Persona Non Grata [26]

STJERNESTØV LANGS FLODKANTEN
Ind fra det store glasparti faldt et guldent brunt skær, der indhyllede hele rummet i en sepia-lignende farve. Når man lukkede øjnene, kunne de mellemgulvsrungende sejrsbrøl fra sæsonen stadig høres blandt journalisternes intense knapper-trykken. En let sødlig honningduft blandede sig med aromaen af nyt læder, der dansede i næseborene og både lokkede og afstødte. Med kirkeklokkens 12 rungende ekkoer som lydspor, gik Middlesbrough FC-ejeren Gibson ind i lokalet, flankeret af træneren Matters og den nye sportsdirektør Ginaluca Nani, der overtog Mickey Walkers position, da Walker gik på pension tre uger tidligere. Som ved et fingerknebs var det en sent af succes og et glimtende smil, der opslugte éns opmærksomhed. Mens Matters rettede på sit slips, kunne Steve Gibson byde alle velkommen med et smil, der ikke efterlod tvivl; han var oprigtigt glad.

Efter de vanelige floskler om successen skulle tilskrives alle, videregav klub-mogulen ordet til Nani, der rejste sig, rømmede halsen og tog mikrofonen for munden. ”Vi har haft travlt”, startede han med at fortælle. ”Vi har arbejdet i døgndrift”, fortsatte han og holdte en lille kunstpause for at opbygge spænding, inden han brød ud et smil, der ikke længere kunne skjules. ”Lad os byde velkommen til den første af dagens to nyheder: Alberto Gilardino”, afsluttede italienske Nani, mens den 31-årige angriber trådte ind i lokalet. Iklædt klubbens røde farver, oste han af noget ubestemmeligt men dog jovialt. Med ét trylleslag blev 47 landskampe tilføjet truppen, via en spiller der har repræsenteret Parma, AC Milan, ACF Fiorentina, Genoa og senest Napoli. Gennem sine 422 Serie A kampe, har ”Gila” nettet 164 gange i Italiens bedste liga, men bedst kendt er han måske for ”Svanens Død”, da han i et Champions League-opgør for år tilbage leverede en uheldig Hollywood-præstation. Gilardino er dygtig med både fødderne og hovedet, men hans største aktiv måske skal tilskrives han erfaring og blik for spillet.

Efter at Alberto havde introduceret sig selv på et noget hakkende og meget accent-plaget engelsk, rejste Gibson sig og kiggede lige forbi alle de fremmødte. I et endeløst sekund stod han bare og skuede ud over flokken som en løvekonge der anskuer sin slette, inden han hev luft ind og fra bunden af sin mave sagde to ord: ”Jack” og ”Rodwell”. Med et frisk smil kom den 23-årige midtbanespillere vadende ind i lokalet, inden nogen noget at opfatte noget. Næsten mistroisk gloede journalisterne bare på først Gibson, så Rodwell og så tilbage til Gibson, der mødte dem alle med et grin. Inden nogen rigtigt kunne vide sig sikrer på noget, genfandt Gibson professionalismen og begyndte talestrømmen, mens Jack satte sig. ”Vi, her hos Middlesbrough, er glade for at byde Jack Rodwell velkommen”.

I en alder af bare 23 har Rodwell allerede vundet Premier League med Manchester City, været anfører for U21-landsholdet og spillet tre landskampe. Siden sin ligadebut i 2008 for Everton, har J-Rod spillet 101 Premier League-kampe og erfaringen han tilfører holdet kan blive af afgørende betydning, fortalte træneren Matters. Selv om ingen tal eller beløb kom fra officiel side, løb rygtet hurtigt på, at Manchester City modtog omkring £8.000.000 for Rodwell. Hvis det er tilfældet, vil det være det tredje dyreste indkøb i Middlesbroughs historie, hvor kun Alfonso Alves i 2008 (£12.8000.000) og Massimo Maccarone (£8.150.000) i 2002 har gjort Gibsons pengepunge lettere. Da Ugo Eniogu ved årtusindskiftet blev købt hos Aston Villa, betalte man ligeså £8.000.000. Dermed er Rodwell den dyrest brite købt af Boro, sammen med Eniogu, ligesom de også deler prisen som det dyreste indkøb fra en ligakonkurrent. Dengang fik millionindkøbet en forfærdelig start i klubben, da Eniogu måtte udgå kun fire minutter inde i sin debut. Om samme skæbne kommer til at overgå Rodwell, må sæsonpremieren mod Rodwells tidligere klub, Everton, afslører.