, dræbte det dog lidt troen selv på Flodbredden, som Riverside kaldes, hvor Steve Gibson havde åbnet dørene til storskærmsarrangement, således byens sønner kunne følges, selv om de spillede i det sydøstlige London. Kort inden pausen bragte Faris Haroun Boro foran, hvilket genoplevede troen lidt, indtil Steve Morrison udlignede for Millwall i kampens 59. minut. Så faldt stemningen igen. Den sidste halve time var både spillet i Millwall og stemningen på Riverside anonym, om end det hele levede lidt op, da beskeden om at Blackpool havde udlignet i det 81. minut ramte. Middlesbrough-spillerne pressede lidt højere, men målet udeblev og da dommerne i de to kampe fløjtede af, var facit at både Millwall-Middlesbrough og Blackpool-Blackburn var endt 1:1, hvilket betyder Blackburn Rovers returnere til Premier League samt at The Smoggies skal møde Brighton i to opgøre om kampen på Wimbley sidst i maj. For MFC var håbet ellers Derby, der har hentet ét point i de sidste fem kampe, men det blev altså Brighton fra det sydligste af England. Den 11. maj ligger de græs til det første opgør, mens Riverside Stadium danner rammen fire dage senere, når anden halvdel skal afgøre hvem der får lov at møde Burnley eller Derby på Wembley den 27. maj, hvor det tredje oprykker hold til Premier League skal findes.

UPDATE #12
Få historier har printet sig ind på tværs af generation. Romeo og Julie, Hamlet, Macbeth. Hvor Williams Shakespeares fortællinger havde for vane at være tragiske, oplevede hele Middlesbrough et sandt Hollywood-eventyr, da Brighton dannede den anden del af duoen, der skulle danse om finalebillet til ”The Big Dance”, Playoff-finalen for The Championship. Finalen, der skal spilles på Wembley i det nordøstlige London, kan dog få problemer med at leve op til semifinalen mellem kysbørnene fra syd, Brighton, og dittoerne fra nord, Middlesbrough F.C.

[float=right]MIDDLESBROUGH FC
Steele
Friend
Gibson
Woodgate
Williams
Whitehead
Cairney
Haroun
Gabilondo
Jutkiewicz
Emnes[/float]Det var M.F.C. der startede med at tage turen på tværs af England, om end begge hold virkede plagede af jetlag i første halvleg. Allerede i kampens andet minut diskede Brighton-keeperen Murphy op med en formidabel dobbeltredning, da han formåede at parerer først Emnes skud fra nært hold og siden Jutkiewicz’ forsøg på riposten. Mere skete der dog ikke i halvlegen, der endte med to mandskaber der bare trillede bolden formålsløst rundt. Efter pausen virkede Brighton lidt bedre, og da Feeney i det 58. minut leverede et langt indkast lugtede det lidt af en føring til hjemmeholdet. Ti succesfulde afleveringer senere dukkede samme Feeney umarkeret op på kanten af det lille felt, hvorfra han let kunne brage oplægget af Andrew Crofts ind. Heldet var så sandelig på hjemmeholdets side, om end det først var fire minutter senere, gudinden rigtigt tilsmilede de blå. Igen startede det med Feeney, der slog en bold på tværs af banen, lige forbi midterlinjen, på hvilken Orlandi headede bolden i retning af Middlesbroughs mål. Aldrig var det dog tæt på at blive en trussel, da hovedstødet ramte jorden adskillige gange inden det overhovedet var i nærheden af feltet, indtil Woodgate missede sin tæmning og måtte se bolden rulle over foden og ned imod målet, hvor Ashley Barnes opsøgte den løse bold og let kunne prikke den forbi en fremstormende Jason Steele. Status efter 62 minutter var derved 2:0 til Brighton og en kamp, der lod til at slukke Middlesbroughs drømme. De resterende 28 minutter var nærmest en gentagelse af første halvleg, hvor begge hold spillede bolden lidt rundt for at slå tiden ihjel. Desillusioneret ønskede George Matters’ mandskab bare at kampen sluttede, mens Brighton ikke ønskede at risikere et kontra-mål imod sig.

Derby, der havde vundet 3:0 hjemme mod Burnley, spillede 1:1 og var dermed finaleklar, da Steve Gibson med en mikrofon i hånden kunne byde velkommen til returkampen mellem Middlesbrough F.C. og Brighton. Ejeren af nordklubben takkede de mere end 34.500 fremmødte for at finde tid en onsdag aften, til at komme og støtte deres hold, selv om alle godt vidste det så sort ud. Som det sidste inden han forlod græstæppet, bragte Gibson popkulturen i spil, da han med rungende røst udbasunerede ”Never give up! Never surrender”.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Emnes_zps2bc26a2b.png[/img][/float]Om Matters’ 11 hørte ejerens bøn skal være usagt, men det var med ild i øjnene at de fór ud på banen. Formationen var den samme asymmetriske 4-1-2-1-2 Boro også sluttede sæsonen med, men allerede i det fjerde minut lignede Marvin Emnes en mand der godt kunne ønske sig mere hjælp, da han var omringet af tre ude på højrekanten. Det slukkede dog ikke angriberens flamme, og da han otte minutter senere kom alene med backspilleren efter et indkast, viste han mere vilje og fart, da han rundede sin modstander og slog en flad bold på tværs til Lukas, der fik fumlet bolden ind på keeper Murphy fra det lille felt. Murphy formåede dog ikke at holde forsøget, der så ud til at skulle blive clearet, indtil Tom Cairney kom flyvende og kæmpede bolden ind mod målet. Fra to meters afstand fik Lukas Jutkiewicz endeligt ramt bolden rent, da han sendte den bag en sagesløs målmand, der ikke stod en chance. Med ét tændte Riverside og blev til et syngende og gyngende lydinferno, der bevidste at selv gran-vokse mænd drømmer fra tid til anden. I det 25. minut var de sågar også ved at knibe en tåre, da Marvin Emnes gik direkte imod to forsvarsspillere, kom frem til en chance og skød fra kanten af feltet, blot for at se det flade skud gå lige forbi stolpen. På den gale side. Det tog dog ej heller viljen fra The Smoggies, der i den efterfølgende sekvens leverede lækkert sammenspil, der endte i Rhys Williams’ fødder få centimeter inde i feltet. Backspilleren lavede en skudfinte og lod i samme bevægelse bolden blive flyttet over til Emnes, der med den kølighed der gjorde ham til aprils hotteste navn, bragte sit hold foran 2:0. I en eksplosion af glæde og mistro sprang hele Riverside i luften, i et sådan brag af det formentlig kunne høres helt i Brighton, 500 kilometer mod syd. En håndfuld minutter senere kom hjemmeholdet frem til to gode indlæg, der dog endte med lige-ved i begge tilfælde. I halvlegens sidste ti minutter kom Brighton bedre med, mens Middlesbrough forsøgte at stå langt fremme, men alligevel viste små tegn på frygt for et kontrahug.

Efter pausen – i akt to, om man vil – tog udeholdet tidligt teten, hvor deres største chance var et hovedstød som Steele kun fik bokset væk. Kort efter løb luften dog lidt af ballonen, og først da George Matters gjorde sit hold klar på en dobbeltudskiftning i det 82. minut, levede kampen op igen. Med et frækt lob sendte Gary Garner bolden over hovedet på Middlesbroughs forsvarsspillere, og lige ned til Ulloa, der dog ikke afsluttede på behørigvis. Efterfølgende erstattede Miller Jutkiewicz, mens Ledesma overtog Gabilondos plads som den fremskudte wing-angriber. Duoen af frisk blod kom med nye kræfter, men det var Rhys Williams der kastede indkastet i det 88. minut. Ti meter fra baglinjen lod backen et blødt kast ramme Faris Haroun på kanten af feltet. Belgieren sendte bolden retur, inden Williams afleverede den bagud til Whitehead, der lå fuldstændigt fri et par meter uden for feltet. Mens hele Brighton-holdet stormede frem efter Whitehead, hang en ukoncenteret Lewis Dunk lidt, hvilket tillod Marvin Emnes at stå fri uden at være offside, et par meter inden i straffesparksfeltet. Med den allerede omtalte kølighed tæmmede Emnes bolden med låret, kiggede op, prikkede bolden forbi Liam Bridcutt og fandt sig selv få meter fra målet, kun med målmanden Brian Murphy mellem sig og målet. Hele Riverside holdte vejret, da Emnes trak benet tilbage og stirrede keeperen direkte i øjnene. Med et tørt spark lige i hoftehøjde, reagerede Murphy et splitsekund for langsomt, hvilket betød måltavlen ændrede sig fra 2:0 til 3:0. I følelsesladede sekunder råbte, skreg og dansede The Smoggies deres følelser ud, inden de med vanelig forsigtighed genvandt fatning og gjorde sig klar til at forsvar billet til Wembley med næb og klør. De blå var dog slået og gjorde ikke meget væsen af sig. Kampen sluttede 3:0 og de små 150.000 indbyggere i Middlesbrough kunne hurtigt blive enige om at Marvin Emnes, hverken Messi, Ronaldo, Rooney eller Ribery, var verdens bedste fodboldspiller.

Om 12 dage skal Emnes bevise at klubbens fans har ret, når genopstandne Derby fra midten af England skal slås på Wembley i London, for at sikre sig billetten til Premier League anno 2013-14.

Skuffelse er det første ord på mine læber :-[... Men nu er du jo ikke brighton så fair nok. Tillykke med sejren og vind nu lige finalen også O0

Forsat godt arbejde. Held og lykke i finalen.  O0

Jeg savner dog et billed af stillingen i ligaen.

få så lige fat i den oprykning!

Jeg beklager. Det gør jeg virkeligt. Men man kan ikke sige andet end, at The Seagulls spillede en hovedrolle; som jeg havde lovet.


I'll try my best. og mange tak, Magn :)

Hvis du klikker på "THE CHAMPIONSHIP" i min forrige update, er det faktisk et link til den samlet stilling. Men det kunne jeg måske godt have gjort mere åbenlyst :)


Jeg skal nok prøve, Boxx!

Tak for kommentaren, alle tre! Og tak til hvem end der uddeler Awards, for at nævne denne blog, selv om en anden blev valgt! :)

PLAYOFF-FINALE VS DERBY
Nu stikker jeg nakken ud og postulere noget vildt: Jeg har aldrig spillet en vigtigere kamp i FM end den jeg netop har færdiggjort. Efter Marvin Emnes med isvand i årene skød os ind på Wembley, skilte kun én kamp mit Middlesbrough F.C.-mandskab fra Premier League. Kunne Derby besejres, ville vi fra næste sæson være at finde i verdens fineste liga, hvor Chelsea, Arsenal, Liverpool, Tottenham og de to Manchester-klubber, City og United, har hjemme. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spillet med et storhold, og er lige ved at påstå, at jeg aldrig har spillet en Champions League-finale i Football Manager. Derfor vil jeg mene, at playoff-finalen på Wembley er det tætteste jeg er kommet på en så vigtig kamp. Op imod en halv milliard skiller formentlig Premier League fra The Championship, og skulle jeg tage et år til i anden division, ville det formentlig være til lyden af klynke rock. Så meget stod altså på spil, da DISSE 22 SPILLERE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Wembley_zps61b51546.png) løb ind på Wembley foran 82.872 tilskuere. Vi manglede nærmest kun Michael Buffer til at sige ”Let’s get ready to rumble!”

