|31| l'Adige

 

[BIG Bauke Mollema]

Fantastisk, intet mindre!

Tusind tak, Vino. Jeg er glad for, at du stadig læser med.

Forresten så overvejer jeg at færdiggøre bloggen i dag af to årsager. Jeg har ikke alverdens af tid hverken i morgen eller tirsdag, og så kan I også få lidt tid til at tænke over afslutningen. Måske er den for nem, men jeg håber, den kan så tvivl ved bare et par stykker.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Bilen rullede de sædvanlige kilometer. Ned gennem byen og så forbi alle hårnålesvingene. Der var syvogtyve. Hvis man var sent på den, kunne man vælge at blive køresyg eller at komme for sent. Han ønskede ingen af delene, men han havde lært af sine fejl.

Han skulle forbi renseriet. Tøjet var klar. Konferencen rykkede nærmere, og han glædede sig. Det var længe siden, at han havde følt sig så meget værd. Det skete kun i Genova. Men først ville han spise frokost med Mattia på Piazza Duomo. Det hjalp meget på Mattias humør med selskab, og han så ikke Trento så tit.

Han kørte Mattia hjem og vendte derefter tilbage til byen. De skulle snakke tingene til konferencen igennem. Den skulle sælges med overbevisning, og der skulle ikke være tvivl om rollefordelingen. De ekstra medarbejdere var skaffet, og l’Adige var klar til at blive solgt.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Det var tomt. Der var ingen. Han var ganske vist i god tid, men det var underligt. Der var altid nogen fra redaktionen. Han tjekkede en ekstra gang. Den var god nok, der var tomt. Han gik ud af på terrassen. Alt han fandt, var en mørkeblå bil med skrift. Men det var rigeligt. Han kunne ikke tro det, det måtte ikke være sandt.

På grænsen til tårer kørte han hjem. Han følte sig bedraget og dum. Han løste puslespillet og fandt sig selv som den afgørende brik. Han var hovedmanden. Han var kriminel. Han kunne ikke se sig selv i øjnene og ønskede aldrig at befinde sig i Trentino igen. Han ville hjem.

Med rystende hænder pakkede han sin kuffert. Han tømte skabene, men lod det tungeste stå. Han tænkte sig ikke om. Dybt fortvivlet afleverede han nøgler til Mattia, der lignede et stort spørgsmålstegn.”Farvel Mattia, farvel for altid. Jeg vil huske dig som min bedste ven. Og eneste”. Han forberedte sig på at gemme noget for livet.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Fjern i blikket ankom han til lufthavnen. Han fandt sin bagage og tog en taxa til sønnens hus. Aldrig havde industrien været smukkere. Den strålede selv ud fra et støvet vindue. Pænt spurgte han, om han måtte rulle vinduet nede. Han ville mærke havnens brise.

Sønnen var chokeret. Det var jo et uanmeldt besøg. Han havde i mellemtiden fået en kæreste. Hun var smuk. Smuk som hans kone var. Han spurgte, om det var okay, at hans mor blev inviteret. Det var det selvfølgelig, det var lang tid siden, sønnen havde set sin mormor. Det skulle ud, han kunne ikke holde det inde længere.

Han fik dem sat til rette og begyndte på en historie, der var så usandsynlig, at den måtte være opdigtet. Men den var sand. Alt var rigtigt. Det var frygteligt at fortælle. Ikke blot foran sin mor og søn, men også foran en person han aldrig havde set før. Men han kunne ikke mere. Moderen var fortvivlet, mens sønnen rejste sig rasende og gik.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Så stod han der. Lige syd for regionshovedstaden i den lille by Levico Terme. Det så meget pænt ud, og han følte godt, at han kunne tilbringe sin tid her. Han havde fået en lejlighed nær byens gågade, som han hellere måtte prøve at finde. På vej fra stationen lagde han mærke til de store rundkørsler fyldt med blomster. Godt nok var han fra Norditalien, men det gjorde man altså ikke i Genova, hvor han var opvokset.

Lejligheden var fin. Den var ikke så stor, men der var en god udsigt udover bjergene fra de ellers relativt små vinduer. Han behøvede ikke mere plads. Dog fandt han det irriterende, at hans gamle Alfa Romeo skulle holde ud på vejen. Han havde i mange år været øm over den slidte spand, som mest af alt lignende noget der skulle til ophug. En garage havde været at foretrække.

Levico Terme var en del anderledes, end det han var vant til. Her gik folk meget op i deres erhverv. Skomageren gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at pudse hans sko. Pæn skulle han jo være. Han kunne ikke komme og ligne en, der bare kunne minde om at eje ligkisten. Måske var det ikke ham, der var problemet.