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Wembley2_zps098bfe57.png[/img][/float]Marvin Emnes havde været en vigtig del af min vej til Wembley, men da vi løb på banen, sad han med en ispose på anklen. Vi går åbenbart til den, når vi træner, og her blev Emnes det nyeste offer. Ærgerligt, men også meget sigende for både hans og holdets sæson som helhed. Woodgate nåede 14 kampe og Emnes 16, til trods for de begge to var en del af min start 11’er. Jeg var dog rolig, og overbevidst om at Miller-Jutkiewicz kunne være en fuldgod erstatning i angrebet. Allerede efter 30 sekunder, savnede jeg dog lidt Emnes, da jeg troede vi skulle jagte et forspring. Gibson begik et frispark, der svævede ind og ramte Derby-angriberen Ward lige i panden. Mens Steele løb den ene vej, sprang bolden den anden og Derby kunne rejse armene i triumf – kortvarigt. Ward stod offside og fik derfor underkendt sit mål. Der ændrede dog ikke på chokket, der satte sig i min krop. Oddsene på MFC-sejr var inden kampen nede omkring 1.80, men da jeg så Derbys angreb, overvejede jeg alligevel lidt at finde en virtuel kiosk og sætte lidt på mine modstandere. Heldigvis gjorde jeg det ikke, for i det 39. minut kom hollænderen Dight Tiendalli flyvende med knopperne først mod Gabilondo, hvilket fik dommeren til resolut at hive det gule op af lommen. Det var anden gang han viste Tiendalli dét kort, og dermed måtte han sige farvel til Wembleys græstæppe. Pludseligt så det hele godt ud igen!

Allerede minuttet efter udvisningen, var vi nærved at få fuldt udbytte, men Lukas Jutkiewicz brændte desværre fra nært hold. Derfor gik vi målløse til pausen, men unægtelig med de bedste forudsætninger, hvorfor jeg ændrede vores spillestil til ”kontrollere”. I det 52. spilleminut var det ved at give pote, da Miller tæmmede en lang aflevering med brystet, trak ind imod målet og kun skød få centimeter forbi målet. Otte minutter senere blev ”nært ved” skiftet ud ”lige på”, da samme Miller kom først til et lavt indlæg og med et drøn kunne brage kuglen i nettet. Mildest talt en forløsning, om end den også satte nogle tanker i gang. Tiendalli spillede på backen, hvor der tilsyneladende var god plads. Derfor bad jeg mine tropper spille over flankerne, hvilket gav kontant udbetaling få minutter senere, da Friend kom i et overlap og leverede en svævebold til Faris Haroun, der steg op mellem to Derbyspillere og bankede hovedet på bolden, så læderet fløj ind til en 2:0 føring. Pludseligt stank Middlesbrough mere af Premier League-bold end smug, forurening og forfald.

[float=right]DERBY - MIDDLESBROUGH
SKUD: 5-11
PÅ MÅL: 1-6
ÅBNE CHANCER: 0-2
HJØRNESPARK: 2-6
BOLDBESIDDELSE: 50-50
AFL. PRÆCISION: 78-80
GULE KORT: 2-0
RØDE KORT: 1-0
GMS. BEDØMMELSE: 6.69-7.61
MOM: FRIEND (8.7)[/float]Derby satte tempoet i vejret, løb flere meter og jagtede lidt hårdere, men i det 66. minut burde Miller have lukket kampen, da Haroun slog et indlæg, som han kanonerede på en forsvarsspiller. De hvidklædte Derbydrenge forsøgte, men vi sad tungt på dem, og lukkede dem ned hver gang de kom tæt på. Vi blev ved med at spille bredt, men luften gik lidt af ballonen, om end vi stadig var klart bedst. Syv minutter før tid satte vi streg under det, da flot sammenspil endte i panden på Miller, der følte bolden over i det lange hjørne. Som med Derby blev målet dog annulleret, hvorfor den stadig stod 2:0 da opportunisten Williams skød frem og fangede bolden nær midten, en håndfuld minutter før slutfløjtet. Han fangede et fremstormende Derby forsvar på hælene, og sendte bolden et par meter foran Ishmael Miller, der sænkede tempoet, trak tre mand til sig og let prikkede bolden videre. Jutkiewicz løb helt fri, og kunne nemt tage de sidste ti meter med bolden i fødderne, inden han fra kanten af feltet drejede bolden rundt om Derbymålmanden, der måtte lade sig se passeret for tredje gang på aftenen. En smuk afslutning på en kamp, hvor vi bare var det bedre hold. Middlesbrough F.C. dominerede i alle aspekter af spillet, men hvor meget der skal tilskrives udvisning skal jeg lade være usagt. Vi endte med 6 gange så mange skud på mål som vores modstandere, hvilket ganske godt afspejler styrkeforholdet. En fantastisk afrunding af en god The Championship sæson – nu venter ”The Big One”, Premier League.

Tillykke :D

Fantastisk

Mange tak, Boxx og Darkalf!

UPDATE PÅ FORRIGE SIDE, HVIS IKKE FOLK HAR SET DET!

Tillykke med oprykningen! ser frem til at følge dit PL eventyr!

Tak skal du ha' :)

2012-13: I BAGSPEJLET
25. juni 2013, Middlesbrough

For 370 dage siden stod Steve Gibson foran den engelske sportspresse. Rygterne havde løbet ejeren lidt i forvejen, men det var alligevel lidt af et chok der lød i lokalet, da Gibson kunne fortælle Tony Mowbray var blevet skiftet ud med den uprøvede amerikaner George Matters. Efter sidste sæsons syvendeplads blev ord som ”fremgang”, ”opbygning” og ”fundament” brugt til at beskrive Middlesbrough F.C., indtil den ukendte træner blev præsenteret, og sorte skyer pludseligt trak sig sammen henover Riverside Stadium. Matters iværksatte straks sit projekt, der startede med flere tilføjelser til staben, inden også trioen Ishmael Miller, Tom Cairney og Igor Gabilondo blev hentet til klubben, for at forstærke holdkortet. Tabloidaviserne skænkede stadig ikke Matters og Middlesbrough mange chancer, og da Burnley vandt ligadebuten med 1:0, lod de til at tale sandt.

Langsomt blev det dog bedre. I løbet af oktober blev det til fem liga-sejre i træk, hvilket gik ud over både Derby, Blackburn og Wigan. Konceptet virkede dog stadig noget mudderet, og det var næsten en ugentlig gimmick, at George forsøgte sig med noget nyt. Ny formation, ny konstellation, nye taktiske overvejelser. Efter de fem sejre, ramte en jammerlig periode, hvor Middlesbrough kun forlod banen som vinder af én kamp i otte forsøg. Sejren faldt med de senere mestrer, Queens Park Rangers, men handlede mere om Q.P.R’s mentalitet til kampen, end The Smoggies’ styrke. Kort inden juletid gav endnu et af Matters’ taktiske sats pote, da man startede 2013 ud i bedste stil. I alt blev det til 7 sejre og to uafgjorte, i en periode der ikke blot sendte Middlesbrough mod toppen af The Championship, men også sendte dem videre i FA Cuppen to gange.

Som vanen var, holdte det høje niveau dog ikke og Boro faldt med et brag. Fire udekampe blev tabt på stribe – inklusiv et 3:2 nederlag til Everton i FA Cuppens 5. runde – inden også Nottingham Forest gjorde Riverside Stadium til grin, da de afklapsede hjemmeholdet med 1:4. En uge senere lagde samme bygning dog græs til en solid 3:0 sejr, som kickstartede Matters’ tropper. I løbet af de sidste 13 kampe i The Championship tabte Middle’ blot tre gange, mens de hentede syv sejre, hvorfra den imponerende 5:0-opvisning mod Sheffield Wednesday står som den bedste kamp. De mange point sikrede Middlesbrough en tredjeplads, tre point fra direkte oprykning, men dog en plads i slutspillet, hvor den sidste billet til Premier League afgøres. I semifinalen tornede Woodgate og de andre Middlesbroughere sammen med Brighton, der gav dem kamp til deres hår. 2:0 vandt Brighton i det sydlige London, og virkede snublende nære en finaleplads, indtil Marvin Emnes i 90 minutter på Riverside rev gæsterne rundt og scorede to gange i det flotte 3:0 comeback. Med en dramatisk scoring i kampens dødende minutter skød Emnes sit hold lige til Wembley, hvor Derby ventede. Mere end 82.000 havde købt billet for at se kampen, men en tidlig udvisning til Derby-spilleren Tiendalli satte en stopper for spændingen. Middlesbrough dominerede kampen igennem, og da først Miller og siden Haroun signede et mål hver, var der ikke meget spænding tilbage. Få minutter før tid satte Jutkiewicz en tyk streg under sit holds styrke, da han scorede til 3:0 og slukkede det sidste lys hos Derby. 11 måneder efter George Matters havde sat sig i managersædet på Riverside Stadium, havde han lukket munden på alle sine kritikere og ført Middlesbrough F.C. tilbage til Premier League.

Her venter 38 svære kampe i en liga, hvor Middlesbrough er spidkandidater til at ryge tilbage i The Championship. Truppen, som den er nu, bliver vurderet til at være den klart dårligste i Premier League over en bred kam. Meget sigende blev lejesveden Ishmael Miller valgt som årets spiller, ligesom Tom Cairney, Igor Gabilondo og Joszef Varga blev valgt til ”Årets Middlesbrough hold”. Alle fire er væk til den kommende sæson, eftersom Cairney, Varga og Miller var lånte folk, og Gabilondo ikke fik sin kontrakt forlænget. Miller blev holdets topscore mens Emmanuel Ledesma lagde op til flest scoringer. 21 gange havde Miller sidste fod på i The Championship, mens Ledesma ved 14 mål var i oplæggerens rolle.

2012-13: I BAGSPEJLET II
25. juni 2013, Middlesbrough

Da mere end 82.000 fulgte Middlesbroughs færd på Wembley, følte spillerne sig måske som verdens navle. På årets resterende 364 dage var de dog kun bifigurer, i det store spil der kaldes ”Fodbold”. Næsten 75.000 sad uge efter uge klar på Old Trafford, når Manchester United spillede. De mange fans kunne dog ikke hjælpe mesterskabet til den røde del af Manchester, da bysbørnene fra City var for gode. 88 point hentede Agüero, Navas, Silva og de øvrige City-spillere, hvilket var 14 flere end Chelsea og United, 19 mere end Tottenham, 20 mere end Fulham og imponerende 24 flere end Arsenal, der endte helt ned på syvendepladsen. Topscoren blev Aston Villas belgiske nyerhvervelse, Christian Benteke, der lynede 29 gange, hvilket var langt bedre end både Giroud og Berbatov, der tog de følgende pladser på topscorelisten. I den modsatte ende skal Sunderland, Crystal Palace og West Bromwich spille Championship-fodbold efter sommerferien. FA Cuppen endte City ligeså med at vinde, da de slog United med 2:0.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/RonaldoMessi_zps980ac966.png[/img][/float]Nederlagets stank hang også over Osasuna, Celta Vigo og Elche, der måtte se langt efter Real Madrid og FC Barcelona, der – vanen tro – var i en helt anden liga. 92 point hentede Madrid anført af Ronaldo, der nettede 31 gange. Ét point var alt Messis Barcelona manglede, ligesom ét mål var forskellen da de to hold mødtes i Copa Del Rey-finalen. Den største skuffelse for catalonierne må dog være Champions League, hvor de røg ud i gruppespillet efter tre nederlag i de første tre kampe. For Manchester United var historien en lidt anden, da de formåede at slå Dortmund på Wembley og sikre sig pokalen med de store øre og efterlade Dortmund på den bitre andenplads for andet år i træk. En plads de også indtog i Bundesligaen, hvor Bayern München ikke overraskende var for god. Noget overraskende spillede Hannover 96 sig til bronzemedaljen. I pokalen fik Dortmund endeligt noget at fejre, da de slog Werder Bremen på straffespark. Længere mod syd, i Frankrig, var det oliemilliarderne hos PSG og AS Monaco der kæmpede om mesterskabet. I sidste ende kunne Falcaos evner dog ikke stoppes – end ikke af Zlatans Paris. Ligesom Hannover var det en artig overraskelse, at Montpellier sikrede sig bronzen, mens Lyon sluttede 4’er og Marseille 5’er. Imponerende Falcao tog al personlig hæder han kunne i Frankrig, men med 33 sæsonscoringer – 14 flere end den nærmeste – var det ikke svært at se hvorfor. I Italien var der ikke en nær så dominerende karakter, da Inter sikrede sig klubbens 19. mesterskab. Anført af evigt unge Totti blev Roma 2’ere, mens AC Milan sluttede helt nede som nummer 5. Det er den dårligste placering for Milano-klubben i mere end et årti.

I Champions League skuffede Barca som nævnt, mens Manchester United løftede trofæet. Polske Lewandowski tog topscoreprisen, med Robin Van Persie og Juan Mata efter sig. Europa League-finalen blev et rent italiensk opgør, hvor Lazio slog Napoli, efter forlænget spilletid. At Vesuv-holdet kommer så langt i år, er dog udelukket, da de slet ikke skal spille europæisk fodbold. Dermed kan Higuain, Albiol og Jores Okore fokusere på Serie A, hvor de sikkert gerne vil spille lige op med de bedste. Foruden Europa League blev også Confederations Cup en italiensk fest, da Uruguay blev besejret 2:1 i finalen.

Dejlig ppsumering af sæsonen, over 2 updates :)

Mange tak :)

RYGTER TIL RIVERSIDE
5. august 2013, Middlesbrough

Da Steve Gibson den 1. juli kunne præsentere klubbens indkøb, var det med en lidt tam fornemmelse klubbens fans sad tilbage. ANTON PUTSILA (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Putsila_zps29a4ec3d.png), der er blevet hentet efter Bosman-reglen fra Volga NN, har repræsenteret Hviderusland 34 gange, [float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Putsila2_zpsdd8480e9.png[/img][/float]men ellers er der ikke meget Premier League-kaliber over Middlesbroughs nye. Med Putsila kom BEN PEARSON (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Pearson_zpsc585fb81.png), der fik sin fodboldopdragelse i Manchester United, den tidligere Hearts-forsvar JORDAN McGHEE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/McGhee_zpsf651922b.png), tre unge amerikanere og den 16-årige JOHN BROUGH (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Brough_zps303836ab.png), som Middlesbrough har givet £550.000 for at købe fra af Watford. Sidst i juli kunne Gibson så også løfte sløret for DAVID MATEOS (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Mateos_zps2e8b7b88.png), der har slået sine folder på Real Madrids B-hold. Den 26-årige forsvarsspiller spillede i 2011-12 14 kampe for Real Zaragoza i La Liga og fik sin debut for ”Los Blancos” i 2010, da han deltog i Champions League opgøret mod Ajax Amsterdam.

De ni nye ansigter til trods, var der ikke meget stjernestøv i luften. Det er bestemt en sjældenhed, men Middlesbroughs inaktivitet på transfermarkedet fik klubbens fans til at rase imod Steve Gibson, der ellers har en ophøjet status i byen, hvis fodboldhold han reddede i 1986. Den 56-årige ejer manede dog til ro og tillid, hvorefter han gav sit ord på, at alle i og omkring klubben arbejder i døgndrift på at finde de eller den rigtige spiller. Ifølge interne kilder har sportsdirektør Mickey Walker cirka £6.000.000 at gøre godt med, efter salget af LUKAS JUTKIEWICZ (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Jutkiewicz_zps3be3bc8c.png), til Blackburn, der indbragte lige godt £3.000.000. Tilsyneladende er det store problem dog lidt af et paradoks – ingen ønsker at skifte til Middlesbrough F.C., fordi holdet ikke er godt nok til at blive i Premier League. For Walker, Gibson og manageren Matters venter der derfor en gevaldig opgave, hvis de skal overbevise kommende spillere om at projektet er værd at sætte sin lid til. Tilsyneladende er det disse spillere der er på Walkers liste over potentielle handler, som markedet ser ud i øjeblikket. Værd at bemærke er det, at meldingen internt i klubben går på, at man jagter én stjerne der kan hæve niveauet:

Eljero Elia (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Elia_zps37af10cc.png)
Fra Werder Bremen for omkring £4.600.000
- Den 26-årige hollænder er en hurtig, driblestræk kantspiller, der kunne sætte fut i Middlesbrough-offensiven. Angiveligt har Matters forelsket sig i tanken om at have en enmandshær, som han mener Elia kan være. Werder Bremen ønsker at komme af med Eljero, men kun hvis de får et rimeligt tilbud. Den største hurdle der skal overkommes, menes dog at være Elias manglende tro på Middlesbroughs styrke og absurde lønkrav, der er angiveligt overgår klubbens bedst betalte med tre gange.

Yoann Gourcuff (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Gourcuff_zps55aa2938.png)
Fra Lyon for omkring £2.000.000
- Det er næsten ”a match made in heaven”. Da Gourcuff havde sin storhedstid, omkring 2008-2010 og spillede for Bordeaux, var Matters en stor fan af kreatøren, der dengang blev udnævnt som Zidanes efterfølger. 29 landskampe har den 27-årige midtbaneprofil spillet, men han er frosset ude i Lyon, der har sat ham til salg for helt ned til £2.000.000. Angiveligt var Gourcuff så desperat efter fast spilletid, at kun lønnen skiller Middlesbrough og Yoann, der er røget ned til reserverne i Frankrig. Omkring £80.000 per uge forlanger Gourcuff, hvilket ikke blot er mere end Elia, men også mere end det dobbelt af hvad Gibson har sagt som maksimal grænse. Han kunne tilføje både talent og rutine, men må formentlig gå gevaldigt på kompromis løn-mæssigt, hvis handlen skal ske.

Stewart Downing
Fra Liverpool på en lejeaftale
- At kalde ham for Middlesbroughs Raúl er formentligt blasfemisk, men den lokale knægt er nok det tætteste Boro kommer på at have en ”Gudesøn”. Downing er født og opfostreret i byen, så det var kun Aston Villas astronomiske £12.000.000 der i 2009 lokkede ham væk. Siden skiftede han til Liverpool for £16.000.000, men han er kommet i unåde hos manager Spalletti, der har sendt ham på reserveholdet. Om Middlesbrough kan betale Downings £70.000/ugen hyre er nok tvivlsomt, men måske ønsker Liverpool at indgå et kompromis, der kan gøre denne handel mulig.

En forsvarsspiller
X
- Rygtet vil vide, at Matters er desperat efter defensive forstærkninger. Rhys Williams, Jonathan Woodgate, Ben Gibson og George Friend var en udmærket bagkæde i The Championship, men vil formentligt få det svært i Premier League. David Mateos er hentet ind for at kæmpe med om pladserne, og være backup for Woodgate, der er lidt af et glasben, men han er tung på fødderne og mod hurtige Premier League-angribere kan det blive et problem.

Sportsdirektøren Walker har ligeså øjnene på et hav af unge spillere, mens også Manchester Uniteds Darren Fletcher var på ”Watchlisten”. Skotten valgte dog Middlesbrough fra, efter han var blevet uønsket på Old Trafford. I stedet endte midtbanetonseren hos Everton, hvis midterakse han altså skal styre. Hans navnebror, Steven Fletcher, er ligeså ønsket på Riverside. Steven, der var en del af det Sunderland-mandskab der røg ned sidste sæson, er dog kun én af flere fra de tre nyligt nedrykkede hold: Sunderland, West Bromwich og Crystal Palace.

Fremragende update!  O0

Spændende at se hvilken spiller fra de højere lag som du formår at trække til klubben.

Mange tak :)

Ja - eller om det overhovedet lykkedes!

Meget sjov update, en fed og anderledes måde at gribe transfervinduet an :)

God update, enig!

Bliver spændende at følge dig i PL. :)

Tak til jer to!

Folk må endelig sige til, hvis der er noget der skal ændres eller forbedres :)

Igen en flot update! Det er ikke de store indkøb du kan få til Middlesbrough, men man havde vel heller ikke forventet det store :-)
Jeg ser frem til næste update, hvor du forhåbentligt kan få hentet en stjernespiller til klubben!
Du skriver flot og grafikken er i top! Jeg er med hele vejen!

Nej, det er lidt svært. Som jeg også skriver, er der lidt en dobbeltmorale eller et paradoks, der går på, at klubben ikke kan blive god nok til at lokke nye ansigter til - fordi nye ansigter ikke vil til i første omgang.

Jeg takker og bukker, Baliian. Er glad for, jeg stadig kan fange dig! :)

Følger helt klart også med her endnu

Jeg takker og bukker, Darkalf :)

MIDDLESBROUGH OPRUSTER
02. SEPTEMBER 2013

Det er slut. Et halvt års intens jagt på nye spillere, der kulminerede i to søvnløse måneder for sportsdirektører over hele verden, er nu slut. De lange dage er slut; Når uret rammer de små timer, kan klubbens jakkesætsfolk ligge hovedet på puden, og drømme sødt om imponerende mål af deres nyerhvervelser. For Mickey Walker, sportsdirektøren i Middlesbrough F.C., endte arbejdet først i sidste sekund, da papirerne på den danske 2-meter-mand, SIMON MAKIENOK (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Makienok_zpsf8ae4324.png), tikkede ind få sekunder før deadlinen.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Makienok2_zps7d94c362.png[/img][/float]”En stor spiller” blev jagtet gennem hele juli og august, lød rygterne på, men at det skulle blive en fysisk massiv spiller, og ikke en hvis omdømme var det, lå måske ikke i kortene. Eljero Elia, som Walker jagtede i starten af august, endte hos franske Lyon, der betaler en løn langt under hvad hollænderen krævede af Middlesbrough. Lokalhelten Downing valgte Liverpool at sende til Portugal, hvor FC Porto ville betale hans fyrstelige hyre. Den unavngivet forsvarsklippe Boro også jagtede, blev ej heller fundet, ligesom Yoann Gourcuff forblev hos Elias nye klub, Olympique Lyon. Gourcuffs agent var i flere omgange til forhandlinger i London og Paris, hvor han mødtes med en delegation bestående af Steve Gibson, Mickey Walker og manageren George Matters, uden at de tre herrer og agenten dog kunne komme frem til en aftale. I sidste ende løb tiden fra de forhandlende parter, men angiveligt arbejder Middlesbrough stadig på en aftale med den franske landsholdsspiller, der ikke ser ud til at være en del af Lyons trup i den nye sæson heller. Lyon har skruet prisen op til £4.000.000, men kun Boro har meldt interesse i at købe midtbanedirigenten, hvilket måske kan presse prisen lidt ned.