[BIG Bauke Mollema]

Det var alt fra mig i dette års blogkonkurrence. Jeg håber, at I har fundet min blog spændende og interessant. Jeg er i hvert fald glad for de kommentarer, jeg har fået.

I får lidt over et døgn til at se, om I kan regne afslutningen ud. Det har hele tiden været min plan at lave en twisted og åben afslutning, som kan tolkes på flere måder. I må selvfølgelig gerne komme med bud.

Ellers er der ikke andet at sige, end at det har været en fornøjelse at være med. Det er første gang, jeg deltager i konkurrencen, og det kunne jeg bestemt godt finde på igen.

Held og lykke til alle deltagere - lad den bedste blog vinde!

[Roche]

Puha, jeg kan godt nok ikke lige regne afslutningen ud, men jeg kan da se, at den og den allerførste er ens

I stedet vil jeg ligge en kommentar, nu når du slutter din blog! Jeg har med stor glæde fulgt med fra sidelinjen i en absolut fremragende blog, der med 100% sikkerhed for en af mine tre stemmer. Du har været fantastisk til at beskrive området

[BIG Bauke Mollema]

Puha, jeg kan godt nok ikke lige regne afslutningen ud, men jeg kan da se, at den og den allerførste er ens

I stedet vil jeg ligge en kommentar, nu når du slutter din blog! Jeg har med stor glæde fulgt med fra sidelinjen i en absolut fremragende blog, der med 100% sikkerhed for en af mine tre stemmer. Du har været fantastisk til at beskrive området

Jep, det har du ret i. Den første og sidste update er identiske. Men tusind tak for ordene, Roche. Jeg er glad for, at jeg får en af dine stemmer.

[Gemma]

Wauw for en afslutning, Jakob! Det har virkelig twistet det hele for mig. Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvordan man skal tolke den slutning. Har prøvet at tænke mig frem til en forståelse af det, men det er sgu svært. Det er suverænt skrevet og fuldender historien on byen, miljøet og karakterne.

Alt i alt har det været en fremragende blog hele vejen igennem, som virkelig har betaget mig. Du skriver så udpenslende og samtidig fængende i dine beskrivelser, hvilket har været til stor inspiration og noget, som jeg måske engang vil forsøge mig med. Du er sikker på en af mine stemmer i hvert fald.

[BIG Bauke Mollema]

Wauw for en afslutning, Jakob! Det har virkelig twistet det hele for mig. Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvordan man skal tolke den slutning. Har prøvet at tænke mig frem til en forståelse af det, men det er sgu svært. Det er suverænt skrevet og fuldender historien on byen, miljøet og karakterne.

Alt i alt har det været en fremragende blog hele vejen igennem, som virkelig har betaget mig. Du skriver så udpenslende og samtidig fængende i dine beskrivelser, hvilket har været til stor inspiration og noget, som jeg måske engang vil forsøge mig med. Du er sikker på en af mine stemmer i hvert fald.

Virkelig en stor stor ros. Tusind tak atter engang, Gemma. Jeg er glad for, at jeg har overbevist dig om en stemme.

Jeg er glad for, at jeg har lavet en afslutning, der ikke er alt for nem. Det var jeg lidt bange for.

[Hawkins]

Vanvittig afslutning, Jakob! Jeg er fan! <3

[Newton Heath]

Rigtig flot og kreativt konstrueret Jakob. Det er en suveræn afslutning, og som Gemma påpeger, så er den vildt svær at gennemskue. Du kan godt regne med min stemme.

[BIG Bauke Mollema]

Vanvittig afslutning, Jakob! Jeg er fan! <3

Mange tak, Hawkins. Jeg er glad for, at du kan lide den.

Rigtig flot og kreativt konstrueret Jakob. Det er en suveræn afslutning, og som Gemma påpeger, så er den vildt svær at gennemskue. Du kan godt regne med min stemme.

Også stor tak til dig, Newton. Jeg håber da, at I kommer med et bud på afslutningen. Det ville gøre mig glad. Tusind tak for at du også vil stemme på mig.

[Sir Jeppe]

Dejlig blog du har skrevet dig her Jakob. Jeg kan godt lide den lidt specielle, kulturelle tilgang du har taget, og det gør, at den skiller sig ud fra mængden. Det er et dejligt gennemført stykke arbejde, som du får rundet af med en spændende afslutning! Super!

[BIG Bauke Mollema]

Dejlig blog du har skrevet dig her Jakob. Jeg kan godt lide den lidt specielle, kulturelle tilgang du har taget, og det gør, at den skiller sig ud fra mængden. Det er et dejligt gennemført stykke arbejde, som du får rundet af med en spændende afslutning! Super!

Lækkert at høre, Jeppe. Jeg gik efter at skille mig ud både med den kulturelle del og afslutningen, så jeg er glad for, at du påpeger det. Måske har du luret afslutningen?

Mange tak!