I sommerens vindue blev det i hvert fald til ingen aftale med Gourcuff, hvorfor pengene i sidste øjeblik i stedet blev skubbet til Danmarks 1. division, hvor traditionsklubben Brøndby IF har hjemme. De mange-foldige danske mestrer sluttede på SAS Ligaens nederste position, hvilket førte til et brandudsalg, hvor alle klubbens profiler blev solgt. Længe så det ud til at 202 centimeter høje Simon Makienok skulle blive undtagelsen, men hans seks sæsonscoringer, der var omkring 20 % af Brøndbys sæsontotal, var nok til at overbevise Middlesbrough om at byde £450.000 for tagetmanden. Af nødtørft accepterede Brøndby buddet, hvorfor det kun var op til Makienoks agent, Esben Hansen, at få detaljerne på plads, før den 22-årige angriber kunne tilføje ”Premier League” til sit CV. Efter at have kæmpet med Gourcuff, Elia og Downing, var danskerens lønkrav mere jordnære, og kort inden FA lukkede transfervinduet i, sikrede Middlesbrough sig forstærkning til angrebet. £9.000 hæver boksspilleren om ugen, hvilket kan penge givet vel ud, da de tilføjer et nyt aspekt til Matters taktiske værktøjskasse. 13 gange har Makienok repræsenteret Danmark på U21 plan, hvor det er blevet til 4 scoringer. I flere omgange har han været inde omkring Morten Olsens A-landshold, hvor hans stærke fysik og Jan Koller-agtige hovedspil formentligt vil blive værdsat. Med Premier League-bold i benene, kan det være at Olsen endeligt vælger at give angriberen hans debut.

”Where do we go from here?”, som spørgsmålet så ofte har lydt. Det er en kliché at påstå, men også sandfærdige ord og et retfærdigt spørgsmål. Tolv kampe gammel er Premier League anno 2013/14, men champagnen har ikke rigtigt brust i Middlesbrough endnu. Efter tolv kampe er vi sejrsløse, hvorfor det ville være nemt at erklære projektet for dødt, men jeg er faktisk forbavsende fortrøstningsfuld. I hver anden kampe – seks omgange – har vi forladt banen efter en pointdeling, hvilket betyder at fem hold faktisk har tabt flere kampe end vi har. Dét er da lidt positivt. Everton, West Ham, Hull City, Stoke og i de to seneste runder, Tottenham Hotspurs og Blackburn Rovers, er listen af hold vi har taget point fra. Mod Chelsea i debutrunden var vi chanceløse, ligesom vi var det mod Arsenal og Manchester City. Michael Laudrups Swansea slog os 0:1, mens både Southampton og Queens Park Rangers scorede tre gang på Jason Steele, der har lukket 19 mål ind på de første 1080 minutter. Det er lige i underkanten af en time per mål, hvilket ikke er fantastisk, men dog acceptabelt, når man ser på at syv målmænd har ladet flere bolde passere. Det store problem er nærmere i den anden ende, hvor det kun er blevet til et mål hvert 108. minut, hvilket kun Q.P.R. og West Ham har gjort dårligere.

[float=left]PREMIER LEAGUE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/PL1_zpsc20cc05b.png)
Klik for tabel

Chelsea 1-3
@ Arsenal 0-1
Everton 1-1
@ West Ham 1-1
@ Swansea 0-1
Hull 1-1
Southampton 2-3
Man City 0-2
@ Stoke 1-1
@ Q.P.R. 1-3
Tottenham 1-1
Blackburn 1-1
[/float]Topscoreprisen er delt mellem Faris Haroun, Emmanuel Ledesma og Marvin Emnes, der alle tre har fejret to scoringer. Ikke just imponerende! Plasteret på det blødende sår sommerens transfermarked var, hedder Simon Makienok, men efter syv runder, har han ej heller været skarp. Ét mål har den 202 cm. høje angriber scoret, om end det er blevet til to oplæg, hvilket kun et andet nyindkøb kan overgå: Hviderusseren Anton Putsila. Tre gange har kreatøren været i assistens-rolle, men et mål har landsholdsspilleren endnu ikke selv kunne signere. Grundet skader, taktiske overvejelser og andre uforudsete ting, har Putsila i flere omgange spillet både helt fremme og i 10’er-rollen, lige bag frontløberen. Ikke overraskende er det dog hverken Putsila eller en anden offensiv-spiller, der har været holdets bedste, men derimod vores bagkæde. Rhys Williams har leveret 12 kampe til en gennemsnits rating på 7.49, hvilket har katapulteret hans markedsværdi op til £8.750.000, som er mere end Ledesma og George Friend, de næst-mest værdifulde i klubben, er værd tilsammen. Samme Friend har spillet til 7.24, mens Woodgate har præsteret 7.20 i hans seks optrædener. De er også Williams har flest gange ”Kampens spiller”, ligesom han også har været mest præcis i sine afleveringer.

16 gule kort er halvdelen af hvad West Ham har høstet, hvilket gør os til ligaens artige drenge. 4 røde kort har Aston Villa og West Ham også raget til selv, mens vi er en del af den kvartet der endnu ikke er blevet forevist dommerens blødrøde besked. Vi har forsøgt ikke at være alt for voldsomme, da spillet har en tendens til at foregå omkring vores straffesparksfelt. Fortsætter vi med at kigge på statistik, kan vi måske finde en årsag til at vi endnu er sejrsløse: Vores årlige lønbudget er blot på £8.330.000, hvilket er en tredjedel af Blackburn, der indtager 19. pladsen på denne rangliste og næsten 18 gange mindre end Manchester Citys grandiose £148.000.000. Et retroperspektiv på transfervinduet afslører samme tilbøjelighed: Manchester City, der fører ligaen, brugt hele £62.000.000 mere end vi gjorde henover sommeren, hvilket kan forklare hvorfor de er 1’ere og vi er på 19.-pladsen. Det er måske også grunden til, at Tottenham reddede 1:1 på Riverside Stadium i 11. spillerunde, selv om Hotspurs spillede med 10 mand i mere end 30 minutter. Som så ofte før forsøgte vi at stå meget centralt og kompakt midt på banen, hvilket lukker okay ned for modstanderne, men desværre ikke levner meget rum til at være kreative fremmad. Efter udvisningen var vi dog tættest på at score, hvorfor smagen naturligvis var lidt bitter, da kampen blev fløjtet af, og vi endnu en gang måtte nøjes med uafgjort. Det ændrer dog ikke på, at 1:1 resultatet mod Londons Hvide er vores fornemmeste i denne sæson, men med Cardiff, Fulham, Norwich, West Ham, Hull og Southampton inden for de næste 13 runder, må sejren da ende på Riverside Stadium før eller siden. Spørgsmålene indtil er dog mange:

- Bør Rhys Williams sælges?
- Bør Middlesbrough FC satse på ungdommen?
- Skal vi undgå dyre kontrakter og acceptere at vi returnere til The Championship næste år?
- Går det udover mit omdømme, hvis jeg rykker ned med MFC?
- Hvordan skaber man resultater med et hold, der er håbløst meget dårligere end de 19 andre?

Satans!
1: Ja, pengene vil kunne bruges bedre andetsteds
2: Ja til en hvis grad, dog kun i tilfælde af en nedrykning
3: Måske, måske kig mod Afrika for spillere(hvis det er muligt og der er nogle som er gode nok)
4: Det mener jeg det gør
5: Det vil jeg også gerne vide :P

1. I min optik kun hvis i rykker ned!
2. Ja, men enig i at kun hvis i rykker ned
3. Der findes mange ældre spillere med masser af kvalitet som man kan finde rundt omkring.
4. Det gør det vist nok.
5. Jeg har før haft succes med at overraske alle i ligaen og tromle derudaf offensivt. Simpelhent kigge bort fra forsvaret, da jeg alligevel ikke mente jeg kunne holde dem fra at score. Bare smide tøjlerne og køre offensivt og forsøge at overrumple modstanderen. Har reddet mig 2/7 gange (sæsoner), så man kan ikke ligefrem sige det er hylende effektivt. Det virkede dog bedre end at forsøge at lukke af for dem!

Tak for rådene, både Boxx og Grün. Og kommentarerne! Jeg glæder mig til at fortælle om resten af sæsonen, der nok må siges at være ret afgørende for mit eftermæle.. Som I også begge antager.

Jeg vl vente!

Er også startet med Middlesbrough, fordi jeg blev inspireret af din blog :p Venter også spændt på at følge din videre færd i premier leauge, specielt efter jeg også selv er rykket op!

1-4: MAKIENOK ØDELÆGGER CARDIFF
1. DECEMBER

Efter uafgjort mod først Tottenham Hotspurs og siden Blackburn Rovers, lå det ligesom i luften. Efter 12 spillerunder var George Matters’ Middlesbrough F.C. stadig uden sejre i Premier League, da Williams, Steele og de øvrige Boro-spillere rejste mod Wales’ hovedstad, Cardiff. Pressen og bookmakerne gjorde hurtigt hjemmebaneholdet til en svag favorit, da de havde slået Queens Park Rangers, Manchester City og senest Aston Villa ugen forinden. Waliserne blev i sidste sæson placeret som nummer 11 i ligaen, men inden opgøret mod Middlesbrough var de nede på en 15. plads, seks point foran The Smoggies.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Makienok2_zps7d94c362.png[/img][/float]Begge managere havde valgt en flad 4-4-2-formation at starte kampen på, og det mest bemærkelsesværdige, var Anton Putsila’s skadede ankel, der betød han måtte se til fra sidelinjen. Emnes og Makienok startede i angrebet, men i kampens første minutter var det Rhys Williams der headede et hjørnespark på tværs til Ben Gibson, der dog akkurat ikke fik fanget og sparket til bolden, hvorfor chancen løb ud i sandet. I det 22. minut var bolden i den modsatte ende, da godt Cardiff-sammenspil endte på fløjen hos Bentley. Den tidligere Spurs og Rovers-spiller bankede læderet på tværs. Inde på midten missede Gibson sit hovedstød, og danske Andreas Cornelius fik fumblet bolden på Jason Steele, der uheldigvis blev noteret for et selvmål. 1-0 til Cardiff efter 22 minutter, selv om gæsterne havde været bedst. Middlesbrough lod sig dog ikke kure, og kun 45 sekunder efter at have givet bolden op, fremtvang Emmanuel Ledesma et straffespark. Grant Leadbitter gik med selvsikkerhed til pletten, men hans velplaceret og yderlige skud blev reddet af keeperen. Endnu en kold klud i hovedet på de, til anledningen, blåklædte. Endnu et par gange inden halvlegen, skabte Middlesbrough chancer, men ved halvleg var stillingen stadig 1-0 til Cardiff, der dog var presset.

Efter sideskiftet fortsatte tendens fra første halvleg, med at Boro pressede og Cardiff forsvarede. Måske var det hvad der førte til Cardiff-stjernen Aron Gunnarssons frustrationer. 50 sekunder inde i anden akt, kom han for sent til en takling på Leadbitter, hvilket fik dommeren Atkinson til at give Gunnarsson hans andet gule kort. Marchordrer fulgte, til islændingens store skuffelse. Hurtigt udnyttede Matters’ mandskab sit overtag, og Ledesma skruede i det 51. minut en bold flot rundt om muren, men i hænderne på Cardiff-keeperen. Fem minutter senere løb heldet dog ud for hjemmeholdet. Haroun brød et walisisk kontraangreb, og sendte bolden op til Emnes. Frontløberen trak en forsvarsspiller til sig, hvilket Makienok udnyttede til at løbe bagom og få en veltimet aflevering. På kanten af feltet modtog danskeren bolden, tog et hurtigt træk og prikkede den forbi den fremstormende målmand. 1-1 ændrede stillingen sig til, og det lugtede pludseligt mere af 3 point for Middlesbrough end for Cardiff. Danskeren, der kun havde scoret ét sæsonmål inden kampen, bragte igen fokus på sig selv, i det 72. minut. Haroun havde god plads ved baglinjen, og lagde en sand svævebold til bagerste stolpe, hvor 202 cm. høje Simon steg til vejrs og efterlod to Cardiff-folk langs jorden. Det nemmeste mål i en evighed, men også målet der bragte Middlesbrough foran med tyve minutter tilbage. Det betød samtidig at Cardiff blev nødt til at satse mere offensivt, hvilket gav bagslag bare tre minutter efter 1-2 scoringen.

På et kontraangreb der startede helt nede hos Steele, fandt Leadbitter Emnes på en stikning. Makienok løb i position på kanten af feltet, og kunne let hugge bolden videre da Emnes’ aflevering faldt. Med et roligt venstre ben scorede Makienok sit tredje mål og lukkede kampen. Et hattrick af targetmanden, der ellers ofte er gjort til syndebuk. ”Maki” var dog ikke færdig, og udnyttede i kampens sidste minut sin energi til at holde forsvaret bag sig på en Ledesma-stikning. Med den selvtillid tre mål på aftenen havde sikret, fandt angriberen det lille hul mellem forsvarene og målmanden, og lagde kuglen på tværs, lige uden for den 41-årige Schwarzers rækkevide. 1-4 ændrede lystavlen sig til, på Simon Makienoks fjerde mål, hvilket skamskød alle postulater om hans manglende niveau. Ikke overraskende blev han kåret til ugens spiller, mens Middlesbrough kravlede op på 17. pladsen, tre point bag Cardiff og overlevelse.

Har her i dag, mens jeg er syg, ligget og læst den her blog. Og må sige at jeg synes den er fantastisk, har sjældent læst så god en blog. Fantastisk arbejde!

Jeg må også støtte op, har lige fundet den... Super godt skrevet!

Mange tak til jer begge! Jeg er glad for at også nye kan komme med om bord! :)

Bedste blog på siden (Y)

Store ord. Jeg takker, Inferno!

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/WoodgateMaki_zpse348e5e5.png[/img][/float]Meget er sket siden sidst. Da jeg efter tolv runder stod med lige mange nederlag og uafgjorte var jeg egentlig ret håbefuld. Hvorfor så vi i runden efter, da Simon Makienok drev Cardiff helt ud af Wales og scorede alle målene i et 1-4 comeback, der stadig er af lidt urealistisk kaliber. Jeg kom dog hurtigt ned på jorden, da vi skulle gæste Anfield Road tre dage efter. Jeg gjorde mig naturligvis nogle håb og drømme om ét point, men da danske Simon i det tredje minut bragte os foran, blev det nærmere til frygt. Vi har været alt andet end gode til at holde nullet, og har således lukket 29 mål ind mellem 13. og 25. spillerunde. Otte gange har vi indkasseret hele tre mål eller mere, hvilket gør det svært at vinde. Den dag på Anfield, var der dog magi i luften, og Jason Steele stod til et stort, rundt nul. 0-1 foran The Kop og to sejre i streg. Pludseligt var vi over stregen og favoritter med Fulham, Aston Villa, Norwich og Newcastle som de kommende modstandere.

Trætheden kom dog snigende, og foran snurrende TV-kameraer blev vi ydmyget med 0-3 mod Londons hvide og sorte, om end den anden og tredje scoring først faldt i de dødende sekunder, da vi sendte alle mand frem. Meget bedre blev det ikke mod Aston Villa, om end det her var os, der fik to sene scoringer, uden at dét gav point. Makienok fik igen nettet til at blafre, hvilket han har gjort otte gange på 17 optrædener. Sammen med Ledesma er han holdets topscore, om end Emmanuel også har lagt op til fem andre mål. Det enlige mål i 1-3 nederlaget mod Norwich, blev dog sat ind af Marvin Emnes, der har nettet i alt fire gang og lagt op til lige så mange. Den antiklimatiske kulmination kom dog 2. juledage, da rivalerne fra Newcastle vandt med 4-0 og satte en tyk streg under krisen i Middlesbrough.

Henover nytår vandt både Manchester United og Chelsea 3-2, da Boro gæstede de to storklubber. Ledesma blev noteret for to kasser mod de to klubber, men hans scoring på Riverside Stadium fire dage inde i det nye år var langt mere vital. Selv om The Gooners sad på spillet med 64 % boldbesiddelse, ramte ingen af deres syv skud målet. Middlesbrough viste omvendt større effektivitet, og i fire omgange måtte Arsenal-keeperen redde sit hold, mens han intet kunne gøre, da Ledesma skud blev rettet af kort efter pausen. I en sensationel indsats hev Matters’ hold en fortjent 1-0 sejr i land, på en dag hvor de ikke spillede kønt, men havde isvand i årene. Få dage senere var Yeovil fra den tunge halvdel af The Championship ved at gøre Middlesbrough til kanonføde, men med et sent mål sendte Emnes et reservespækket Boro hold i FA Cuppens 4. runde, hvor Queens Park Rangers ventede. Den kamp endte 2-2, til trods for at MFC spillede 11 mod 10 i fem kvarter. Den 12. februar, tæt på årsdagen for 5-2 nederlaget til Manchester City i sidste års udgave, skal et af de to holds FA Cup skæbne besegles.
[float=left]04.12/13 - 04.02-14
@ Liverpool 1-0
Vs Fulham 0-3
Vs Aston Villa 2-3
@ Norwich 1-3
@ Newcastle 0-4
@ Man. United 2-3
@ Chelsea 2-3
@ Yeovil 0-0 (FA Cup)
Vs Arsenal 1-0
Vs Yeovil 1-0 (FA Cup)
@ Everton 0-1
Vs Q.P.R 2-2 (FA Cup)
Vs West Ham 3-3
@ Hull 2-0
@ Southampton 0-3
[/float]Efter den skuffende 2-2 kamp, fulgte en endnu større, da West Ham tog imod i London. The Hammers havde sejret sig gennem januar indtil denne kamp, men da Makienok gjorde det til 1-3 i gæsternes favør efter 57 minutter, lignede det mest at Middlesbrough ramte hovedet på sømmet taktisk. I den næste halve time fulgte dog en pauver indsats af gæsterne, der lukkede to mål ind på fem minutter og lod de tre point glide af hænde. 3-3 endte opgøret, som Middlesbrough dominerede gennem 2/3-dele. Helt slået ud var De Røde dog ikke, og da Hull lagde plæne til de to holds indbyrdes Premier League-opgør, var det Ledesma og Woodgate der kunne kysse græsset i glæde. 0-2 endte The Smoggies med at vinde, hvilket bragte dem nærmere oplevelsesstregen og efterlod Cardiff lidt alene i bunden. At træerne ikke vokser helt ind i himlen, blev dog bevidst i 25. runde, da Southampton nedlagde Middlesbrough med 3-0 på et hattrick af hurtige Jay Rodriguez, der udviste den målnæse hans modstandere sukkede så inderligt efter.

Dermed er status med 13 runder tilbage, at Middlesbrough FC er placeret på Premier League 19. plads, med 19 point og en negativ målscore på 18. To point adskiller Queens Park Rangers, på den livsgivende 17. plads, mens Stoke på 14. pladsen kun er to sejre væk. I sine bestræbelser på at overleve den svære sæson som oprykkere, var Mickey Walkers ude i januars transfervindue og forstærke holdet en smule. Den 34-årige franskmand MICKAËL LANDREAU (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Landreau_zps4295d662.png) er hentet til som forstærkning på målmandsposten, hvor han skal konkurrere med Steele. Han kommer fra en fri transfer og kontrakten løber kun til sommer. Derudover blev også Matters’ landsmand, amerikanske JERMAINE JONES (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Jones_zps060d94c4.png), lejet i Schalke 04, hvor han var i overskud, ligesom Fulham tillod EDGAR BARRETO (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Barreto_zpsb800a5f8.png) at spille for The Smoggies resten af sæsonen. De to tilfører vitalitet til midtbanen, der ofte har lidt under sit store løbepensum og det tætte kampprogram. Per 90 minutter på banen løber Faris Haroun 14.1 kilometer, Grant Leadbitter 13.9 og Anton Putsila 13.5, hvilket placerer dem i top 25 for hele ligaen. Mange meter, hvilket også betyder at rotationen er en nødvendig, hvis Middlesbrough ikke skal ende med 22 trætte ben uge efter uge.

Det er en fantastisk blog du har her, virkelig, det er utrolig god læsning! Dog hedder det "the kop" på Anfield og ikke "the cup" ;)

Følger helt sikkert også fortsat med! Utrolig dejlig læsning. :)

Mange tak til jer begge! Lækkert at se der er "no hard feelings" fra to L'Pool-fans, selv om jeres hold tabte... :D

The Kop... Det' klart. Ved ikke hvad jeg tænkte på. Men det er rettet nu! :)

EFTER 38
Da Middlesbrough F.C. sensationelt spillede sig i Premier League sidst år, efterlod kun få dem en chance for overlevelse. Efter 12 runder så skeptikerne ud til at få ret, og efter den 25., var lyset ikke blevet meget tydeligere. Lyspunkter glimtede i ny og næ, men stabilitet var en by meget langt fra Riverside Stadium. Klassens tykke dreng, støjede en smule i januars transfervindue, men chancerne for at de ville opleve endnu en sæson i Englands bedste division, synes forsvindende små. I 25 kampe havde Jason Steele lukket 46 mål ind, men da nyindkøbet Mickaël Landreau kom mellem stængerne, lød nye toner fra den forsvarende enhed. Det samme gjorde sig gældende på midten, hvor Jones og Barreto tilføjede vilje, gejst og lidt sød musik. Med en enestående slutspurt fik Boro kæber til at droppe som overmodne æbler fra et træ henover sensommeren.

Fra start var det ellers andet end kønt. Swansea sejrede 0-2 i slaget om Flodbreden. Efterfølgende røg Matters’ tropper også ud af FA Cuppen i 4. runde, da Queens Park Rangers vandt 2-1, inden en tre uger lang landsholdspause ventede frem til 1. marts. På forårets første dag var der lidt forbedring at spore, og 2-1 sejren mod Stoke var et korrekt billede på kampen. Barreto satte det første mål ind, men da Marvin Emnes sparkede bolden i kassen få sekunder før tid, udbrød en øresønderrivende larm fra tribunerne. Tre vigtige point tikkede ind, hvilket var et lille plaster på det sår, de kommende to udekampe mod Tottenham og Manchester City forgjorde. 0-2 endte Boro med at tabe begge kampe, i hvad der dog var to spillemæssige ydmygelser. Modet var dog ikke taget fra Boro-knægtene, der med rejst pande løb ind til kampen mod Q.P.R. og dominerede. Via en ny 4-3-3-formation udfordrede Middlesbrough igen og igen, uden at den forløsende scoring dog faldt. Ugen efter var Matters vendt tilbage til 4-4-2-opstillingen, uden at det dog ændrede på resultatet. For anden gang på sæsonen stjal Boro point fra Liverpool, da også opgøret mod Merseysides røde ligeså endte uden scoringer.

De to succesoplevelser fik blæst noget selvtillid ind i holdet, der brugte denne til at pille Blackburn Rovers fra hinanden i 32. spillerunde. Efter 180 målløse minutter, blæste man til angreb, hvilket gav pote. 0-4 endte Blackburn med at tabe på eget græs, hvilket også betød Landreau nåede 270 minutter uden at lade sig passere. Efter Jason Steeles noget svingende indsatser, lod den rutineret franskmand til at være svaret. Mod Cardiff kom han også igennem 90 målløse minutter, men en tilfældig bold fire minutter inde i dommerens tillægstid gav Cornelius muligheden for at udligne Makienoks mål i det niende minut. To bitre point at miste, men også noget der var med til at modne bagkæden, der ikke lod sig snyde i de næste tre kampe. Dermed lukkede holdet bare ét mål ind mellem 30. og 36. spillerunde, hvor det også blev til 1-0 over højtflyvende Norwich samt 0-0 mod Fulham og Aston Villa. Succesen betød at Middlesbrough FC efter 34. runde hoppede fra 18. pladsen op til 15. pladsen, der, som bekendt, er på den rigtige side af nedrykningsstregen. Den målløse kamp mod Aston Villa sendte ganske vidst Boro én plads ned, men den storslået 2-1 sejr over Newcastle i næstsidste spillerunde beseglede Middlesbroughs skæbne. Målene, der blev sat ind af Grant Leadbitter og Emmanuel Ledesma, bragte ikke blot glæde til fansene efter lokalopgøret, men betød også at der var seks point til stregen med én kamp tilbage.

I 38. runde tog Riverside imod storholdet Manchester United, der kæmpede en indædt kamp mod bysbørnene fra City om mesterskabet. Ét pointe skilte de røde fra de blå, men da spillerne løb på banen, var det alligevel hjemmeholdet der blevet hylet som helte. Glæden over endnu en sæson i Premier League var gennemsyrende og i optimismens rus, virkede end ikke MU som en for stor mundfuld. Tilskuerne råbte deres lokale frem, mens United løb panden mod muren og så mesterskabet forsvinde længere og længere væk.  Efter 90 minutter var status at kun ét skud var blevet affyret mod Boros mål, men uheldigvis var det alt hvad Vidic behøvede, da han udnyttede et hjørnespark der ikke blev clearet. 0-1 endte Manchester med at vinde, men det kunne ikke slukke humøret på Riverside Stadium, der fejrede overlevelsen til den lyse morgen. Manchester United måtte se pokalen blive givet til rivalerne, da City vandt 3-0. For Cardiff, Blackburn og Fulham var stemningen dog endnu mere morbid, da de måtte vinke farvel til Verdens Fineste Liga. Den anden vej kommer Wigan, efter en 2-1 sejr på Wembley, Watford og Sunderland, der nød godt af Steven Fletchers 30 sæsonmål. Angriberen Walker og Matters jagtede hele sæsonen vender dermed tilbage til øverste niveau, hvormed The Smoggies chancer for at få ham på kontrakt nok fordufter.

Fremragende intet mindre

Det' så vigtigt!!

Tak skal I ha', drenge! :)

Sang en lille jubelsang, for en intet anende fransk kvinde på Korsika!

Det er dælme godt kæmpet, applause!! :-)

Spændende at se hvilke midler du får tildelt inden den nye sæson. Lidt må der da falde af. Måske du kan få et par gode spillere på fri transfer!

Pøj pøj..

Jeg takker og bukker for interessen. Ja, det var også lidt af et chok for mig, da vi ligesom fandt opskriften og pointene langsomt kom... Efter at have tilbragt en hel sæson i limbo, var det fantastisk at slå Newcastle og sikre overlevelse!

Hvad der falder af, af midler, skal rigtigt nok blive spændende, og formentligt ret afgørende. Kan godt løfte sløret for, at der sker ting og sager på Riverside!

ÅRS AWARDS
De fodbold-kyndige var nærmest ved at snuble over hinanden inden sæson, for at fortælle hvor svært Middlesbrough F.C. ville få det. Med et budget der var marginalt sammenlignet med Manchester-holdene, lignede Boro ikke blot den tykke dreng ude af trit med de andre, men også skolegårdens letteste offer. Med en formidabel slutspurt fik klubben fra det nordøstlige England dog hentet point nok til ikke blot at overleve Premier League, men faktisk til at slutte på 14. pladsen, foran etableret hold som West Ham, Fulham og Stoke. En ny sæson er allerede i kikkerten, men inden da skal en gang priser for den forgangene sæson uddeles.

ÅRETS 3 NEDTURE
Selv om sæsonen overgik enhver forventning, endte Middlesbrough med flere nederlag end sejre og flere mål lukket ind end scoret. Det var dog på alle måder forventet, om end der stadig var kampe der gjorde i sjælen på The Smoggies; fans og spillere. Tottenham og Manchester City spillede begge Boro ud af banen i marts, men ingen af 0-2 nederlagene er nok til at nå denne, berygtede liste af de tre mest pinefulde oplevelser for Middlesbrough anno 2013/14.

3. PLADSEN: Q.P.R. 1-2 (12.02.2014)
- 2-1 mod Queens Park Rangers var ikke i sig selv katastrofalt, og set i forhold til chancer, besiddelse og skud, har Boro tabt mere ufortjente kampe. Hvad gjorde denne oplevelse så forfærdelig, var at den fandt sted i FA Cuppen 4. runde, i omkampen og at Emnes havde bragt sit hold foran efter 10 minutter. Q.P.R. endte med at vinde FA Cuppen og skal derfor betræde europæisk græs næste sæson. At Q.R.P. overhovedet fik en omkamp var utroligt, da Matters’ folk var bedre i det første opgør.

2. PLADSEN: CARDIFF 1-1 (13.04.2014)
- "Kun" i 20 tilfælde forlod Boro ikke banen som tabere, så hvordan kan én af disse pointhøster være så forfærdelig? Fordi det udlignende mål kom dybt, dybt inde i dommerens overtid – 4 minutter dybt! Uden forinden var Blackburn blevet slået med 4-0, og da Makienok hurtigt gjorde det til 0-1 i denne kamp, lignede det en sejrsstime skulle tage sin spædebegyndelse. Det fik Cornelius dog sat en stopper for, hvilket endte med at blive Evertons held. Havde det ikke været for Cardiffs sene scoring i denne kamp, var Everton endt bag Middlesbrough i tabellen.

1. PLADSEN: NEWCASTLE 0-4 (26.12.2013)
- Ikke blot var det sæsonens største afklapsning; lussingen blev også slynget af rivalerne Newcastle, og så endda på anden juledag. Hatem Ben Afras hattrick var en tredjedel af alle mål han scorede i sæsonen, men han var ikke ene om at spille storslået. Alle 11 hos Newcastle var bedre end Middlesbroughs, men særligt Friend, Hoyte og Williams var pinagtige. Blandt fans kan der ingen tvivl være om, at dette var den mest pinefulde oplevelse sæsonen igennem!

ÅRETS 5 HØJDEPUNKTER
Sejrene var færre end nederlagene, men derfor var højdepunkterne alligevel større. At Middlesbrough overlevede er naturligvis det der fik de største smil frem, men af enkelte præstationer, var der også episke indsatser.

5. PLADSEN: MAKIENOK VS CARDIFF (01.12.2013)
- Der var store præstationer igennem sæsonen, og så var der dét Simon Makienok leverede mod Cardiff i anden halvleg af opgøret i december. Efter et Steele selvmål i midten af 1. halvleg, og efter 12 kampe uden sejr, var selvtilliden langt nede. Den 202 cm. høje Makienok lod sig dog ikke kue, og med en 35 minutter lang opvisning satte han fire mål ind og leverede enestående i 4-1 sejren, som var sæsonens første.

4. PLADSEN: LIVERPOOL 1-0 (04.12.2013)
- Sejren over Cardiff bragte smil frem på hele Riverside, men da Middlesbrough tre dage senere gæstede Anfield Road og Liverpool, eksploderede klubben i én glædesrus. Makienok satte kampens enelige mål ind i det 3. minut, og selv om ’Pool sad tungt på kampen, kunne de ikke få scoret. En overraskende og storslået sejr, der beviste at selv i Premier League kan man overraske.

3. PLADSEN: ARSENAL 1-0 (11.01.2014)
- 2014 havde ikke været en udpræget succes inden The Gunners gæstede Riverside. I 90 minutters eskapisme blev dette dog vendt på hovedet, da Arsenal blev spillet ud af græstæppet og fortjent tabte. Gæsterne havde bolden klart mest, men 5-0 i skud på mål taler sit klare sprog om, hvor fortjent 1-0 sejren var. Ledesmas scoring i det 49. minut var både en forløsning og resultatet af en fantastisk indsats.

2. PLADSEN: NEWCASTLE 2-1 (11.05.2014)
- Ikke alene blev rivalerne fra Newcastle slået på ligaens næstsidste spilledag, hele Riverside kunne også hylde spillerne, da det stod klart, at Middlesbrough havde reddet sig endnu en sæson i Premier League. Cissés mål var en streg i regningen, men takket være Leadbitter og Ledesma forlad de tre point ikke Riverside. Helt fortjent og helt vildt storslået. Et plaster på det sår, 0-4 blamagen forgjorde.

1. PLADSEN: BLACKBURN 4-0 (05.04.2014)
- Da Middlesbrough spillede i The Championship, fik Sheffield Wednesday en fodbold-lektion, da de blev slået med 0-5. I år gik det ud over Blackburn, der lukkede et mål færre ind, men alligevel var dem, hele Premier League grinte af efterfølgende. 4-0 sejren faldt på Ewood Park, og var et udtryk for dagen, hvor Boro bare var bedre.

ÅRETS INDKØB
Selv om i alt 13 spillere blev tilføjet Middlesbroughs trup henover sæsonen, satte to et markant større aftryk end de 11 øvrige: Anton Putsila og Simon Makienok. 36 kampe spillede Hviderusseren Putsila, hvilket kastede fem oplæg og et enkelt mål af sig. Indsatsen fra kreatøren var dog stabil og upåklagelig. Det samme kan siges om Makienok, der fik 24 optrædende og kvitterede med 10 mål og fire assists. Alene skaffede Makienok vigtige point, og han havde en fod med i 0-1 sejren på Anfield, 4-0 afklapsningen af Blackburn og så leverede han en enestående præstation mod Cardiff, da han på én halvleg scorede fire mål. Lejesvendene Jones og Barreto leverede også begge flot, men med 14 og 12 ligakampe, blev deres halve sæson for kort, til at de kunne gøre noget ved Makienoks pris som ”årets indkøb”. 

ÅRETS SPILLER
Ledesma, Makienok, Williams, Friend, Haroun eller Woodgate? Hvem var årets bedste i Middlesbrough? Woodgate og Makienok nåede kun 26 og 24 kampe, mens Ledemsa, Friend, Haroun og Rhys Williams tilsammen gik glip af blot tre kampe imellem sig. Ledemsa blev topscore med 11 mål, men af en mere imponderabilia størrelse, må den defensive enhed bestående af Friend, Haroun og særligt Williams ikke undervurderes. Til trods for ikke-prangende præstationer mellem stængerne, lukkede Middlesbrough kun 56 mål ind sæsonen igennem, hvilket kun var fem fra at være i blandt de 8 bedste mandskaber set defensivt. Om det er belgieren Haroun, briten Friend eller den eneste Boro-spiller der er udtaget til det forestående VM, Rhys Williams, kan være hip som hap. Sidstnævnte tager dog prisen på den mindste marginal, da hans position som anfører og mental-ildspåsætter har været afgørende for holdets overlevelse.

Jeg beklager, at det blev sådan en... Wall of Text, men sæsonen bød simpelthen på så mange øjeblikke, at det var svært, at forkorte i dem. Jeg håber det går. Lover at det ikke er lige så slemt, som det ser ud. Punkopstillingen hjælper, vælger jeg at tro på!

Det er jo slet ikke wall nok for mig! Super update!

Dejligt med en masse tekst:)

Det er jeg glad for. Tak for at I bliver ved med at støtte op og kommentere, De Herrer :)

Det' ren verdensklasselæsning  :)

Fed update... :-)

Men nu vil jeg snart vide hvad du har at gøre godt med.. Har du mulighed for at tilknytte din/e lejesvend/e endnu en sæson?

Jeg takker og bukker :)

Der går lige et par updates før vi når til transfers, men vi skal nok komme så langt. Det lover jeg! :)

Med endnu en sæson i bøgerne, har verdens største sportsmaskine drejet endnu en omgang, og de største ligaer er blevet nulstillet på ny. På mange måder er historierne, forventninger og forhåbninger de samme som for et år siden, for de fleste, men for enkelte var 2013-14 et helt unikt år; enten af negative årsager eller fordi det for altid vil stå som synonym for ekstase. Middlesbrough gjorde det umulige, og overlevede Premier League, men rundt om i fodbold-verden findes lignende solstråle historier.

I Premier League kunne ingen magte Manchester, hvor City med 90 point slog United med ét og Arsenal, på tredjepladsen, med ti. Topscoren blev Wilfred Bony fra Swansea, der nettede 21 gange, og blev tildelt prisen, da Oliver Giroud fra Arsenal brugt én kamp mere på at nå samme antal scoringer. Det er andet år i træk Girouds 21 mål er nok til en andenplads i kampen om prisen. Næste sæson skal han formentlig kæmpe med Steven Fletcher fra Sunderland om prisen, da De Sorte Katte vender tilbage til ligaen, sammen med Watford og Wigan, der bytter med Fulham, Blackburn og Cardiff, der næste år spiller i The Championship. Jack Wilshere vandt ”årets spiller”, mens Harry Redknapp tog trænernes pendant for sin indsats hos Q.P.R. Redknapps sejr skal ikke mindst ses i lyset af FA Cuppen, hvor hans hold endte med at løfte verdens vigtigste national cuptrofæ. I Skotland sikrede Celtic sig sit tredje mesterskab i streg, men nu er de evige rivaler fra Glasgow Rangers tilbage i SPR, hvilket kan tilføje noget meget tiltrængt spænding.

På det europæiske kontinent, fik Dortmund brudt Bayerns dominans, da de sikrede sig Bundesligaen. Ruhr-klubben Schalke 04 tog bronzemedaljerne, mens sidste års overraskelse, Hannover 96, sluttede på 14. pladsen, langt fra forrige års glans. Topscoreprisen tog Lewandowski for andet år i træk, men har nu forladt Tyskland til fordel for England og Stamford Bridge. Mod syd vandt Lyon Ligue 1, foran rigmandssønnerne AS Monaco og Paris Saint-Germain. Falcao var igen den mest scorende, men han kunne alligevel ikke redde sit hold fra finale nederlag i Coup de France, hvor Marseille løftede trofæet. På den anden side af Pyrenæerne måtte andre stjerner se langt efter trofæer, da FC Barcelona tog både La Liga og Copa del Rey. Mesterskabet var dog en smule kontroversielt, da Real Madrid endte med samme pointantal som deres katalonske rivaler, og havde en bedre målscore, men tabte fordi de havde tabt 0-4 tidligt i sæsonen og ”kun” vandt 3-0 på Nou Camp da den modsatte kamp skulle spilles. Topscoren blev Benzema, foran Ronaldo og Neymar, men for femte år i streg blev Messi kåret som ”årets spiller”. De to store hold havde vanvittige 32 point til Bilbao, der snuppede tredjepladsen.

Los Dos Gigantes var dog ikke kun bedre end de øvrige spanske hold, men også alle de øvrige. Da Champions League finalen blev spillet i Lissabon, var de netop disse to der stod over for hinanden. Et sjældent set mere omtalt opgør, der startede i Messi-tegn men endte i Ronaldos triumf. 4-1 vandt Madrid i nabolandet, der dog selv nød stor succes i den europæiske lillebror, Europa League. På et mål af Jackson Martinez vandt FC Porto 1-0 over Tottenham i Turin, i det tætteste Juventus-byen kom på et trofæ. De to Milano-klubber Inter og AC delte mesterskabet og Coppa Italia imellem sig, i en sæson der dog vil blive husket for den mest monumentale fiasko der ramte fodboldens verden anno 2013-14. Sidste års nummer 5, Fiorentina, kunne slet ikke få det til at spille, og er fra næste sæson at finde i Serie B, hvilket formentligt leder til et brandudsalg. Mario Gomez, Giuseppe Rossi, Borja Valero, Kolarov og Aquilani er blandt nogle af de der menes at være højt på ønskelisterne rundt om i de øverste europæiske divisioner.

I Holland vandt talentfabrikken Ajax Amsterdam mesterskabet med 14 point til Feyenoord. Helt så suveræne var FC Porto ikke, men deres seks point til Benfica og 13 til Sporting efterlod ej heller meget tvivl om styrkeforholdet. Rodrigo vandt for andet år i træk prisen som den mest scorende spiller, men også Stewart Downing, der var udlejet fra Liverpool, gjorde det solidt året igennem. Han vender tilbage til England og Liverpool, men hans navn står formentligt stadig højt på Matters’ ønskeliste. Hvis Downing spiller et godt VM i Rio, virker Boro dog som et tvivlsomt valg for kantspilleren, der ligesom de øvrige engelske spillere som minimum skal spille mod Colombia, Rusland og Zambia ved det forestående VM.

FODBOLDFEST I RIO - VM 2014
Den største fodboldfest på kloden. Så simpelt kan VM beskrives. Intet over – intet i nærheden. For første gang siden 1950 var turneringen i Sambaens hjemland, hvor Rio de Janeiro var hovedsæde for festen. Sammen med Spanien og naboerne Argentina, var Brasilianerne udråbt som de største forhåndsfavoritter. I kulissen lurede en Engelsk drøm om metal dog, ligesom Frankrig håbede at gentage VM 1998 mens Holland og Tyskland ligeså stod klar.

Fra start var det dog Paraguay der løb med overskrifterne. Sydamerikanerne slog Italien, Østrig og Jamaica og fik ni point i de tre kampe, mens Rusland floppede fælt og røg ud af gruppe D, hvor England vandt efter 2-1 over Colombia, der kom med videre, 6-1 over Zambia og endeligt 1-1 mod netop Den Sovende Bjørn. I gruppe E fik hjemlandet og Frankrig begge syv point, hvilket sendte Marokko ud, ligesom Mexico blev ydmyget og endte 0-6 på måltavlen for nul point. Næsten omvendt gik det Argentina, der var 5-0 for syv point og vandt gruppe B foran Spanien, der endte med en negativ målscore, efter at være blevet banket 0-3 af Sydamerikas blå og hvide.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Suarez_zps215f3f74.png[/img][/float]I VMs 2. runde, vendte bøtten dog og Spanien, der mødte Paraguay, så tændte ud. 3-0 slog de regerende mestrer deres modstandere, mens Italien sendte Argentina ud, Holland sagde farvel til Frankrig, trods 47 minutter med ni mand, og England måtte ud 120 minutters fodbold, før Senegal blev sendt ud af mesterskabet. I kvartfinalen lød turneringens største overraskelse dog, da Brasilien blev slået af Belgien, efter en straffesparkskonkurrence. Brasilianerne dominerede alle 120 minutter, men kunne ikke få scoret, og så røg de ud. Det samme skete for England, der mødte Spanien, udspillede dem og alligevel blev sendt hjem. Tyskland slog Holland ud og Uruguay vandt 4-2 over Italien. Dermed stod semifinalerne mellem Spanien og Tyskland samt Uruguay og Belgien. Det betød at én overraskelse ville være at finde i VM finalen på Maracana; Belgien eller Uruguay.

Det brasilianske publikum forsøgte at råbe deres belgiske overmænd frem, men Luis Suarez så kun ud til at trives under forholdene. Med to scoringer og en titel som ”kampens spiller”, blev Liverpools angriber af afgørende karat i 3-0 sejren. Næsten ligeså dominerende var Pique for Spanien, da også de vandt 3-0. I noget nær den perfekte kamp af forsvarskrumtappen, scorede Pique et mål, ligesom Isco og Jesus Navas gjorde. Iniestas to oplæg kan dog heller ikke undervurderes. Tyskerne rejste sig dog flot i bronzekampen, og sikrede sig VMs tredjeplads for tredje VM i træk. For Spanien blev det også en gentagelse af 2010, da Uruguay måtte give fortabt og se sig slået med 2-0. Pedro og Iker Muniain satte de to mål ind, men det fulgte en lettere anonym turnering. For Luis Suarez var historien dog omvendt; En albi-finale efter en farvefyldt turnering, der bød på 11 mål, hvilket betyder han har scoret over halvdelen af landets 17 mål i tuneringen.

Suarez scorede ligeså mange mål som nummer 2 og 3 på listen gjorde – til sammen! Oscar Cardozos 6 mål og Wayne Rooneys 5 mål var imponerende, men altså også langt fra Suarez, der vandt ”Den Gyldne Støvle”, var turneringens bedste spiller og hovednavnet på ”All Starts XI”, der også omfattede Rooney, Van Persie, Isco, Dedé og den brasilianske målmand, Jefferson, der lukkede ét mål ind i sine fem kampe, men alligevel måtte vinke farvel inden medaljerne blev uddelt. Som 31-årig er det nok tvivlsomt at Jefferson får en chance til, når VM i 2018 spilles i Rusland.

Rhys Williams var Middlesbroughs eneste repræsentant, men sammen med sine australske landsmænd, er det næppe med meget glæde han vil tænke tilbage. Kun i 1-5 nederlaget mod Cameroun fik han spilletid, men indsatsen var pauver og han kunne næppe have ændret på 0-6 fadæsen mod Belgien eller 0-0 kampen imod Chile. Derved har Australien stadig ikke vundet en landskamp siden 23. juli 2013, selv om de har spillet 13 kampe. Ikke overraskende ser det også ud til, landet skifter landstræner, ligesom Spanien gør det. Også Roy Hodgson trækker sig tilbage, men endnu er der ingen officielle udmeldinger om hans aftager.

God opdatering! Spændende at læse om VM. Fik Adnan Januzaj spilletid for Belgien?

Tak skal du have :)

Nej, det gjorde han ikke. Faktisk har han ikke spillet én eneste A-kamp endnu - hverken for Belgien eller Man. United :)

Du skriver rigtig godt Nibali. Jeg læser med her :)

Mange tak, Fogt. Det er jeg glad for :)

Fremragende med et indblik i wm

Som var den drevet af solens stråler, har den store svingdør drejet sin første runde og ændret på trupsammensætningen hos både Middlesbrough og mange andre klubber. Ind er kommet 12 (per 10. juli 2014), mens en håndfuld tidligere førsteholdsmedlemmer har sagt farvel til Riverside Stadium. De største handler kan dog endnu være uforløste, da rygter om store summer stadig kædes sammen med Steve Gibson og hans Middlesbrough FC.

Halvdelen af dusinet blev omgående sat på reserveholdets liste, hvilket nok primært skyldes deres unge alder. 18-årige SHAUN CURRAN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Curran_zps0e2686ee.png) er hentet i sit hjemlands Derry City, der modtog £200.000 for forsvarsspilleren, har spillet 2 kampe for Nordirlands U21-landshold. Blandt kendetegnene hos Curran er hans gode acceleration, hans vilje og determinisme. Lidt det samme kan siges om boksspilleren BRYAN PURDRUE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Purdrue_zps4685243d.png), som Boro betalte en halv million pund for at købe fri fra Aberdeen. Den 16-årige Purdrue har endnu mange mangler, men er af trænerstaben beskrevet som en ”Målrettet og hårdtarbejdende altmuligmand i angrebet”. Får unge Purdrue sit gennembrud, kan han i fremtiden komme til at kæmpe om spilletid eller score mål side om side med JAWAD BOUKABOUS (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Boukabous_zps8f1b23f7.png) fra ørkennationen Marokko, der er kommet til på en fri transfer fra franske FC Nantes. Den 19-årige frontløber har optrådt ved tre lejligheder for sit lands U20-landshold, men har endnu sin seniordebut til gode. I 2012-13 scorede han 6 mål for Nantes’ reserver, men som hans gage også angiver, er Boukabous mere et udviklingsprojekt end en stjerne in spe. Det kan man dog ikke sige om den franske duo MOHAMEDOU MASIAS (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Masias_zpseba84a9c.png) og JEAN-JACQUES BONG (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Bong_zps758cb0de.png). Begge er de offensive 10’er-typer, begge er de 16-år gamle, begge kom de fra franske klubber på Bosman-reglen. Masias er en hurtigløber, der meget vel kan have en fremtid på kanten, hvorfra han via sin aggresive og opsøgende spillestil skal slå dødsensfarlige indlæg. Modsat er Bong en noget langsommere spiller, men rent boldteknisk er han en af de mest begavede 16-årige der findes i verden. To gange repræsenterede han Le Havre AC i den franske Ligue 2, hvilket kastede én scoring og et hav af roser af sig. Om han opnår spilletid i denne sæson er tvivlsomt, men langsomt skal han formentligt spilles ind på holdet. Den sidste, DOUG OWENS (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Owens_zpsc6ab4656.png), er også hentet i Frankrig, hvor storklubben PSG afgav rettighederne for £575.000. Chicago-knægten er en defensiv balancespiller, der allerede har kæmpet for sit lands U20-landshold 11 gange. Ligesom Bong og de fire andre, er Owens hentet med blik for fremtiden, hvorfor han formentlig skal have et par år i den perifere sfære, før det store gennembrud venter.

Til den tid kan GENEROSO ROSSI (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Rossi_zpsa856bfec.png) meget vel være væk. Med 35 år, 13 klubber og 22 sæsoner under bæltet, er Rossi en rutineret back-up, der er hentet for at udfylde det hul, der er bag Jason Steele. Forårsmålmand, Mickaël Landreau, fik ikke fornyet sin kontrakt, og er derfor at finde i fransk fodbold, ligesom Jayson Leutwiler er vendt hjem til Schweiz for £100.000. Tilføjelsen af Rossi vidner om fuld tiltro til Steele, der altså er klar første målmand. Mere usikkert er det, hvilken rolle FABIAN SCHNELLHARDT (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Schnellhardt_zps948f29d9.png) kommer til at spille. Den 20-årige tysker er en del af førsteholdstruppen, men spillede sig kun til to kampe for Köln sidste sæson. Han er hentet på en femårig aftale, og skal formentlig være reserve i maskinrummet, men hans kreativitet, afleveringer og giftige frispark kan sparke ham ind på holdkortet. Mere sikkert virker det, at BRANDON DEVILLE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Deville_zps467b286a.png) og WILL PACKWOOD (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Packwood_zpsfd1ecbf4.png) kommer til at vær erstatninger. Packwood er 21 år og kommer fra Birmingham, for hvem han har spillede 67 kampe i The Championship over de sidste to sæsoner. Blot fire kampe har Deville omvendt spillet i Ligue 1 for AC Ajaccio. Hvor Packwood er en defensivfigur, har Deville hjemme omkring modstandernes felt, hvilket placerer ham i konkurrence med ROBERT (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Robert_zpsdf4e4dd7.png), der er en brasiliansk angriber. £700.000 betalte Middlesbrough Fluminense for den 19-årige, der har tre U20-landskampe. Hans hurtige antrit, gode spark og fine teknik er formentligt nok, til at han skal kæmpe med Emnes, Makienok og klubbens øvrige frontfolk om de startende pladser. Det gælder også ALEMÃO (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Alemao_zpsbeca2878.png), der dog spiller mellem midtbanen og forsvaret. £1 million kostede Nohan de Souza Conceicao, som hans rigtige navn er, da han blev købt fri af Fluminense. 4 gange har han trukket den brasilianske landsholdstrøje over hovedet, for at repræsenterer U20 holdet.

Som om 12 spillere ikke var nok, rygtes flere til. Angiveligt har Middlesbroughs sensationelle sæsonafslutning overbevidst flere større navne om, holdet har kvaliteten til at bide sig fast i Premier League. Mange navne flyver gennem luften omkring Riverside Stadium, men en rutineret italiener og et engelsk stjernefrø fra øverste hylde, virker som de mest sandfærdige rygter.

Spændende indkøb, specielt de unge spillere. Der skulle da være nogen med potentiale til noget stort.

Jeg nyder fortsat at læse med!

Samme som Risom, savner dog et billede i updaten, da den føles meget masiv :)

Tak til jer begge! Som man nok kan fornemme, har jeg fisket stjerner in spe.

Jeg tænkte godt på, et billede nok havde været passende. Det skal jeg huske fremover! :)

Hvordan udvikler Jason Steele sig hos dig? Jeg er ved at blive frustreret over at han bare ikke bliver bedre, og hans stats hele tiden har en r pil nedad. Han er 24 år i mit spil, så for gammel til at have en tutor, og jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal få vendt hans udvikling. Han har heller ikke gode præstationer, så jeg overvejer at skille mig af med ham

STJERNESTØV LANGS FLODKANTEN
Ind fra det store glasparti faldt et guldent brunt skær, der indhyllede hele rummet i en sepia-lignende farve. Når man lukkede øjnene, kunne de mellemgulvsrungende sejrsbrøl fra sæsonen stadig høres blandt journalisternes intense knapper-trykken. En let sødlig honningduft blandede sig med aromaen af nyt læder, der dansede i næseborene og både lokkede og afstødte. Med kirkeklokkens 12 rungende ekkoer som lydspor, gik Middlesbrough FC-ejeren Gibson ind i lokalet, flankeret af træneren Matters og den nye sportsdirektør Ginaluca Nani, der overtog Mickey Walkers position, da Walker gik på pension tre uger tidligere. Som ved et fingerknebs var det en sent af succes og et glimtende smil, der opslugte éns opmærksomhed. Mens Matters rettede på sit slips, kunne Steve Gibson byde alle velkommen med et smil, der ikke efterlod tvivl; han var oprigtigt glad.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Middle/Gilardino_zpsb96f2e4f.png[/img][/float]Efter de vanelige floskler om successen skulle tilskrives alle, videregav klub-mogulen ordet til Nani, der rejste sig, rømmede halsen og tog mikrofonen for munden. ”Vi har haft travlt”, startede han med at fortælle. ”Vi har arbejdet i døgndrift”, fortsatte han og holdte en lille kunstpause for at opbygge spænding, inden han brød ud et smil, der ikke længere kunne skjules. ”Lad os byde velkommen til den første af dagens to nyheder: Alberto Gilardino”, afsluttede italienske Nani, mens den 31-årige angriber trådte ind i lokalet. Iklædt klubbens røde farver, oste han af noget ubestemmeligt men dog jovialt.  Med ét trylleslag blev 47 landskampe tilføjet truppen, via en spiller der har repræsenteret Parma, AC Milan, ACF Fiorentina, Genoa og senest Napoli. Gennem sine 422 Serie A kampe, har ”Gila” nettet 164 gange i Italiens bedste liga, men bedst kendt er han måske for ”Svanens Død”, da han i et Champions League-opgør for år tilbage leverede en uheldig Hollywood-præstation. Gilardino er dygtig med både fødderne og hovedet, men hans største aktiv måske skal tilskrives han erfaring og blik for spillet.

Efter at Alberto havde introduceret sig selv på et noget hakkende og meget accent-plaget engelsk, rejste Gibson sig og kiggede lige forbi alle de fremmødte. I et endeløst sekund stod han bare og skuede ud over flokken som en løvekonge der anskuer sin slette, inden han hev luft ind og fra bunden af sin mave sagde to ord: ”Jack” og ”Rodwell”. Med et frisk smil kom den 23-årige midtbanespillere vadende ind i lokalet, inden nogen noget at opfatte noget. Næsten mistroisk gloede journalisterne bare på først Gibson, så Rodwell og så tilbage til Gibson, der mødte dem alle med et grin. Inden nogen rigtigt kunne vide sig sikrer på noget, genfandt Gibson professionalismen og begyndte talestrømmen, mens Jack satte sig. ”Vi, her hos Middlesbrough, er glade for at byde Jack Rodwell velkommen”.

I en alder af bare 23 har Rodwell allerede vundet Premier League med Manchester City, været anfører for U21-landsholdet og spillet tre landskampe. Siden sin ligadebut i 2008 for Everton, har J-Rod spillet 101 Premier League-kampe og erfaringen han tilfører holdet kan blive af afgørende betydning, fortalte træneren Matters. Selv om ingen tal eller beløb kom fra officiel side, løb rygtet hurtigt på, at Manchester City modtog omkring £8.000.000 for Rodwell. Hvis det er tilfældet, vil det være det tredje dyreste indkøb i Middlesbroughs historie, hvor kun Alfonso Alves i 2008 (£12.8000.000) og Massimo Maccarone (£8.150.000) i 2002 har gjort Gibsons pengepunge lettere. Da Ugo Eniogu ved årtusindskiftet blev købt hos Aston Villa, betalte man ligeså £8.000.000. Dermed er Rodwell den dyrest brite købt af Boro, sammen med Eniogu, ligesom de også deler prisen som det dyreste indkøb fra en ligakonkurrent. Dengang fik millionindkøbet en forfærdelig start i klubben, da Eniogu måtte udgå kun fire minutter inde i sin debut. Om samme skæbne kommer til at overgå Rodwell, må sæsonpremieren mod Rodwells tidligere klub, Everton, afslører.

Ikke optimalt. På papiret er han ganske okay, han er vurderet til 3½ stjerne, men hans spil på banen efterlader meget tilbage at ønske. Dette var særligt tydeligt i slutningen af sidste sæson, hvor jeg hentede en anden keeper ind, der tilførte stabilitet og gode resultater. Jeg har dog valgt at beholde ham, da jeg tror på, han nok skal få gennembruddet!

holder også på ham i håb om at han kan få et gennembrud.. har er jo trodsalt en ung keeper